Den eksperimentelle behandling består af en kombination af BMS‑986340, et antistof rettet mod CCR8, og nivolumab, et antistof rettet mod PD‑1, som begge gives som intravenøs infusion. Nogle deltagere kan få kun BMS‑986340. Antistoffer er lægemidler, der hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på kombinationen og om tumorerne kan kontrolleres.

Deltagerne får infusionerne med fastlagt interval, og der tages regelmæssigt blodprøver samt vævsprøver fra tumor eller lymfeknuder for at studere immunceller og andre biomarkører. Tumorens størrelse vurderes med billeddiagnostik og klassificeres efter standarden RECIST 1.1. Studien følger patienterne i flere måneder for at observere tumorrespons, stabilitet og eventuelle bivirkninger.

Efter operation bliver patienterne tilfældigt fordelt til enten at modtage den lever‑rettede infusion med de nævnte lægemidler eller kun den almindelige intravenøse kemoterapi. Behandlingen gives i flere cyklusser over nogle måneder, og patienterne mødes regelmæssigt til kontrolundersøgelser, billeddannelse af leveren og udfyldning af spørgeskemaer om deres helbred og eventuelle bivirkninger. Studiet følger derefter hver patient for at se, om kræften vender tilbage eller om patienten overlever.

De to lægemidler, der anvendes, er panitumumab, som er et monoklonalt antistof, der blokerer signaler, som får kræftceller til at vokse, og regorafenib, som er en tabletbehandling, der hæmmer flere forskellige proteiner, der er vigtige for kræftcellernes vækst og spredning. Den ene gruppe patienter vil først få panitumumab og derefter regorafenib, når kræften igen begynder at vokse, mens den anden gruppe vil få behandlingerne i omvendt rækkefølge. Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken rækkefølge der giver den bedste overlevelse for patienter med denne type kræft.

Patienter i studiet vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger hver ottende uge for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Når den første behandling ikke længere virker, og kræften begynder at vokse igen, vil patienterne skifte til den anden behandling i deres gruppe. Under hele forløbet vil lægerne overvåge for bivirkninger og tage blodprøver for at sikre, at behandlingen er sikker. Der vil også blive taget særlige blodprøver kaldet flydende biopsi, som kan opdage kræft-DNA i blodet og hjælpe med at forstå, hvordan kræften udvikler sig under behandlingen.

Studiet er lodtrækningsbaseret og dobbeltblindet, hvilket betyder, at deltagerne fordeles tilfældigt til behandlingsgrupper, og at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får INCA33890 og hvem der får placebo. Behandlingen gives som infusion i blodåren over en periode, og deltagerne følges løbende for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan behandlingen tåles. Der kan også blive set på, hvor længe sygdommen holdes nede, og om behandlingen påvirker levetiden.

FOLFOX er en kombination af oxaliplatin, folinic acid og fluorouracil, og FOLFIRI er en kombination af irinotecan, folinic acid og fluorouracil. Panitumumab og bevacizumab er målrettede lægemidler, som gives i en blodåre. Behandlingen gives først som en række infusioner og skiftes derefter til den anden kombination som en del af studieforløbet. Der følges løbende op på behandling og helbredstilstand gennem hele forløbet.

Studiet omfatter kun én sygdom, men to forskellige behandlingsrækkefølger. Det er et lodtrækningsstudie, så fordelingen mellem de to behandlingsforløb sker tilfældigt. Undervejs bliver der fulgt med i, hvordan behandlingen virker, og hvilke bivirkninger der opstår.

Formålet med forsøget er at sammenligne hvor lang tid der går før sygdommen forværres hos patienter der får ivonescimab kombineret med kemoterapi sammenlignet med patienter der får bevacizumab kombineret med kemoterapi. Dette måles ved at undersøge tumorerne regelmæssigt ved hjælp af scanninger, som vurderes af uafhængige læger der ikke kender til hvilken behandling patienten får.

Under forsøget vil deltagerne modtage deres tildelte behandling over en længere periode. Behandlingen fortsætter så længe den virker og så længe bivirkningerne er acceptable. Der vil løbende blive foretaget scanninger for at vurdere om tumorerne vokser, skrumper eller forbliver stabile. Derudover vil der blive taget blodprøver og foretaget undersøgelser for at overvåge sikkerheden af behandlingen og registrere eventuelle bivirkninger. Forsøget undersøger også andre forhold som overlevelse, hvor mange patienter der oplever at tumorerne bliver mindre, og hvor længe denne effekt varer.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt disse behandlingskombinationer virker hos patienter, der tidligere har modtaget anden behandling for deres kræftsygdom. Behandlingen består af forskellige lægemidler, der gives både som tabletter og gennem drop i en blodåre. De anvendte lægemidler omfatter Fruzaqla (som indeholder fruquintinib), Avastin (som indeholder bevacizumab), samt kemoterapimidlerne fluorouracil, folinsyre, irinotecan og oxaliplatin.

Behandlingen fortsætter i op til 12 måneder, medmindre sygdommen forværres eller der opstår uacceptable bivirkninger. Gennem hele behandlingsforløbet vil lægerne nøje overvåge, hvordan patienterne reagerer på behandlingen, og hvordan sygdommen udvikler sig. Dette gøres ved hjælp af regelmæssige undersøgelser og scanninger.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt denne kombination af lægemidler virker som førstevalgsbehandling ved at måle, hvor mange patienter der opnår en reduktion i deres kræftsygdom. Trastuzumab deruxtecan gives som drop i en blodåre, capecitabin tages som tabletter, og bevacizumab gives også som drop i en blodåre. Behandlingen fortsætter i op til 12 måneder, medmindre sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Under behandlingen vil patienterne blive regelmæssigt undersøgt med forskellige scanninger for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Der vil også blive taget blodprøver for at overvåge patientens generelle helbredstilstand og for at sikre, at behandlingen er sikker. Patienterne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet i løbet af studiet.

Den kemoterapeutiske behandling i studiet indeholder stofferne oxaliplatin, calcium folinate og fluorouracil. Behandlingerne gives som intravenøs væske, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i blodbanen gennem et drop. Deltagerne bliver tilfældigt tildelt en af de to behandlingsmuligheder i et såkaldt dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken læger eller deltagere ved, hvilken medicin der bliver givet undervejs.

I undersøgelsen vil deltagerne modtage enten en kombination af det nye stof Pumitamig (også kendt som BNT327) sammen med forskellige typer Chemotherapy, som er medicin der bruges til at dræbe kræftceller, eller en kombination af Bevacizumab og kemoterapi. De forskellige typer kemoterapi, der undersøges, inkluderer Oxaliplatin, Calcium Folinate, Fluorouracil, Capecitabine og Irinotecan Hydrochloride Trihydrate. Disse lægemidler gives enten som en væske gennem et drop eller som tabletter, der skal sluges.

Deltagerne vil blive inddelt i forskellige grupper for at teste, hvordan kræftknuderne reagerer på de forskellige behandlingsmuligheder. Forløbet indebærer løbende observation af, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvor længe behandlingen har en effekt på væksten af kræftcellerne.

I undersøgelsen får deltagerne enten en kombination af sotorasib, som er en tablet, samt panitumumab, fluorouracil, irinotecan hydrochloride trihydrate og calcium folinate, som gives som væske gennem et drop. En anden gruppe modtager en behandling bestående af fluorouracil, irinotecan hydrochloride trihydrate og calcium folinate, enten med eller uden tilsætning af bevacizumab.

Forløbet indebærer, at deltagerne bliver inddelt i forskellige behandlingsgrupper. Undervejs vil der blive holdt øje med, hvor længe sygdommen er under kontrol, og hvordan kroppen reagerer på de forskellige typer medicin.

Formålet med forsøget er at undersøge om telisotuzumab adizutecan er bedre end kombinationen af LONSURF og bevacizumab til at få kræftsygdommen til at reagere på behandlingen og til at forlænge overlevelsen. Forsøget er opdelt i to faser. I den første fase vil læger finde den bedste dosis af telisotuzumab adizutecan og undersøge sikkerheden ved denne behandling. I den anden fase vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til enten at modtage telisotuzumab adizutecan eller kombinationen af LONSURF og bevacizumab. Behandlingen kan fortsætte i op til 64 uger, afhængigt af hvordan sygdommen udvikler sig og hvordan deltageren tåler behandlingen.

Under forsøget vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt for at vurdere hvordan behandlingen virker og for at registrere eventuelle bivirkninger. Dette omfatter scanninger for at måle kræftsvulsternes størrelse, blodprøver, elektrokardiogram af hjertet og vurdering af almentilstanden. Der vil også blive indsamlet information om deltagernes livskvalitet gennem spørgeskemaer. For dem der får telisotuzumab adizutecan vil der blive taget ekstra blodprøver for at måle mængden af lægemidlet i blodet og for at undersøge om kroppen danner antistoffer mod medicinen.

Forsøget er beregnet til patienter, som tidligere har modtaget behandling med visse kræftlægemidler og har reageret positivt på en tidligere behandling, men hvor kræften efterfølgende er kommet tilbage. Patienterne skal have specifikke genetiske egenskaber i deres kræft, som bliver undersøgt gennem en blodprøve, der måler kræftceller i blodet. Dette inkluderer, at patienterne ikke må have visse mutationer som RAS, BRAF, EGFR, PIK3CA, MAP2K1 eller MET, og deres kræft må ikke have en forstørrelse af HER2-genet. Patienterne skal have mindst én målbar kræftknude, som kan følges gennem billeddiagnostik.

Under forsøget vil patienterne modtage deres tildelte behandling i op til 30 måneder. Irinotecan gives som infusion direkte i leveren, cetuximab og bevacizumab gives som infusion i en vene, mens Lonsurf tages som tabletter gennem munden. Der vil løbende blive foretaget undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, herunder scanninger for at måle størrelsen af kræftknuderne, blodprøver, fysiske undersøgelser og vurdering af bivirkninger. Patienternes livskvalitet vil også blive vurderet gennem spørgeskemaer. Forsøget måler, hvor mange patienter får en reduktion i deres kræft, hvor lang tid der går før sygdommen forværres, hvor længe patienterne overlever, samt sikkerheden af behandlingerne.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne to forskellige måder at give behandlingen på for at finde ud af, hvilken måde der giver den bedste virkning. I den ene gruppe får patienterne behandlingen kontinuerligt uden planlagte pauser, mens patienterne i den anden gruppe får behandling i otte cyklusser, hvorefter der holdes en planlagt pause. Hvis sygdommen begynder at udvikle sig igen under pausen, starter behandlingen igen. Under hele forløbet følges patienterne tæt med scanninger og blodprøver for at se, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen.

I løbet af undersøgelsen vil der blive taget blodprøver for at måle såkaldt cirkulerende tumor-DNA, som er små mængder af kræftcellernes genetiske materiale, der kan findes i blodet. Dette bruges til at opdage tidlige tegn på, om sygdommen begynder at udvikle sig igen. Patienterne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet. Behandlingen gives som drop direkte i blodbanen, og patienterne vil blive overvåget nøje for eventuelle bivirkninger gennem hele behandlingsforløbet.

Behandlingen gives som intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i blodet gennem et drop. Forsøget er inddelt i flere dele, hvor man først undersøger forskellige doser af medicinen for at finde den mest hensigtsmæssige dosis. Derefter sammenlignes den nye behandling med standardbehandling, som omfatter bevacizumab sammen med kemoterapi.

Under forsøget vil deltagerne blive fulgt nøje for at overvåge, hvordan de reagerer på behandlingen. Lægerne vil særligt holde øje med, hvordan kræftsygdommen udvikler sig, og om der opstår bivirkninger. Det er vigtigt at bemærke, at dette er et videnskabeligt forsøg, hvor effekten og sikkerheden af den nye behandling endnu ikke er fuldt dokumenteret.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt denne behandlingskombination virker hos patienter, der tidligere har modtaget og reageret positivt på behandling med BRAF-hæmmere, men hvor sygdommen er vendt tilbage. Behandlingen gives i op til 36 måneder, hvor encorafenib gives dagligt med en maksimal dosis på 300 mg, og cetuximab gives med en dosis på op til 500 mg per kvadratmeter kropoverflade.

Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser for at overvåge, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget forskellige prøver og scanninger for at vurdere sygdommens udvikling og behandlingens effektivitet. Særlig opmærksomhed vil blive rettet mod, hvordan sygdommen udvikler sig i de første fire måneder af behandlingen.

Den ene behandlingsmetode kombinerer Melphalan højdosis behandling efterfulgt af en kombination af medicin kaldet Trifluridin-Tipiracil sammen med Bevacizumab. Den anden behandlingsmetode bruger kun kombinationen af Trifluridin-Tipiracil og Bevacizumab. Trifluridin-Tipiracil gives som tabletter, mens Bevacizumab gives som drop i en blodåre. Melphalan gives gennem et særligt system direkte til leveren.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv behandlingen med Melphalan efterfulgt af kombinationsbehandlingen er sammenlignet med kombinationsbehandlingen alene, særligt med fokus på at forhindre kræftens udvikling i leveren. Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at overvåge, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt den nye behandlingskombination virker sammenlignet med standardbehandlingen, og hvordan patienterne tåler behandlingen. Behandlingen gives som en kombination af tabletter, der tages gennem munden, og medicin der gives direkte i blodet gennem et drop.

Studiet omfatter forskellige typer medicin: oxaliplatin, fluorouracil og calciumfolinat (som er dele af mFOLFOX6-behandlingen), samt de målrettede behandlinger cetuximab og bevacizumab. Det nye lægemiddel MK-1084 gives som tabletter, mens de øvrige lægemidler gives gennem drop i en blodåre.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige måder at give FOLFIRI-behandlingen på – enten hver anden uge eller hver tredje uge – for at se hvilken metode der bedst forhindrer sygdommen i at forværres. Studiet vil måle progressionsfri overlevelse, som betyder den tid hvor kræften ikke vokser eller spreder sig yderligere. Derudover vil forskerne også følge hvor længe patienterne lever samlet set og hvor længe de kan fortsætte behandlingen.

Under studiet vil deltagerne modtage deres FOLFIRI-behandling enten hver anden eller hver tredje uge, afhængig af hvilken gruppe de bliver placeret i. Læger vil regelmæssigt kontrollere hvordan behandlingen virker ved hjælp af CT-scanninger og andre undersøgelser. Alle bivirkninger og komplikationer vil blive nøje overvåget og registreret gennem hele behandlingsforløbet for at sikre patienternes sikkerhed og vurdere behandlingens effektivitet.

Formålet med forsøget er at undersøge om det er sikkert og muligt at give denne cellebehandling gentagne gange til patienter med disse kræftformer. Forsøget vil også undersøge om behandlingen kan være med til at bremse sygdommens udvikling eller mindske tumorerne. Det er første gang denne specifikke behandling afprøves på mennesker, og derfor vil der være særlig fokus på at overvåge bivirkninger og sikkerhed.

Forsøget starter med at patienten får fjernet tumorvæv gennem en operation, som enten udføres af medicinske årsager eller specifikt for at høste væv til behandlingen. Dette væv sendes til et laboratorium, hvor immuncellerne dyrkes op i flere uger. Når cellerne er klar, kommer patienten i behandling, som starter med den forberedende medicin efterfulgt af infusion af de dyrkede celler og derefter den understøttende behandling. Denne behandlingscyklus kan gentages flere gange afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen. Under hele forløbet vil patienten blive nøje overvåget med regelmæssige undersøgelser, scanninger og blodprøver for at følge behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektive og sikre disse forskellige behandlingskombinationer med telisotuzumab adizutecan er sammenlignet med den nuværende standardbehandling for patienter med metastatisk kolorektal kræft. Forskerne ønsker også at finde den bedste dosis af lægemidlet, når det gives sammen med andre behandlinger, og at vurdere eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil deltagerne blive tildelt tilfældigt til forskellige behandlingsgrupper og vil modtage enten en af de nye kombinationsbehandlinger eller standardbehandling. Læger vil regelmæssigt overvåge deltagernes helbred og måle, hvordan tumoren reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger og andre undersøgelser. Studiet vil også følge, hvor længe behandlingen holder sygdommen under kontrol, og hvor længe deltagerne lever uden, at deres kræft forværres.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om kombinationen af disse lægemidler er sikker og effektiv til behandling af fremskreden tyktarmskræft. Undersøgelsen er delt i to dele. I den første del vil forskerne finde den rigtige dosis af medicinen og se på eventuelle bivirkninger. I anden del vil de undersøge, hvor godt behandlingen virker til at forminke eller stoppe kræften i at vokse. Patienter, der deltager, vil modtage regelmæssige undersøgelser og scanninger for at måle, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen.

Under undersøgelsen vil patienterne få taget blodprøver for at måle mængden af medicin i kroppen og for at tjekke, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Der vil også blive taget vævsbiopsier, som er små prøver af kræftvæv, for bedre at forstå, hvordan medicinen virker. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper patienten og ikke forårsager alvorlige bivirkninger. Lægerne vil nøje overvåge alle patienter for tegn på bedring eller forværring og justere behandlingen efter behov.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv kombinationen af kemoterapi og cetuximab er sammenlignet med kemoterapi og bevacizumab hos patienter med særlige genetiske egenskaber i deres kræft. Patienterne i studiet har alle wild-type tumorer, hvilket betyder, at deres kræftceller ikke har specifikke genetiske forandringer kaldet mutationer. Disse patienter har tidligere fået behandling med et anti-EGFR lægemiddel, som er en type målrettet behandling, og har vist gode resultater eller stabil sygdom i mindst seks måneder, før sygdommen begyndte at udvikle sig igen.

Under studiet vil deltagerne modtage enten cetuximab eller bevacizumab sammen med kemoterapi. Behandlingsforløbet overvåges nøje gennem regelmæssige scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Scanningsbilleder bliver vurderet af radiologer, som ikke ved, hvilken behandling patienten får, for at sikre objektive resultater. Studiet undersøger forskellige mål, herunder hvor mange patienter får deres tumorer til at skrumpe, hvor længe behandlingen virker, og hvor længe patienterne overlever. Der holdes også øje med bivirkninger og sikkerhed ved behandlingerne gennem hele forløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv kombinationen af Fruquintinib og Tislelizumab er til behandling af denne type tyktarmskræft hos patienter uden levermetastaser. Dette er et randomiseret fase II-studie, hvilket betyder, at patienterne tilfældigt bliver tildelt forskellige behandlingsgrupper, og forskerne undersøger, om den nye behandlingskombination kan hjælpe med at kontrollere eller reducere kræften.

Under studiet vil patienterne modtage regelmæssig behandling og blive overvåget tæt af læger. Der vil blive taget blodprøver og scanninger for at kontrollere, hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Patienterne skal møde op til planlagte besøg på hospitalet, hvor læger vil vurdere deres tilstand og justere behandlingen efter behov. Studiet kræver, at patienterne tidligere har modtaget mindst én behandling med standardkemoterapi, der inkluderer lægemidler som fluoropyrimidin, oxaliplatin og irinotecan.

Under studiet vil patienterne blive behandlet med regorafenib som tabletter. Studiet vil følge patienterne over tid for at se, hvor længe behandlingen kan holde sygdommen under kontrol, og hvor godt patienterne reagerer på medicinen. Der vil blive taget regelmæssige scanninger og blodprøver for at overvåge, hvordan tumoren reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Patienterne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og eventuelle symptomer fra behandlingen.

Behandlingen fortsætter, så længe den virker, og patienten kan tåle den. Hvis sygdommen forværres, eller hvis bivirkningerne bliver for alvorlige, vil behandlingen blive stoppet. Gennem hele forløbet vil læger overvåge patientens tilstand nøje og justere behandlingen efter behov. Studiet vil også undersøge, hvordan behandlingen påvirker patienternes dagligdag og økonomi gennem forskellige spørgeskemaer.

Formålet med dette studie er at finde ud af, hvor mange patienter får deres tumorer til at skrumpe eller forsvinde helt efter behandling med vinorelbin. Deltagere i studiet vil modtage vinorelbin som behandling og blive overvåget nøje for at se, hvordan deres kræft reagerer. Under studiet vil patienterne få lavet computertomografi-scanninger hver ottende uge for at måle størrelsen af deres tumorer og se, om behandlingen virker.

Studiet er designet til patienter, der allerede har modtaget alle standardbehandlinger for deres metastatiske kolorektale cancer, såsom kemoterapi og målrettede eller immunologiske terapier, men hvor kræften er vendt tilbage eller blevet værre. Forskerne vil også overvåge patienternes generelle helbred og livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet for at sikre, at behandlingen er sikker og for at forstå, hvordan den påvirker patienternes daglige liv.

Formålet med dette studie er at evaluere, hvor godt en ny test kaldet µCAN kan hjælpe læger med at vælge den rigtige tredjeline behandling til patienter med metastatisk kolorektal cancer. Testen er designet til at give nøjagtige og pålidelige oplysninger om, hvilke lægemidler der sandsynligvis vil virke bedst for den enkelte patient. Under studiet vil deltagerne få taget en biopsi, som er en lille prøve af kræftvævet, der analyseres med den nye test.

Studiet følger deltagerne for at se, hvor mange der får en succesfuld biopsi, der kan bruges til at lave en µCAN rapport. Forskerne vil også undersøge, hvor mange patienter der får en rapport inden for 8 uger, og hvor mange rapporter der indeholder forslag til mindst én lægemiddelbehandling. Derudover vil alle bivirkninger og problemer relateret til proceduren blive overvåget nøje. Brugernes oplevelse med den nye test vil også blive evalueret gennem spørgeskemaer.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der reagerer på pembrolizumab-behandling, efter at deres tumorer først er blevet behandlet med temozolomid for at øge antallet af mutationer i kræftcellerne. Studiet har to dele: Først får patienterne temozolomid-behandling i en periode kaldet “priming-fasen”, hvor lægemidlet forsøger at skabe flere mutationer i tumoren. Under denne fase tages der tumorprøver for at måle ændringerne. Hvis behandlingen lykkes med at øge mutationsmængden tilstrækkeligt, går patienten videre til “trial-fasen”, hvor de får pembrolizumab-behandling.

Studiet inkluderer også en separat gruppe patienter, hvis kræft allerede har defekt DNA-reparationssystem fra starten, og som kun får pembrolizumab-behandling. Gennem hele forløbet overvåges patienterne med scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Målet er at finde ud af, om denne kombinerede tilgang kan hjælpe patienter, som ikke har haft gavn af standardbehandlinger.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effekten af to forskellige kombinationsbehandlinger med nivolumab og ipilimumab hos patienter med denne specifikke type tyktarmskræft. Studiet sammenligner to forskellige behandlingsplaner for at finde ud af, hvilken der giver færrest alvorlige bivirkninger i de første 24 uger af behandlingen. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til en af de to behandlingsgrupper og vil modtage medicinen gennem intravenøse infusioner, hvilket betyder at medicinen gives direkte i blodbanen gennem en slange i armen.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvordan deres kræft responderer på behandlingen. Dette indebærer regelmæssige blodprøver, scanninger og undersøgelser hos lægen. Scanningerne, som kan være computertomografi eller MRI, bruges til at måle tumorernes størrelse og se, om behandlingen virker. Deltagernes livskvalitet vil også blive vurderet gennem spørgeskemaer, så lægerne kan forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv og velbefindende.

Formålet med studiet er at vurdere det kliniske forløb af metastatisk kolorektal cancer og den samlede mulighed for kirurgisk fjernelse af kræften, samt komplikationer efter operation og behandlingsresultater. Studiet følger patienter, som får kemoterapi som deres første behandling for den spredte kræft. Kemoterapi er medicin, der bruges til at bekæmpe kræftceller i kroppen.

Under studiet indsamles oplysninger om patienternes behandling og sygdomsforløb gennem deres hospitalsjournal. Der tages ikke blodprøver fra patienterne, og de kontaktes ikke direkte som del af studiet. Forskerne vil følge, hvordan sygdommen udvikler sig, hvilke behandlinger der gives, og om kræften kan fjernes kirurgisk på et senere tidspunkt. De vil også registrere eventuelle komplikationer efter operationer og patienternes samlede behandlingsresultater.

Studiet tester en kombination af to lægemidler: galunisertib og capecitabin. Capecitabin er et kemoterapimiddel, som ofte bruges til behandling af kolorektal cancer, mens galunisertib er et nyere eksperimentelt lægemiddel, der virker på en anden måde end traditionel kemoterapi. Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt det er at kombinere disse to lægemidler hos patienter med kemoterapiresistent kolorektal cancer med peritoneale metastaser. Forskerne ønsker at finde ud af, om denne kombination kan hjælpe med at kontrollere eller reducere tumorer hos patienter, hvor standardbehandling ikke længere virker.

Studiet er delt op i to faser. I den første fase vil forskerne bestemme den sikre og anbefalede dosis af galunisertib sammen med capecitabin. Patienterne vil modtage behandlingen som tabletter, der skal synkes. Under behandlingen vil der blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemidlet i kroppen og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Der vil også blive taget vævsprøver fra tumorer for at se, hvordan de reagerer på behandlingen. I den anden fase vil forskerne undersøge, hvor godt kombinationen af lægemidlerne virker til at bekæmpe tumorer. Deltagerne vil blive fulgt tæt for at vurdere både behandlingens sikkerhed og dens evne til at påvirke sygdommen positivt.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af denne medicinkombination hos patienter med metastatisk colorektal cancer. Studiet er opdelt i to faser. I første fase vil forskerne finde den bedste og sikreste dosis af arfolitixorin i kombination med de andre tre mediciner. I anden fase vil to forskellige doser af arfolitixorin blive testet for at se, hvor godt behandlingen virker mod kræften, og hvor sikker den er.

Under studiet vil deltagerne modtage behandlingen gennem drop i en vene, og deres tilstand vil blive overvåget nøje gennem regelmæssige lægebesøg og undersøgelser. Læger vil følge patienternes helbred og se efter eventuelle bivirkninger fra medicinen. Der vil blive taget blodprøver og foretaget scanninger for at se, hvordan behandlingen påvirker kræften. Nogle deltagere vil også få placebo som en del af undersøgelsen.

To forskellige kemoterapibehandlinger vil blive undersøgt: Den ene behandling indeholder lægemidlet oxaliplatin (FOLFOX), og den anden behandling indeholder lægemidlet irinotecan (FOLFIRI). Begge behandlinger gives som drop i en blodåre. Laboratorieundersøgelsen af patientens kræftceller skal hjælpe med at bestemme, hvilken af de to behandlinger der vil være mest effektiv for den enkelte patient.

Behandlingen vil fortsætte i op til 12 måneder, og patienterne vil blive fulgt nøje for at vurdere, hvordan kræftsygdommen reagerer på behandlingen. Under forløbet vil lægerne løbende vurdere, om behandlingen virker efter hensigten, og om der opstår eventuelle bivirkninger. Patienterne vil få taget regelmæssige scanninger for at følge sygdommens udvikling.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne undersøge, hvor mange patienter der responderer positivt på behandlingen, hvilket betyder at deres tumorer bliver mindre eller forsvinder helt. I den anden fase vil de måle, hvor længe patienterne overlever samlet set. Patienter i studiet skal have modtaget tidligere kemoterapi for deres sygdom, som enten ikke har virket eller er holdt op med at virke. Deres tumorer skal også have bestemte genetiske egenskaber, herunder at de skal være mikrosatellit-stabile og ikke have visse mutationer som BRAF V600E.

Under studiet vil patienterne først modtage kombinationsbehandlingen med regorafenib, cyklofosfamid, capecitabin og aspirin i to måneder. Derefter vil de skifte til standard kemoterapi. Læger vil følge patienterne tæt og tage regelmæssige scanninger for at se, hvordan behandlingen virker. De vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer. Studiet sammenligner denne nye behandlingstilgang med standardbehandling for at finde ud af, om den nye metode kan give bedre resultater for patienter med denne type kræft.

Formålet med studiet er at finde ud af, om kombinationen af D,L-methadon og mFOLFOX6 kan kontrollere sygdommen bedre end mFOLFOX6 alene. Studiet er opdelt i to faser. I den første fase undersøges, hvilken dosis af D,L-methadon der kan gives sikkert sammen med mFOLFOX6, og hvilke bivirkninger der kan opstå. I anden fase sammenlignes behandlingen med D,L-methadon og mFOLFOX6 med behandling med kun mFOLFOX6 for at se, hvilken behandling der bedst kan standse eller bremse sygdommens udvikling.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at følge, hvordan deres sygdom reagerer på behandlingen. Nogle deltagere vil få den kombinerede behandling, mens andre vil få standardbehandlingen uden D,L-methadon eller placebo. Studiet vil også undersøge, hvordan behandlingen påvirker livskvaliteten og velbefindendet. Læger vil nøje overvåge alle deltagere for bivirkninger og justere behandlingen efter behov.

Behandlingen består af en kombination af tre lægemidler: cetuximab, irinotecan og fluorouracil. Denne kombination kaldes FOLFIRI/Cetuximab og gives som den første behandling til patienter med denne type kræft. Cetuximab er et målrettet lægemiddel, der blokerer signaler, som hjælper kræftceller med at vokse. Irinotecan og fluorouracil er kemoterapi-lægemidler, der virker ved at forhindre kræftceller i at dele sig og vokse.

Formålet med studiet er at vurdere, om denne lægemiddelkombination er effektiv som førstelinjebehandling for udvalgte patienter med metastatisk kolorektal cancer. Under studiet vil patienterne modtage behandlingen, og læger vil overvåge, hvordan kræften reagerer på medicinen. De vil måle, hvor længe behandlingen virker, hvor længe patienterne lever uden, at kræften bliver værre, og registrere eventuelle bivirkninger fra behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt og sikkert det er at bruge en behandlingsplan baseret på biomarkører, som er målbare stoffer i kroppen, der kan fortælle noget om sygdommen. Studiet fokuserer specifikt på patienter, hvis tumorer har RAS/BRAF wild type status, hvilket betyder, at disse gener ikke har bestemte mutationer, der kan påvirke, hvor godt behandlingen virker. Denne genetiske information hjælper lægerne med at vælge den bedst egnede behandling for hver patient.

Under studiet vil patienterne modtage behandling i op til tre forskellige faser, hvor hver fase bruger forskellige kombinationer af kræftmedicin sammen med cetuximab. Lægerne vil løbende overvåge, hvordan tumoren reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger og blodprøver. Der vil også blive taget vævspr ver fra tumoren og blodprøver til molekylære analyser, som hjælper med at forstå, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvorfor nogle behandlinger virker bedre end andre. Disse analyser giver værdifuld information om tumorens genetiske egenskaber gennem hele behandlingsforløbet.

Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt opdelt i to grupper. Den første gruppe vil modtage en kombination af tre lægemidler: encorafenib, cetuximab og pembrolizumab. Den anden gruppe vil kun modtage pembrolizumab eller placebo. Encorafenib er et lægemiddel, der blokerer bestemte proteiner i kræftcellerne, som hjælper dem med at vokse. Cetuximab er et antistof, der binder sig til bestemte receptorer på kræftcellernes overflade og forhindrer dem i at modtage vækstSignaler. Pembrolizumab er et immunterapi-lægemiddel, der hjælper kroppens immunsystem med at genkende og angribe kræftcellerne.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Læger vil måle størrelsen af tumorer for at se, om behandlingen får dem til at skrumpe eller forhindrer dem i at vokse. Studiet vil også undersøge, hvordan behandlingen påvirker deltagernes livskvalitet og generelle velbefindende. Alle bivirkninger og ændringer i deltagernes helbred vil blive registreret og overvåget gennem hele studieforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, om trifluridin/tipiracil kan bruges som et sikkert alternativ til de sædvanlige kræftmediciner hos patienter med denne enzymangel. Medicinen trifluridin/tipiracil virker anderledes end de traditionelle behandlinger og kan muligvis gives sikkert til patienter, der ikke kan tåle standardbehandlingen. Under studiet vil patienterne modtage trifluridin/tipiracil som deres første behandling for den spredte kræftsygdom, og læger vil nøje overvåge både behandlingens sikkerhed og hvor godt den virker.

Behandlingen gives i cyklusser, hvor hver cyklus varer en måned, og patienterne vil blive fulgt tæt de første to måneder for at vurdere, hvordan de reagerer på medicinen. Læger vil måle, hvor mange patienter der oplever alvorlige bivirkninger som fordøjelsesproblemer eller problemer med de hvide blodlegemer, samt hvor godt behandlingen kontrollerer kræftsygdommen. Patienterne vil have regelmæssige undersøgelser og scanninger for at følge deres tilstand, og der vil blive brugt spørgeskemaer til at måle deres livskvalitet under behandlingen.

Under studiet vil deltagerne modtage den kombinerede behandling og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil bruge scanninger og blodprøver til at vurdere om behandlingen virker. Studiet vil særligt fokusere på hvor mange patienter der er i live og ikke har oplevet forværring af deres sygdom efter 10 måneders behandling. Der vil også blive målt på andre vigtige faktorer som overlevelse generelt, bivirkninger og muligheden for at operere metastaserne efter behandlingen.

Behandlingen kombinerer forskellige tilgange til kræftbehandling. Immunoterapien hjælper kroppens eget immunsystem med at genkende og bekæmpe kræftcellerne, mens kemoterapien og det målrettede lægemiddel angriber kræftcellerne på andre måder. Ved at kombinere disse behandlinger håber forskerne at opnå bedre resultater end med hver behandling alene. Studiet vil give vigtig viden om hvorvidt denne kombinationsbehandling kan være en god mulighed for patienter med denne specielle type tyktarmskræft.