Formålet er at undersøge, om kombinationen kan få tumoren til at krympe eller forsvinde. Deltagerne får behandlingen i flere cyklusser over flere måneder, med regelmæssige kontrolundersøgelser for at se, hvordan sygdommen reagerer og for at følge eventuelle bivirkninger. Efter afslutning af behandlingen fortsætter opfølgning for at vurdere langtidsresultater.

Behandlingen gives som en infusion direkte i en blodåre. Forløbet består af flere behandlingsrunder, hvor naxitamab gives sammen med den øvrige planlagte behandling, og derefter fortsættes der med den videre standardbehandling. Undervejs følges sygdommen og eventuelle bivirkninger tæt, så det kan vurderes, hvordan behandlingen tåles, og hvordan sygdommen udvikler sig.

Forsøget omfatter også neuroblastoma og den beslægtede form ganglioneuroblastoma. Der undersøges, om denne kombination af behandling kan hjælpe bedre end den behandling, der normalt bruges ved denne sygdom.

Under operationen gives farvestoffet, og kirurgen bruger et særligt lys med nærinfrarødt skær til at se, hvor farvestoffet samler sig. Derefter fjernes de lymfeknuder eller det væv, som skal fjernes som led i operationen. For nogle deltagere sammenlignes denne operation med en lignende operation uden brug af farvestoffet, mens andre får farvestoffet brugt til at styre fjernelsen af lymfeknuder. Efter operationen følges der med i, om der opstår bivirkninger eller komplikationer, og hvordan operationen forløber.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere sikkerheden ved behandlingen over en længere periode. Dette gøres ved at følge patienterne, der tidligere har modtaget behandling med GD2IL18CART, for at se hvordan de har det i årene efter behandlingen. Behandlingen gives som en infusion, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i blodet gennem et drop.

Under studiet vil man holde øje med, om der opstår nogle forsinkede bivirkninger eller andre helbredsproblemer hos patienterne. Dette omfatter også at følge med i, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår nye helbredsproblemer. Hos børn vil man også følge deres vækst og udvikling. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver for at undersøge, om behandlingen stadig kan spores i kroppen.

Behandlingen vil omfatte forskellige kombinationer af de nævnte lægemidler. Nogle lægemidler gives som kapsler der skal sluges, mens andre gives direkte i blodet gennem et drop. Studiet er opdelt i forskellige behandlingsniveauer, hvor patienter kan modtage forskellige kombinationer af medicin afhængigt af deres specifikke sygdomssituation.

Under studiet vil lægerne løbende vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen ved hjælp af forskellige undersøgelser. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og følge patienternes livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet. Behandlingen kan fortsætte i op til 12 behandlingsrunder, så længe patienten har gavn af den.

Formålet med studiet er at finde den bedste og sikreste dosis af anti-GD2-800CW til brug hos børn med neuroblastom. Studiet vil også undersøge, hvor sikkert midlet er at bruge, og hvor godt det fungerer til at identificere kræftvæv under kirurgi. Deltagerne i studiet er børn mellem 1 og 18 år, som allerede skal have operation for deres neuroblastom som del af deres normale behandling.

Under studiet vil børnene få anti-GD2-800CW givet gennem en infusion i deres blodåre cirka fire dage før deres planlagte operation. Under operationen vil kirurgerne bruge specialt udstyr til at se det fluorescerende lys fra midlet, hvilket kan hjælpe dem med at identificere og fjerne så meget kræftvæv som muligt. Der vil blive taget blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle, hvordan kroppen behandler midlet. Efter operationen vil det fjernede væv blive undersøgt under mikroskop for at sammenligne, hvor godt det fluorescerende lys matchede med tilstedeværelsen af kræftceller.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og gennemførligheden af denne behandling hos børn og unge patienter. Studiet er opdelt i to faser – den første fase tester forskellige doser af behandlingen for at finde den sikreste og mest effektive dosis, mens den anden fase tester behandlingens virkning ved den optimale dosis. Før patienter kan få CAR T-celle behandlingen, skal de først gennemgå nogle forberedende behandlinger for at gøre deres krop klar til at modtage de modificerede celler.

Under studiet vil patienternes tilstand blive nøje overvåget gennem forskellige undersøgelser som blodprøver, knoglemarvsbiopsier, CT- eller MRI-scanninger og særlige scanninger kaldet MIBG-scanninger der kan vise hvor kræftcellerne befinder sig i kroppen. Læger vil også følge om de infunderede T-celler overlever og formerer sig i patientens krop ved at tage regelmæssige blodprøver og nogle gange prøver fra rygmarvsvæsken. Behandlingen overvåges nøje for bivirkninger, og patienterne vil blive fulgt tæt både under og efter behandlingen for at vurdere både sikkerhed og effekt.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og effekten af denne specielle type stamcelletransplantation efterfulgt af immunterapi. Immunterapi er en behandlingsform, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. I dette studie gives der infusioner af specielle immunceller kaldet NK-celler fra donoren samt et anti-GD2 monoklonalt antistof, som er designet til at målrette kræftcellerne specifikt. Det monoklonale antistof er en type medicin, der kan genkende og binde sig til bestemte proteiner på kræftcellernes overflade.

Under studieforløbet vil patienterne først gennemgå den specielt behandlede stamcelletransplantation fra en familiemedlem, der er delvist immunkompatibel, kendt som en haploidentisk donor. Efter transplantationen følger immunterapi med NK-celle infusioner og det målrettede antistof. Læger vil løbende overvåge, hvordan det nye immunsystem udvikler sig, og om der opstår bivirkninger eller infektioner. De vil også følge, om kræften reagerer på behandlingen og måle patientens generelle tilstand over tid.

Formålet med studiet er at finde den højeste sikre dosis af 177Lu-DOTATATE, som børn kan tåle uden at opleve alvorlige bivirkninger. Dette kaldes den maksimalt tolererede dosis. Under studiet vil børnene modtage forskellige doser af det radioaktive lægemiddel gennem en blodåre, og lægerne vil nøje overvåge dem for eventuelle bivirkninger. Behandlingen virker ved at afgive stråling direkte til kræftcellerne, som har de specielle somatostatinreceptorer på deres overflade.

Studiet følger en trinvis tilgang, hvor små grupper af børn først får en lav dosis, og hvis den er sikker, får næste gruppe en højere dosis. Børnene vil få regelmæssige undersøgelser, herunder blodprøver og billeddiagnostik for at kontrollere, hvordan deres krop reagerer på behandlingen og for at vurdere, om kræften bliver mindre. Lægerne vil også måle, hvor meget stråling nyrerne og blodet modtager for at sikre, at organerne ikke tager skade. Hele forløbet overvåges nøje for at sikre børnenes sikkerhed og for at vurdere, om behandlingen kan hjælpe med at kontrollere eller mindske kræften.

Behandlingen der undersøges er et lægemiddel kaldet LY3295668 erbumine, som er en aurora kinase A-hæmmer. Aurora kinase A er et protein der hjælper kræftceller med at dele sig, og ved at blokere dette protein håber forskerne at stoppe eller bremse kræftens vækst. Lægemidlet gives som kapsler der skal sluges. Studiet vil teste LY3295668 erbumine både alene og i kombination med andre behandlinger for at finde den bedste måde at bruge det på.

Formålet med studiet er at bestemme den anbefalede dosis af LY3295668 erbumine til fremtidige studier ved at undersøge medicinens sikkerhed og hvor godt den virker mod neuroblastom. Deltagerne vil modtage behandlingen i cyklusser og blive nøje overvåget for bivirkninger og for at se hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Forskerne vil tage regelmæssige blodprøver og billedundersøgelser for at følge patienternes tilstand gennem behandlingsforløbet. Dette er et fase 1-studie, hvilket betyder det er et af de første skridt i at teste om denne nye behandling kan være sikker og effektiv for patienter med neuroblastom.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor godt palbociclib i kombination med temozolomid og irinotecan virker sammenlignet med kun temozolomid og irinotecan alene hos børn, unge og unge voksne med tilbagevendende eller behandlingsresistent Ewing sarkom. Studiet vil også undersøge sikkerheden af disse lægemiddelkombinationer og finde den rigtige dosis, samt vurdere hvor godt behandlingerne virker mod forskellige typer tumorer. Derudover vil forskerne studere, hvordan kroppen optager og behandler disse lægemidler.

Studiet forløber i flere faser, hvor deltagerne først får forskellige doser af lægemiddelkombinationerne for at finde den sikreste og mest effektive dosis. Derefter vil nogle deltagere med Ewing sarkom blive tilfældigt tildelt til enten at få den nye kombination eller standardbehandling. Under hele forløbet vil deltagerne blive nøje overvåget med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og billedundersøgelser for at følge, hvordan tumoren reagerer på behandlingen og for at opdage eventuelle bivirkninger. Behandlingen gives i cyklusser, og deltagerne vil få målt deres livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor godt de to scanningsmetoder kan opdage skader i knoglerne hos patienter med neuroblastom. Under studiet vil deltagere få udført begge typer scanninger. PET-CT er en scanningsmetode der kombinerer to teknikker for at skabe detaljerede billeder af kroppens indre strukturer og funktioner. SPECT-CT er ligeledes en kombineret scanningsmetode der bruger radioaktive stoffer til at vise hvordan organer og væv fungerer. Begge scanninger er ikke-invasive, hvilket betyder at der ikke skal foretages operative indgreb.

Studiet vil også undersøge hvordan de to metoder opdager skader i blødt væv udover knogleskader, og hvor meget stråling patienterne udsættes for under scanningerne. Forskerne vil sammenligne resultaterne fra begge scanningsmetoder for at se hvilken der er bedst til at opdage neuroblastom og dets spredning. Denne sammenligning kan hjælpe med at forbedre diagnosticeringen af neuroblastom i fremtiden og potentielt reducere den stråling som patienter udsættes for under undersøgelser.

Formålet med studiet er at finde den rette dosis af ABTL0812 til børn og unge, som både er sikker og effektiv. Dette sker i to faser, hvor den første fase fokuserer på at teste forskellige dosisstørrelser for at finde den bedste og sikreste dosis, mens den anden fase undersøger, hvor godt medicinen virker ved den valgte dosis. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at følge, hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Behandlingen gives som kapsler, der skal synkes hele, og deltagerne vil blive nøje overvåget af læger og sygeplejersker gennem hele forløbet. Studiet inkluderer regelmæssige blodprøver, billedundersøgelser og andre tests for at sikre patienternes sikkerhed og for at måle behandlingens effekt. Nogle deltagere vil muligvis modtage placebo i stedet for den aktive behandling som en del af studiedesignet.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive tilfældigt tildelt forskellige behandlingsgrupper for at sammenligne, hvor godt de forskellige lægemiddelkombinationer virker. Nogle deltagere vil få bevacizumab tilføjet til deres kemoterapibehandling, mens andre vil få forskellige kombinationer af kemoterapimedicin. Behandlingen gives i cyklusser, hvor patienterne modtager medicin over flere dage efterfulgt af en pause, så kroppen kan hvile sig. Lægerne vil overvåge patienterne nøje under hele behandlingsforløbet for at se, hvordan kræften reagerer på medicinen, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Undersøgelsen kræver regelmæssige lægebesøg, blodprøver og scanninger for at kontrollere, hvordan behandlingen virker og patientens generelle helbred. Deltagerne skal have adgang til specialiseret børnekræftbehandling og kan have brug for at få indsat et centralt venekateter, som er en lille slange, der placeres i en større blodåre for at gøre det lettere at give medicin og tage blodprøver. Lægerne vil fortsætte med at følge patienterne over tid for at se, hvor længe behandlingen hjælper med at kontrollere kræften.

Formålet med studiet er at finde ud af hvilken behandlingsstrategi der giver de bedste resultater for patienter med høj-risiko neuroblastom. Under behandlingsforløbet vil patienterne blive fulgt tæt og få regelmæssige undersøgelser for at vurdere hvordan kræften reagerer på behandlingen. I strålebehandlingsfasen sammenligner studiet standard stråledosis på 21,6 Gy med en højere dosis på op til 36 Gy for patienter hvor der stadig er synlige rester af tumor efter operation. Højdosis kemoterapi gives sammen med stamcelle transplantation, hvor patientens egne sunde stamceller bliver høstet og givet tilbage efter den intensive behandling for at hjælpe kroppen med at komme sig.

Behandlingsforløbet varierer afhængigt af hvordan patienten reagerer på hver fase af behandlingen. Nogle patienter vil modtage placebo i visse dele af studiet. Studiet følger patienterne over flere år for at måle behandlingseffekten og eventuelle bivirkninger. Patienter der ikke får tilstrækkelig effekt af den indledende kemoterapi, kan få tilbudt den særlige kombinationsbehandling med både kemoterapi og immunterapi, som er designet til at hjælpe kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften.

Formålet med studiet er at finde den rette dosis af crizotinib i kombination med temsirolimus og at undersøge sikkerheden og den foreløbige virkning af crizotinib alene hos patienter med disse særlige typer kræft. Studiet er opdelt i forskellige grupper afhængigt af sygdomstypen og behandlingen. Nogle patienter vil modtage crizotinib alene, mens andre får kombinationsbehandling. Under forløbet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Lægemidlet crizotinib virker ved at blokere særlige proteiner i kræftcellerne, som hjælper dem med at vokse og sprede sig. Når disse proteiner blokeres, kan det hjælpe med at standse eller bremse kræftens vækst. Temsirolimus er et lægemiddel, der påvirker andre vækststofveje i cellerne. Kombinationen af disse to lægemidler kan potentielt være mere effektiv end behandling med kun ét lægemiddel. Patienterne vil få taget blodprøver for at måle, hvor meget af lægemidlerne der findes i kroppen, og de vil blive undersøgt regelmæssigt for at se, om behandlingen hjælper på deres sygdom.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og bivirkningerne ved GD2IL18CART samt at finde den rigtige dosis til behandlingen. Studiet er opdelt i to dele: først en dosis-findende fase, hvor forskellige doser afprøves for at finde den sikreste og mest effektive mængde, efterfulgt af en udvidelse hvor flere patienter får den anbefalede dosis. Under studiet vil patienterne få taget blodprøver for at isolere deres T-celler (en type immuneceller), som derefter sendes til et specialiseret laboratorium, hvor de bliver modificeret til at genkende og angribe kræftceller, der bærer GD2-proteinet.

Efter at cellerne er blevet behandlet og dyrket, bliver de givet tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre. Patienterne vil blive nøje overvåget for bivirkninger og for at se, om behandlingen virker mod deres kræft. Læger vil bruge forskellige scanninger og undersøgelser for at måle, hvor godt behandlingen fungerer, og om kræften bliver mindre eller forsvinder helt. Studiet vil også følge, hvor længe de modificerede celler overlever i kroppen og fortsætter med at bekæmpe kræften.

Formålet med studiet er at vurdere hvor effektiv og sikker denne kombinationsbehandling er hos børn og unge mellem 12 måneder og 21 år. Studiet er opdelt i flere dele, hvor den første del har til formål at finde den rigtige og sikre dosis af ribociclib når det gives sammen med TOTEM. Den anden del undersøger hvor godt behandlingen virker mod forskellige kræfttyper, mens den tredje del specifikt fokuserer på neuroblastom og sammenligner den nye behandling med placebo plus TOTEM.

Under studiet vil deltagerne modtage behandlingen i cyklusser på 28 dage hver. Læger vil løbende overvåge patienternes sundhedstilstand gennem blodprøver, scanninger og andre undersøgelser for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Nogle patienter vil modtage den aktive behandling, mens andre vil modtage placebo kombineret med TOTEM behandlingen. Studiet vil også måle livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden ved at kombinere dinutuximab beta med kemoterapi hos patienter med neuroblastom, der ikke har reageret på tidligere behandling eller er kommet tilbage. Under studiet vil patienterne modtage både immunterapi og kemoterapi i cyklusser, hvilket betyder gentagne behandlingsperioder med pauser imellem. Lægerne vil nøje overvåge patienterne for bivirkninger og behandlingens effekt på sygdommen.

Studiet vil sammenligne resultaterne med historiske data fra to andre grupper af patienter: en gruppe der kun fik kemoterapi og en gruppe der kun fik immunterapi. På denne måde kan forskerne bedre forstå, om kombinationsbehandlingen er sikrere og mere effektiv end de enkelte behandlinger alene. Lægerne vil særligt følge med i, om der opstår alvorlige bivirkninger som allergiske reaktioner, problemer med blodcellerne, nervesystemet eller andre organer som nyrerne og leveren.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af dinutuximab beta når det kombineres med to forskellige kemoterapibehandlinger hos patienter med nydiagnosticeret højrisiko neuroblastom. Studiet vil undersøge hvilken dosis af dinutuximab beta der er sikker og effektiv at bruge sammen med disse kemoterapibehandlinger. Under studiet vil deltagerne modtage forskellige kombinationer af medicin i cyklusser, og læger vil nøje overvåge hvordan patienterne reagerer på behandlingen.

Studiet vil følge patienterne igennem behandlingsforløbet og vurdere både sikkerheden af behandlingen og hvor godt den virker mod kræften. Læger vil regelmæssigt tjekke patienterne for bivirkninger og måle hvordan tumoren reagerer på behandlingen ved hjælp af forskellige scanninger og blodprøver. Dette er et fase Ib studie, hvilket betyder at det er et tidligt stadium i udviklingen af denne behandlingskombination, hvor fokus primært er på at finde den rigtige og sikre dosis.

Formålet med studiet er at bestemme den anbefalede dosis af ABTL0812 til børn, når det gives alene eller i kombination med andre behandlinger. Dette er et fase I/II studie, hvilket betyder, at forskerne først vil finde den bedste og sikreste dosis af medicinen, og derefter teste hvor godt den virker. Studiet er opdelt i forskellige grupper, hvor børnene får forskellige doser og kombinationer af behandling for at finde den mest effektive tilgang.

Under studiet vil deltagerne få ABTL0812 i form af kapsler, som skal sluges hele. Behandlingen gives i cyklusser, og lægerne vil nøje overvåge deltagerne for bivirkninger, især i den første behandlingscyklus. Studiet inkluderer regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Forskerne vil også tage blodprøver for at kontrollere, at kroppen fungerer normalt under behandlingen.

Formålet med studiet er at bekræfte den rigtige dosis og vurdere hvor godt 177Lutetium-DOTATATE virker hos patienter med neuroblastom der er vendt tilbage eller ikke har responderet på behandling. Før behandlingen starter, skal patienterne have foretaget forskellige undersøgelser for at sikre, at deres tumorer kan optage medicinen. Dette inkluderer specielle scanninger som 68Ga-DOTATATE PET/CT og 123I-mIBG scintigrafi, som kan vise om tumorerne har de rigtige receptorer til at medicinen kan virke. Derudover skal patienterne have foretaget blodprøver for at sikre, at deres krop er stærk nok til behandlingen.

Under studiet vil patienterne modtage behandling med den radioaktive medicin, og deres respons vil blive overvåget gennem forskellige scanninger og undersøgelser. Lægen vil følge patienternes tilstand tæt og måle hvor godt behandlingen virker ved at se på tumorernes størrelse og aktivitet på scanningerne. Der vil også blive holdt øje med eventuelle bivirkninger, særligt påvirkninger af blodceller og nyrefunktion. Studiet vil følge patienterne over tid for at se hvor længe behandlingen holder kræften væk og hvordan det påvirker deres overlevelse.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af 68Ga-SATO hos børn med neuroblastom. Forskerne vil sammenligne denne nye scanningsmetode med den nuværende standardbehandling, som kaldes M123IBG scintigrafi, for at se hvilken metode der er bedst til at opdage kræftforandringer. Scintigrafi er en billeddiagnostisk teknik, hvor der gives en svag radioaktiv substans, som samler sig i kræftcellerne og kan ses på særlige billeder. Studiet vil også sammenligne den nye scanningsmetode med MRI-scanning, som står for magnetisk resonans billeddiagnostik, når denne type scanning er tilgængelig.

Under studiet vil deltagere først få en indsprøjtning med 68Ga-SATO, hvorefter de vil blive scannet med PET/CT. Dette vil blive sammenlignet med deres sædvanlige M123IBG-scanning for at se, hvilken metode der bedst kan finde kræftforandringer i kroppen. Forskerne vil også måle, hvor meget stråling patienten udsættes for under den nye scanningsprocedure, og hvor lang tid hele proceduren tager. Studiet inkluderer både børn, hvor der er mistanke om neuroblastom første gang, og børn med kendt neuroblastom, som kommer til kontrol.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne teste de tre forskellige kemoterapikombinationer sammen med nivolumab for at finde ud af, hvilken kombination der er sikrest og mest gennemførlig. Deltagere vil blive tildelt en af de tre behandlingsgrupper og få behandling i cyklusser på 28 dage. I den anden fase vil forskerne sammenligne den bedste kemoterapikombination fra fase et med og uden nivolumab for at se, hvilken behandling der fungerer bedst til at forhindre kræften i at vokse eller sprede sig. Nogle deltagere kan også få placebo i stedet for det aktive lægemiddel.

Under behandlingen vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Dette inkluderer blodprøver, scanninger og hjertekontroller. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og ikke forårsager for alvorlige bivirkninger. Studiet inkluderer også valgfrie dele, hvor deltagerne kan bidrage til forskning om livskvalitet og specielle blodprøver, der kan hjælpe med at forstå, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet og kræftcellerne.

Formålet med studiet er at forbedre behandlingsresultaterne ved at give den rigtige behandlingsintensitet til den rigtige patient baseret på deres tumorens genetiske egenskaber. Under studiet vil patienterne blive inddelt i forskellige behandlingsgrupper efter analyse af deres tumorvæv med RNA-ekspressionsarray, som er en metode til at undersøge, hvilke gener der er aktive i tumoren. Behandlingen kan omfatte kemoterapi, kirurgi eller observation afhængigt af patientens risikogruppe. Der vil blive taget regelmæssige undersøgelser for at følge patienternes tilstand og behandlingsrespons.

Studiet vil også undersøge, hvor mange patienter der oplever spontan regression, hvilket betyder, at tumoren skrumper eller forsvinder af sig selv uden behandling. Forskerne vil overvåge bivirkninger fra behandlingen og sammenligne disse med tidligere behandlingsresultater. Derudover vil der blive udført yderligere molekylære analyser for at forstå, hvordan forskellige genetiske faktorer påvirker behandlingsresultaterne, herunder kopiantal-ændringer, som er ændringer i antallet af genkopier, og mutationer i vigtige gener.