Formålet med studiet er at sammenligne MK-7684A med pembrolizumab for at se, hvilken behandling der er bedst til at forhindre melanom i at komme tilbage. Deltagerne i studiet har alle melanom i stadie IIB, IIC, III eller IV ifølge medicinske klassifikationssystemer, hvilket betyder at deres kræft har høj risiko for at komme tilbage eller sprede sig. Alle deltagere har fået fjernet deres melanom ved operation inden for de sidste 12 uger og har ikke fået nogen anden systemisk behandling for deres melanom tidligere.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper – en gruppe vil modtage MK-7684A og den anden gruppe vil modtage pembrolizumab alene. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, hvilket kaldes et dobbeltblindet studie. Forskerne vil følge deltagerne over tid for at se, hvor mange der oplever, at deres kræft kommer tilbage, og hvor lang tid der går, før dette sker. De vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvordan behandlingerne påvirker deltagernes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer.

Studiet foregår i flere dele. Først får deltagerne behandlingen for at se, hvordan kroppen tåler den, og hvilke bivirkninger der kan opstå. Derefter fortsætter studiet med at undersøge den bedste dosis og den samlede virkning af kombinationerne. Undervejs følges deltagerne tæt med gentagne behandlinger og lægelige kontroller, så det kan vurderes, hvordan behandlingen virker over tid. Infusion betyder, at medicinen gives langsomt gennem et drop i en blodåre.

BNT327 er et lægemiddel, der er udviklet til at påvirke kræftcellers vækst, og DB-1305 er et målrettet lægemiddel, som er koblet til et antistof mod TROP2, et stof som findes på nogle kræftceller. Disse behandlinger gives sammen med DB-1311, som er et andet kræftlægemiddel i studiet. Deltagerne kan have forskellige typer kræft, men alle har en fremskreden sygdom, hvor der er behov for ny behandling.

Studiet er tidligt og foregår i flere trin. Først gives forskellige doser af REGN10597 for at finde en passende dosis, og derefter får flere deltagere behandlingen for at se nærmere på virkningen. Nogle får REGN10597 alene, mens andre får det sammen med cemiplimab. Undervejs følges deltagerne tæt for bivirkninger og andre tegn på, hvordan kroppen reagerer på behandlingen.

REGN10597 er et forsøgslægemiddel, der er lavet til at påvirke kroppens forsvarssystem, så det bedre kan angribe kræftceller. Cemiplimab er en type kræftbehandling, der hjælper kroppens forsvar med at genkende og bekæmpe kræft. Studiet omfatter patienter med fremskreden kræft, hvor sygdommen ikke længere er begrænset til ét sted i kroppen.

Formålet med undersøgelsen er at følge personer over lang tid for at finde ud af, om der opstår forsinkede bivirkninger efter behandling med disse lægemidler. Forskerne ønsker særligt at undersøge, om der udvikles nye kræftsygdomme, nye eller forværrede nerve-relaterede sygdomme, nye eller forværrede sygdomme hvor kroppens forsvarssystem angriber kroppens egne væv, nye blodsygdomme, eller nye infektioner der kan være relateret til behandlingen. Der vil også blive set på, om der opstår nye herpesinfektioner, og om der kan findes spor af behandlingslægemidlet i prøver fra eventuelle herpeslæsioner.

Undersøgelsen følger personer, der har modtaget mindst én dosis af et af de nævnte lægemidler i en tidligere undersøgelse, og som enten har afsluttet eller afbrudt deres deltagelse i den oprindelige undersøgelse. Opfølgningen strækker sig over flere år for at sikre, at eventuelle langsigtede sikkerhedsproblemer kan opdages og registreres. Deltagerne vil blive overvåget gennem regelmæssige kontroller, hvor der vil blive indsamlet information om deres helbred og eventuelle nye helbredsproblemer, der måtte opstå efter behandlingen.

Formålet med forsøget er at undersøge om MB11 og Opdivo opfører sig ens i kroppen, og om de har samme virkning på sygdommen. Dette gøres ved at måle hvor meget af lægemidlet der findes i blodet på forskellige tidspunkter, samt ved at undersøge hvor godt behandlingen virker mod kræften. Forsøget vil også undersøge sikkerheden ved behandlingerne og se på om kroppen danner antistoffer mod medicinen. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten MB11 eller Opdivo, og hverken deltageren eller lægen vil vide hvilken behandling der gives. Under forsøget vil der blive taget regelmæssige blodprøver for at måle mængden af medicin i blodet og for at kontrollere kroppens funktioner.

Behandlingen fortsætter i op til 51 uger, og undervejs vil der blive foretaget scanninger for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen. Disse scanninger bruges til at måle om svulsterne bliver mindre, forsvinder helt, eller om sygdommen forbliver stabil. Deltagerne vil blive fulgt tæt gennem hele forsøget med regelmæssige lægebesøg, hvor der bliver kontrolleret for eventuelle bivirkninger og foretaget forskellige undersøgelser som blodprøver, måling af blodtryk og puls, samt hjerteundersøgelser. Efter behandlingen er afsluttet vil deltagerne fortsat blive fulgt for at se langtidseffekten af behandlingen.

Forsøget foregår ved at der først fjernes en del af kræftsvulsten gennem en operation, så der kan fremstilles lifileucel fra de immunceller, der findes i svulsten. Efter at lifileucel er fremstillet, vil deltagerne få kemoterapi med cyclophosphamid og fludarabin i nogle dage for at forberede kroppen. Derefter gives lifileucel som en enkelt infusion direkte i blodbanen. Efter infusionen får deltagerne aldesleukin flere gange for at hjælpe de tilførte immunceller med at vokse og virke i kroppen. Under og efter behandlingen vil deltagerne blive nøje overvåget, og der vil blive taget scanninger og prøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen.

Deltagerne vil blive fulgt i op til fem år efter de har fået lifileucel-behandlingen for at vurdere behandlingens langsigtede virkning og sikkerhed. I løbet af forsøget vil der blive undersøgt hvor mange deltagere får mindre svulster, hvor længe behandlingen virker, og om deltagerne oplever bivirkninger. Forsøget kræver at deltagerne er villige til at modtage intensiv pleje og støttende behandling gennem hele forløbet.

Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje for at opdage eventuelle problemer med hjertet og blodkarrene. Der vil blive set efter alvorlige hændelser som hjertedød, hjerteanfald, slagtilfælde, ustabil brystsmerter der kræver indlæggelse eller behandling af hjertets blodårer, og indlæggelse på grund af hjertesvigt. Behandlingen med disse lægemidler kan vare op til 12 måneder.

Derudover vil studiet også undersøge andre hjerte-kar-relaterede problemer såsom nyt eller forværret forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme, blodpropper i venerne og andre hjerterelaterede bivirkninger, der kan opstå under behandlingen. Patienterne vil blive overvåget gennem hele behandlingsforløbet for at sikre tidlig opdagelse af eventuelle problemer med hjertet eller blodkarrene.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt Acasunlimab virker mod kræften, både når det gives alene og sammen med pembrolizumab, samt at undersøge sikkerheden ved disse behandlinger. Undersøgelsen vil måle, hvor mange deltagere oplever en formindskelse af deres kræftsvulster som reaktion på behandlingen. Behandlingen kan fortsætte i op til 36 måneder, afhængigt af hvordan den enkelte deltager reagerer på medicinen og eventuelle bivirkninger.

Under undersøgelsen vil deltagerne modtage regelmæssige behandlinger med medicinen, og der vil blive foretaget undersøgelser for at følge sygdommens udvikling og vurdere bivirkninger. Deltagerne skal tidligere have modtaget mindst to behandlinger med en godkendt anti-PD-1 behandling, som er en bestemt type immunterapi. Personer med en specifik genetisk forandring kaldet BRAF V600-mutation skal som udgangspunkt have modtaget målrettet behandling mod denne forandring, før de kan deltage i undersøgelsen.

Formålet med undersøgelsen er at følge langtidseffekten hos patienter med melanom, som tidligere har modtaget behandling med denne kombination af lægemidler. Studiet vil særligt fokusere på, hvor længe patienterne overlever efter behandlingen, og hvordan sygdommen udvikler sig over tid.

Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje for at overvåge deres helbredstilstand. Der vil blive holdt øje med, hvordan kræftsygdommen reagerer på behandlingen, og om der opstår nogle bivirkninger. Studiets varighed er planlagt til at strække sig over flere år for at kunne indsamle vigtige oplysninger om langtidseffekten af behandlingen.

Formålet med dette studie er at evaluere, hvor godt en test kaldet IOpener-melanoma kan forudsige, hvordan patienter vil reagere på immunterapi. Denne test analyseres for at hjælpe læger med at vælge den bedste behandling for hver enkelt patient. Under studiet vil patienterne modtage standardbehandling med immunterapi, mens deres respons på behandlingen følges tæt. Læger vil regelmæssigt kontrollere, hvordan kræften reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger og andre undersøgelser.

Studiet vil også undersøge, hvor længe patienterne lever uden at deres kræft forværres, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. Derudover vil forskerne måle den samlede responsrate, som viser hvor mange patienter får en reduktion i deres kræft, samt sygdomskontrolrate, som inkluderer patienter hvis kræft forbliver stabil. Patienternes livskvalitet vil blive vurderet gennem spørgeskemaer for at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv og velbefindende.

Studiet inkluderer patienter med fremskreden melanom, som betyder, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen eller ikke kan fjernes med operation. Deltagerne må ikke tidligere have fået behandling for deres spredning af sygdommen, selvom de kan have fået behandling efter deres oprindelige operation. Som en del af screeningen bliver patienternes tumor testet for en specifik genetisk mutation kaldet BRAF V600, og de skal have mindst ét målbart område med kræft, som kan følges ved hjælp af computertomografi eller magnetisk resonans billeddannelse.

Under studiet vil deltagerne få deres tildelte behandling regelmæssigt, og læger vil overvåge deres tilstand gennem forskellige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen. Studiet vil måle, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres, hvor mange patienter der får en positiv reaktion på behandlingen, og hvor længe denne reaktion varer. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og deres alvorlighed for at sikre patienternes sikkerhed gennem hele behandlingsforløbet.

Vusolimogene oderparepvec er en eksperimentel behandling, der indeholder en modificeret virus, som injiceres direkte ind i kræftknuder. Denne behandling kombineres med nivolumab, som er en type immunterapi, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræften. Den anden behandlingsgruppe vil modtage standardbehandling valgt af lægen, som kan omfatte andre kræftmediciner som pembrolizumab, Opdualag, dacarbazin, temozolomid eller paclitaxel.

Under studiet vil patienter blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper. De, der får den eksperimentelle behandling, vil modtage injektioner af vusolimogene oderparepvec direkte i tilgængelige kræftknuder samt infusioner af nivolumab gennem en vene. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og ikke forårsager alvorlige bivirkninger. Læger vil regelmæssigt overvåge patienternes tilstand gennem undersøgelser og scanninger for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at finde den højeste koncentration af disse biologiske lægemidler, som kan bruges sikkert i hudtests uden at forårsage irritation hos patienter, der ikke er allergiske over for behandlingen. Dette er vigtigt for fremtidige patienter, som skal testes for eventuelle allergiske reaktioner over for disse lægemidler. Studiet involverer patienter, der allerede får behandling med et af disse lægemidler og ikke har haft mistanke om allergiske reaktioner.

Under studiet vil deltagerne få udført prick tests og intradermal tests, som er to forskellige typer hudtest hvor små mængder af lægemidlet anbringes på eller under huden for at se, om der opstår en reaktion. Testene udføres på en sikker måde med forskellige koncentrationer af lægemidlet. Deltagerne vil blive overvåget for reaktioner både umiddelbart efter testene og op til en uge senere. Hvis der opstår forsinket reaktion, vil patienterne blive kontaktet telefonisk, og der kan tages billeder af hudreaktionen for at bekræfte, hvad der sker. Målet er at finde den højeste koncentration, der ikke giver hudreaktion hos mindst 9 ud af 10 patienter.

Under studiet vil patienter først modtage pembrolizumab-behandling i en periode, før deres melanom fjernes kirurgisk. Denne tilgang kaldes neoadjuvant behandling, hvilket betyder behandling givet før operation. Efter operationen vil læger undersøge det fjernede væv under mikroskop for at se, hvor meget af tumoren der er blevet ødelagt af behandlingen. Dette kaldes en major patologisk respons, og det måles ved at tælle, hvor mange kræftceller der stadig er i live i vævet. Patienter vil derefter blive fulgt over tid for at overvåge deres heling og generelle helbred.

Studiet vil også undersøge sikkerheden af pembrolizumab-behandlingen ved at registrere eventuelle bivirkninger, og det vil evaluere, om patienter kan gennemføre hele behandlingsforløbet som planlagt. Derudover vil forskerne undersøge sentinel lymfeknude-status, som er den første lymfeknude, som kræften sandsynligvis vil sprede sig til, for at få en bedre forståelse af sygdommens udbredelse. Livskvalitet vil blive målt gennem spørgeskemaer for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker patienternes daglige liv og velbefindende.

Formålet med studiet er at undersøge, om IMA203 er mere effektivt end de nuværende standardbehandlinger til at stoppe eller forsinke sygdommens udvikling. Patienter, der deltager i studiet, vil blive tilfældigt tildelt til enten at modtage IMA203 eller lægens valg af behandling. Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil få regelmæssige scanninger og undersøgelser for at måle, hvor godt behandlingen fungerer. Læger vil også overvåge patienternes generelle helbred og eventuelle bivirkninger fra behandlingen gennem hele studieperioden.

Behandlingen i dette studie består af to faser med forskellige lægemidler. I den første fase får patienterne en kombination af encorafenib og binimetinib, som er målrettede lægemidler, der blokerer signaler i kræftceller med BRAF-mutationer. Efter denne fase skiftes behandlingen til en kombination af cemiplimab og fianlimab, som er immunterapi-lægemidler, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der efter seks måneder stadig er i live uden forværring af kræften i hjernen.

Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt med scanninger af hjernen for at se, hvordan behandlingen virker. Læger vil bruge MRI-scanninger med kontraststof for at måle størrelsen af hjernemetastaserne og vurdere, om de vokser, skrumper eller forbliver stabile. Patienterne vil også blive evalueret for bivirkninger og ændringer i deres livskvalitet gennem spørgeskemaer. Nogle patienter kan have brug for brug af kortikosteroider eller medicin mod epilepsi for at kontrollere symptomer fra hjernemetastaserne under behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at vise, at de to sporingsmidler finder de samme vagtlymfeknuder, når der tages billeder før operationen. Der vil blive taget billeder med lymfescintigrafi, som er en scanningsmetode der viser, hvordan sporingsmidlet bevæger sig gennem lymfesystemet, og med SPECT/CT, som er en særlig scanningsmetode der kombinerer to typer billeder for at give et mere detaljeret billede af lymfeknudernes placering. Det forventes, at der i gennemsnit vil blive fundet tre vagtlymfeknuder hos hver patient.

Under forsøget vil patienterne få injiceret begge sporingsmidler i blodet, hvorefter der vil blive taget billeder før operationen for at se, hvor vagtlymfeknuderne befinder sig. Under selve operationen vil lægen både bruge et særligt kamera til at se det fluorescerende lys fra det ene sporingsmiddel og en detektor til at måle det radioaktive signal fra begge sporingsmidler. På denne måde kan man sammenligne, om begge metoder finder de samme lymfeknuder. Forsøget vil også undersøge, hvor mange andre lymfeknuder der kan ses på billederne, og hvor stærkt både det fluorescerende lys og det radioaktive signal er i de fundne lymfeknuder.

Formålet med studiet er at evaluere en ny type scanning kaldet Total Body PET/CT kombineret med sporstoffet [68Ga]Ga-FAPI-46 for at vurdere, hvordan patienterne reagerer på immunterapi behandlingen. PET/CT er en avanceret scanningsmetode der kombinerer to forskellige teknikker for at skabe detaljerede billeder af kroppen og vise, hvor kræftceller befinder sig. Sporstoffet [68Ga]Ga-FAPI-46 er et radioaktivt stof der injiceres i kroppen og hjælper med at fremhæve kræftområder på scanningerne.

Under studiet vil patienterne gennemgå flere scanninger med den nye [68Ga]Ga-FAPI-46 PET/CT metode på forskellige tidspunkter under deres immunterapi behandling. Disse scanninger vil blive sammenlignet med standard [18F]FDG PET/CT scanninger, som er den nuværende almindeligt anvendte metode. Der vil også blive taget blodprøver for at måle forskellige biomarkører, som er stoffer i blodet der kan give information om sygdommens udvikling og behandlingens effekt. Studiet vil undersøge, hvordan det nye sporstof optages i både kræftceller og sundt væv, og om dette kan forudsige behandlingens succes og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt pembrolizumab er til at bekæmpe højrisiko melanom hos patienter uden kliniske tegn på spredning. Under studiet vil deltagerne først modtage pembrolizumab-behandling, efterfulgt af en procedure kaldet skildvagtelymfeknude-biopsi. Dette er en undersøgelse, hvor læger fjerner og undersøger den første lymfeknude, som kræften sandsynligvis ville sprede sig til. Lymfeknuder er små, bønneformede strukturer i kroppen, der hjælper med at bekæmpe infektioner og sygdomme.

Behandlingsforløbet omfatter regelmæssige lægebesøg, hvor deltagernes helbred overvåges nøje gennem blodprøver, kliniske undersøgelser og andre nødvendige medicinske test. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet for at hjælpe lægerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv. Studiet vil også undersøge forskellige markører i tumorvævet for bedre at forstå, hvordan behandlingen virker på kræftcellerne.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der forbliver kræftfrie eller har et godt behandlingsrespons, efter at de stopper behandlingen med nivolumab eller pembrolizumab, når deres kræft har responderet godt på behandlingen. Normalt får patienter denne behandling i op til to år, men studiet undersøger, om det er sikkert at stoppe tidligere hos patienter, hvor behandlingen virker godt. Dette kaldes en “STOP & GO strategi”, hvor behandlingen stoppes midlertidigt og kan genstartes senere, hvis det bliver nødvendigt. Undersøgelsen følger patienter, der har opnået enten en komplet respons, hvor al synlig kræft er forsvundet, eller et delvist respons, hvor kræfttumoren er blevet væsentligt mindre.

Under studiet vil patienternes tilstand blive overvåget gennem regelmæssige scanninger og undersøgelser for at se, om kræften forbliver under kontrol efter behandlingsstop. Hvis kræften kommer tilbage eller bliver værre, kan behandlingen med PD-1 hæmmere genstartes. Studiet vil også undersøge patienternes livskvalitet, frygt for tilbagefald og andre faktorer, der påvirker deres dagligdag efter behandlingsstop. Alle deltagere vil blive fulgt nøje for at sikre deres sikkerhed og for at forstå, hvilke patienter der har størst fordel af denne tilgang til behandling.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og virkningen af BT-001 alene og i kombination med pembrolizumab. Studiet er opdelt i to dele. I den første del fokuseres der på at finde den rigtige dosis af BT-001 og undersøge, hvor sikkert det er at bruge medicinen. I den anden del undersøges, hvor godt kombinationen af de to lægemidler virker mod kræften. Deltagerne skal have synlige eller følbare kræftknuder under huden eller lymfeknuder, som let kan få indsprøjtninger.

Under studiet får deltagerne gentagne indsprøjtninger af BT-001 direkte i deres kræftknuder. Nogle deltagere får også pembrolizumab gennem infusion i en blodåre med regelmæssige mellemrum. Læger følger nøje deltagernes helbredstilstand og måler, hvordan svulsterne reagerer på behandlingen. Der tages også vævsprøver for at forstå, hvordan medicinen påvirker kræftcellerne. Studiet overvåger både lokale reaktioner ved indsprøjtningsstedet og eventuelle bivirkninger i resten af kroppen.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effekten af denne behandling hos patienter med MAGE-C2-positiv kræft. MAGE-C2 er et protein, som findes på overfladen af visse kræftceller. Studiet har to faser. I den første fase undersøges behandlingens sikkerhed og den højeste sikre dosis af de modificerede T-celler. I den anden fase undersøges, hvor godt behandlingen virker til at krympe tumorer hos patienter, der får den dosis, som blev fundet sikker i første fase.

Under studiet får patienterne først epigenetisk medicin for at forberede kroppen til behandlingen. Derefter indsamles patientens egne T-celler gennem en proces, der ligner bloddonation. Disse celler sendes til et speciallaboratorium, hvor de modificeres genetisk, så de bedre kan genkende MAGE-C2 proteinet på kræftcellerne. Før de modificerede celler gives tilbage, får patienten kemoterapi for at gøre plads i immunsystemet til de nye celler. De genetisk modificerede T-celler gives derefter tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre. Efterfølgende overvåges patienterne nøje for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Under operationen vil lægen bruge både den nye kontrastforstærkede ultralydmetode og den standardmetode, der allerede bruges i dag. Kontrastforstærket ultralyd fungerer ved at sprøjte et særligt kontrastmiddel ind i området omkring svulsten, hvorefter ultralydsscanning bruges til at følge kontraststoffet til sentinellymfeknuderne. Dette gør det muligt for kirurgen at se, hvor disse vigtige lymfeknuder befinder sig, så de kan fjernes og undersøges for kræftceller.

Studiet vil måle, hvor præcist den nye ultralydmetode er til at finde sentinellymfeknuderne, hvor lang tid det tager at lokalisere dem, og hvor nemt systemet er at bruge for lægerne. Derudover vil forskerne undersøge, om metoden også kan hjælpe med at forudsige, om sentinellymfeknuderne indeholder kræftceller. Alle patienter, der deltager i studiet, vil gennemgå den normale operation, som de alligevel skulle have, men der vil også blive brugt den nye ultralydmetode som en ekstra teknik.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektiv ifinatamab deruxtecan er til at krympe svulster og vurdere hvor sikkert medicinen er at bruge. Deltagerne vil modtage medicinen gennem en infusion i en blodåre, typisk hver tredje uge. Under behandlingen vil læger følge deltagernes helbred nøje og måle hvordan svulsterne reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans-scanninger. Responsen på behandlingen måles ved at se om svulsterne bliver mindre, forsvinder helt eller holder sig stabile.

Studiet vil også indsamle blodprøver for at måle hvor meget medicin der er i kroppen over tid og kontrollere om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Sikkerheden overvåges ved at registrere alle bivirkninger og regelmæssige undersøgelser af organfunktioner, hjerteaktivitet og øjne. Dette er et åbent studie, hvilket betyder at både deltagere og læger ved hvilken behandling der gives.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om behandling med IMO-2125 kan reducere risikoen for, at kræftceller spreder sig til de nærmeste lymfeknuder. Lymfeknuder er små, bønneformede strukturer, der er en del af kroppens immunsystem og hjælper med at bekæmpe infektioner og sygdomme. Under undersøgelsen vil patienterne blive tilfældigt opdelt i to grupper – en gruppe vil modtage IMO-2125, mens den anden gruppe vil modtage placebo. Alle deltagere vil få indsprøjtninger i huden omkring det tidligere tumorsted over en periode på flere uger.

Efter behandlingsperioden vil alle patienter gennemgå en procedure kaldet sentinel lymfeknude biopsi, hvor læger fjerner og undersøger den første lymfeknude, som kræften mest sandsynligt ville sprede sig til. Dette gøres for at kontrollere, om der er kræftceller til stede. Deltagerne vil blive fulgt tæt gennem undersøgelsen med regelmæssige besøg og scanninger for at overvåge deres tilstand og se, hvordan behandlingen virker. Læger vil også tage blodprøver for at undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på behandlingen.

Formålet med studiet er at teste en særlig skanningsmetode kaldet PET-skanning med et sporstof ved navn 89Zr-DFO-REGN3767. Dette sporstof kan hjælpe lægerne med at se, hvordan behandlingen virker i kroppen. PET-skanning er en form for billeddannelse, hvor der indsprøjtes en lille mængde radioaktivt materiale i kroppen, som derefter kan ses på billeder taget med en særlig scanner. Under studiet vil patienterne få foretaget disse skanninger både før og under behandlingen for at se, hvordan kræften reagerer på medicinen.

Studiet vil også undersøge, hvilken dosis af sporstoffet der virker bedst, og hvornår det er bedst at tage billederne efter indsprøjtningen. Patienterne vil få taget blodprøver og vævsprøver fra deres tumorer for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker kræften. Forskerne vil også overvåge patienternes sikkerhed ved at holde øje med eventuelle bivirkninger fra både sporstoffet og behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge om det er lige så effektivt at give immunterapi mindre hyppigt, nemlig hver tredje måned i stedet for den sædvanlige hyppighed. Patienterne vil blive tilfældigt fordelt til enten at fortsætte med at få immunterapi på den normale måde eller til at få den samme behandling, men kun hver tredje måned. Begge grupper vil blive fulgt tæt for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.

Under studiet vil patienterne have regelmæssige lægebesøg og scanninger for at kontrollere deres kræft og generelle helbred. De vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og eventuelle bekymringer. Lægemiddelkoncentrationer i blodet vil blive målt, og der vil blive taget blodprøver for at undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på behandlingen. Målet er at finde ud af, om det er muligt at reducere behandlingshyppigheden uden at påvirke behandlingens effektivitet, hvilket potentielt kunne forbedre patienternes livskvalitet og reducere omkostningerne ved behandlingen.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil modtage ceralasertib som enkeltbehandling, mens den anden gruppe vil få ceralasertib sammen med durvalumab. Ceralasertib er et eksperimentelt lægemiddel, der blokerer bestemte proteiner i kræftceller, som hjælper dem med at reparere sig selv. Durvalumab er en type immunterapi, der hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller. Behandlingen gives som tabletter eller infusioner i regelmæssige cyklusser, og patienternes tilstand overvåges med jævne mellemrum gennem scanninger og blodprøver.

Som en del af studiet kan nogle patienter deltage i et understudie, hvor der tages tumorbiopsier på forskellige tidspunkter under behandlingen. En biopsi er en lille prøve af tumorvæv, der tages med en tynd nål. Dette gøres for at undersøge, hvordan behandlingen påvirker immuncellerne i tumoren, særligt CD8+ T-celler, som er en type immunceller, der kan bekæmpe kræft. Undersøgelserne vil også måle forskellige markører i tumorvævet for at forstå, hvordan behandlingen virker på celleniveau.

Formålet med studiet er at finde ud af, om nivolumab kan forhindre, at melanom kommer tilbage hos patienter med høj risiko sammenlignet med patienter, der kun bliver observeret. Patienter vil blive inddelt i grupper baseret på deres risikoniveau bestemt af biomarkør-testen. De patienter, der vurderes til at have høj risiko, vil tilfældigt blive tildelt enten behandling med nivolumab eller kun observation, mens patienter med lavere risiko vil blive observeret. Alle patienter skal have fået foretaget en sentinel node biopsi, som er en procedure, hvor læger undersøger de første lymfeknuder, som kræften kan sprede sig til, og denne test skal vise, at der ikke er fundet kræftceller.

Under studiet vil patienterne blive fulgt tæt for at se, om deres melanom kommer tilbage, og om behandlingen påvirker deres overlevelse. Læger vil måle tiden fra studiets start til eventuel tilbagefald af kræften eller død af enhver årsag. Studiet vil også undersøge, hvor nyttigt MelaGenix-testen er til at forudsige, hvilke patienter der har størst gavn af behandling. Patienter, der får nivolumab, vil blive overvåget for bivirkninger og have regelmæssige blodprøver taget for at sikre, at behandlingen er sikker.

Patienter der deltager i studiet får i øjeblikket nivolumab i en dosis på enten 6 mg per kilogram kropsvægt eller 480 mg hver fjerde uge, og deres kræft er enten forsvundet helt, blevet mindre eller er stabil. I studiet vil dosis blive reduceret til 240 mg hver fjerde uge i tre behandlinger. Under hele forløbet vil der blive taget blodprøver for at måle, hvor meget medicin der er i blodet, og for at kontrollere, at det reducerede behandlingsskema stadig virker lige så godt som den højere dosis.

Studiet vil også undersøge, hvordan den lavere dosis påvirker specielle celler i blodet kaldet PBMCs (perifere blodmononukleære celler), som er vigtige for immunsystemets funktion. Forskerne vil overvåge patienterne nøje for at se, om der opstår bivirkninger, og om kræften forbliver stabil eller forbedret under behandling med den lavere dosis. Dette kan potentielt hjælpe med at reducere omkostningerne ved behandling, samtidig med at den samme effekt opretholdes.

Studiet undersøger effekten af immunterapi, som er en type behandling, der hjælper kroppens eget immunforsvar med at bekæmpe kræften. Den specifikke immunterapi, der bruges, består af anti-PD-1 antistoffer alene eller i kombination med anti-CTLA-4 antistoffer. Disse antistoffer er designet til at blokere bestemte proteiner, der forhindrer immunsystemet i at angribe kræftcellerne effektivt. Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt denne immunterapi virker hos patienter med modermærkekræft, der har spredt sig til hjernen og samtidig har brug for steroidbehandling.

Under studiet vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder MR-scanninger med gadolinium kontrastmiddel. MR-scanning er en type billedtagning, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppen, og kontrastmiddel er et stof, der gør det lettere at se forskelle i vævet på billederne. Studiet vil følge patienterne over tid for at måle, hvor længe behandlingen kan holde sygdommen under kontrol, og hvordan den påvirker både svulsterne i hjernen og eventuelle andre steder i kroppen, hvor kræften har spredt sig.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der fortsat responderer på behandlingen 12 måneder efter behandlingsstart, når nivolumab stoppes tidligt hos patienter, der opnår enten komplet respons eller delvis respons. Komplet respons betyder, at alle synlige tegn på kræft er forsvundet, mens delvis respons betyder, at svulsten er blevet betydeligt mindre. Studiet vil hjælpe med at finde ud af, om det er sikkert at stoppe med nivolumab tidligt, når patienten responderer godt på behandlingen.

Patienterne starter med at få både ipilimumab og nivolumab, og deres respons på behandlingen vurderes regelmæssigt ved hjælp af CT-scanninger og eventuelt MRI-scanninger af hjernen. Hvis patienten opnår en god respons, stoppes nivolumab-behandlingen tidligt, mens de fortsætter med at blive fulgt tæt. Under hele forløbet udfylder patienterne spørgeskemaer om livskvalitet og andre aspekter af deres helbred. Studiet følger patienterne i flere år for at se, hvor længe den gode effekt varer, og for at vurdere deres overlevelse og livskvalitet.

Studiet består af to faser. I den første fase undersøger forskerne, hvilken dosis af kombinationsbehandlingen der er mest hensigtsmæssig at bruge. Her vil patienterne få forskellige doser af naporafenib og trametinib sammen for at finde den bedste balance mellem effekt og bivirkninger. I den anden fase vil patienterne blive tilfældigt tildelt enten kombinationsbehandlingen eller en af de andre behandlingsmuligheder, som lægen vælger blandt de tre standardbehandlinger. Denne del af studiet har til formål at sammenligne, hvor godt de forskellige behandlinger virker.

Under hele studiet vil patienterne blive nøje overvåget for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Lægemidlerne gives som tabletter, der skal synkes. Forskerne vil måle, hvor længe det tager, før sygdommen forværres, og hvor længe patienterne lever. De vil også undersøge, om tumorerne bliver mindre eller forsvinder helt, og hvor længe en eventuel forbedring varer ved. Patienterne vil få taget blodprøver og andre undersøgelser for at følge deres helbred og se, hvordan kroppen reagerer på behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om det er sikkert at give MaaT013 sammen med immunterapi-behandlingen, og om denne kombination kan forbedre behandlingsresultaterne for patienter med melanom. Behandlingen varer i 23 uger, hvor patienterne vil få MaaT013 eller placebo gennem endetarmen sammen med deres almindelige kræftbehandling.

Under studiet vil lægerne følge patienternes tilstand tæt og undersøge, hvordan behandlingen påvirker kræften og immunsystemet. De vil også undersøge ændringer i tarmens bakteriesammensætning før og efter behandlingen. Studiets samlede varighed er 27 uger, hvor patienterne vil blive regelmæssigt undersøgt for at vurdere behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger.

Studiet er opdelt i to behandlingsfaser: en neoadjuvant behandling, som gives før operationen, og en adjuvant behandling, som gives efter operationen. Den neoadjuvante behandling har til formål at reducere tumorens størrelse før operationen, mens den adjuvante behandling skal hjælpe med at forhindre, at kræften kommer tilbage. Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Der vil også blive taget blod- og vævsprøver for at undersøge, hvordan behandlingen påvirker kræftcellerne og immunsystemet.

Patienterne vil blive tilfældigt inddelt i forskellige behandlingsgrupper for at sammenligne forskellige måder at kombinere eller give lægemidlerne på. Efter den første behandlingsperiode vil patienterne gennemgå operation for at fjerne tumoren, og derefter vil de fortsætte med yderligere behandling. Studiet vil også følge patienterne over tid for at se, om kræften kommer tilbage, og hvordan behandlingen påvirker deres overlevelse og livskvalitet.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af fianlimab og cemiplimab er mere effektiv end behandling med kun ét immunterapi-lægemiddel til patienter med melanom, der kan opereres. Studiet består af to faser – en fase 2 og en fase 3. I fase 2 undersøges, hvilken dosis af fianlimab der fungerer bedst sammen med cemiplimab, og om kombinationen er bedre end cemiplimab alene. I fase 3 sammenlignes kombinationen af fianlimab og cemiplimab med pembrolizumab alene for at se, hvilken behandling der bedst forhindrer, at kræften kommer tilbage.

Behandlingen gives før og efter operationen – dette kaldes peri-operativ behandling. Patienterne får først immunterapi-medicin, derefter opereres de for at fjerne melanomen helt, og bagefter får de mere immunterapi-behandling. Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker. Der vil blive taget blodprøver for at måle medicin-niveauer i kroppen, og patienter vil blive spurgt om deres livskvalitet og symptomer relateret til sygdommen. Studiet vil også bruge billedundersøgelser som computertomografi og magnetisk resonans-skanning for at følge behandlingsresultatet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan optaget af et radioaktivt sporstof kaldet [18F]F-AraG ændrer sig i kræftknuder efter strålebehandling. Dette sporstof kan vise, hvor aktive immuncellerne er i kroppen. Under studiet vil patienterne få foretaget specielle scanninger kaldet PET-scanninger, som kan vise, hvor sporstoffet samler sig i kroppen. Disse scanninger kan hjælpe lægerne med at forstå, hvordan immunsystemet reagerer på strålebehandlingen.

Studiet forløber ved, at patienterne får deres første PET-scanning før strålebehandlingen starter. Derefter får de strålebehandling som planlagt af deres læge. Efter strålebehandlingen får de yderligere to PET-scanninger – en efter en uge og en efter tre uger. På denne måde kan forskerne sammenligne, hvordan sporstoffet optages før og efter behandlingen, og dermed få viden om, hvordan immunsystemet påvirkes af strålebehandlingen hos patienter med disse kræfttyper.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt kombinationen af disse to immunterapi-lægemidler virker hos patienter med disse forskellige kræfttyper. For patienter med hoved- og halskræft vil behandlingen blive givet før operation for at se, om den kan formindske tumoren. For patienter med de andre kræfttyper, som allerede er fremskreden eller spredt, vil behandlingen blive undersøgt for at se, om den kan reducere tumorens størrelse eller forhindre den i at vokse.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling med begge lægemidler i flere cyklusser. Der vil blive taget billeder af tumorerne med CT-skanning eller MRI-skanning for at følge med i, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Patienter vil også få taget blodprøver og vævsbiopsier for at undersøge, hvordan deres immunsystem reagerer. For patienter med hoved- og halskræft vil der efter behandlingen blive foretaget operation som planlagt, og læger vil undersøge det fjernede væv for at se, hvor meget tumoren er blevet reduceret af behandlingen.

Formålet med studiet er at finde ud af, om tebentafusp kan hjælpe patienter med at leve længere sammenlignet med standard behandling. Kun patienter med en bestemt genetisk markør kaldet HLA-A*0201 kan deltage i studiet, da dette lægemiddel kun virker hos personer med denne specifikke markør. Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Patienter, som deltager i studiet, vil tilfældigt blive tildelt en af de to behandlinger. De vil modtage regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan deres sygdom reagerer på behandlingen. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og patienternes generelle helbred gennem hele behandlingsforløbet. En særlig opmærksomhed vil blive givet til patienter, som udvikler udslæt i den første uge af behandlingen med tebentafusp, da dette kan være et tegn på, at medicinen virker.

Formålet med studiet er at undersøge, hvilken måde patienterne foretrækker at få deres medicin på. Der er to forskellige måder at give pembrolizumab på: enten som en indsprøjtning under huden (subkutan), hvor medicinen gives som en kort indsprøjtning, eller som en infusion direkte ind i en blodåre (intravenøs), hvor medicinen gives langsomt gennem et drop over længere tid. Begge metoder indeholder den samme aktive medicin, men adskiller sig i måden, den gives på.

Under studiet vil deltagerne prøve begge måder at få medicinen på og derefter udfylde spørgeskemaer om deres oplevelse og præference. Deltagerne vil få behandling i flere cyklusser og blive overvåget for bivirkninger og behandlingsrespons. Efter at have prøvet begge metoder, vil deltagerne blive spurgt om, hvilken måde de foretrækker at fortsætte deres behandling på. Læger vil også følge deltagernes sikkerhed og velvære gennem hele studieforløbet.