Før strålebehandlingen får deltagerne injektionen, hvorefter de følger deres normale behandlingsforløb. Efter behandlingen måles spytkirtlernes funktion med flere enkle metoder: en scanning kaldet Tc99m scintigraphy viser, hvor godt kirtlerne kan udskille væske, et mundtligt test kaldet Škach’s test måler den faktiske mængde spyt både i hvile og efter stimulation, og en ultrasound-undersøgelse bruger lydbølger til at se kirtlernes størrelse og struktur. Deltagerne besvarer også et spørgeskema om tør mund, kaldet Xerostomia Questionnaire, samt et bredt spørgeskema om livskvalitet, EORTC QLQ-C30. Eventuelle bivirkninger ved injektionen observeres løbende.

Formålet er at finde ud af, om denne forebyggende behandling kan bevare spytkirtlernes funktion efter strålebehandling. Deltagerne følges i flere måneder efter indgrebet for at se, om der er forskelle i spytproduktion, symptomer på tør mund og generel trivsel sammenlignet med deres tilstand før behandlingen.

Studiet foregår i flere dele. Først får deltagerne behandlingen for at se, hvordan kroppen tåler den, og hvilke bivirkninger der kan opstå. Derefter fortsætter studiet med at undersøge den bedste dosis og den samlede virkning af kombinationerne. Undervejs følges deltagerne tæt med gentagne behandlinger og lægelige kontroller, så det kan vurderes, hvordan behandlingen virker over tid. Infusion betyder, at medicinen gives langsomt gennem et drop i en blodåre.

BNT327 er et lægemiddel, der er udviklet til at påvirke kræftcellers vækst, og DB-1305 er et målrettet lægemiddel, som er koblet til et antistof mod TROP2, et stof som findes på nogle kræftceller. Disse behandlinger gives sammen med DB-1311, som er et andet kræftlægemiddel i studiet. Deltagerne kan have forskellige typer kræft, men alle har en fremskreden sygdom, hvor der er behov for ny behandling.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om TUB-030 er sikkert at bruge, og hvilken dosis der er bedst til at behandle disse typer af kræft. Undersøgelsen vil også se på, hvor godt medicinen virker til at bekæmpe kræften hos patienter, der tidligere har fået anden kræftbehandling, som ikke har virket tilstrækkeligt. Lægemidlet undersøges hos patienter, der allerede har modtaget standardbehandling for deres sygdom, og hvor denne behandling enten ikke har hjulpet, eller hvor der ikke findes andre passende behandlingsmuligheder.

Undersøgelsen foregår i flere faser, hvor man starter med at give små doser af medicinen til de første patienter og derefter gradvist øger dosis for at finde den rigtige mængde. I den første fase vil læger nøje overvåge patienterne for at se, om der opstår bivirkninger. Senere i undersøgelsen vil man teste den valgte dosis på flere patienter for at se, hvor godt medicinen virker. Under hele forløbet vil patienter få medicinen regelmæssigt i cyklusser på tre uger, og de vil blive undersøgt med scanninger og blodprøver for at måle, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Patienter vil også blive fulgt tæt for eventuelle bivirkninger og ændringer i deres helbred.

Behandlingen involverer enten kombinationen af stoffet XL092, som er en tablet, der tages som en oral medicin, og pembrolizumab, som gives som en intravenøs infusion, eller udelukkende pembrolizumab. I studiet vil nogle deltagere modtage kombinationsbehandlingen, mens andre får pembrolizumab alene, eventuelt sammen med et placebo. Undervejs i forløbet vil der blive foretaget løbende kontroller for at følge sygdommens udvikling og holde øje med eventuelle bivirkninger.

Undersøgelsen er delt i to hovedfaser. I den første fase vil forskerne teste forskellige doser af ALE.C04 for at finde den rigtige og sikre dosis, både når lægemidlet gives alene og sammen med pembrolizumab. I denne fase vil deltagerne få lægemidlerne som infusioner direkte i blodet gennem en blodåre. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver og scanninger for at overvåge, hvordan kroppen reagerer på behandlingen og for at se, om kræften bliver mindre. I den anden fase vil forskerne sammenligne, hvor godt kombinationen af ALE.C04 og pembrolizumab virker sammenlignet med kun at få pembrolizumab alene eller placebo.

Under hele undersøgelsen vil deltagerne blive nøje overvåget for bivirkninger, og der vil blive taget vævsprøver fra kræftknuderne for at måle niveauerne af Claudin-1 og PD-L1, som er proteiner der kan hjælpe med at forudsige, hvor godt behandlingen vil virke. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper med at kontrollere kræften og ikke forårsager for alvorlige bivirkninger.

Formålet med forsøget er at undersøge, om kombinationen af disse to lægemidler er mere effektiv end behandling med pembrolizumab alene. Forsøget er delt i to faser: I første fase undersøges den bedste dosis af ficerafusp alfa, og i anden fase sammenlignes den valgte dosis med standardbehandling.

Behandlingen gives gennem et drop i en blodåre. Under forsøget vil deltagerne få enten kombinationen af de to lægemidler eller pembrolizumab sammen med placebo. Lægerne vil løbende vurdere, hvordan kræftsygdommen reagerer på behandlingen, og holde øje med eventuelle bivirkninger. Forsøget forventes at vare indtil 2029.

Patienter i undersøgelsen vil blive inddelt i grupper, der modtager enten den nye kombinationsbehandling eller den nuværende standardbehandling. Standardbehandlingen kan indeholde forskellige typer medicin såsom docetaxel, fluorouracil, carboplatin, paclitaxel, cisplatin eller pembrolizumab. Medicinen gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at den føres direkte ind i blodbanen gennem en slange.

Formålet med studiet er at undersøge effekten af at kombinere to forskellige typer medicin. Den ene medicin er ficerafusp alfa (også kendt som BCA 101), som gives som en intravenøs injektion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i en blodåre. Den anden medicin er nivolumab, som er et immunterapeutisk middel, der hjælper kroppens eget immunforsvar med at genkende og bekæmpe kræftcellerne. Deltagerne vil blive tildelt enten kombinationen af de to stoffer eller kun nivolumab.

Forløbet i studiet indebærer regelmæssig overvågning af, hvordan kræften reagerer på medicinen. Der vil blive holdt øje med, om kræftknuderne skrumper ind, eller om sygdommen udvikler sig. Gennem hele forløbet vil der blive indsamlet information om eventuelle bivirkninger og generelle helbredstilstande for at sikre en løbende vurdering af behandlingen.

Under forløbet vil der blive undersøgt, hvordan kroppen optager og udskiller medicinen, samt hvordan den påvirker kroppen. Deltagerne vil modtage PTT-4256 som en tablet, der skal indtages gennem munden, mens nivolumab gives som en infusion, hvilket betyder, at medicinen føres ind i blodårerne gennem et drop. Der vil løbende blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og hvordan tumorerne reagerer på behandlingen.

Formålet med forsøget er at forbedre og undersøge, hvordan man kan opdage tumorens kanter under operationen ved hjælp af fluorescensstyret kirurgi hos patienter med hoved-hals kræft. Lægemidlet gives som en enkelt intravenøs injektion, hvilket betyder direkte ind i en blodåre, inden operationen finder sted. Under selve operationen vil kirurgen bruge særlige kameraer, der kan se det fluorescerende lys fra farvestoffet, for at vurdere om hele tumoren er blevet fjernet, og om kanterne af det fjernede væv er fri for kræftceller.

Forsøget sammenligner resultaterne fra patienter, der får denne nye fluorescensstyrede metode, med patienter, der får standardbehandling uden fluorescens. Patologer, som er læger der undersøger væv under mikroskop, vil også give hurtig feedback til kirurgerne under operationen om, hvorvidt tumorkanterne ser raske ud. På denne måde håber man at kunne forbedre chancerne for, at hele tumoren bliver fjernet under den første operation, hvilket kan give bedre behandlingsresultater for patienterne.

Formålet med forsøget er at undersøge om kombinationen af BNT113 og pembrolizumab er mere effektiv end pembrolizumab alene til at forlænge patienternes overlevelse og til at forsinke sygdommens forværring. Forsøget vil også undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af behandlingerne, hvilket betyder hvor godt patienterne tåler medicinen og hvilke bivirkninger der kan opstå. Derudover vil forskerne måle hvor mange patienter der oplever at deres kræft bliver mindre eller forsvinder helt under behandlingen.

Forsøget består af to dele. Den første del er en sikkerhedsfase hvor et mindre antal patienter får kombinationsbehandlingen for at sikre at den er sikker nok til at blive testet på flere personer. I den anden del vil patienter blive tilfældigt fordelt til enten at få kombinationsbehandlingen med BNT113 og pembrolizumab eller kun pembrolizumab. Under forsøget vil patienterne blive undersøgt regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at følge hvordan deres sygdom udvikler sig og for at opdage eventuelle bivirkninger. Behandlingen kan fortsætte i op til 24 eller 25 måneder afhængigt af hvilken medicin patienten får, og patienterne vil blive fulgt tæt gennem hele forløbet.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor godt de forskellige kombinationer af immunterapi virker sammenlignet med dostarlimab alene hos personer med PD-L1 positiv pladecellekarcinom i hoved og hals, hvor kræften er kommet tilbage eller har spredt sig. Dette undersøges ved at måle hvor mange deltagere oplever at deres kræftsvulster bliver mindre eller forsvinder helt under behandlingen.

Forsøget er et såkaldt platformstudie, hvor deltagerne tilfældigt fordeles til at modtage forskellige behandlingskombinationer. Behandlingen gives over en periode på op til 24 måneder. Under forsøget vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt for at vurdere hvordan behandlingen virker, og der vil blive taget vævsprøver fra kræftsvulsten for at kunne analysere sygdommen nærmere. Deltagerne skal have en vævsprøve der er taget efter at kræften kom tilbage eller spredte sig, og helst skal prøven være ny og taget inden for de sidste 90 dage.

Formålet med studiet er at undersøge om den korte immunterapi kan føre til en fuldstændig forsvinden af kræften hos nogle patienter, så der kan undgås store operationer i ansigtet og mundhulen, uden at det påvirker patienternes chancer for helbredelse negativt sammenlignet med standardbehandling. Immunterapi er en behandlingsform der hjælper kroppens eget immunforsvar med at bekæmpe kræftcellerne. Studiet vil også undersøge om behandlingen med immunterapi kan bevare livskvaliteten bedre end standardbehandling, samt sammenligne hvor ofte der opstår bivirkninger i de to behandlingsgrupper. Derudover vil studiet se på overlevelse uden tilbagefald af sygdommen, samt andre mål for behandlingens effekt.

Deltagere i studiet vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage den korte immunterapi eller standardbehandlingen. De patienter der får immunterapi vil blive undersøgt regelmæssigt for at vurdere om kræften reagerer på behandlingen. Studiet vil følge patienterne i mindst to år efter behandlingens start for at vurdere resultaterne. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser og spørgeskemaer undervejs for at måle behandlingens effekt og patienternes livskvalitet.

Deltagerne i forsøget vil blive tilfældigt inddelt i tre grupper, hvor hver gruppe får en af de tre behandlingsmuligheder. Behandlingen fortsætter i op til 104 uger, hvilket svarer til cirka to år. Under hele forløbet vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at kontrollere organernes funktion og måle lægemidlernes koncentration i kroppen. Forsøget er kun for patienter hvis kræft viser sig at være positiv for et bestemt protein kaldet PD-L1, hvilket betyder at kræftcellerne har dette protein på deres overflade.

Under forsøget vil lægerne måle forskellige ting for at vurdere om behandlingen virker. Det vigtigste de ser på er hvor længe patienterne overlever. De vil også undersøge hvor mange patienter reagerer på behandlingen, hvor længe sygdommen holdes under kontrol, og hvor lang tid der går før kræften bliver værre. Derudover vil sikkerhed og bivirkninger blive nøje overvågt gennem hele behandlingsperioden. Der vil også blive undersøgt om kroppen danner antistoffer mod lægemidlerne.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne, hvor godt de to behandlinger virker mod kræften. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den nye behandling med amivantamab eller standardbehandlingen. Under forsøget vil læger regelmæssigt undersøge deltagerne for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Der vil også blive foretaget forskellige målinger af livskvalitet og symptomer ved hjælp af spørgeskemaer. Behandlingen fortsætter i en bestemt periode, og deltagerne vil blive fulgt tæt af lægerne gennem hele forløbet.

Undersøgelsen inkluderer personer, der ikke tidligere har modtaget behandling for deres spredte eller tilbagevendte kræft. Deltagerne skal være mindst 18 år gamle og have en tilstand, der kan måles på scanninger. Forsøget vil undersøge, hvor længe deltagerne lever, hvor længe kræften holdes under kontrol, og om tumoren bliver mindre. Der vil også blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemidler i kroppen og for at kontrollere, om kroppen danner antistoffer mod behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt bemarituzumab er til behandling af disse kræftformer. Lægemidlet gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at det gives direkte i en blodåre. Studiet er opdelt i to faser, hvor den første fase primært ser på lægemidlets sikkerhed, mens den anden fase undersøger, hvor godt behandlingen virker mod kræften.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling med bemarituzumab alene, og deres kræftsygdom vil blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser. Læger vil overvåge, hvordan kræftsvulsterne reagerer på behandlingen ved hjælp af forskellige scanninger, herunder CT-scanning og MR-scanning. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og ændringer i deltagernes helbredstilstand gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med forsøget er at sammenligne, hvor godt patienterne reagerer på de to forskellige behandlingsmuligheder, før de modtager kemoterapi og strålebehandling. Pucotenlimab er et lægemiddel, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræftceller, mens MRG003 er designet til at angribe kræftceller, der har et særligt protein på deres overflade.

Under forsøget vil patienterne blive tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe vil modtage kombinationsbehandlingen, mens den anden gruppe kun vil få MRG003. Efter denne indledende behandling vil alle patienter modtage standard kemoterapi og strålebehandling. Behandlingen med MRG003 gives over 9 uger, mens behandlingen med pucotenlimab kan fortsætte i op til 33 uger.

Formålet med studiet er at undersøge et nyt scanningsværktøj kaldet [18F]-olaparib PET, som kan tage billeder af hvordan kræftceller reagerer på DNA-skader. PET står for positron emissions tomografi, som er en type scanning der kan vise hvordan forskellige stoffer fordeler sig i kroppen. [18F]-olaparib er et radioaktivt sporstof der binder sig til et protein kaldet PARP-1, som hjælper kræftceller med at reparere beskadiget DNA. Ved at måle hvor meget af dette sporstof der ophobes i kræfttumoren, håber forskerne at kunne forstå bedre hvordan tumoren reagerer på behandling.

Studiet er delt i to faser. I den første fase vil deltagerne få foretaget [18F]-olaparib PET scanninger for at finde det bedste tidspunkt for scanning og sikre at metoden er sikker. Der vil også blive taget vævsprøver fra tumoren for at måle PARP-1 niveauerne. I den anden fase vil nogle deltagere få en ekstra scanning efter en uge med behandling for at se om der er sket ændringer i tumorens optag af sporstoffet. Forskerne vil sammenligne resultaterne fra scanningerne med resultaterne fra vævsprøverne for at se om der er en sammenhæng mellem dem.

Behandlingen omfatter forskellige lægemidler der gives gennem drop i en blodåre. Kemoterapien består af paclitaxel og carboplatin, som er velkendte kræftmediciner. Disse kombineres med de nye lægemidler domvanalimab og zimberelimab, som hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne.

Studiet vil undersøge hvordan patienterne reagerer på behandlingen, herunder hvor mange der oplever en forbedring af deres sygdom, hvor længe behandlingen virker, og hvilke bivirkninger der kan opstå. Behandlingen fortsætter i op til 24 måneder, medmindre sygdommen forværres eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv behandling med cetuximab alene eller kombineret med paclitaxel er efter, at den første behandling ikke længere virker. Cetuximab er et lægemiddel, der blokerer visse signaler, som hjælper kræftceller med at vokse og dele sig. Paclitaxel er en type kemoterapi, der forhindrer kræftceller i at dele sig ved at påvirke deres indre struktur. Nogle patienter vil få cetuximab sammen med ugentlig paclitaxel, mens andre kun vil få cetuximab alene.

Under studiet vil patienterne blive overvåget gennem regelmæssige undersøgelser, herunder scanninger med computertomografi eller magnetisk resonans, som er billedtagningsmetoder, der kan vise, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Der vil også blive taget blodprøver og foretaget andre tests for at følge patientens helbred og eventuelle bivirkninger. Patienterne skal afgive en vævsprøve fra deres tumor før behandlingens start, så forskerne kan undersøge særlige kendetegn ved kræften, der kan påvirke, hvordan behandlingen virker.

Formålet med studiet er at sammenligne effektiviteten af kombinationsbehandlingen med INBRX-106 og pembrolizumab i forhold til behandling med kun pembrolizumab. Studiet vil også undersøge sikkerheden af behandlingerne og overvåge eventuelle bivirkninger. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til en af de to behandlingsgrupper, og nogle kan modtage placebo i stedet for den aktive behandling.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling gennem regelmæssige infusioner på hospitalet og blive overvåget nøje af læger og sygeplejersker. Der vil blive taget blodprøver og billeddannende undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om kræften reagerer positivt. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og eventuelle symptomer. Behandlingen fortsætter, så længe den viser sig at være gavnlig, og patienterne ikke oplever uacceptable bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effekten af denne behandling hos patienter med MAGE-C2-positiv kræft. MAGE-C2 er et protein, som findes på overfladen af visse kræftceller. Studiet har to faser. I den første fase undersøges behandlingens sikkerhed og den højeste sikre dosis af de modificerede T-celler. I den anden fase undersøges, hvor godt behandlingen virker til at krympe tumorer hos patienter, der får den dosis, som blev fundet sikker i første fase.

Under studiet får patienterne først epigenetisk medicin for at forberede kroppen til behandlingen. Derefter indsamles patientens egne T-celler gennem en proces, der ligner bloddonation. Disse celler sendes til et speciallaboratorium, hvor de modificeres genetisk, så de bedre kan genkende MAGE-C2 proteinet på kræftcellerne. Før de modificerede celler gives tilbage, får patienten kemoterapi for at gøre plads i immunsystemet til de nye celler. De genetisk modificerede T-celler gives derefter tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre. Efterfølgende overvåges patienterne nøje for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om patienter med en bestemt genetisk profil for iltmangel i kræftvævet kan opnå samme behandlingsresultat, uanset om de modtager Nimoral eller ej under deres strålebehandling. Behandlingen omfatter indtagelse af Nimoral tabletter gennem munden og cisplatin, som gives gennem et drop i en blodåre.

Under behandlingsforløbet, som varer op til 6 måneder, vil patienterne modtage strålebehandling sammen med enten Nimoral eller ingen Nimoral, baseret på deres genetiske profil. Den maksimale daglige dosis af Nimoral er 3500 mg, mens cisplatin gives i en dosis baseret på patientens kropsstørrelse. Patienterne vil blive fulgt nøje for at vurdere, hvordan kræftsygdommen reagerer på behandlingen.

Behandlingen i dette studie består af to forskellige lægemidler: durvalumab (MEDI4736) og tremelimumab. Disse lægemidler kaldes immunterapier, hvilket betyder, at de hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. Formålet med studiet er at undersøge den biologiske reaktion i tumoren ved behandling med durvalumab alene og i kombination med tremelimumab. Nogle deltagere vil modtage durvalumab alene, mens andre vil få en kombination af begge lægemidler.

Under studiet vil deltagerne modtage behandlingen i en periode, før de gennemgår den planlagte operation til fjernelse af kræften. Dette kaldes et “window of opportunity” studie, fordi det giver forskerne mulighed for at undersøge, hvordan lægemidlerne påvirker tumoren i den korte periode mellem behandling og operation. Deltagerne vil blive overvåget nøje gennem hele forløbet, og der vil blive taget prøver af tumorvævet for at vurdere behandlingens effekt på kræften.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektiv ifinatamab deruxtecan er til at krympe svulster og vurdere hvor sikkert medicinen er at bruge. Deltagerne vil modtage medicinen gennem en infusion i en blodåre, typisk hver tredje uge. Under behandlingen vil læger følge deltagernes helbred nøje og måle hvordan svulsterne reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans-scanninger. Responsen på behandlingen måles ved at se om svulsterne bliver mindre, forsvinder helt eller holder sig stabile.

Studiet vil også indsamle blodprøver for at måle hvor meget medicin der er i kroppen over tid og kontrollere om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Sikkerheden overvåges ved at registrere alle bivirkninger og regelmæssige undersøgelser af organfunktioner, hjerteaktivitet og øjne. Dette er et åbent studie, hvilket betyder at både deltagere og læger ved hvilken behandling der gives.

Formålet med studiet er at teste en særlig skanningsmetode kaldet PET-skanning med et sporstof ved navn 89Zr-DFO-REGN3767. Dette sporstof kan hjælpe lægerne med at se, hvordan behandlingen virker i kroppen. PET-skanning er en form for billeddannelse, hvor der indsprøjtes en lille mængde radioaktivt materiale i kroppen, som derefter kan ses på billeder taget med en særlig scanner. Under studiet vil patienterne få foretaget disse skanninger både før og under behandlingen for at se, hvordan kræften reagerer på medicinen.

Studiet vil også undersøge, hvilken dosis af sporstoffet der virker bedst, og hvornår det er bedst at tage billederne efter indsprøjtningen. Patienterne vil få taget blodprøver og vævsprøver fra deres tumorer for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker kræften. Forskerne vil også overvåge patienternes sikkerhed ved at holde øje med eventuelle bivirkninger fra både sporstoffet og behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt denne målrettede behandling kontrollerer kræften i halsområdet uden at give unødig strålebehandling til raske områder. Deltagerne i studiet er personer med nydiagnosticeret planocellulært karkinom i hoved og hals, som ikke tidligere har fået behandling for deres kræft. Studiet er designet til patienter, der af forskellige årsager ikke er egnede til at modtage den standard kemoterapi, der normalt gives sammen med strålebehandling, for eksempel på grund af alder, andre sygdomme eller nedsat nyrefunktion.

Under behandlingsforløbet vil patienterne modtage durvalumab sammen med strålebehandling rettet mod tumorstedet og de påvirkede lymfeknuder. Læger vil nøje overvåge patienternes tilstand og måle, hvor effektivt behandlingen kontrollerer kræften, samt registrere eventuelle bivirkninger. Studiet følger deltagerne over en længere periode for at vurdere behandlingens langsigtede resultater, herunder overlevelse og livskvalitet målt gennem standardiserede spørgeskemaer.

Formålet med studiet er at finde ud af, om tilføjelsen af nivolumab til standardbehandlingen kan forlænge den tid, hvor patienter forbliver kræftfri sammenlignet med standardbehandlingen alene. Efter operationen vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til enten at få standardbehandlingen eller standardbehandlingen plus nivolumab. Behandlingen med strålebehandling og cisplatin gives samtidig, mens nivolumab gives som infusion i en blodåre med jævne mellemrum. Under hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og tegn på, at kræften kommer tilbage.

Studiet vil følge patienterne over en længere periode for at måle, hvor længe de forbliver kræftfri, samt overvåge deres generelle overlevelse og livskvalitet. Læger vil også undersøge, hvordan patienternes immunsystem reagerer på behandlingen, og om der er særlige kendetegn ved kræfttumoren, der kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der har størst gavn af den nye behandling. Alle bivirkninger fra både kemoterapi, strålebehandling og nivolumab vil blive nøje registreret og behandlet efter behov.

Behandlingen i studiet består af to lægemidler: atezolizumab og tiragolumab. Atezolizumab er en type immunterapi, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Tiragolumab er et andet immunterapi-lægemiddel, der arbejder sammen med atezolizumab for potentielt at forbedre behandlingseffekten. Nogle deltagere vil få begge lægemidler sammen, mens andre vil få atezolizumab sammen med placebo. Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv kombinationen af atezolizumab og tiragolumab er sammenlignet med atezolizumab alene.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling gennem regelmæssige besøg på hospitalet, hvor lægemidlerne gives som infusioner direkte i blodbanen. Læger vil overvåge patienternes helbred og måle, hvordan kræften reagerer på behandlingen gennem scanninger og andre undersøgelser. Studiet vil også følge, hvor længe behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Dette er første behandlingslinje for patienter med denne type tilbagevendende eller spredende kræft, hvilket betyder, at de ikke tidligere har fået systemisk behandling for den spredte sygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, om en forkortet kemoterapibehandling kombineret med pembrolizumab er lige så effektiv og sikker som den sædvanlige længere behandling. Dette kunne potentielt reducere bivirkningerne for patienterne, samtidig med at behandlingen forbliver effektiv. Studiet vil måle, hvor mange patienter der får en positiv respons på behandlingen, samt registrere eventuelle bivirkninger og sikkerhedsaspekter ved den nye behandlingsplan.

Under studiet vil patienterne modtage den kombinerede behandling og blive overvåget regelmæssigt gennem scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil følge patienternes tilstand tæt og dokumentere enhver ændring i tumorens størrelse samt eventuelle bivirkninger. Behandlingsresponset vil blive målt ved hjælp af RECIST-kriterier, som er standardmetoder til at vurdere, om tumorer bliver mindre, forbliver stabile eller vokser under behandling.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor godt petosemtamab virker i forhold til de eksisterende behandlingsmuligheder hos patienter, der tidligere har modtaget platinbaseret kemoterapi og immunterapi. Lægemidlerne gives som infusion direkte i blodårerne, og behandlingen kan fortsætte i op til 6 måneder, afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt til enten at modtage petosemtamab eller en af de andre behandlingsmuligheder. Lægerne vil løbende vurdere, hvordan kræftsygdommen reagerer på behandlingen, og nøje overvåge eventuelle bivirkninger. Det er særligt vigtigt at undersøge, om den nye behandling kan forlænge patienternes overlevelse og forbedre deres livskvalitet sammenlignet med de eksisterende behandlingsmuligheder.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af de to lægemidler er mere effektiv end behandling med pembrolizumab alene. Begge lægemidler gives som intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i en blodåre. Behandlingen kan fortsætte i op til 24 måneder, afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen.

For at kunne deltage i studiet skal patientens kræft have særlige kendetegn, der kaldes PD-L1-positive. Dette er et protein, der findes på overfladen af nogle kræftceller. Pembrolizumab virker ved at hjælpe kroppens immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne, mens petosemtamab er designet til at angribe kræftcellerne direkte. Begge lægemidler er såkaldte monoklonale antistoffer, som er specialiserede proteiner, der er fremstillet til at bekæmpe kræft.

Studiet er opdelt i to grupper patienter. Den første gruppe får niraparib og dostarlimab før, under og efter strålebehandling kombineret med cisplatin, som er et kemoterapi lægemiddel. Den anden gruppe består af patienter som ikke kan tåle cisplatin behandling på grund af deres alder eller helbredstilstand, og de får niraparib i stedet for cisplatin sammen med strålebehandlingen, plus dostarlimab før og efter strålebehandlingen. Alle patienter i studiet skal have lokalt fremskreden sygdom, hvilket betyder at kræften har spredt sig til nærliggende væv eller lymfeknuder, men ikke til fjerne dele af kroppen.

Under studiet vil patienterne få blodprøver taget og blive scannet med computertomografi eller magnetisk resonans billeddannelse for at følge deres respons på behandlingen. Der vil også blive taget væv prøver til analyse af forskellige biomarkører, herunder test for humant papillomavirus og PD-L1 udtryk, som kan påvirke hvordan patienter reagerer på behandlingen. Behandlingen foregår i flere faser: først en forberedende fase med lægemidlerne alene, derefter strålebehandling kombineret med lægemidlerne, og til sidst en vedligeholdelsesbehandling hvor patienterne fortsætter med at få lægemidlerne i en periode efter strålebehandlingen er afsluttet.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor længe patienterne lever uden at kræften vender tilbage eller bliver værre mellem de to behandlingsgrupper. Studiet inkluderer patienter, der enten har fået fjernet deres tumor ved operation, eller som har tumorer, der ikke kan opereres. Dette omfatter karcinom i de store spytkirtler og maligne tumorer i bihulerne. Karcinom er en type kræft, der starter i det væv, som beklæder organerne, mens maligne tumorer betyder ondartede kræftsvulster.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt til en af de to behandlingsgrupper. De patienter, som får kombinationsbehandling, vil modtage strålebehandling sammen med cisplatin kemoterapi. Behandlingsforløbet vil blive nøje overvåget, og patienternes tilstand vil blive evalueret regelmæssigt for at vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Forskerne vil også undersøge patienternes livskvalitet og følge dem over tid for at se, hvor godt behandlingen virker.

Formålet med studiet er at undersøge, om en ny behandlingskombination bestående af avelumab, cetuximab og strålebehandling er bedre end standardbehandlingerne. Standardbehandlingerne består enten af cisplatin kombineret med strålebehandling eller cetuximab kombineret med strålebehandling. Avelumab er et lægemiddel, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften, mens cetuximab er et målrettet lægemiddel, der blokerer specifikke proteiner på kræftcellerne. Cisplatin er et kemoterapi-lægemiddel, der ødelægger kræftceller. Strålebehandling bruger højenergi stråler til at ødelægge kræftceller.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den nye behandlingskombination eller en af standardbehandlingerne. Hvilken behandling en deltager får, afhænger af deres generelle helbredstilstand og kroppens evne til at tåle cisplatin. Læger vil overvåge deltagernes tilstand regelmæssigt og vurdere, hvordan behandlingen virker. Studiet vil også undersøge bivirkninger og livskvalitet hos deltagerne for at få et fuldstændigt billede af behandlingernes effekt.

Studiet er designet som et såkaldt “window of opportunity” studie, hvilket betyder at den eksperimentelle behandling gives i en kort periode på 3 uger før den normale standardbehandling for hovedhalskræft påbegyndes. Dette giver forskerne mulighed for at undersøge, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet og tumoren, uden at forsinke den normale behandling. Under studiet vil deltagerne få peptidvacciner, der er designet til at aktivere specifikke immunceller kaldet T-celler, som kan hjælpe med at bekæmpe kræften.

Forskerne vil overvåge sikkerheden og tolerabiliteten af behandlingerne ved at følge eventuelle bivirkninger og lave regelmæssige blodprøver og fysiske undersøgelser. De vil også bruge MRI scanninger, som er en type røntgenundersøgelse der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppen, for at se om der sker ændringer i tumoren. Desuden vil de måle niveauerne af forskellige stoffer i blodet og undersøge, hvor mange immunceller der trænger ind i tumoren for at vurdere, hvor godt behandlingen fungerer.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der får en positiv reaktion på en kombinationsbehandling kaldet PCC, som består af tre lægemidler: Carboplatin, Paclitaxel og Cetuximab. Carboplatin og Paclitaxel er kemoterapilægemidler, der virker ved at stoppe kræftcellernes vækst og deling. Cetuximab er et målrettet lægemiddel, der blokerer specifikke signaler, som kræftceller bruger til at vokse.

Under studiet vil deltagerne modtage denne kombinationsbehandling som deres anden behandlingslinje efter at den første behandling med Pembrolizumab ikke længere virker. Læger vil følge patienternes tilstand og måle, hvordan tumoren reagerer på behandlingen over en periode på 12 måneder. Der vil også blive indsamlet information om patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer og om eventuelle bivirkninger fra behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt kombinationen af disse to immunterapi-lægemidler virker hos patienter med disse forskellige kræfttyper. For patienter med hoved- og halskræft vil behandlingen blive givet før operation for at se, om den kan formindske tumoren. For patienter med de andre kræfttyper, som allerede er fremskreden eller spredt, vil behandlingen blive undersøgt for at se, om den kan reducere tumorens størrelse eller forhindre den i at vokse.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling med begge lægemidler i flere cyklusser. Der vil blive taget billeder af tumorerne med CT-skanning eller MRI-skanning for at følge med i, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Patienter vil også få taget blodprøver og vævsbiopsier for at undersøge, hvordan deres immunsystem reagerer. For patienter med hoved- og halskræft vil der efter behandlingen blive foretaget operation som planlagt, og læger vil undersøge det fjernede væv for at se, hvor meget tumoren er blevet reduceret af behandlingen.

Under studiet vil patienter med nedsat muskelmasse blive behandlet med lav dosis cisplatin ugentligt sammen med strålebehandling. Deres behandlingsforløb vil blive sammenlignet med patienter uden nedsat muskelmasse, som får høj dosis cisplatin hver tredje uge. Studiet vil følge patienterne gennem deres behandlingsforløb og registrere, hvor godt de tåler behandlingen, og om de kan gennemføre den som planlagt. Dette kaldes efterlevelse af behandlingen, hvilket betyder patientens evne til at følge den foreskrevne behandlingsplan uden behov for at reducere dosis væsentligt, udsætte behandlingen i længere tid eller stoppe behandlingen før tid på grund af bivirkninger.

Forskerne vil også undersøge andre vigtige faktorer som bivirkninger, den samlede mængde cisplatin patienterne modtager, hvor lang tid der går før kræften eventuelt vender tilbage, overlevelse efter to år, behandlingsomkostninger og livskvalitet. Behandlingsrelaterede bivirkninger, herunder alvorlige bivirkninger der kan kræve ændringer i behandlingen, vil blive nøje registreret af de behandlende læger gennem hele forløbet.

Behandlingen er opdelt i to faser. I første fase gives en kombination af kemoterapi (TPEx-behandling), som omfatter docetaxel sammen med enten cisplatin eller carboplatin. I anden fase, som kaldes vedligeholdelsesbehandling, gives en kombination af avelumab og cetuximab. Avelumab er et lægemiddel, der hjælper immunsystemet med at bekæmpe kræftceller, mens cetuximab er et målrettet lægemiddel, der hæmmer kræftcellers vækst.

Under behandlingen vil patienterne blive nøje overvåget for at vurdere, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Lægerne vil regelmæssigt foretage undersøgelser med CT-scanning eller MR-scanning for at følge sygdommens udvikling. Det er vigtigt at bemærke, at tumoren skal være positiv for et protein kaldet PD-L1, hvilket bestemmes ved en særlig vævsprøveundersøgelse, for at patienten kan deltage i studiet.