Formålet er at finde ud af, om tilføjelse af dette lægemiddel kan forlænge den tid, hvor patienten er fri for sygdomsforværring eller tilbagefald, såkaldt event-free survival. Deltagerne følges fra diagnosen, gennem den første kemoterapi, og videre i flere år med regelmæssige besøg, undersøgelser og billeddiagnostik for at se om kræften vender tilbage eller om der opstår andre problemer. Studiet registrerer også bivirkninger og livskvalitet, så man kan vurdere både sikkerhed og nytte af behandlingen.

Formålet er at finde ud af, om tilføjelsen af medicinen kan forlænge den tid, patienterne lever uden at kræften bliver værre, kaldet progression-free survival. Deltagerne fordeles tilfældigt i to grupper; den ene gruppe får medicinen plus den sædvanlige pleje, den anden gruppe får kun den sædvanlige pleje.

Efter indskrivning får de, der får medicinen, en tablet dagligt i flere måneder, mens alle deltagere gennemgår regelmæssige undersøgelser som røntgen eller MR‑scanninger for at se om kræften vokser. Lægerne registrerer også eventuelle bivirkninger og hvordan patienterne har det i hverdagen. Studien varer i flere år, men de fleste besøg foregår i forbindelse med de planlagte scanninger.

Deltagerne vil blive inddelt i grupper for at modtage enten mifamurtide, som gives som intravenøs behandling (direkte i en åre), eller den eksisterende standardbehandling, der indeholder medicinen sorafenib, som tages som en tablet gennem munden. Gennem forløbet vil man holde øje med, hvordan patienterne reagerer på medicinen, og hvordan sygdommen udvikler sig over tid.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere sikkerheden ved behandlingen over en længere periode. Dette gøres ved at følge patienterne, der tidligere har modtaget behandling med GD2IL18CART, for at se hvordan de har det i årene efter behandlingen. Behandlingen gives som en infusion, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i blodet gennem et drop.

Under studiet vil man holde øje med, om der opstår nogle forsinkede bivirkninger eller andre helbredsproblemer hos patienterne. Dette omfatter også at følge med i, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår nye helbredsproblemer. Hos børn vil man også følge deres vækst og udvikling. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver for at undersøge, om behandlingen stadig kan spores i kroppen.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og bivirkningerne ved GD2IL18CART samt at finde den rigtige dosis til behandlingen. Studiet er opdelt i to dele: først en dosis-findende fase, hvor forskellige doser afprøves for at finde den sikreste og mest effektive mængde, efterfulgt af en udvidelse hvor flere patienter får den anbefalede dosis. Under studiet vil patienterne få taget blodprøver for at isolere deres T-celler (en type immuneceller), som derefter sendes til et specialiseret laboratorium, hvor de bliver modificeret til at genkende og angribe kræftceller, der bærer GD2-proteinet.

Efter at cellerne er blevet behandlet og dyrket, bliver de givet tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre. Patienterne vil blive nøje overvåget for bivirkninger og for at se, om behandlingen virker mod deres kræft. Læger vil bruge forskellige scanninger og undersøgelser for at måle, hvor godt behandlingen fungerer, og om kræften bliver mindre eller forsvinder helt. Studiet vil også følge, hvor længe de modificerede celler overlever i kroppen og fortsætter med at bekæmpe kræften.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter oplever, at de bestrålede svulster bliver mindre eller forsvinder helt. Under studieforløbet vil deltagerne få trabectedin gennem en central venekateter hver tredje uge, samtidig med at udvalgte svulster bliver behandlet med strålebehandling. Den centrale venekateter er et tyndt rør, der føres ind i en stor blodåre for at give medicinen sikkert. Strålebehandlingen vil blive rettet mod specifikke svulster, der forårsager symptomer, og dosis vil afhænge af, hvor svulsterne er placeret i kroppen. Behandlingen fortsætter så længe, patienten har gavn af den, eller indtil bivirkninger bliver for alvorlige.

Under hele forløbet vil patienternes tilstand blive overvåget gennem regelmæssige undersøgelser, scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan svulsterne reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Patienter vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om smerter og livskvalitet for at måle, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv. Studiet inkluderer også evalueringer af, hvor længe behandlingen kan forhindre sygdommen i at forværres, og hvordan den påvirker patienternes samlede overlevelse.

Formålet med studiet er at undersøge om tilføjelse af mifamurtide til den sædvanlige kemoterapi efter operationen kan forbedre behandlingsresultaterne for patienter med højrisiko osteosarkom. Studiet sammenligner to grupper af patienter – nogle vil få både mifamurtide og kemoterapi, mens andre kun vil få kemoterapi. Patienterne tildeles tilfældigt til den ene eller den anden gruppe. Mifamurtide gives som en infusion direkte i blodåren over en periode på 36 uger sammen med den planlagte kemoterapi efter operationen.

Alle patienter i studiet vil have gennemgået kemoterapi før operationen og have fået fjernet deres primære tumor gennem kirurgi. Hvis kræften har spredt sig til lungerne, vil disse områder også være blevet opereret. Under studiet vil patienterne blive fulgt tæt for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Lægemidlernes sikkerhed og effektivitet vil blive overvåget gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, om kræften kommer tilbage eller spreder sig til andre dele af kroppen.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektiv denne kombinationsbehandling er ved at måle, hvor mange patienter der ikke oplever sygdomsforværring efter seks måneder af behandling. Deltagerne vil blive opdelt i tre grupper baseret på deres specifikke type sarkom. Under studiet vil patienterne modtage begge lægemidler gennem regelmæssige behandlinger, og deres tilstand vil blive overvåget gennem scanninger og blodprøver for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen.

Læger vil også indsamle væv- og blodprøver fra deltagerne for at studere, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet og tumoren på molekylært niveau. Dette kan hjælpe med at identificere, hvilke patienter der sandsynligvis vil have gavn af denne behandling i fremtiden. Studiet vil følge deltagerne over tid for at måle, hvor længe de lever uden sygdomsforværring og deres overordnede overlevelse. Bivirkninger vil blive nøje overvåget og klassificeret for at sikre patienternes sikkerhed under behandlingen.

Begge lægemidler tilhører en gruppe kaldet immunterapi, som hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Cobolimab blokerer et protein kaldet TIM-3, mens dostarlimab blokerer et andet protein kaldet PD-1. Ved at blokere disse proteiner kan immunsystemet bedre genkende og angribe kræftcellerne. Lægemidlerne gives som infusion direkte i blodåren med regelmæssige mellemrum.

Studiet er delt i to dele. I den første del vil forskerne finde den rigtige dosis af kombinationsbehandlingen ved at starte med lave doser og gradvist øge dem, samtidig med at de overvåger patienternes sikkerhed nøje. I den anden del vil forskerne teste den fundne dosis på specifikke grupper af patienter for at se hvor godt behandlingen virker mod deres kræft. Under hele forløbet vil patienterne blive undersøgt regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at følge behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge ændringerne i æggestokkenes funktion efter kemoterapi med eller uden GnRHa ved at måle et hormon kaldet Anti-Müllerian Hormon (AMH) 12 måneder efter afsluttet behandling hos kvinder med brystkræft. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper – den ene gruppe får GnRHa sammen med deres kemoterapibehandling, mens den anden gruppe får placebo. Under studiet vil der blive taget blodprøver og foretaget ultralydsscanninger af æggestokkene på forskellige tidspunkter for at følge hormonændringer og æggestokkenes funktion. Deltagerne vil blive fulgt i op til fem år efter afsluttet behandling for at vurdere både frugtbarhed, livskvalitet og kræftbehandlingens effekt.

Studiet vil måle forskellige hormoner som FSH, inhibin og østradiol, som alle fortæller noget om æggestokkenes funktion, samt undersøge blodgennemstrømningen til æggestokkene og registrere om menstruationen ophører. Der vil også blive fulgt op på graviditetsønsker, graviditetsforsøg og graviditetsresultater, samt undersøgt livskvalitet, seksualitet og reproduktiv sundhed. Knogletætheden vil blive målt, da både kemoterapi og GnRHa kan påvirke knoglerne, og endelig vil kræftbehandlingens effekt blive overvåget ved at følge tilbagefald af sygdommen og overlevelse.