Studiet omfatter personer med kræft, der er DLL3-positive, hvilket betyder, at kræftcellerne har et bestemt stof på overfladen, som kan bruges som mål for behandlingen. Behandlingen gives over tid som flere infusioner, og der følges løbende op for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan behandlingen tåles. Der bliver også set på, om der opstår bivirkninger, og om behandlingen må ændres eller stoppes på grund af dem.

Studiet er opdelt i to dele. I første del undersøges den bedste behandlingstilgang med tarlatamab for at forhindre sygdomsprogression. I anden del vurderes effekten af behandlingen ved at måle, hvor længe patienterne overlever. Behandlingen gives gennem intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i en blodåre.

For at deltage i studiet skal patienterne have fået påvist DLL3-positive tumorer, hvilket betyder, at deres kræftceller har et særligt protein på overfladen. Patienterne skal tidligere have modtaget behandling med enten platinbaseret kemoterapi eller en kombination af immunterapi og kemoterapi, som ikke længere virker. Behandlingen i dette studie fortsætter, indtil sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Under studiet vil patienterne modtage Tarlatamab som behandling, og der vil blive taget væv- og blodprøver på forskellige tidspunkter for at forstå, hvordan medicinen virker og hvorfor den virker hos nogle patienter og ikke hos andre. Disse prøver kaldes biomarkøranalyser og hjælper forskerne med at karakterisere, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Patienterne skal have mindst én tidligere behandling med platin-baseret kemoterapi, hvilket er en standard behandlingsform for disse kræfttyper. Platin er en type kemoterapi, der ofte bruges som første behandling.

Studiet vil følge patienterne over tid for at måle, hvor godt behandlingen virker, herunder hvor længe tumorer forbliver reducerede, og hvor længe patienterne kan leve uden at deres sygdom forværres. Forskerne vil også nøje overvåge eventuelle bivirkninger ved medicinen, herunder specielle reaktioner som cytokinfrigivelsessyndrom og immuneffektorcelle-associeret neurotoksicitetssyndrom, som kan opstå ved visse typer immunbehandlinger. Cytokinfrigivelsessyndrom opstår, når immunsystemet aktiveres stærkt og frigiver mange signalstoffer på én gang, mens det anden syndrom kan påvirke nervesystemet.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt enfortumab-vedotin er til at krympe tumorerne og hvor sikkert det er at bruge. Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Alle deltagere vil modtage den samme behandling, og der vil ikke være nogen sammenligningsgruppe. Patienter, der deltager, skal have en type neuroendokrin kræft, der enten ikke har reageret på tidligere behandling med platin-baseret kemoterapi eller som ikke er egnede til denne type behandling.

Under studiet vil patienterne få enfortumab-vedotin gennem en blodåre, og deres tilstand vil blive overvåget nøje gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Læger vil også følge eventuelle bivirkninger og måle, hvor længe behandlingen virker. Studiet vil indsamle oplysninger om, hvor mange patienter oplever en forbedring i deres sygdom, hvor længe forbedringen varer, og hvor sikkert lægemidlet er at bruge hos denne patientgruppe.

Formålet med studiet er at udvikle nye metoder til at forudsige sygdomsforløbet hos patienter med neuroendokrine neoplasmer ved at kombinere informationer fra begge scanninger. Dette kan hjælpe lægerne med at vurdere, hvordan sygdommen vil udvikle sig over tid.

Under undersøgelsen vil patienterne få indsprøjtet begge sporstoffer og gennemgå to PET/CT-scanninger. Den maksimale dosis af 64Cu-DOTATATE er 200 MBq, mens den maksimale dosis af 18F-FDG er 500 MBq. Scanningerne vil give detaljerede billeder af, hvor tumorcellerne befinder sig i kroppen, og hvor aktive de er.

Under undersøgelsen vil patienterne få indsprøjtet begge sporstoffer i en blodåre. Derefter vil der blive taget billeder af kroppen med en særlig scanner, der kombinerer to forskellige teknikker: magnetisk resonans spektroskopi og PET-scanning. Denne kombination gør det muligt at se, hvordan kræftcellerne bruger forskellige næringsstoffer.

Scanningen varer cirka en time, og hver patient skal kun scannes én gang. De to sporstoffer, der bruges i undersøgelsen, er allerede velkendte og bruges rutinemæssigt hver for sig i forbindelse med kræftdiagnostik. Ved at kombinere dem på denne nye måde håber forskerne at kunne få mere detaljeret viden om, hvordan forskellige typer kræftceller fungerer.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor længe sygdommen kan holdes under kontrol med denne type behandling. Temozolomid gives i en lavere dosis end normalt, men til gengæld gives det kontinuerligt over en længere periode. Denne behandlingsform kaldes metronomisk behandling, hvilket betyder, at medicinen gives regelmæssigt i mindre doser i stedet for i større doser med pauser imellem.

Behandlingen fortsætter i op til 12 måneder, så længe patienten har gavn af den og ikke oplever uacceptable bivirkninger. Under behandlingen vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at overvåge, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Der vil også blive foretaget vurderinger af patienternes livskvalitet under behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv kombinationen af cabozantinib og avelumab er sammenlignet med avelumab alene hos patienter med fremskreden neuroendokrin neoplasi G3, som ikke har responderet på standardbehandling. Forskerne vil særligt se på, hvor mange patienter der opnår sygdomskontrol, hvilket betyder, at tumoren enten skrumper, forbliver den samme størrelse, eller ikke vokser væsentligt i en periode på 16 uger. Sygdomskontrol måles ved hjælp af scanninger, der viser, hvordan tumoren reagerer på behandlingen.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling med begge lægemidler og blive overvåget regelmæssigt. I de første seks måneder vil der blive foretaget scanninger hver 8. uge for at kontrollere tumorens tilstand, og derefter hver 12. uge. Forskerne vil også vurdere behandlingens sikkerhed ved at registrere eventuelle bivirkninger og deres alvorlighed. Derudover vil der blive målt på livskvalitet for at forstå, hvordan behandlingen påvirker patienternes daglige liv og velbefindende.

Formålet med dette studie er at vurdere sikkerheden og virkningen af forskellige doser af BI 764532 hos patienter, hvis kræft er vendt tilbage eller ikke har responderet på tidligere behandlinger. Studiet består af to dele. I den første del vil forskerne teste to forskellige doser af medicinen for at finde den bedste dosis til brug i fremtidige studier. Denne del vil omfatte patienter med småcellet lungekræft, som har fået mindst to tidligere behandlinger, herunder mindst én platin-baseret behandling (en type kemoterapi), samt patienter med andre neuroendokrine karcinomer, som har fået mindst én platin-baseret behandling. I den anden del af studiet vil forskerne give den valgte dosis til en større gruppe patienter med ekstrapulmonære neuroendokrine karcinomer, som har høje niveauer af DLL3-proteinet på deres kræftceller.

Under studiet vil deltagerne modtage BI 764532 gennem en vene som en intravenøs infusion. Medicinen gives som monoterapi, hvilket betyder, at den gives alene uden andre kræftmediciner. Forskerne vil overvåge patienterne nøje for at vurdere, hvor godt medicinen virker til at krympe tumorerne, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. De vil også måle, hvor længe medicinen holder tumoren under kontrol, og hvordan den påvirker patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer. Målingen af behandlingens effekt sker ved hjælp af billedundersøgelser og standardiserede kriterier kaldet RECIST for at vurdere, om tumorerne krymper, forbliver stabile eller vokser.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige kemoterapi-behandlinger for at se, hvilken der bedst forhindrer sygdommen i at forværres. Den ene behandling hedder mFOLFIRINOX, som er en kombination af flere kemoterapimediciner. Den anden behandling består af platin og etoposid, som også er kemoterapimediciner, der ofte anvendes sammen til denne kræfttype. Begge behandlinger gives som første behandling til patienter, der ikke tidligere har modtaget kemoterapi for deres metastatiske sygdom.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt tildelt en af de to behandlinger. Læger vil følge patienternes tilstand ved hjælp af scanninger som computertomografi eller MRI for at måle, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Der vil også blive taget blodprøver for at overvåge patienternes helbred og eventuelle bivirkninger. Som en del af studiet vil forskerne også undersøge tumorvæv for at identificere specielle molekylære karakteristika, der kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der vil have størst gavn af de forskellige behandlinger. Patienterne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet for at vurdere, hvordan behandlingerne påvirker deres dagligdag.