Formålet med dette fase 2a studie er at undersøge sikkerheden ved anvendelse af TAR-0520 Gel, når den påføres på hænder og fødder hos brystkræftpatienter, der behandles med taxaner. Gelen skal påføres to gange dagligt på én hånd og én fod gennem behandlingsperioden.

Under studiet vil deltagerne modtage deres normale kemoterapi med enten paclitaxel eller docetaxel, mens de samtidig anvender forsøgsgelen. Behandlingen med TAR-0520 Gel kan vare op til 36 uger, og læger vil løbende overvåge for eventuelle bivirkninger og vurdere, hvor godt behandlingen virker mod nerveskaderne.

Formålet med studiet er at vurdere om psilocybin kan være en effektiv behandling for mennesker med kroniske nervesmerter efter kemoterapi, særligt for at forbedre hvordan smerten påvirker daglige aktiviteter. Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt tildelt enten psilocybin eller placebo, så forskerne kan sammenligne effekten af den aktive behandling med en inaktiv behandling.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige målinger og spørgeskemaer for at vurdere deres smerteniveau, hvordan smerten påvirker deres daglige funktioner, søvnkvalitet, stemning og livskvalitet. Forskerne vil også undersøge om behandlingen giver bivirkninger og følge op på deltagernes generelle tilstand gennem studieperioden. En ven eller familiemedlem skal være tilgængelig til at ledsage deltageren hjem efter behandlingen.

Dette studie undersøger et nyt lægemiddel kaldet AT-007, som er designet til at hjælpe kroppen med at håndtere den overskydende sorbitol ved SORD Deficiency. Formålet med studiet er at vurdere, om AT-007 kan forbedre patienternes evne til at gå og løbe samt reducere niveauet af sorbitol i blodet. Studiet er opdelt i to dele og vil sammenligne AT-007 med placebo over en periode på 24 måneder. Deltagerne vil blive tilfældigt opdelt i grupper, hvor nogle får det aktive lægemiddel, mens andre får placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvem der får hvad.

Under studiet vil deltagernes fremgang blive målt gennem forskellige tests, herunder en 10-meter gang- og løbetest, som vurderer, hvor hurtigt de kan bevæge sig over denne distance. Der vil også blive taget blodprøver for at måle sorbitolniveauer og udført MRI-scanninger (magnetisk resonans billeddannelse) for at undersøge muskelvævet i benene. Studiet vil også bruge forskellige spørgeskemaer til at vurdere, hvordan sygdommen påvirker deltagernes daglige liv og funktioner. Alle deltagere vil blive nøje overvåget gennem hele studieperioden for at sikre deres sikkerhed og vurdere behandlingens effekt.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektiv ozonterapi er til at lindre smerter hos kræftpatienter med perifer neuropati, samt at måle hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet og beregne omkostningerne ved behandlingen. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper – en gruppe vil få ozonterapi sammen med deres normale smertestillende behandling, mens den anden gruppe vil få placebo sammen med deres normale behandling. Ingen af deltagerne, lægerne eller forskerne vil vide, hvilken gruppe de enkelte patienter tilhører.

Gennem studieforløbet vil deltagernes smerteniveau blive målt regelmæssigt ved hjælp af spørgeskemaer, ligesom deres livskvalitet, angst- og depressionsniveauer også vil blive vurderet. Der vil blive taget blodprøver for at måle forskellige markører i kroppen, og der vil blive foretaget undersøgelser af nervefunktionen i de smerteplagede områder. Forskerne vil også følge med i hvor mange hospitalsressourcer der bruges og de tilhørende omkostninger for at kunne beregne hvor omkostningseffektiv behandlingen er.

Formålet med studiet er at undersøge, om tilføjelse af ozonterapi til den normale behandling kan forbedre patienternes følelsesløshed og prikken samt deres livskvalitet. Studiet er designet som et randomiseret, tredobbelt-blindet klinisk forsøg, hvilket betyder at hverken patienter, læger eller forskere ved, hvem der får ozonbehandling og hvem der får placebo. Deltagerne vil have stabil eller i bedring værende kræftsygdom og skal have haft symptomer fra nerveskade i mindst tre måneder efter afslutning af kemoterapi.

Under studiet vil deltagerne modtage enten ozonterapi eller placebo gennem rektal indgift over en periode på 16 uger, efterfulgt af 12 ugers opfølgning. Patienterne vil blive bedt om at vurdere deres symptomer gennem spørgeskemaer, der måler graden af følelsesløshed og prikken samt deres generelle livskvalitet. Der vil også blive taget blodprøver for at undersøge forskellige markører i blodet, og der vil blive foretaget særlige billeder af hænder og fødder. Studiet følger deltagerne i i alt 28 uger for at vurdere både den umiddelbare effekt af behandlingen og eventuelle langvarige forbedringer.

Dette studie undersøger, om Botox injektioner omkring nerverne kan lindre kroniske nervesmerter i huden. Formålet med studiet er at undersøge den smertelindrende effekt af perineural botox injektion hos patienter med kroniske hudnervesmerter. Botox er et lægemiddel, der normalt bruges til at behandle muskelspasmer og rynker, men det kan også have en smertelindrende effekt på beskadigede nerver. Deltagerne vil blive opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe får Botox injektioner og den anden gruppe får placebo injektioner.

Under studiet vil deltagerne modtage en enkelt injektion af enten Botox eller placebo direkte omkring den beskadigede nerve under vejledning af ultralyd. Efter injektionen vil deltagerne blive fulgt i flere uger, hvor deres smerteniveau, søvnkvalitet og aktivitetsniveau bliver vurderet. Studiet vil undersøge, hvor mange patienter der oplever smertelindring, hvor hurtigt effekten indtræder, og hvor længe den varer. Deltagerne skal regelmæssigt vurdere deres smerter på en skala og rapportere eventuelle bivirkninger. Målet er at finde ud af, om Botox kan være en effektiv behandling for denne type kroniske nervesmerter.

Formålet med studiet er at evaluere effekten af AP707 som tillægsbehandling hos patienter med kronisk smerte på grund af central neuropati. Studiet sammenligner AP707 med placebo for at afgøre, om det nye lægemiddel kan reducere smerteniveauet og forbedre patienternes livskvalitet. Under studiet vil deltagerne fortsætte med deres nuværende optimerede smertebehandling, mens de samtidig får enten AP707 eller placebo som tillæg.

Studiet foregår over en periode på 52 uger og er opdelt i tre behandlingsfaser på henholdsvis 14, 26 og 52 uger. I løbet af studiet vil deltagernes smerteniveau blive målt regelmæssigt ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og smerteskalaer, herunder en numerisk vurderingsskala hvor patienter bedømmer deres smerte på en skala fra 0 til 10. Der vil også blive evalueret andre faktorer som søvnkvalitet, livskvalitet, psykologisk belastning og brugen af nødmedicin. Sikkerhed og bivirkninger vil blive overvåget nøje gennem hele studieperioden for at sikre, at behandlingen er sikker og veltolererbar for deltagerne.

Under studiet vil deltagerne få enten AP707 eller placebo gennem tre forskellige behandlingsperioder over i alt 52 uger. Patienterne vil blive bedt om at vurdere deres smerteniveau ved hjælp af en talskala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ingen smerte og 10 betyder værst tænkelige smerte. Derudover vil de udfylde forskellige spørgeskemaer om deres smerter, søvnkvalitet, livskvalitet og psykiske tilstand på forskellige tidspunkter under studiet. Forskerne vil også overvåge, om patienterne har brug for ekstra smertestillende medicin og holde øje med eventuelle bivirkninger.

Studiet er designet til at sammenligne, hvor meget smertelindring patienterne oplever med AP707 sammenlignet med placebo. Forskerne vil måle ændringer i smerteniveauer, hvor stor en andel af patienterne oplever betydelig bedring i deres smerter, og hvordan behandlingen påvirker patienternes daglige funktioner og generelle velbefindende. Behandlingen fortsætter gennem hele studieperioden, og patienterne vil blive regelmæssigt undersøgt for at vurdere både effektiviteten og sikkerheden af medicinen.

Studiet sammenligner to forskellige behandlinger for denne smertefulde tilstand. Den ene behandling er et capsaicin 179 mg plaster, som påføres huden én gang, og den anden er duloxetin tabletter, som tages dagligt gennem hele behandlingsperioden. Capsaicin er et stof, der udvindes fra chili peber og kan hjælpe med at reducere nervesmerter, mens duloxetin er et antidepressivt lægemiddel, der også bruges til behandling af nervesmerter. Formålet med studiet er at vise, at capsaicin-plasteret kan forbedre smertefuld kemoterapiinduceret perifer neuropati bedre end duloxetin efter en behandlingsperiode på 5 uger.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt inddelt i to grupper – den ene gruppe får capsaicin-plasteret påført, mens den anden gruppe tager duloxetin-tabletter dagligt. Behandlingseffekten vil blive vurderet over en periode på 26 uger gennem forskellige spørgeskemaer og målinger af smerteniveau, livskvalitet og hvor meget symptomerne påvirker daglige aktiviteter. Patienternes sikkerhed vil også blive overvåget nøje gennem hele studieforløbet for at sikre, at behandlingerne er veltolererede.

Studiet sammenligner to forskellige kontrastmidler: gadoquatrane, som er et nyt kontrastmiddel under udvikling, og allerede godkendte kontrastmidler kaldet makrocykliske gadolinium-baserede kontrastmidler. Formålet med studiet er at vise, at gadoquatrane er lige så effektivt som de kontrastmidler, der allerede bruges i dag. Deltagerne vil få foretaget to separate MRI-scanninger på forskellige tidspunkter – én med gadoquatrane og én med det almindeligt anvendte kontrastmiddel.

Under studiet vil læger vurdere, hvor godt de forskellige kontrastmidler kan fremhæve sygelige forandringer på MRI-billederne, og hvor præcist de kan hjælpe med at stille diagnoser. Deltagerne vil blive overvåget for eventuelle bivirkninger i op til 24 timer efter hver scanning. Studiet er designet som et crossover-studie, hvilket betyder, at hver deltager vil modtage begge kontrastmidler, og hverken deltageren eller lægen vil vide, hvilket kontrastmiddel der gives ved hver scanning, før studiet er afsluttet.