Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvor effektiv og sikker den nye medicin BMS-986504 er, både som enkeltbehandling og i kombination med andre kræftmediciner. Deltagerne får medicinen i flere behandlingscyklusser, enten som pille eller som infusion i en vene, og de besøger klinikken regelmæssigt for at få kontrol med blodprøver og billeddiagnostik.

Forskerne ser på, om tumoren bliver mindre (såkaldt objective response), hvilket kan betyde en complete response (tumoren forsvinder) eller en partial response (tumoren krymper betydeligt). De måler også om tumoren forbliver stabil (ingen vækst eller krympning) og hvor længe denne effekt varer. Derudover registreres eventuelle bivirkninger og alvorlige hændelser for at vurdere sikkerheden.

Formålet med forsøget er at finde den højeste sikker dosis af IDE849 og at undersøge, om behandlingen har en effekt på tumoren. Først testes stigende doser for at se, hvilke doser der er sikre, og derefter fortsættes med at studere sikkerhed og tumorrespons ved de sikre doser. Sikkerhed måles ved at registrere antallet og alvorligheden af bivirkninger, herunder såkaldte dose‑begrænsende toksicitet, som er bivirkninger der forhindrer en højere dosis. Tumorrespons vurderes med standardiserede målinger som RECIST, som beskriver hvor meget tumoren er vokset eller aftaget.

Deltagerne vil mødes på klinikken flere gange for at få medicinen, få blodprøver til at måle medicinens koncentration i blodet og for at blive undersøgt for eventuelle bivirkninger. Der vil også blive udført billeddannelse, typisk med røntgen eller CT, for at se om tumoren ændrer størrelse. Alle observationer registreres i overensstemmelse med retningslinjer som CTCAE, som klassificerer bivirkninger efter deres sværhedsgrad.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor sikkert og tolerabelt det indåndede lægemiddel er, både som enkeltbehandling og i kombination med de andre midler. Deltagerne får stoffet i klinikken flere gange over en periode, mens lægerne regelmæssigt tjekker for bivirkninger, foretager blodprøver og eventuelt billeddiagnostik. Hvis en bivirkning er så alvorlig, at den forhindrer yderligere doseforhøjelser, kaldes det en dose‑begrænsende toksicitet, og behandlingen justeres derefter.

Studiet er opdelt i flere forskellige dele, hvor nogle deltagere vil være med til at finde den bedste dosis af medicinen, mens andre vil få behandling for at se, hvor godt medicinen virker mod deres kræft. Under studiet vil deltagerne modtage ATTR-01 gennem infusioner, og læger vil følge nøje med i, hvordan medicinen påvirker tumorerne og patienternes generelle helbred. Der vil blive taget blodprøver og scanninger for at måle, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Nogle deltagere vil også få taget vævsprøver fra deres tumor før og efter behandlingen for at undersøge medicinens virkning.

Da ATTR-01 er en genetisk modificeret behandling, skal deltagerne følge særlige sikkerhedsforanstaltninger i op til ti dage efter hver behandling. Dette inkluderer grundig håndhygiejne, undgåelse af at dele personlige genstande og begrænsning af tæt fysisk kontakt med gravide kvinder, spædbørn under et år, beboere på plejehjem og personer med svækket immunforsvar. Studiet vil overvåge både de ønskede virkninger af behandlingen og eventuelle bivirkninger for at sikre patienternes sikkerhed gennem hele forløbet.

Studiet har til formål at finde den sikreste og mest effektive dosis af VERT-002 og at undersøge, hvor godt lægemidlet virker mod kræften. Studiet er delt i to dele. I første del vil forskere teste forskellige doser af lægemidlet på et lille antal patienter for at finde den bedste dosis, der kan gives sikkert. De vil nøje overvåge patienterne for bivirkninger og måle, hvor meget af lægemidlet der er i blodet. I anden del vil forskere give den valgte dosis til flere patienter for at få et bedre billede af, hvor effektivt lægemidlet er til at krympe tumorer eller stoppe deres vækst.

Under hele studiet vil patienterne få VERT-002 som tabletter og blive tæt overvåget med regelmæssige lægeundersøgelser, blodprøver og billedundersøgelser. Forskerne vil måle, hvordan patienternes kræft responderer på behandlingen ved at bruge standardiserede kriterier til at vurdere, om tumorerne krymper, forbliver stabile eller vokser. De vil også følge patienterne for at se, hvor længe behandlingen holder kræften under kontrol, og hvordan den påvirker patienternes generelle helbred og livskvalitet.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og den tidlige effekt på tumorerne. Deltagerne får først en kort observation for at fastlægge grundlæggende helbredstilstand, hvorefter de modtager den undersøgende behandling i flere cyklusser med regelmæssige kontrolbesøg, hvor lægerne ser efter bivirkninger og om tumoren bliver mindre. Efter afslutning af behandlingen følges deltagerne i en periode for at registrere eventuel sygdomsudvikling.

Telisotuzumab adizutecan gives som en intravenøs behandling, hvilket betyder, at den gives direkte i en blodåre. Deltagerne får behandlingen som enkeltbehandling uden andre studielægemidler. Under studiet følges sygdommen og eventuelle bivirkninger over tid, og der er flere besøg, hvor behandlingen og helbredstilstanden vurderes. Studiet ser også på, hvor længe virkningen varer, og om sygdommen forbliver stabil eller bliver værre.

Studiet er lavet for at finde ud af, om telisotuzumab adizutecan kan være en mulig behandling for personer med lokalt fremskreden eller metastatisk kræft, hvor kræften enten er vokset ind i nærliggende væv eller har spredt sig til andre steder i kroppen. Metastatisk betyder, at kræften har spredt sig fra det sted, hvor den først opstod.

Forsøget er opdelt i flere dele. I den første del får deltagerne EIK1005 alene eller sammen med pembrolizumab, og i den næste del undersøges forskellige doser af EIK1005 for at finde den mest passende mængde. Undervejs følges helbredet tæt for at se, hvordan kroppen reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger, som er uønskede reaktioner på medicin.

EIK1005 er også beskrevet som en Werner helicase inhibitor, hvilket betyder et stof, der påvirker et bestemt protein i kræftceller. Nogle deltagere har kræft med MSI-H, som betyder, at kræftcellerne har mange små fejl i deres arvemateriale, eller dMMR, som betyder, at cellerne har nedsat evne til at reparere sådanne fejl. Studiet undersøger, om denne behandling kan bruges hos personer med fremskreden kræft, både alene og i kombination med pembrolizumab.

Under undersøgelsen vil der blive foretaget scanninger ved hjælp af **spektral CT**, som er en avanceret form for **computertomografi**, der kan skabe meget detaljerede billeder af kroppens indre. Scanningerne vil blive udført med to forskellige måder at give kontraststoffet på. Der vil blive kigget på, hvordan blodet i de store kar og leveren ser ud på billederne, samt hvor tydelige eller støjende billederne fremstår, for at vurdere om den mindre dosis er lige så effektiv som den normale dosis.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan pralsetinib påvirker niveauerne af andre lægemidler i kroppen. Dette er vigtigt for at forstå, om pralsetinib kan ændre den måde, kroppen behandler andre medicin på, hvilket kan have betydning for, hvordan forskellige lægemidler kan bruges sammen. Forsøget vil måle forskellige værdier i blodet, herunder hvor meget af testmedicinen der findes i blodet over tid, hvor hurtigt koncentrationen når sit højeste punkt, og hvor lang tid det tager for kroppen at fjerne halvdelen af medicinen.

Forsøget er åbent, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Patienterne vil modtage pralsetinib i form af hårde kapsler gennem munden med en daglig dosis på op til 400 milligram. Behandlingsperioden kan vare op til to år. Under forsøget vil der blive taget blodprøver for at måle mængden af forskellige stoffer i blodet. Patienterne skal have et almindeligt helbred nok til at deltage, og deres organer skal fungere tilstrækkeligt godt. De skal være kommet sig efter tidligere kræftbehandling, før de kan starte i forsøget.

Formålet med forsøget er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af ALE.P03 samt at undersøge lægemidlets evne til at bekæmpe tumorer hos patienter der tidligere har modtaget standardbehandlinger. I fase 1 vil forskerne gradvist øge dosen af lægemidlet for at finde den mest passende dosis til videre undersøgelse. Der vil blive overvåget for bivirkninger og andre sikkerhedsparametre gennem hele forsøget. Patienter skal have tumorer der udtrykker CLDN1 protein i et bestemt omfang, hvilket vil blive testet i et centralt laboratorium. Lægemidlet gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder at det gives direkte i blodbanen gennem en vene.

Under forsøget vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser der inkluderer blodprøver, billeddiagnostik og vurdering af tumorens størrelse og udbredelse. Forskerne vil måle hvor mange patienter der oplever en reduktion i tumorstørrelse, hvor længe denne effekt varer, og hvor længe patienterne lever uden at sygdommen forværres. Der vil også blive indsamlet information om lægemidlets koncentration i blodet og om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Forsøget forventes at vare flere år og vil inkludere patienter der tidligere har modtaget behandling med kemoterapi og andre standardbehandlinger uden tilstrækkelig effekt eller som ikke kunne tåle disse behandlinger.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af hvilke doser af BMS-986517 der er sikre og hvor meget mennesker kan tåle, for derefter at vælge den bedste dosis til fremtidig brug, samt at kontrollere om behandlingen med BMS-986517 fortsat er sikker for personer med bestemte kræftformer. Undersøgelsen er delt i to dele. I den første del vil man undersøge forskellige doser af medicinen for at finde den rigtige mængde. I den anden del vil man give medicinen til personer med bestemte kræfttyper for at se om den fortsat er sikker ved den valgte dosis.

Under undersøgelsen vil man måle hvor ofte der opstår bivirkninger i de første 21 dage efter den første behandling, og man vil følge deltagerne for at se om deres kræftsvulster bliver mindre og hvor længe en sådan forbedring varer. Man vil også undersøge hvordan BMS-986517 bevæger sig gennem kroppen og hvordan kroppen behandler medicinen. Deltagerne i undersøgelsen skal være mindst 18 år gamle og skal have fremskreden kræft der ikke kan fjernes ved operation eller som har spredt sig til andre dele af kroppen. De skal tidligere have modtaget behandling for deres kræft. Undersøgelsen forventes at vare indtil 2028.

Studiet er tidligt og foregår i flere trin. Først gives forskellige doser af REGN10597 for at finde en passende dosis, og derefter får flere deltagere behandlingen for at se nærmere på virkningen. Nogle får REGN10597 alene, mens andre får det sammen med cemiplimab. Undervejs følges deltagerne tæt for bivirkninger og andre tegn på, hvordan kroppen reagerer på behandlingen.

REGN10597 er et forsøgslægemiddel, der er lavet til at påvirke kroppens forsvarssystem, så det bedre kan angribe kræftceller. Cemiplimab er en type kræftbehandling, der hjælper kroppens forsvar med at genkende og bekæmpe kræft. Studiet omfatter patienter med fremskreden kræft, hvor sygdommen ikke længere er begrænset til ét sted i kroppen.

I den ene del gives volrustomig alene som infusion i blodåren. I den anden del gives volrustomig sammen med cisplatin, fluorouracil, paclitaxel, mycophenolate mofetil og infliximab, som er lægemidler, der bruges til at behandle kræft eller dæmpe kroppens reaktioner på behandlingen. Behandlingen gives over en periode med gentagne besøg på hospitalet, hvor der følges op på virkning og eventuelle bivirkninger.

Under studiet får deltagerne den planlagte behandling og bliver fulgt gennem regelmæssige kontroller. Lægerne holder øje med, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår bivirkninger, så man kan vurdere, om behandlingen kan være nyttig for disse kræftsygdomme.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor meget af medicinen der kan gives sikkert, og hvordan kroppen optager og udskiller stoffet. Behandlingen med KD033 gives som en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre. Undervejs i forløbet vil man gradvist øge mængden af medicinen for at finde den optimale dosis, mens man holder nøje øje med eventuelle bivirkninger eller uønskede reaktioner.

Formålet med forsøget er at undersøge den sikre dosis af GSK5764227 når det gives sammen med standardbehandling, og at vurdere lægemidlets sikkerhed og tolerabilitet hos deltagere med fremskreden kræft. Forsøget vil også undersøge hvor godt behandlingen virker ved at måle om svulster bliver mindre eller forsvinder, og hvor længe behandlingen kan holde sygdommen under kontrol. For deltagere med prostatakræft vil man også måle ændringer i PSA-værdier, som er en markør i blodet der bruges til at følge prostatakræft.

Under forsøget vil deltagerne modtage GSK5764227 som infusion i en blodåre sammen med deres andre lægemidler. Behandlingen gives i gentagne cyklusser, og deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at vurdere både sikkerheden af behandlingen og dens effekt på kræftsygdommen. Der vil blive taget vævsprøver for at undersøge biologiske markører i kræften. Forsøget forventes at starte i december 2025 og fortsætte indtil januar 2028.

Formålet med studiet er at fastlægge den optimale dosis og vurdere sikkerheden samt den tidlige effekt på tumoren. Deltagerne vil modtage præcist planlagte infusioner i flere uger, hvorefter de vil blive fulgt med regelmæssige undersøgelser for at registrere eventuelle bivirkninger og ændringer i sygdommens forløb. Efter den indledende fase vil der fortsætte observation af, hvor længe behandlingen kan holde sygdommen i ro, samt hvor mange patienter der oplever en målbar reduktion af tumoren.

Formålet er at finde ud af, hvor sikkert lægemidlet er, hvilken dosis der kan tolereres, og om der er tidlige tegn på, at tumorerne bliver mindre. Deltagerne får kapslerne dagligt og underrejsende kliniske undersøgelser, blodprøver og billeddannelse for at følge bivirkninger og tumorens størrelse over tid, typisk i flere måneder.

Deltagerne vil modtage BMS-986523 som en tablet, der skal sluges. Lægerne vil teste, om medicinen fungerer bedst, når den gives alene, eller når den kombineres med andre typer kræftbehandling som pembrolizumab, cetuximab eller en kombination af gemcitabin og nab-paclitaxel. Gennem forløbet vil der blive holdt øje med, hvordan medicinen optages og bevæger sig gennem kroppen, samt hvordan kroppen reagerer på behandlingen.

Forløbet i undersøgelsen er opdelt i to faser. I den første fase fokuseres der på at undersøge, hvor godt kroppen kan tåle medicinen, og om der opstår bivirkninger, når stoffet gives alene eller sammen med det andet lægemiddel. I den anden fase undersøges det, i hvor høj grad behandlingen er i stand til at mindske eller stoppe væksten af tumorerne. Medicinen gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i blodbanen gennem et drop.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor godt Valemetostat virker mod disse udvalgte kræftformer, og hvor sikkert det er at bruge. Forsøget måler behandlingens effekt ved at se på, hvor mange patienter får en reduktion i deres tumorer efter 24 ugers behandling. Dette vurderes ved hjælp af billedundersøgelser som computertomografi eller magnetisk resonans-skanning. Patienter, der deltager i forsøget, skal have udtømt alle andre standardbehandlingsmuligheder, der normalt ville være mere effektive. De skal have mindst én tumor, der kan måles og følges under behandlingen, og som ikke tidligere er blevet behandlet med stråling. Patienter skal også have vævstest, der bekræfter tilstedeværelsen af de specifikke genændringer ved hjælp af en avanceret gentest og efterfølgende bekræftelse ved vævsfarvning.

Under forsøget vil patienterne blive undersøgt regelmæssigt med blodprøver og billedundersøgelser for at følge, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og for at opdage eventuelle bivirkninger. Forsøget registrerer alle bivirkninger og deres sværhedsgrad, samt eventuelle ændringer i laboratorieprøver. Der vil også blive indsamlet information om patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer, og nogle patienter vil blive inviteret til at deltage i interviews om deres oplevelser med behandlingen. Forsøget undersøger desuden sammenhængen mellem de specifikke genændringer og behandlingens virkning, samt andre biologiske markører, der kan hjælpe med at forstå, hvordan medicinen virker. Kvinder i den fødedygtige alder og mænd med partnere i den fødedygtige alder skal bruge sikker prævention under forsøget og i tre måneder efter den sidste dosis af forsøgsmedicinen.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge sikkerheden, tolerabiliteten og virkningen af WEF-001 hos personer med fremskreden kræft, der har KRAS-mutation. Undersøgelsen er opdelt i to faser. I første fase vil man finde ud af, hvordan kroppen reagerer på medicinen, hvilke bivirkninger der kan forekomme, og hvilken dosis der er bedst egnet til videre behandling. Man vil også undersøge, hvordan medicinen optages og nedbrydes i kroppen. I anden fase vil man særligt se på, om medicinen har en virkning mod kræftsygdommen hos deltagere med en bestemt type tumor, som kan være kræft i bugspytkirtlen, tyktarmskræft eller lungekræft.

Deltagere i undersøgelsen skal være mindst 18 år gamle og have en bekræftet kræftsygdom med KRAS-mutation, som er fremskreden eller har spredt sig til andre dele af kroppen. Deltagerne skal tidligere have modtaget mindst én standardbehandling for deres kræftsygdom. Under undersøgelsen vil deltagerne få WEF-001 som den eneste behandling, og læger vil løbende følge deres helbred gennem forskellige undersøgelser og blodprøver for at vurdere både sikkerheden ved medicinen og dens mulige effekt på kræftsygdommen.

Formålet med studiet er at undersøge hvor sikker medicinen er, og hvor godt den tåles af deltagerne når den gives i forskellige doser. Studiet vil også undersøge om medicinen kan have en virkning på kræftsygdommen. Medicinen virker ved at binde sig til SST2-receptoren på kræftcellerne og derefter frigive et stof der kan dræbe cellerne. For at kunne deltage skal man have en kræftsygdom der er bekræftet ved vævsundersøgelse og som er fortsat med at vokse på trods af tidligere behandling. Det skal også være bekræftet ved billedundersøgelser at tumoren udtrykker somatostatinreceptoren.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskellige doser af medicinen blive afprøvet for at finde den bedste og sikreste dosis. I den anden fase vil flere deltagere få medicinen i den dosis der blev valgt i første fase. Under hele studiet vil deltagerne blive nøje overvåget for at registrere eventuelle bivirkninger og for at se om medicinen har en effekt på kræftsygdommen. Dette vil blive vurderet gennem blodprøver, billedundersøgelser og andre kontroller. Studiet vil måle om tumorerne bliver mindre, om de holder op med at vokse, eller om sygdommen forbliver stabil.

Formålet med forsøget er at finde den bedste og sikreste dosis af GSK4524101, både når det gives alene og sammen med niraparib, samt at undersøge om kombinationen af de to lægemidler kan hjælpe med at bekæmpe kræften. I den første del vil læger undersøge hvor godt deltagerne tåler medicinen, hvilke bivirkninger der opstår, og hvordan kroppen optager og nedbryder lægemidlerne. Der vil også være en gruppe deltagere, som får medicinen sammen med mad for at se om det påvirker hvordan kroppen håndterer medicinen. I den anden del vil læger særligt undersøge om kombinationsbehandlingen kan få kræftsvulsterne til at skrumpe eller stoppe med at vokse hos deltagere med brystkræft.

Under forsøget vil deltagerne regelmæssigt blive undersøgt af læger, som vil måle bivirkninger, tage blodprøver for at se hvor meget medicin der er i kroppen, og scanne for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen. Deltagerne vil fortsætte med at tage medicinen så længe det hjælper og bivirkningerne er acceptable. Forsøget forventes at starte i slutningen af 2025 og afsluttes i midten af 2027.

Lægemidlet RVU120 gives som kapsler, der indtages gennem munden. Den maksimale daglige dosis er 150 mg, og behandlingen kan fortsætte i op til 5 måneder. Medicinen kan gives enten alene eller i kombination med andre behandlinger, afhængigt af hvordan patienten blev behandlet i det tidligere studie.

Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje for at overvåge eventuelle bivirkninger og vurdere, hvor længe behandlingen kan fortsætte med positiv effekt. Patienterne vil modtage samme behandling og dosering som i deres tidligere studie, så længe de fortsætter med at have gavn af behandlingen og ikke oplever uacceptable bivirkninger.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere sikkerheden ved langtidsbehandling med disse lægemidler og deres påvirkning af børnenes vækst, udvikling og generelle sundhed. Studiet er særligt rettet mod patienter, som tidligere har deltaget i andre undersøgelser med de samme lægemidler, og som har haft gavn af behandlingen.

Under studiet vil deltagerne fortsætte deres behandling med enten dabrafenib, trametinib eller en kombination af begge lægemidler. Lægerne vil løbende overvåge patienternes helbred gennem regelmæssige undersøgelser, hvor de blandt andet måler højde, vægt og følger deres udvikling. Der vil også være fokus på at registrere eventuelle bivirkninger og undersøge, hvordan behandlingen påvirker sygdommen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt bemarituzumab er til behandling af disse kræftformer. Lægemidlet gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at det gives direkte i en blodåre. Studiet er opdelt i to faser, hvor den første fase primært ser på lægemidlets sikkerhed, mens den anden fase undersøger, hvor godt behandlingen virker mod kræften.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling med bemarituzumab alene, og deres kræftsygdom vil blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser. Læger vil overvåge, hvordan kræftsvulsterne reagerer på behandlingen ved hjælp af forskellige scanninger, herunder CT-scanning og MR-scanning. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og ændringer i deltagernes helbredstilstand gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med undersøgelsen er at teste, hvor sikkert og effektivt WEF-001 er hos patienter med forskellige typer kræft, herunder bugspytkirtelkræft, tyktarmskræft og lungekræft. Studiet er delt i to faser, hvor den første fase fokuserer på at finde den rette dosis, og den anden fase undersøger, hvor godt behandlingen virker mod kræften.

Under behandlingen vil patienterne modtage WEF-001 gennem drop i en blodåre. Læger vil løbende overvåge patienternes helbred og vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Studiet vil fortsætte så længe behandlingen viser sig at være gavnlig for patienten, og eventuelle bivirkninger kan håndteres på forsvarlig vis.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan DCC-3084 virker hos patienter, både når det gives alene og i kombination med andre kræftbehandlinger. Studiet er opdelt i to dele: først undersøges den rette dosis af medicinen, og derefter undersøges, hvor godt behandlingen virker på forskellige kræftformer.

Under studiet vil deltagerne modtage DCC-3084 og blive fulgt nøje for at vurdere, hvordan deres kræftsygdom reagerer på behandlingen. Lægerne vil løbende undersøge, om kræften bliver mindre, og hvordan patienterne har det med behandlingen. De vil også undersøge, hvor længe behandlingen virker, og hvordan medicinen omsættes i kroppen.

Formålet med studiet er at undersøge, om BMS-986482 er sikkert at bruge, og hvordan det virker sammen med de andre lægemidler. Studiet vil også finde frem til den rette dosis af medicinen, der kan bruges i fremtidige undersøgelser. Dette er særligt vigtigt for patienter med forskellige typer af fremskredne kræftsygdomme, som for eksempel ikke-småcellet lungekræft, brystkræft, tyktarmskræft og modermærkekræft.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling og blive fulgt nøje for at overvåge, hvordan de reagerer på medicinen. Lægerne vil regelmæssigt undersøge, om kræften reagerer på behandlingen, og om der opstår nogle bivirkninger. Studiet er opdelt i forskellige dele, hvor forskellige kombinationer af medicin vil blive afprøvet på forskellige grupper af patienter med forskellige typer kræft.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og virkningen af EIK1004 hos personer med fremskreden kræft. Studiet er opdelt i to dele. I den første del vil forskerne finde den rigtige dosis af medicinen ved at starte med en lav dosis og gradvist øge den hos forskellige grupper af deltagere. I den anden del vil flere deltagere få den dosis, der blev fundet som den bedste i første del. Deltagerne skal have bestemte genetiske ændringer i deres kræftceller, herunder mutationer i BRCA1, BRCA2, PALB2, RAD51B, RAD51C eller RAD51D generne.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan medicinen virker. Dette inkluderer blodprøver, scanninger og andre tests for at måle, om tumoren bliver mindre eller holder op med at vokse. Nogle deltagere kan også være med i en særlig del af studiet, der fokuserer på kræft, som har spredt sig til hjernen. Studiet vil fortsætte, indtil medicinen ikke længere virker, eller hvis der opstår for mange bivirkninger.

Forsøget er opdelt i tre dele. I første del får deltagere med forskellige typer fremskreden kræft GSK4418959 alene for at finde den bedste dosis og undersøge bivirkninger. I anden del får deltagere med tyktarmskræft eller livmoderkræft behandling med GSK4418959 for at se, om deres kræftsvulster bliver mindre eller forsvinder. I tredje del får deltagere en kombination af GSK4418959 og dostarlimab for at finde den bedste dosis af denne kombination og vurdere sikkerheden. Alle deltagere skal have prøvet mindst én tidligere kræftbehandling, og nogle skal have modtaget immunterapi før deltagelse i forsøget.

Under forsøget vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt med scanninger for at måle, om kræftsvulsterne ændrer sig. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i kroppen og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Deltagere med kræftsvulster, der kan nås sikkert, vil blive bedt om at afgive vævsprøver fra deres svulst både før behandlingen starter og under behandlingen. Forsøget forventes at vare indtil 2028, og deltagerne vil fortsætte behandlingen, så længe den virker, og de tåler den godt.

Formålet med undersøgelsen er at teste sikkerheden og effektiviteten af disse lægemiddelkombinationer hos patienter med fremskreden kræft. Undersøgelsen er opdelt i to dele: først en fase hvor man gradvist øger doseringen for at finde den bedste og sikreste dosis, og derefter en fase hvor man tester hvor godt behandlingen virker ved den valgte dosis. Deltagerne vil modtage behandlingen som infusioner direkte i blodbanen og vil blive overvåget nøje for at se hvordan kroppen reagerer på medicinen.

Under hele forløbet vil læger følge patienterne tæt og lave regelmæssige undersøgelser for at måle hvordan kræften reagerer på behandlingen. Dette omfatter scanninger og blodprøver for at kontrollere både sikkerheden af medicinen og hvor effektiv den er til at bekæmpe kræften. Undersøgelsen er designet til at give værdifuld information om denne nye behandlingsform, som potentielt kan hjælpe fremtidige patienter med lignende kræftformer.

Studiet gennemføres i to faser. I fase I evalueres sikkerheden af behandlingen og den optimale dosis bestemmes. I fase II undersøges, hvor godt behandlingen kan hjælpe kirurger med at se kræftvævet tydeligere under operationen. Behandlingen fungerer ved, at farvestoffet transporteres til kræftvævet via patientens egne ekstracellulære vesikler, som først isoleres fra patientens blod gennem en procedure kaldet plasmaferese. Herefter gives den færdige behandling tilbage til patienten, så kirurgen kan bruge specielle kameraer til at se kræftvævet lyse op under operationen.

Under studiet vil patienterne først gennemgå plasmaferese for at indsamle deres ekstracellulære vesikler, som derefter blandes med farvestoffet for at skabe ONCOGREEN-behandlingen. Under den planlagte kræftoperation gives behandlingen til patienten, og kirurgen bruger fluorescensbilleddannelse til at identificere kræftvævet mere præcist. Efter operationen undersøges det fjernede væv under mikroskop for at bekræfte, at de områder, der lyste op, faktisk indeholdt kræftvæv. Studiet overvåger også patienterne for eventuelle bivirkninger og måler, hvor effektivt behandlingen transporterer farvestoffet til tumorvævet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv kombinationen af de to lægemidler er til at reducere tumorstørrelse hos patienter med udvalgte fremskreden solide tumorer. Under studiet vil deltagerne modtage begge lægemidler samtidig i gentagne behandlingscyklusser. Lægemidlerne gives som tabletter eller infusioner, afhængigt af det specifikke lægemiddel. Behandlingen fortsætter, så længe den viser sig at være effektiv og ikke forårsager uacceptable bivirkninger.

Gennem hele studiet vil deltagerne blive nøje overvåget med regelmæssige undersøgelser, herunder computertomografi eller magnetisk resonans-scanning, som er billedtagningsmetoder der gør det muligt at se, hvordan tumorerne reagerer på behandlingen. Blodprøver vil også blive taget for at kontrollere patienternes generelle sundhedstilstand og sikre, at behandlingen er sikker. Studiet vil også vurdere patienternes livskvalitet og registrere eventuelle bivirkninger i henhold til standardiserede retningslinjer for rapportering af bivirkninger ved kræftbehandling.

Formålet med studiet er at indsamle kliniske data om diagnosticering og behandling af immunrelaterede ledlidelser, der kan opstå som følge af checkpoint inhibitor-behandling. Studiet vil følge kræftpatienter, der starter på checkpoint inhibitor-behandling, og undersøge hvor ofte disse ledrelaterede bivirkninger opstår. Der vil blive taget blodprøver for at undersøge immunsystemets tilstand hos både patienter med og uden eksisterende ledlidelser.

Under studiet vil læger registrere information om patienternes helbred og behandling over tid. Dette omfatter overvågning af eventuelle ledproblemer, der måtte udvikle sig, samt hvordan disse behandles og reagerer på behandling. Studiet vil også sammenligne, hvordan patienter med og uden tidligere ledlidelser klarer sig under checkpoint inhibitor-behandling.

Under studiet vil deltagere modtage MK-3120 som deres eneste kræftbehandling. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives. Studiet består af to faser – første fase fokuserer på at finde den rigtige dosis og vurdere sikkerheden, mens anden fase undersøger, hvor godt medicinen virker mod kræften. Deltagerne vil få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at overvåge, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.

Læger vil nøje overvåge alle deltagere for at registrere eventuelle bivirkninger og måle, hvor godt behandlingen virker. Dette inkluderer at se, om tumorerne bliver mindre, om kræften holder op med at vokse, og hvor længe patienterne lever uden, at deres sygdom forværres. Studiet vil også undersøge, hvordan kroppen optager og nedbryder medicinen ved at måle koncentrationen af MK-3120 i blodet på forskellige tidspunkter.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af IPN01195 samt at undersøge, hvor godt det virker mod kræft. Studiet er opdelt i to dele. I den første del får deltagerne forskellige doser af medicinen for at finde den bedste og sikreste dosis. Forskerne vil også undersøge, hvordan kroppen optager og nedbryder medicinen, og om det gør en forskel at tage den med eller uden mad. I den anden del af studiet får deltagerne den optimale dosis, der blev fundet i første del, for at bekræfte, hvor godt medicinen virker mod bestemte typer kræft.

Under studiet vil deltagerne få IPN01195 som tabletter, der tages gennem munden. Læger vil følge deltagerne tæt og bruge scanninger og blodprøver til at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Studiet kræver, at deltagernes kræfttumorer har specifikke genetiske ændringer, som bliver testet på tumorvæv. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper mod kræften og ikke forårsager alvorlige bivirkninger. Forskerne vil måle, om tumorerne bliver mindre, forbliver stabile eller vokser, og hvor længe behandlingen virker.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af ALE.P02 samt at vurdere, hvor godt medicinen virker mod kræften. Studiet er delt op i to faser. I den første fase får forskellige grupper af patienter forskellige doser af medicinen for at finde den bedste og sikreste dosis. I anden fase får alle patienter den anbefalede dosis, der blev fundet i første fase, for at se hvor effektiv behandlingen er. Patienterne, der deltager, skal tidligere have fået standardbehandling for deres kræft, inklusive behandling med anti-PD-1/L1 monoklonale antistoffer og kemoterapi, men deres kræft er ikke længere responderet på disse behandlinger eller patienterne har ikke kunnet tåle dem.

Under studiet får patienterne ALE.P02 gennem en blodåre som en infusion. Medicinen gives regelmæssigt i cyklusser, og patienterne vil blive nøje overvåget for bivirkninger og for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Der vil blive taget blodprøver og scanninger for at måle behandlingens effekt og for at sikre patienternes sikkerhed. Læger vil også tage væv-prøver for at bekræfte tilstedeværelsen af CLDN1-proteinet i kræftcellerne. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper patienten og ikke forårsager alvorlige bivirkninger.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektiv kombinationen af immunterapi og kulstofion strålebehandling er til at få kræfttumorer til at krympe hos patienter med forskellige kræfttyper, hvor immunterapi allerede er standardbehandling. Kulstofion strålebehandling er en særlig type strålebehandling, der bruger kulstofpartikler til at levere præcis stråling til kræfttumorer. Deltagerne i studiet skal allerede være i behandling med immunterapi og have sygdom, der er stabil, hvilket betyder, at kræften hverken vokser eller krymper væsentligt.

Under studiet får deltagerne kulstofion strålebehandling rettet mod udvalgte kræftknuder, mens de fortsætter deres igangværende immunterapi. Læger vil følge, hvordan tumorerne reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger og vil overvåge eventuelle bivirkninger. Behandlingsresponset vil blive målt ved at sammenligne størrelsen af tumorerne før og efter behandlingen. Studiet vil også følge, hvor længe patienterne lever uden, at deres kræft bliver værre, samt deres samlede overlevelse.