Studiet er opdelt på en måde, så deltagerne får enten standard strålebehandling eller en strålebehandling med mindre behandlingsområde, og nogle får samtidig tretinoin, mens andre ikke får det. Behandlingen gives over en periode, og der følges derefter op for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan behandlingen påvirker helbred og daglig funktion. Undervejs vurderes også bivirkninger, smerter, synkeevne og livskvalitet.

Der er tale om et lodtrækningsstudie, hvor behandlingen fordeles tilfældigt. Studiet omfatter flere lægemidler og en bestemt form for strålebehandling, og det undersøger, om en mere skånsom behandling kan være lige så god som den standardbehandling, der normalt bruges.

Formålet med studiet er at undersøge hvilken af de to behandlingsmetoder der er mest effektiv til at forlænge patienternes overlevelse. Pembrolizumab er et lægemiddel der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne, hvilket kaldes immunterapi. Kemoterapi er behandling med lægemidler der ødelægger kræftceller, mens stråleterapi bruger højenergi-stråler til at ødelægge kræftceller. Når stråling gives sammen med kemoterapi, kaldes det radiokemoterapi.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt til at modtage en af de to behandlinger. Dem der får den første behandling vil først gennemgå radiokemoterapi og derefter få pembrolizumab, mens dem der får standardbehandlingen vil modtage pembrolizumab med eller uden kemoterapi fra starten. Studiet følger patienterne over tid for at måle hvor godt behandlingerne virker og registrere eventuelle bivirkninger. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere hvordan tumoren reagerer på behandlingen, og patienterne vil blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deres symptomer og livskvalitet.

Formålet med studiet er at undersøge, om det er muligt at bruge fluorescens-styret kirurgi til at identificere kræft i struben og svælget under operation. Fluorescens-styret kirurgi betyder, at kirurgerne bruger særligt lys til at få kræftcellerne til at lyse op, så de lettere kan skelne mellem sygt og sundt væv. Dette kan hjælpe med at sikre, at al kræftvæv bliver fjernet, mens så meget sundt væv som muligt bevares.

Under studiet vil patienterne gennemgå en operation, hvor hele struben eller dele af svælget fjernes, hvilket kaldes total laryngektomi eller total laryngopharyngektomi. Før operationen får patienterne det fluorescerende stof, som hjælper kirurgerne med at se kræftcellerne under operationen ved hjælp af særligt kamera-udstyr. Kirurgerne vil måle, hvor godt stoffet lyser op i kræftvævet sammenlignet med det sunde væv omkring det, for at vurdere om metoden er effektiv nok til fremtidig brug.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt Afatinib virker hos patienter med Fanconi anemi, der har denne type kræft. Studiet vil også se på, hvor sikkert det er at give denne medicin til disse patienter. Under studiet vil patienterne få Afatinib som daglige tabletter og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Studiet er opdelt i to faser – først en mindre gruppe patienter for at teste sikkerheden, og derefter en større gruppe for at teste virkningen. Patienterne vil få lavet scanninger med computertomografi eller magnetisk resonans skanning for at måle tumorens størrelse og se, om behandlingen virker. Læger vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af pembrolizumab og lenvatinib er mere effektiv end behandling med pembrolizumab alene til at forlænge tiden uden sygdomsforværring. Behandlingen gives kun til patienter, hvis kræftceller udviser et særligt protein kaldet PD-L1.

Under studiet vil patienterne modtage behandling i op til 47 uger. Den maksimale daglige dosis af lenvatinib er 20 mg, mens pembrolizumab gives som en dosis på 200 mg hver tredje uge gennem et drop. Behandlingen fortsætter så længe patienten har gavn af den, eller indtil sygdommen forværres eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Den første behandlingsmetode består af tre lægemidler givet sammen som indledende kemoterapi: cisplatin, 5-fluorouracil og docetaxel, også kaldet TPF-behandling. Efter denne kemoterapibehandling gives strålebehandling. Den anden behandlingsmetode kombinerer strålebehandling med cisplatin givet samtidigt. Formålet med undersøgelsen er at sammenligne disse to behandlinger for at se, hvilken der giver den bedste overlevelse uden tab af strubens og svælgets normale funktioner som tale, synkning og vejrtrækning.

Under undersøgelsen vil patienterne blive fulgt tæt for at vurdere, hvordan behandlingen virker og hvilke bivirkninger der kan opstå. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at kontrollere behandlingens effekt og for at opdage eventuelle tilbagefald af sygdommen. Behandlingens succes måles blandt andet ved, om patienten kan undgå en total fjernelse af struben og bevare de normale funktioner. Hvis sygdommen kommer tilbage, vil der blive vurderet muligheder for redningsbehandling gennem kirurgi.

Formålet med studiet er at undersøge, om tilføjelse af pembrolizumab til standardbehandlingen kan forbedre chancerne for at overleve uden at få fjernet struben. Pembrolizumab er en type immunterapi, som hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Patienter, der deltager i studiet, skal have en bestemt type af PD-L1 protein i deres kræftvæv, som måles ved en test kaldet CPS, der skal være mindst 1.

Studiet følger patienterne i 24 til 48 måneder for at se, hvor mange der overlever uden at få fjernet struben. Behandlingen starter med kemoterapi, og afhængigt af hvordan kræften reagerer på denne første behandling, vil patienterne enten få standardbehandling med strålebehandling alene eller få tilføjet pembrolizumab til behandlingen. Undervejs måles forskellige aspekter af patienternes helbred, herunder deres evne til at synke, som vurderes ved hjælp af en undersøgelse kaldet FEES.