Formålet er at undersøge, om behandlingen kan forhindre forværring af funktion. Deltagerne får en tablet hver dag i et år, og deres gangfunktion måles ved en kort gåtest ved starten af studiet og igen efter 12 måneder for at se, om der er sket en væsentlig forværring. Studiet er åbent, så både læger og deltagere ved, hvilken medicin der gives, og der er ingen sammenligningsgruppe med inaktiv behandling.

Formålet er at vurdere, om denne metode er sikker og praktisk for patienter med Multiple Sclerosis. Undersøgelsen er åben, uden sammenligningsgruppe, og hver deltager får en første dosis i uge 1, efterfulgt af yderligere doser i uge 24 og uge 48, som de selv eller en pårørende administrerer. Undervejs registreres eventuelle reaktioner på injektionen, problemer med udstyret og eventuelle bivirkninger, så sikkerheden kan evalueres.

Formålet er at vurdere sikkerhed og hvor godt stoffet tolereres. Deltagerne vil først blive undersøgt for at bekræfte diagnosen, hvorefter de får studiemedicinen i op til 12 uger. Efter behandlingsperioden fortsættes observationen indtil uge 16 for at registrere eventuelle bivirkninger. I løbet af studiet indsamles blodprøver og prøver af hjernevæske (den klare væske omkring hjernen og rygmarven), og der udføres imaging for at se efter tegn på betændelse, som er kroppens reaktion på skade eller sygdom.

Forskerne vil holde nøje øje med alle nye symptomer eller helbredsproblemer, der opstår undervejs, og de vil sammenligne resultaterne med de forventede normale værdier for en sund befolkning.

Formålet er at undersøge, om skift til Tolebrutinib efter behandling med Rituximab påvirker niveauet af et specifikt protein i cerebral spinal fluid kaldet neurofilament light chain, som indikerer nerveskade, samt i serum (blod).

Deltagere vil blive tilfældigt placeret i den ene eller den anden behandlingsgruppe og vil følge behandlingen i op til to år. Undervejs vil de komme til regelmæssige besøg, hvor læger indsamler en lille mængde spinalvæske og blod for at måle de nævnte proteiner. Derudover kan der foretages rutinemæssige scanninger af hjernen for at følge sygdommens udvikling.

Formålet med forsøget er at undersøge, om det er lige så sikkert at undlade forebyggende antibiotika sammenlignet med at give antibiotika som standard hos disse patienter. Forskerne vil måle, hvor mange patienter der udvikler symptomatisk urinvejsinfektion inden for seks uger efter injektionen med botulinumtoxin A. En symptomatisk urinvejsinfektion defineres som en infektion, hvor der både er bakterier i urinen og symptomer som feber, smerter eller andre tegn på infektion. Forsøget vil også undersøge, hvor mange patienter der får feber i forbindelse med urinvejsinfektion, hvor mange der i sidste ende har brug for antibiotikabehandling, og om der opstår andre bivirkninger.

Deltagerne vil blive undersøgt med urinprøver før injektionen og følges i seks uger efter indgrebet. I denne periode vil patienterne skulle rapportere eventuelle symptomer og føre dagbog over deres vandladning. Seks uger efter injektionen vil der blive foretaget en undersøgelse af blærefunktionen. Forsøget forventes at starte i september 2025 og afsluttes i september 2027.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om antallet af alvorlige bivirkninger forbundet med denne behandlingsrækkefølge er acceptabelt lavt. Forsøget ønsker at undersøge, om tidlig og intensiv behandling med disse to lægemidler kan være en sikker og effektiv måde at behandle multipel sklerose på hos patienter, der har haft sygdommen i mindre end ti år. Alvorlige bivirkninger er uønskede hændelser, der kræver hospitalsindlæggelse, er livstruende eller medfører varig funktionsnedsættelse.

Under forsøget vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, hvor der blandt andet bliver foretaget skanninger af hjernen for at se, om der opstår nye skader, og der bliver taget blodprøver for at måle stoffer, der kan vise, om sygdommen er aktiv. Der vil også blive foretaget vurderinger af patienternes funktionsniveau og livskvalitet gennem forskellige tests og spørgeskemaer. Forsøget vil desuden registrere, om patienterne oplever nye sygdomsudbrud, om deres symptomer forværres, og om de oplever bivirkninger af behandlingen.

I undersøgelsen vil patienterne blive tildelt enten Lacidofil kapsler eller Lactobacillales kapsler, som begge indeholder mælkesyrebakterier, eller blive placeret i en kontrolgruppe. Behandlingen vil vare i op til 24 måneder, og der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at vurdere sygdomsaktiviteten.

Under studiet vil der blive udført forskellige målinger, herunder MR-scanning af hjernen for at se på udviklingen af læsioner, og der vil blive holdt øje med eventuelle sygdomsforværringer. Derudover vil der blive vurderet forskellige aspekter af patienternes livskvalitet, herunder træthed, smerter og generelt velbefindende.

Under forsøget vil deltagerne modtage tolDC via en intradermal injektion, hvilket betyder, at medicinen sprøjtes ind i det øverste lag af huden. Behandlingen er baseret på celler, der er udtaget fra den enkelte person selv, for at hjælpe kroppen med at genkende og stoppe de angreb på nervesystemet, som sygdommen forårsager.

Formålet er at undersøge, om behandlingen påvirker såkaldte immune synapse-molekyler, som er de signalstoffer, som immunceller bruger til at kommunikere med hinanden. Deltagerne får cladribine i tabletform og følges i cirka et år med regelmæssige besøg, hvor blodprøver, fysiske undersøgelser og en MRI-undersøgelse (en type magnetisk resonans‑billeddannelse, der viser hjerneområdet) udføres for at følge sygdommens udvikling. Studiens forløb inkluderer også sammenligning med resultater fra raske frivillige, men detaljer om specifikke målinger holdes på et overordnet niveau.

I undersøgelsen vil man sammenligne det at få medicinen givet som en subkutan indsprøjtning, hvilket betyder, at den gives lige under huden, med at få den givet som en intravenøs indsprøjtning, hvor medicinen føres direkte ind i en blodåre. Man vil følge med i, hvordan kroppen optager og udskiller stoffet, samt overvåge eventuelle bivirkninger og sygdommens udvikling over en længere periode.

Formålet med forsøget er at undersøge om de to forskellige formuleringer af ocrelizumab under huden virker på samme måde i kroppen. Dette gøres ved at måle hvor meget af lægemidlet der findes i blodet efter indsprøjtningen og hvor hurtigt det når sin højeste koncentration. Forsøget vil også undersøge sikkerheden af lægemidlet ved at registrere eventuelle bivirkninger og ændringer i vitale tegn som blodtryk og puls samt resultater fra blodprøver.

Under forsøget vil deltagerne modtage behandling med ocrelizumab over en periode på op til 144 uger. Den samlede mængde lægemiddel, som hver deltager kan modtage, er op til 3680 milligram. Deltagerne vil blive fulgt nøje gennem hele forløbet for at vurdere hvordan lægemidlet virker i kroppen og for at overvåge deres generelle helbredstilstand. Forsøget inkluderer personer mellem 18 og 65 år, der har en diagnose på enten tilbagefaldende multipel sklerose eller primær progressiv multipel sklerose.

Under forsøget vil deltagerne modtage forskellige doser af RO7268489 eller placebo sammen med ocrelizumab over en længere periode, der kan vare op til 48 uger. Forskerne vil måle hvor hurtigt deltagernes tilstand forværres ved at se på forskellige evner som gangfunktion, håndkoordination og tænkeevne. Dette gøres ved hjælp af forskellige tests, herunder en gangtest hvor man går en bestemt afstand, en test hvor man sætter pinde i huller, og en test der måler hvor hurtigt man kan behandle information. Deltagerne skal også bære en enhed der måler deres gang. Under hele forsøget vil læger nøje overvåge deltagernes helbred og tage blodprøver for at måle mængden af lægemidlet i kroppen og for at tjekke sikkerheden af behandlingen.

Forsøget vil også undersøge hvordan RO7268489 påvirker visse stoffer i blodet, herunder et stof kaldet 2-arachidonoylglycreol. Læger vil registrere alle bivirkninger der opstår, måle vitale tegn som blodtryk og puls, og tjekke hjertefunktionen. De vil også vurdere om behandlingen påvirker deltagernes mentale tilstand ved hjælp af spørgeskemaer om selvmordstanker. Forsøget forventes at starte i 2026 og fortsætte indtil 2030, og det gennemføres på flere centre for at indsamle nok information om hvorvidt denne nye behandling kan hjælpe mennesker med progressiv multipel sklerose.

Formålet med studiet er at undersøge, om hydroxychloroquin kan reducere aktiveringen af visse immunceller kaldet mikrogliaceller i hjernen hos patienter med progressiv multipel sklerose sammenlignet med placebo. Studiet vil vare i tolv måneder, hvor deltagerne vil tage medicinen eller placebo to gange dagligt. Under studiet vil deltagerne blive undersøgt med forskellige skanninger af hjernen, herunder en særlig type scanning kaldet TSPO-PET, som kan vise betændelsesaktivitet i hjernen, samt MRI-skanninger, som er magnetiske billeder af hjernen. Der vil også blive taget blodprøver for at måle stoffer, der kan vise nerveskade, og deltagerne vil gennemgå forskellige test, der måler gangfunktion, håndfunktion, hukommelse og tænkeevne samt livskvalitet og træthed.

Studiet er dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin, og hvem der får placebo, før studiet er afsluttet. Dette design hjælper med at sikre, at resultaterne er pålidelige. Gennem hele studiet vil der blive holdt øje med deltagernes sikkerhed og eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Studiet sammenligner Tenofovir Alafenamide Fumarate med placebo hos patienter, der allerede er i behandling med anti-CD20 medicin. Behandlingen varer i 52 uger, hvor deltagerne vil modtage enten det aktive lægemiddel eller placebo som tillæg til deres normale behandling. Den maksimale daglige dosis af det aktive lægemiddel er 25 mg, som gives som kapsler der skal indtages gennem munden.

Under studiet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at måle effekten af behandlingen, herunder analyser af rygmarvsvæske og forskellige scanninger af hjernen. Disse undersøgelser vil hjælpe med at vurdere, om behandlingen kan reducere skader på nervecellerne hos personer med multipel sklerose.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt BMS-986368 virker sammenlignet med placebo til at reducere muskelstivhed hos personer med multipel sklerose. Studiet vil teste tre forskellige doser af medicinen for at finde den mest effektive og sikre dosis.

I løbet af studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt i fire grupper, hvor tre grupper vil modtage forskellige doser af BMS-986368, og én gruppe vil modtage placebo. Behandlingen vil foregå over en periode på seks uger, hvor deltagerne skal tage medicinen dagligt. Under hele forløbet vil der blive foretaget forskellige målinger for at vurdere, hvordan medicinen påvirker muskelstivheden og deltagerens generelle tilstand.

Behandlingen, der testes i studiet, er en mundtlig opløsning, der indeholder THC/CBD (25 mg + 25 mg/mL). THC og CBD er stoffer, der findes naturligt i cannabisplanten og har vist sig at kunne hjælpe med at lindre smerter og andre symptomer. Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne THC/CBD-opløsning er til at lindre kroniske neuropatiske smerter hos personer med MS sammenlignet med placebo. Studiet vil også undersøge behandlingens sikkerhed og hvor godt patienterne kan tåle medicinen.

Studiet er et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg, hvilket betyder, at hverken patienter eller læger ved, hvem der får den aktive behandling eller placebo, indtil studiet er afsluttet. Studiet varer i alt omkring 12 uger med 4 uger til at finde den optimale dosis for hver patient, efterfulgt af yderligere 8 uger med behandling. Under studiet vil patienterne blive bedt om at vurdere deres smerteniveau, muskelstivhed (spasticitet), søvnkvalitet og generelle livskvalitet ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og bedømmelsesskalaer. Læger vil også overvåge patienternes helbred og eventuelle bivirkninger gennem regelmæssige besøg og undersøgelser.

Under undersøgelsen vil deltagerne få indsprøjtet disse stoffer gennem en intravenøs infusion. Der vil blive taget specielle billeder af hjernen ved hjælp af PET-scanning, som kan vise hvor der er betændelsestilstande i hjernevævet. Disse scanninger vil blive sammenlignet med billeder fra raske kontrolpersoner for at forstå sygdommens påvirkning bedre.

Studiet vil fokusere på personer med attakvis multipel sklerose, som er den mest almindelige form for sygdommen. Ved at bruge denne særlige scanningsmetode kan lægerne få en bedre forståelse af, hvordan betændelsestilstande udvikler sig i hjernen hos personer med multipel sklerose, hvilket kan hjælpe med at forbedre behandlingen af sygdommen i fremtiden.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt frexalimab er sammenlignet med teriflunomid til behandling af tilbagefaldende multipel sklerose. Dette vil primært blive målt ved at tælle antallet af sygdomsforværringer eller tilbagefald, som deltagerne oplever i løbet af studieperioden. Studiet er dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling hver deltager får, indtil studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser, herunder MRI-scanninger af hjernen for at overvåge sygdomsaktiviteten og eventuelle forandringer i nervevævet. Lægerne vil også følge deltagerens funktionsniveau og eventuelle handicap ved hjælp af standardiserede tests og spørgeskemaer om livskvalitet og træthed. Blodprøver vil blive taget for at overvåge sikkerheden af behandlingen og måle forskellige markører i blodet, herunder stoffer der kan vise nerveskade. Studiet vil også undersøge, om kroppen udvikler antistoffer mod det eksperimentelle lægemiddel over tid.

Formålet med undersøgelsen er at teste, om et lægemiddel kaldet masitinib kan hjælpe patienter med disse former for multipel sklerose. Masitinib gives som tabletter, og doseringen starter med 3,0 mg pr. kg kropsvægt dagligt og øges efter fire uger til 4,5 mg pr. kg kropsvægt dagligt. Nogle deltagere vil få det rigtige lægemiddel, mens andre vil få placebo. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvad den enkelte patient får, før undersøgelsen er afsluttet.

Undersøgelsen varer 96 uger, hvilket svarer til næsten to år. Under forløbet vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt for at se, hvordan deres sygdom udvikler sig. Dette måles ved hjælp af Expanded Disability Status Scale (EDSS), som er en skala, der vurderer graden af funktionsnedsættelse ved multipel sklerose. Deltagerne vil også gennemgå forskellige tests, herunder gangtests, tests af fingerfærdighed og hukommelsestests. Der vil blive taget MRI-scanninger af hjernen for at se på forandringer i hjernevævet og eventuelle nye skader. Desuden vil der blive taget blodprøver for at måle visse stoffer, der kan give information om sygdomsaktivitet, samt udfyldt spørgeskemaer om livskvalitet og træthed.

Formålet med studiet er at sammenligne ændringer i mikrogliacellernes aktivering i forskellige områder af hjernen før og efter 18 måneder med cladribinbehandling. Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige scanninger for at måle aktiviteten af mikrogliaceller og andre ændringer i hjernen. Dette inkluderer PET-skanning, som er en særlig type scanning der kan vise aktiviteten af celler i hjernen ved hjælp af en lille mængde radioaktivt stof, og MRI-skanninger, som er magnetiske scanninger der kan vise strukturen og funktionen af hjernen i detaljer.

Studiet følger deltagerne over 18 måneder, hvor de vil modtage deres normale cladribinbehandling og samtidig deltage i forskellige scanninger på forskellige tidspunkter. Forskerne vil undersøge om behandlingen påvirker betændelsesprocesserne i hjernen og sammenligne resultaterne med tidligere scanninger af både raske personer og andre patienter med multipel sklerose. Scanningerne vil også måle andre aspekter som hjernens størrelse og hvordan nervesignalerne bevæger sig gennem hjernevævet.

Undersøgelsen vil teste en ny behandling kaldet TolDec terapi, som er en type dendritisk celle behandling. Dendritiske celler er specialiserede immunceller, der hjælper med at regulere kroppens immunrespons. Denne nye behandling vil blive givet sammen med standardbehandlinger, der allerede bruges til multipel sklerose, herunder interferon beta 1a, interferon beta 1b, glatiramer acetat, teriflunomide eller dymethyl-fumarat. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om denne kombinationsbehandling er sikker og effektiv til at reducere sygdomsaktivitet hos patienter med recidiverende remitterende multipel sklerose.

Under undersøgelsen vil deltagerne gennemgå regelmæssige MRI-scanninger af hjernen for at måle behandlingens effekt på sygdommen. MRI er en type billedundersøgelse, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Disse scanninger vil vise, om der er nye områder af betændelse eller skade i hjernen. Undersøgelsen vil også overvåge patienternes sikkerhed ved at følge eventuelle bivirkninger eller komplikationer, der kan opstå under behandlingen. Behandlingen vil blive givet over en periode på flere måneder, hvor patienterne vil blive nøje overvåget af sundhedspersonale.

Undersøgelsen tester en ny behandling, der kaldes myelin peptid-lastede tolDC. Denne behandling består af specielle immunceller, der er blevet behandlet i laboratoriet med små stykker af myelin, som er det materiale, der normalt beskytter nervefiberne. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor sikker og effektiv denne nye behandling er hos patienter med multipel sklerose. Behandlingen gives som indsprøjtninger, og tanken er, at den kan hjælpe med at træne immunsystemet til ikke at angribe kroppens egne nerveceller.

Under undersøgelsen vil deltagerne få regelmæssige MRI-scanninger, som er en type røntgenundersøgelse, der kan vise forandringer i hjernen uden at bruge stråling. Lægen vil også følge med i, hvor mange tilbagefald patienten oplever, og hvordan deres gangfunktion og andre neurologiske funktioner udvikler sig. Nogle deltagere vil få den nye behandling, mens andre vil fortsætte med deres nuværende standardbehandling eller få placebo. Undersøgelsen vil løbende overvåge for bivirkninger og måle behandlingens effekt ved at sammenligne antallet af nye skader i hjernen før og efter behandlingen.

Under undersøgelsen vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten frexalimab eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives. Behandlingen gives gennem regelmæssige indsprøjtninger over en længere periode. Deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige lægebesøg, hvor deres funktionsevne bliver vurderet gennem forskellige tests og undersøgelser. Der vil også blive taget MRI-scanninger af hjernen for at se på eventuelle forandringer i nervevævet.

Gennem hele undersøgelsen vil deltagernes helbred blive overvåget nøje for at sikre deres sikkerhed og for at registrere eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og foretaget andre undersøgelser for at følge, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer som træthed for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv.

Formålet med studiet er at teste muligheden for og validere sikkerheden ved personlig tilpasset forlænget doseringsinterval af natalizumab startende fra 6 ugers intervaller i en stor gruppe patienter fra det virkelige liv. I stedet for at give behandlingen med faste intervaller, undersøger forskerne, om det er sikkert at forlænge tiden mellem infusionerne baseret på hver patients individuelle behov og respons på behandlingen.

Under studiet vil patienterne modtage natalizumab-infusioner med længere intervaller mellem behandlingerne end normalt. Patienterne vil blive overvåget nøje med regelmæssige undersøgelser og MRI-scanninger af hjernen for at se, hvordan sygdommen reagerer på den ændrede behandlingsplan. MRI er en type scanning, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Forskerne vil følge patienterne over tid for at se, om den forlængede doseringsplan er lige så effektiv som standardbehandlingen, samtidig med at de sikrer, at patienternes sikkerhed opretholdes gennem hele studieperioden.

Behandlingen der undersøges er et eksperimentelt lægemiddel kaldet SAR441344, som også har kodenavnet frexalimab. Dette lægemiddel er en type monoklonalt antistof, som er designet til at blokere et protein kaldet CD40L i immunsystemet. Formålet med studiet er at finde ud af, om dette lægemiddel kan reducere antallet af nye aktive skader i hjernen hos personer med tilbagevendende multipel sklerose. Nogle deltagere vil modtage det rigtige lægemiddel, mens andre vil modtage placebo for at sammenligne effekten.

Under studiet vil deltagerne få medicinen som indsprøjtninger og blive overvåget regelmæssigt med MRI-scanninger for at se, om der dannes nye skader i hjernen. MRI er en skanningsmetode, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Deltagerne vil også blive undersøgt for bivirkninger og have regelmæssige lægebesøg til vurdering af deres tilstand. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det rigtige lægemiddel eller placebo indtil studiet er afsluttet.

Formålet med studiet er at undersøge, om clemastinfumarat kan forbedre øjnenes koordinerede bevægelser hos patienter, der har både multipel sklerose og problemer med øjenbevægelser. Lægemidlet testes for at se, om det kan fremme remyelinering, hvilket betyder genopbygning af de beskyttende lag omkring nervecellerne. Dette kunne potentielt hjælpe med at genoprette normal øjenbevægelse.

Under studiet vil deltagerne få enten clemastinfumarat eller placebo i 6 måneder. Øjenbevægelserne vil blive målt ved hjælp af særligt udstyr, der bruger infrarødt lys til at følge øjnenes bevægelser meget præcist. Disse målinger vil blive gentaget på forskellige tidspunkter både under behandlingen og i op til 36 måneder efter behandlingens afslutning for at se, om eventuelle forbedringer holder ved over tid.

Formålet med studiet er at undersøge, om fenebrutinib er lige så effektivt som ocrelizumab til at behandle personer med primær progressiv multipel sklerose. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten det ene eller det andet lægemiddel, og hverken deltageren eller lægen vil vide, hvilken behandling der gives. Studiet vil måle, hvor hurtigt sygdommen forværres hos deltagerne ved at undersøge deres fysiske evner og symptomer over tid.

Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder MRI-scanninger af hjernen for at måle ændringer i hjernens størrelse, blodprøver for at måle stoffer i blodet, der kan vise sygdomsaktivitet, og forskellige tests for at vurdere fysiske og mentale funktioner. Læger vil også overvåge deltagernes generelle helbred og eventuelle bivirkninger ved behandlingerne. Studiet vil følge deltagerne i en længere periode for at få et klart billede af, hvordan de to behandlinger virker sammenlignet med hinanden.

Formålet med studiet er at vise, om det er lige så sikkert at stoppe behandlingen som at fortsætte den hos stabile patienter med multipel sklerose på 55 år og derover. Studiet sammenligner to grupper: en gruppe, der fortsætter med deres nuværende behandling, og en gruppe, der stopper behandlingen. Forskerne vil følge patienterne i to år for at se, om der opstår nye symptomer eller tegn på sygdomsaktivitet.

Under studiet vil patienterne blive undersøgt regelmæssigt med MRI-scanninger, som er en type billeddannende undersøgelse, der kan vise forandringer i hjernen og rygmarven. Patienterne vil også gennemgå neurologiske undersøgelser og udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer. Studiet vil måle, hvor lang tid der går, før der opstår nye tegn på sygdomsaktivitet, og om der er forskelle mellem de to grupper. Sikkerhed og bivirkninger vil også blive overvåget nøje gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at evaluere, om tamsulosine kan forbedre vandladningsproblemer hos kvinder med sclerose multipel. Studiet er et kontrolleret forsøg, hvor deltagerne på forskellige tidspunkter vil modtage enten det aktive lægemiddel eller placebo. Dette kaldes et cross-over studie, hvilket betyder, at hver deltager vil prøve begge behandlinger i forskellige perioder.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser for at måle, hvordan deres vandladningsproblemer påvirkes af behandlingen. Dette inkluderer spørgeskemaer om vandladningssymptomer og livskvalitet, samt målinger af blærens funktion. Hver behandlingsperiode varer en måned, og der vil blive holdt øje med eventuelle bivirkninger som hovedpine, træthed, maveproblemer eller svimmelhed ved rejsning.

Under undersøgelsen vil deltagerne få taget blodprøver for at måle mængden af ocrelizumab samt forskellige andre stoffer i blodet, såsom neurofilament light chains og glial fibrillary acidic protein, som er markører for nerveskader. Der vil også blive undersøgt for antistoffer mod ocrelizumab og målt antallet af specielle immunceller kaldet CD19+ celler. Deltagerne vil gennemgå forskellige tests for at vurdere deres fysiske og mentale funktioner, herunder gå- og håndtests samt hukommelsestest. De vil også få foretaget magnetisk resonans scanninger af hjernen for at se på sygdomsaktiviteten og eventuelle ændringer i hjernevævet.

Læger vil regelmæssigt vurdere deltagernes funktionsevne ved hjælp af en standardiseret skala kaldet EDSS, som måler graden af funktionsnedsættelse. For patienter med den recidiverende form af sygdommen vil der også blive registreret eventuelle tilbagefald eller forværringer af symptomer. Undersøgelsen skal hjælpe med at forstå, om det er bedre at justere behandlingen baseret på den faktiske mængde medicin i blodet frem for at give alle patienter den samme dosis. Dette kan potentielt føre til mere individuel og effektiv behandling af patienter med sklerose multiplex i fremtiden.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af TMS og amantadin alene eller i kombination sammenlignet med placebo ved behandling af træthed hos personer med multipel sklerose. Studiet er designet som et kontrolleret, randomiseret, dobbeltblindet crossover-forsøg, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvilken behandling der gives på et givet tidspunkt, og at alle deltagere vil prøve forskellige behandlinger i løbet af studiet.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige behandlingsperioder, hvor de vil modtage enten amantadin, TMS, en kombination af begge behandlinger eller placebo. Behandlingseffekten vil blive målt ved hjælp af spørgeskemaer, der vurderer træthedsniveau, livskvalitet og humør. Der vil også blive foretaget vurderinger af depressive symptomer og de samlede omkostninger ved behandlingen. Studiet vil følge deltagerne over en periode på seks uger for hver behandlingsfase for at vurdere, hvordan de forskellige behandlinger påvirker trætheden.

Formålet med studiet er at bevise at personlig dosering af ocrelizumab er lige så effektiv som standardbehandling til at kontrollere sygdomsaktiviteten. Deltagerne vil blive fulgt i 96 uger, hvilket svarer til næsten to år. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser og MRI-scanninger, som er en type røntgenundersøgelse der kan vise forandringer i hjernen og rygmarven.

Studiet vil måle hvor mange deltagere der forbliver anfaldsfri og hvor mange der ikke udvikler nye skader på deres MRI-scanninger i løbet af studieperioden. Dette vil hjælpe læger med at forstå om personlig dosering kan være en bedre tilgang til behandling af relapserende remitterende multipel sklerose, hvilket potentielt kan forbedre behandlingsresultater og reducere omkostninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om GLP-1 receptor agonist kan have en gavnlig effekt på kroniske skader på nervetråde og nerveceller hos patienter med multipel sklerose. Studiet fokuserer på patienter med en mere aktiv form af sygdommen, som har en dårligere prognose på grund af højere sygdomsaktivitet. Deltagerne skal være mellem 18 og 60 år gamle og have en EDSS score under 5. EDSS er en skala, der bruges til at måle graden af funktionsnedsættelse hos personer med multipel sklerose, hvor lavere tal indikerer mindre funktionsnedsættelse.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med deres normale behandling af multipel sklerose, som de skal have været på i mindst tre måneder før studiestart. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser for at måle ændringer i hjernens størrelse og sammensætning samt blodprøver for at måle niveauer af stoffer, der indikerer nerveskader. Desuden vil der blive gennemført tests for at vurdere kroppens evne til at håndtere sukker samt kognitive tests for at måle hukommelse og opmærksomhed.

Formålet med studiet er at undersøge hvordan ozanimod påvirker betændelse i hjernehinderne og aktivering af specielle celler kaldet gliaceller, som er støtteceller i nervesystemet. Studiet vil måle forskellige stoffer i cerebrospinalvæske (væsken omkring hjernen og rygmarven) og i blodet, som viser graden af betændelse og skade på nervecellerne. Deltagerne vil få ozanimod behandling i et år, hvor medicinen starter med små doser de første dage og derefter øges til den fulde dosis på 0,92 mg dagligt.

Under studiet vil deltagerne få taget blodprøver og prøver af cerebrospinalvæske samt MR-scanninger af hjernen for at måle forandringer i betændelse og nerveskade. Scanningerne vil vise antallet og størrelsen af skader i hjernen samt tykkelsen af hjernebarken. Forskerne vil sammenligne målingerne fra før behandlingen startede med målingerne efter et års behandling for at vurdere medicinens effekt på de forskellige former for betændelse og nerveskade.

Formålet med studiet er at undersøge, om en højere dosis af ocrelizumab er mere effektiv end den godkendte standarddosis til at forhindre sygdomsprogressionen hos voksne med primær progressiv sclerose. Studiet vil også vurdere sikkerheden og bivirkningerne ved den højere dosis samt undersøge, hvordan kroppen optager og nedbryder medicinen.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt vil blive tildelt enten den højere dosis eller standarddosen af ocrelizumab, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken dosis der gives. Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder neurologiske vurderinger, MRI-scanninger af hjernen og blodprøver for at overvåge sygdommens forløb og eventuelle bivirkninger. Studiet vil også måle forskellige markører i blodet, herunder neurofilament light chain, som kan give information om nervecelleskade, samt følge niveauet af B-celler i blodet, da ocrelizumab påvirker disse immunceller.

Deltagerne vil tilfældigt blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får den højere dosis ocrelizumab, mens den anden gruppe får den standard godkendte dosis. Ingen af deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken dosis der gives, indtil studiet er afsluttet. Studiet vil måle, hvor godt de forskellige doser forhindrer forværring af handicap og neurologiske funktioner over tid. Dette inkluderer tests af gangfunktion, håndkoordination og kognitive evner samt MRI-scanninger af hjernen for at se på sygdomsaktivitet.

Under studiet vil deltagerne få medicinen som infusion i en blodåre med jævne mellemrum og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og neurologiske tests. Lægerne vil overvåge sikkerheden af behandlingen ved at tjekke for bivirkninger og måle, hvordan medicinen påvirker immunsystemet, særligt B-celler, som er de immunceller, medicinen målretter. Studiet vil også undersøge, hvordan kroppen optager og omsætter medicinen ved forskellige doser.

Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilket lægemiddel der gives, og det følger en enkelt behandlingsgruppe over en periode på fire år. Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser for at vurdere sygdomsprogression, herunder neurologiske tests, kognitive evalueringer og MRI-scanninger af hjernen. Læger vil bruge EDSS (Expanded Disability Status Scale), som er et standardiseret målingsværktøj til at vurdere graden af funktionsnedsættelse hos personer med multipel sklerose, samt forskellige andre tests til at måle gåhastighed, håndkoordination og kognitive funktioner.

Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres oplevelse af symptomer som træthed, smerter, spasticitet og indvirkningen på deres daglige aktiviteter. Studiet vil overvåge sikkerheden af behandlingen ved at registrere eventuelle bivirkninger og ændringer i laboratorieprøver gennem hele behandlingsperioden. Forskerne vil også bruge avancerede MRI-teknikker til at måle ændringer i hjernevævsvolumen og antallet af læsioner, som er områder af beskadiget væv i hjernen og rygmarven, der er karakteristiske for multipel sklerose.

Undersøgelsen består af to dele. I den første del, som varer to år, vil deltagerne blive tilfældigt valgt til at få enten fingolimod eller interferon β-1a. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, hvilket kaldes for en blindet undersøgelse. I den anden del, som varer fem år, vil alle deltagere få fingolimod. Under hele forløbet vil lægerne følge deltagernes tilstand nøje gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger af hjernen for at se, hvordan behandlingen virker.

Læger vil særligt undersøge, hvor ofte deltagerne får sygdomsanfald, som er perioder hvor symptomerne bliver værre. De vil også bruge scanninger til at se på forandringer i hjernen og måle, om der kommer nye skader på nerverne. Hos de yngste deltagere vil lægerne også holde øje med, hvordan behandlingen påvirker deres udvikling og tænkeevne. Alle deltagere vil blive fulgt nøje for at sikre, at behandlingen er sikker og virker godt.

Formålet med studiet er at undersøge, om spædbørn, der potentielt har været udsat for ocrelizumab under graviditeten, viser tegn på nedsat antal B-celler efter fødslen. B-celler er en type hvide blodlegemer, der er vigtige for kroppens immunforsvar og hjælper med at bekæmpe infektioner ved at producere antistoffer. Ocrelizumab virker ved at påvirke disse B-celler, og derfor er det vigtigt at undersøge, om medicinen kan påvirke spædbørnenes immunsystem.

Under studiet vil der blive taget blodprøver fra både mor og barn på forskellige tidspunkter for at måle niveauet af B-celler og koncentrationen af ocrelizumab i blodet. Der vil også blive undersøgt, hvor godt spædbørnene reagerer på almindelige børnevaccinationer som eksempelvis vacciner mod difteri, stivkrampe, kighoste og andre sygdomme. Derudover vil forskerne følge både mor og barn for at registrere eventuelle bivirkninger og holde øje med barnets generelle sundhed og udvikling gennem det første leveår.

Formålet med dette studie er at undersøge, om SAR443820 kan påvirke niveauet af visse proteiner i blodet, som kaldes neurofilamenter. Disse proteiner frigives, når nerveceller bliver beskadiget, så ved at måle dem kan forskere få en bedre forståelse af, hvor meget nerveskade der sker. Studiet har to dele: I den første del vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten det aktive lægemiddel SAR443820 eller placebo i 48 uger, uden at de eller forskerne ved, hvad de får. I den anden del vil alle deltagere få det aktive lægemiddel i yderligere 48 uger.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige blodprøver for at måle neurofilament-niveauer og gennemgå magnetisk resonans-skanning af hjernen for at overvåge ændringer i hjernens struktur. Forskerne vil også bruge forskellige tests til at måle, hvor godt deltagerne kan gå og bruge deres hænder, samt spørgeskemaer om, hvordan sygdommen påvirker deres daglige liv. Sikkerhed og bivirkninger vil blive nøje overvåget gennem hele studiet.