Studiet gennemføres i to faser. I den første fase vil forskerne undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af stigende doser af behandlingen for at finde den højeste sikre dosis. Dette gøres ved at overvåge bivirkninger nøje og identificere den maksimalt tolererede dosis. I den anden fase vil forskerne evaluere, hvor effektiv behandlingen er til at bekæmpe kræften. Under studiet vil patienterne modtage regelmæssige undersøgelser, herunder scanninger og blodprøver, for at overvåge, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen.

For at deltage i studiet skal patienterne have en bekræftet diagnose af perifert T-celle-lymfom baseret på WHO klassifikationen. De skal være i en situation, hvor sygdommen er vendt tilbage eller ikke har responderet på tidligere behandling. Patienterne skal også have en tilstrækkelig organfunktion og være i stand til at følge studiets krav. Under behandlingen vil der være krav om passende prævention for både mænd og kvinder i den fødedygtige alder på grund af potentielle risici for fosteret.

Formålet med studiet er at undersøge, om tilføjelse af Beleodaq eller Folotyn til standardbehandlingen kan forbedre behandlingsresultaterne sammenlignet med standardbehandlingen alene. Studiet består af to dele. I første del undersøges den bedste og sikreste dosis af de nye lægemidler. I anden del sammenligner forskerne, hvor længe patienterne lever uden at sygdommen forværres, når de får de forskellige behandlinger.

Behandlingen gives som kemoterapi gennem en vene og fortsætter i op til seks behandlingscyklusser. Under studiet overvåges patienterne nøje for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, og hvilke bivirkninger der eventuelt opstår. Forskerne måler også, hvor mange patienter der får en forbedring af deres sygdom, og hvor længe patienterne lever samlet set. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives.

Formålet med studiet er at undersøge hvor længe patienterne kan leve uden at deres sygdom forværres, når de behandles med lacutamab sammen med gemcitabin-oxaliplatin sammenlignet med kun gemcitabin-oxaliplatin. Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt til en af to behandlingsgrupper. Den ene gruppe vil modtage lacutamab sammen med gemcitabin-oxaliplatin, mens den anden gruppe kun vil få gemcitabin-oxaliplatin eller placebo. Efter den første behandlingsperiode vil patienter i lacutamab-gruppen fortsætte med at modtage lacutamab som vedligeholdelsesbehandling.

For at kunne deltage i studiet skal patienterne have en specifik type perifert T-celle lymfom, der udtrykker et protein kaldet KIR3DL2 på mindst 1% af kræftcellerne. Dette protein måles ved hjælp af en særlig farveteknik på væv fra patientens tumor. Patienterne skal have modtaget mindst én tidligere behandling for deres sygdom, men ikke mere end to tidligere behandlinger. Deres sygdom skal kunne måles på scanninger, og de skal være i tilstrækkelig god fysisk form til at gennemgå behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere hvor sikkert ASTX660 er at bruge og hvor godt det virker mod forskellige typer kræft. I den første del af studiet blev den bedste og sikreste dosis af medicinen fastlagt. Nu undersøger forskerne hvor effektivt medicinen er til at bekæmpe specifikke kræfttyper. Under studiet får deltagerne ASTX660 som tabletter, og læger overvåger nøje for bivirkninger og måler hvor godt medicinen virker på kræften.

Studiet måler også hvor hurtigt kroppen optager og nedbryder medicinen, hvilket kaldes farmakokinetik. Forskerne undersøger desuden, om medicinen påvirker bestemte proteiner i blodcellerne, som kan fortælle noget om, hvordan medicinen virker. Læger vurderer behandlingens effekt ved at se på, om tumorerne bliver mindre, forsvinder helt, eller om sygdommen forbliver stabil. De følger også deltagerne for at se, hvor længe behandlingen virker, og hvordan det påvirker deres overlevelse.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der har en positiv reaktion på denne kombinationsbehandling ved at måle, hvor meget kræften formindskes eller forsvinder helt. Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder, at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives. Der er to grupper af patienter i studiet, men begge grupper får den samme behandlingskombination. Behandlingen gives som en række infusioner direkte i blodårerne over flere måneder.

Under studiet vil deltagerne blive nøje overvåget med regelmæssige undersøgelser, herunder blodprøver og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil også følge eventuelle bivirkninger og sikre, at behandlingen er sikker. Studiet bruger avancerede metoder som PET-scanning og CT-scanning til at måle sygdommens størrelse og udbredelse før, under og efter behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere, om autolog stamcelletransplantation kan forlænge den tid, patienter lever uden, at deres kræft vender tilbage eller bliver værre. Deltagere i studiet vil først modtage seks cyklusser af standard kemoterapi. Efter denne indledende behandling vil læger vurdere, hvordan godt behandlingen har virket ved hjælp af scanninger som PET-CT eller CT-scanninger. Patienter, hvis kræft er forsvundet fuldstændigt, hvilket kaldes et komplet respons, vil derefter blive tilfældigt tildelt til enten at få autolog stamcelletransplantation eller fortsætte med standardbehandling uden transplantation.

Under stamcelletransplantationsproceduren vil patientens egne stamceller først blive indsamlet fra blodet. Derefter vil patienten modtage højdosis kemoterapi for at ødelægge eventuelle resterende kræftceller, hvorefter de tidligere indsamlede stamceller vil blive givet tilbage for at hjælpe kroppen med at producere sunde blodceller igen. Læger vil følge patienterne tæt gennem hele forløbet for at overvåge deres tilstand og vurdere behandlingens effektivitet ved at måle, hvor længe patienterne forbliver kræftfri og deres overordnede overlevelse.

Formålet med studiet er at finde den maksimale tolererbare dosis af kombinationsbehandlingen og evaluere hvor effektivt det er til at forhindre sygdommen i at vende tilbage eller blive værre. Studiet er delt i to faser. I den første fase vil forskerne finde ud af den højeste dosis af medicinen, som patienterne kan tåle uden at få alvorlige bivirkninger. I den anden fase vil de teste hvor godt behandlingen virker ved at måle, hvor længe patienterne lever uden at sygdommen kommer tilbage.

Under studiet vil patienterne få behandling i cyklusser over flere måneder, efterfulgt af stamcelletransplantationen. Forskerne vil nøje overvåge patienterne for bivirkninger og måle behandlingens effekt gennem forskellige tests og scanninger. Studiet vil også følge patienterne i længere tid efter behandlingen for at se, hvor godt de har det, og om sygdommen holder sig væk.