Formålet med studiet er at teste og bekræfte brugen af tau PET til tidlig opdagelse af personer, som har risiko for at udvikle neurodegenerativ sygdom, og til at kortlægge tau-protein fordeling gennem forskellige stadier af sygdommen. Under studiet får deltagerne taget PET-scanninger af hjernen, hvor der bruges et radioaktivt sporstof kaldet [18]F-R0948 til at vise tau-protein i hjernen. Der tages også blodprøver og rygmarvsvæske (væske omkring hjernen og rygmarven) for at måle forskellige proteiner og markører. Deltagerne får også taget MRI-scanninger (magnetisk resonans billeddannelse) for at se hjernens struktur og funktion, samt neuropsykologiske test for at vurdere kognitiv funktion som hukommelse og tænkning.

Studiet følger deltagere over tid for at se, hvordan tau-protein ændrer sig og hvordan det relaterer til eventuelle ændringer i hjernefunktion. Alle scanninger og tests gennemføres på hospitalet, og deltagerne får detaljerede instruktioner om forberedelse til hver undersøgelse. Kvindelige deltagere i den fertile alder skal bruge sikker prævention, og mandlige deltagere med kvindelige partnere skal også bruge beskyttelse i en periode efter hver scanning på grund af det radioaktive sporstof.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere om donanemab kan bremse sygdomsudviklingen hos personer med tidlig symptomatisk Alzheimers sygdom sammenlignet med placebo. Undersøgelsen vil måle dette ved at se på ændringer i deltagernes hukommelse, tænkeevne og evne til at klare daglige aktiviteter over tid.

Under undersøgelsen vil deltagerne modtage behandling gennem en indsprøjtning direkte i en blodåre. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser og scanninger af hjernen for at følge sygdommens udvikling og behandlingens virkning. Deltagerne skal have en pårørende eller en person, som kender dem godt, der kan deltage i undersøgelsen sammen med dem. Behandlingen vil foregå over en længere periode, hvor deltagerne vil blive fulgt tæt af læger og sundhedspersonale.

Formålet med studiet er at karakterisere hjernepulsationer, blodgennemstrømning og cerebrospinalvæskestrøm ved hjælp af funktionel magnetisk resonans-skanning i forskellige bevidsthedstilstande og koble disse til neural aktivitet målt med elektroencefalografi. Under studiet vil deltagerne gennemgå skanninger, mens de er vågne og under forskellige niveauer af sedation med dexmedetomidin. Elektroencefalografi er en metode til at måle hjernens elektriske aktivitet gennem elektroder placeret på hovedbunden. Der vil også blive taget blodprøver for at undersøge forskellige biomarkører, som er stoffer i blodet, der kan give information om kroppens tilstand.

Studiet involverer flere skanningssessioner, hvor deltagerne overvåges nøje, mens de modtager forskellige doser af det beroligende middel. Under hele forløbet måles hjernens aktivitet, blodgennemstrømning og væskestrømme kontinuerligt. Forskerne vil også undersøge sammenhængen mellem søvnkvalitet natten før og de målte værdier. Resultaterne skal hjælpe med at skabe en bedre forståelse af, hvordan hjernens rensningssystem fungerer under forskellige forhold, hvilket kan være vigtigt for forståelsen af neurodegenerative sygdomme, delirium og akutte neurologiske tilstande.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor præcist disse scanninger kan identificere raske ældre personer og patienter med lette hukommelses- eller tænkeproblemer, som har høj risiko for senere at udvikle demens. Studiet omfatter både raske ældre personer uden kognitive symptomer samt personer med forskellige grader af hukommelses- og tænkeproblemer, fra lette symptomer til egentlig demens. Alle deltagere gennemgår forskellige undersøgelser for at sammenligne resultaterne.

Under studiet vil deltagerne få foretaget PET-scanninger af hjernen, hvor der bruges radioaktive sporstofffer til at undersøge specifikke områder i hjernen. Derudover gennemføres MRI-scanninger, som er magnetiske scanninger der giver detaljerede billeder af hjernen, samt lumbalpunktur, hvor der tages en lille prøve af væsken omkring rygmarven for at måle bestemte markører. Deltagerne vil også gennemgå kognitive test, som undersøger hukommelse, opmærksomhed og andre tænkefunktioner. Studiet sammenligner resultaterne fra de forskellige undersøgelsesmetoder for at forstå, hvilke der bedst kan forudsige udvikling af demens.

Studiet er designet som et fortsættelsesstuddie, hvilket betyder at det kun er åbent for personer som allerede har gennemført et tidligere studie med samme behandling. Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige infusioner med latozinemab og blive overvåget for eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres tilstand. Læger vil jævnligt vurdere deltagernes generelle tilstand og eventuelle forbedringer eller forværringer af symptomerne.

Gennem studieforløbet vil der blive indsamlet information om sikkerheden ved den fortsatte behandling, herunder registrering af alle bivirkninger der måtte opstå. Der vil også blive undersøgt om kroppen udvikler antistoffer mod latozinemab, hvilket kan påvirke behandlingens effektivitet. Deltagerne vil blive fulgt tæt af læger for at sikre deres sikkerhed og velbefindende under den fortsatte behandling.