I undersøgelsen sammenlignes to forskellige måder at give medicinen på. I den ene gruppe gives stoffet ipilimumab som en sprøjte direkte under huden, mens stoffet nivolumab gives gennem en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre. I den anden gruppe modtager deltagerne begge typer medicin via den traditionelle metode gennem blodårerne. Ved at sammenligne disse metoder ønsker man at forstå ændringer i tumormikromiljøet, som er det område omkring kræftknuden, hvor de forskellige celler og væsker interagerer.

Undervejs i forløbet vil der blive observeret på, hvordan kroppens T-celler, som er en vigtig del af immunforsvaret, reagerer på behandlingen. Der vil blive fokuseret på både mængden og aktiviteten af disse celler i blodet for at se, hvordan behandlingen påvirker kroppens evne til at bekæmpe sygdommen.

Deltagere vil blive tilfældigt inddelt i forskellige grupper, hvor nogle får begge lægemidler sammen, mens andre får kun et af lægemidlerne. BNT111 gives som en indsprøjtning under huden, mens cemiplimab gives som en infusion direkte i blodåren. Under behandlingen vil læger regelmæssigt tage blodprøver og foretage scanninger for at overvåge, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Patienterne vil også få taget prøver af tumorvæv til analyse. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og ikke giver for mange bivirkninger.

Studiet vil også måle, hvor længe patienterne lever, og hvordan deres livskvalitet påvirkes af behandlingen. Læger vil nøje overvåge alle bivirkninger og justere behandlingen efter behov. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Studiet håber at vise, om disse nye behandlingsmuligheder kan hjælpe patienter med fremskreden melanom, der ikke har reageret på tidligere behandlinger.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor længe patienter kan leve uden, at deres melanom vender tilbage eller forværres. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper og modtage deres tildelte immunterapi i flere omgange før operationen. Efter behandlingen vil der blive foretaget billeddannende undersøgelser for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Derefter vil patienterne få foretaget operation for at fjerne den resterende tumor. Efter operationen vil læger undersøge det fjernede væv under mikroskop for at se, hvor godt behandlingen har virket, hvilket kaldes patologisk respons.

I løbet af hele studiet vil deltagerne blive nøje overvåget for eventuelle bivirkninger og for tegn på, at kræften vender tilbage. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser og scanninger for at følge patienternes tilstand over tid. Studiet vil også undersøge, om der er sammenhæng mellem, hvor godt behandlingen virker på tumoren, og hvor længe patienterne forbliver kræftfri. Sikkerheden af begge behandlinger vil blive nøje overvåget, og alle bivirkninger vil blive registreret og vurderet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor længe patienterne kan leve uden at sygdommen forværres efter at have modtaget lokal behandling. De to hovedmediciner virker ved at hæmme bestemte proteiner (kendt som kinasehæmmere), der er involveret i kræftcellernes vækst. Medicinen gives gennem munden som tabletter, og behandlingen kan vare op til 12 måneder.

Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser, herunder scanninger for at overvåge, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Der vil også blive indsamlet information om patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer, og alle bivirkninger vil blive registreret og vurderet løbende. Behandlingen er rettet mod patienter, der har én til tre større metastaser, som ikke responderer tilstrækkeligt på den almindelige behandling.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med L19IL2/L19TNF efterfulgt af operation kan forbedre patienternes chancer for at forblive kræftfri sammenlignet med kun at få operation. Studiet sammenligner to grupper: én gruppe får medicinen sprøjtet direkte ind i svulsten før operationen, mens den anden gruppe kun får operation. Alle patienter i begge grupper vil få fjernet deres svulst ved operation, og der er mulighed for at få yderligere behandling efter operationen, hvis det er nødvendigt.

Under studiet vil patienterne i behandlingsgruppen få flere indsprøjtninger af medicinen direkte i deres svulst over en periode før operationen. Læger vil følge patienterne tæt og tage regelmæssige blodprøver og scanninger for at vurdere, hvordan behandlingen virker og overvåge for eventuelle bivirkninger. Efter operationen vil alle patienter blive fulgt over en længere periode for at se, om kræften kommer tilbage, og for at vurdere deres generelle helbred og overlevelse.

Formålet med dette studie er at vurdere sikkerheden ved fortsat behandling med GME751 ved at overvåge forekomsten af alvorlige bivirkninger. Studiet er kun for deltagere, som tidligere har deltaget i to andre relaterede studier og som deres læge vurderer vil have gavn af at fortsætte behandlingen. Det er et såkaldt “rollover”-studie, hvilket betyder, at det giver mulighed for, at deltagere kan fortsætte med at modtage den samme behandling, efter at deres tidligere studie er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med at modtage GME751-behandling, og læger vil nøje overvåge deres helbred og eventuelle bivirkninger. For deltagere med melanom vil overvågningen fortsætte i 6-12 måneder efter behandlingens start, mens deltagere med non-småcellet lungekræft vil blive fulgt i 12-24 måneder. Studiet er “åbent”, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives, i modsætning til studier hvor nogle deltagere får placebo.

Studiet er opdelt i forskellige grupper afhængigt af patienternes tidligere behandling. Nogle deltagere vil få regorafenib samtidig med deres nuværende behandling med BRAF-hæmmere og MEK-hæmmere, som er mediciner, der blokerer bestemte proteiner i kræftcellerne. Andre deltagere vil først stoppe deres nuværende behandling i mindst 12 uger, før de begynder med regorafenib. Alle deltagere skal tidligere have modtaget behandling med såkaldte immunkontrolpunkt-hæmmere, som er mediciner, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan behandlingen virker. Dette inkluderer blodprøver, scanninger for at måle tumorstørrelsen og andre medicinske undersøgelser. Læger vil også overvåge for eventuelle bivirkninger og registrere, hvordan patienterne har det generelt. Studiet vil også bruge spørgeskemaer til at vurdere deltagernes livskvalitet og generelle helbred under behandlingen.

Formålet med studiet er at sammenligne effektiviteten af kombinationsbehandlingen med nivolumab og relatlimab mod behandling med kun nivolumab hos patienter med fuldstændigt fjernet stadie III eller IV melanom. Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt en af de to behandlinger, og hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives. Nogle deltagere vil også modtage placebo som del af behandlingen.

Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige behandlinger og blive overvåget for at se, hvor længe de forbliver kræftfri efter operationen. Dette kaldes recidivfri overlevelse og måler tiden fra behandlingens start til kræften eventuelt vender tilbage eller patienten dør af en hvilken som helst årsag. Deltagerne vil gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder fysiske undersøgelser og billeddiagnostik, for at kontrollere, om kræften kommer tilbage. Læger vil også overvåge for bivirkninger og andre sikkerhedsparametre gennem hele studieforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt denne kombinationsbehandling virker, når den gives før operation. Denne type behandling kaldes neoadjuvant behandling, hvilket betyder behandling der gives for at krympe svulsten, inden den fjernes kirurgisk. Under studiet vil patienterne først modtage behandlingen med begge lægemidler i en periode, hvorefter de vil få foretaget operation for at fjerne den resterende kræft. Læger vil undersøge det fjernede væv for at se, hvor meget af kræften der er blevet ødelagt af behandlingen.

Studiet vil også overvåge, hvor sikker kombinationsbehandlingen er ved at registrere eventuelle bivirkninger, der opstår. Derudover vil forskerne følge patienterne over tid for at se, hvor længe de forbliver kræftfri efter behandlingen, og hvordan behandlingen påvirker deres livskvalitet. Patienter vil skulle have taget vævsprøver både før og under behandlingen, så forskerne kan studere, hvordan kræften reagerer på de to lægemidler.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af ATL001 som enkeltbehandling og i kombination med nivolumab. Under studiet vil patienterne først få taget væv fra deres kræfttumor, som bruges til at fremstille den personlige behandling i laboratoriet. Før patienten får ATL001, vil de modtage en forberedende behandling med fludarabin og cyklophosphamid, som er lægemidler, der midlertidigt reducerer antallet af hvide blodlegemer for at gøre plads til de nye behandlingsceller. Efter infusionen af ATL001 vil patienterne også få IL-2, som er et stof, der hjælper de nye celler med at overleve og formere sig i kroppen.

Studiet er opdelt i forskellige grupper, hvor nogle patienter kun får ATL001, mens andre får det sammen med nivolumab. Patienterne vil blive nøje overvåget gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Alle patienter i studiet skal tidligere have modtaget standardbehandling for deres sygdom, herunder behandling med lægemidler, der hæmmer PD-1 eller PD-L1, som er proteiner, der kan bremse kroppens immunforsvar mod kræft.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af de to lægemidler er mere effektiv end behandling med kun ét lægemiddel, målt på hvor længe sygdommen holder sig stabil uden at forværres. Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt fordelt i en af de to behandlingsgrupper. Under behandlingsforløbet vil deltagerne få lægemidlerne givet direkte i blodet gennem en slange i en blodåre, og de vil blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at følge sygdommens udvikling og tjekke for eventuelle bivirkninger.

Studiet vil også måle andre vigtige faktorer som hvor mange patienter der får en forbedring af deres sygdom, hvor længe en eventuel forbedring varer, og hvor længe patienterne overlever samlet set. Derudover vil forskerne undersøge, hvordan behandlingerne påvirker patienternes livskvalitet og generelle velbefindende gennem spørgeskemaer, og de vil nøje registrere alle bivirkninger og ændringer i blodprøver og andre målinger for at sikre patienternes sikkerhed gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at sammenligne effektiviteten af den kombinerede behandling med tre lægemidler mod behandling med kun ét lægemiddel plus placebo. Encorafenib og binimetinib er målrettede lægemidler, der blokerer specifikke proteiner i kræftcellerne, mens pembrolizumab er en type immunterapi, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræften. Immunterapi er en behandlingsform, der styrker eller genopbygger kroppens naturlige forsvar mod sygdom.

Studiet er opdelt i to dele. I den første del bestemmes den rigtige dosis af lægemidlerne, når de gives sammen. I den anden og hovedsagelige del af studiet tildeles deltagerne tilfældigt til at modtage enten den kombinerede behandling med alle tre lægemidler eller kun pembrolizumab med placebo. Deltagerne vil blive regelmæssigt undersøgt med scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Studiet fortsætter, indtil sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Den ene behandlingsgruppe vil modtage en kombination af tre lægemidler: encorafenib, binimetinib og pembrolizumab. Den anden gruppe vil få en kombination af nivolumab og ipilimumab. Alle disse lægemidler er former for immunterapi eller målrettet terapi, som hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne eller blokerer specifikke signaler, der får kræftcellerne til at vokse. Studiet er randomiseret, hvilket betyder, at det vil være tilfældigt, hvilken behandling hver patient får, og det er åbent, så både patienter og læger vil vide, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan de reagerer på behandlingen, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Læger vil tage scans og blodprøver for at måle, om tumorerne bliver mindre, forbliver de samme eller bliver større. Studiet vil også undersøge, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer. Derudover vil forskerne analysere blodprøver for at lede efter genetiske markører, der kan hjælpe med at forstå, hvordan behandlingen virker på forskellige patienter.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor længe patienter forbliver kræftfri mellem de to behandlingsmåder. Behandlingen, der gives før operationen, kaldes neoadjuvant behandling, mens behandlingen efter operationen kaldes adjuvant behandling. Deltagere i studiet vil blive tilfældigt tildelt til en af de to behandlingsgrupper.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling gennem infusioner i en vene over en periode på flere måneder. De vil have regelmæssige lægebesøg for at overvåge deres helbred og eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og foretaget scanninger for at følge sygdommens forløb. Studiet vil også undersøge livskvalitet og arbejdsevne gennem spørgeskemaer, som deltagerne udfylder på forskellige tidspunkter.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med pembrolizumab efter operationen kan forbedre den tid, hvor patienter forbliver fri for tilbagefald af sygdommen, sammenlignet med placebo. Studiet ser også specifikt på patienter, hvis svulster udtrykker et protein kaldet PD-L1, for at undersøge om behandlingen virker bedre hos denne gruppe.

Studiet følger en tre-trins procedure, hvor patienterne først registreres, derefter får testet deres svulstvæv for PD-L1-udtryk på et centralt laboratorium, og til sidst bliver tilfældigt tildelt til enten pembrolizumab eller placebo. Alle patienter skal have fået fjernet deres stadium III melanom fuldstændigt gennem kirurgi, og behandlingen skal starte senest 13 uger efter operationen, når såret er fuldstændig helet. Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan behandlingen virker.