Formålet er at finde ud af, om den nye kombination kan forlænge den tid, patienterne lever uden at kræften forværres, sammenlignet med de nuværende standardbehandlinger. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til forskellige behandlingsgrupper, modtage de tilsigtede lægemidler i flere cyklusser over flere måneder, og komme til regelmæssige kliniske besøg for at undersøge deres helbred og eventuelle bivirkninger.

Det primære resultat måles som progression‑free survival, hvilket betyder den periode fra start af behandlingen til det tidspunkt, hvor kræften viser tegn på vækst eller patienten dør. Under studiet vil lægerne bruge billeddiagnostik som røntgen eller CT-scanning for at vurdere sygdommens udvikling, og de vil registrere alle bivirkninger for at sikre, at behandlingen er sikker.

Formålet med studiet er at undersøge, om cannabidiol kan hjælpe med at lindre disse ledsmerter forårsaget af hormonbehandlingen. Cannabidiol er et stof, der udvindes fra cannabisplanten, men som ikke giver en euforisk effekt. Deltagerne vil få enten cannabidiol som en væske, der tages gennem munden, eller placebo i 12 uger. Dette er et såkaldt crossover-studie, hvilket betyder, at alle deltagere vil få både den aktive behandling og placebo på forskellige tidspunkter, så forskerne kan sammenligne virkningen. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives hvornår, indtil studiet er færdigt.

Under studiet vil deltagerne udfylde spørgeskemaer om deres smerter, livskvalitet og andre symptomer. De vil også få taget blodprøver for at kontrollere, om de tager deres hormonbehandling som foreskrevet, og for at overvåge deres generelle helbred. Lægerne vil følge nøje med i eventuelle bivirkninger og registrere, hvordan deltagerne har det. Studiet vil hjælpe med at afgøre, om cannabidiol er en sikker og effektiv måde at behandle de smertefulde bivirkninger, som mange brystkræftpatienter oplever under deres hormonbehandling.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og virkningen af GDC-4198 alene og sammen med giredestrant, og at sammenligne dette med kombinationen af abemaciclib og giredestrant. Studiet er opdelt i to dele, hvor den første del fokuserer på at vurdere sikkerheden af GDC-4198 alene og sammen med giredestrant, mens den anden del sammenligner virkningen af to forskellige doser af GDC-4198 sammen med giredestrant med virkningen af abemaciclib sammen med giredestrant. Under studiet vil der blive målt, hvor længe sygdommen forbliver stabil uden at blive værre, hvor mange patienter der får en forbedring af deres sygdom, og hvor længe denne forbedring varer.

I løbet af studiet vil der blive foretaget undersøgelser af, hvordan medicinerne påvirker kroppen, herunder målinger af medicinniveauer i blodet og vurdering af eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og foretaget andre kliniske undersøgelser for at følge patienternes helbred og sikkerhed. Studiet vil også undersøge sammenhængen mellem dosis af GDC-4198 og både sikkerhed og virkning. Patienter vil blive fulgt over en længere periode for at vurdere den samlede overlevelse og andelen af patienter, der lever efter henholdsvis seks og tolv måneder.

I forsøget vil patienterne blive behandlet med enten patritumab deruxtecan eller en af følgende standardbehandlinger: paclitaxel, capecitabin, doxorubicin eller albumin-bundet paclitaxel. Disse lægemidler gives enten som infusion i en blodåre eller som tabletter, afhængigt af hvilken behandling der vælges.

Forsøget er designet til at sammenligne hvordan patritumab deruxtecan virker i forhold til standardbehandling, særligt med hensyn til hvor længe sygdommen kan holdes under kontrol, og hvor længe patienterne overlever. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele behandlingsforløbet for at vurdere både effekten af behandlingen og eventuelle bivirkninger.

I studiet vil deltagerne modtage enten elacestrant eller den nuværende standardbehandling, eventuelt i kombination med ribociclib. Elacestrant er et lægemiddel, der virker ved at blokere hormonreceptorerne i kræftcellerne, mens ribociclib er en type medicin, der kan hjælpe med at bremse kræftcellernes vækst. Behandlingen gives som tabletter, der tages gennem munden.

Forløbet i studiet indebærer, at deltagerne bliver inddelt i forskellige grupper for at modtage enten den nye medicin eller den kendte behandling. Undervejs i forløbet vil der blive fulgt nøje med på sygdommens udvikling og hvordan kroppen reagerer på de forskellige typer medicin over en længere periode.

Under forsøget vil patienterne få behandling med camizestrant og ribociclib over en længere periode, hvor de vil blive fulgt nøje for at se, hvor længe deres sygdom forbliver stabil uden at forværres. Lægemidlerne gives i en maksimal behandlingsperiode på 27 måneder, hvor camizestrant gives i en daglig dosis på op til 75 milligram, og ribociclib gives i en daglig dosis på op til 600 milligram. Patienterne vil blive undersøgt regelmæssigt med scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Der vil også blive taget væv- og blodprøver for at undersøge, om der er særlige ændringer i kræftcellerne, såsom ESR1-mutationer, som kan påvirke, hvordan behandlingen virker.

Undersøgelsen vil måle forskellige ting, herunder hvor lang tid der går, før sygdommen forværres eller patienten dør af en hvilken som helst årsag. Der vil også blive målt, hvor mange patienter får deres kræft formindsket eller forsvundet helt, og hvor længe denne effekt varer. Desuden vil forskerne undersøge, hvor lang tid der går, før patienterne har brug for kemoterapi, og hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet gennem forskellige spørgeskemaer. Sikkerheden af behandlingen vil blive overvåget nøje ved at registrere alle bivirkninger, som patienterne oplever under forsøget.

Studiet evaluerer en kombinationsbehandling bestående af capivasertib sammen med fulvestrant. Fulvestrant er et hormonblokerende lægemiddel, der virker ved at blokere østrogenreceptorer i kræftcellerne, mens capivasertib er et nyere lægemiddel, der hæmmer specifikke proteiner i celler, som hjælper kræftceller med at vokse og overleve. Formålet med studiet er at undersøge, om denne kombination kan forbedre patienternes behandlingsresultater og livskvalitet sammenlignet med standardbehandling.

Under studiet vil deltagerne modtage den kombinerede behandling med capivasertib og fulvestrant, og forskerne vil følge deres tilstand gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger. Studiet vil også bruge elektroniske værktøjer til at spore patienternes symptomer og livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet. Forskerne vil måle, hvor længe patienterne kan fortsætte behandlingen, før deres sygdom forværres, og hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv og generelle velbefindende. Dette omfatter også overvågning af bivirkninger og sikkerhed af den nye behandlingskombination.

Deltagerne i studiet vil få everolimus i fire måneder og blive opdelt i to grupper for at teste de forskellige doseringsmetoder. Under behandlingen vil læger regelmæssigt måle medicinniveauet i blodet for at sikre, at patienten får den rigtige mængde medicin. Hvis blodprøverne viser, at medicinniveauet er for lavt, kan dosen øges. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer for at hjælpe lægerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres dagligdag.

Studiet vil følge patienternes sikkerhed nøje ved at overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvor godt behandlingen virker på kræften. Læger vil bruge scanninger og undersøgelser for at se, om svulster bliver mindre eller forsvinder helt. Alle deltagere vil blive fulgt tæt af læger og sundhedspersonale gennem hele studieperioden for at sikre deres sikkerhed og velbefindende.

Formålet med forsøget er at vurdere, om ketorolac kan give en fordel ved at reducere betændelse, og om pregabalin kan give en fordel ved at påvirke nervesystemet. Under forsøget vil patienterne få lægemidlerne før operationen, og der vil blive taget blodprøver og vævsbiopsier på forskellige tidspunkter for at måle forskellige stoffer i kroppen. Der vil blive målt betændelsesmarkører som interleukin 6 i blodet og nervesignalstoffer som norepinephrin. Behandlingen med ketorolac varer op til fem dage med en maksimal daglig dosis på 30 milligram, mens pregabalin gives i op til syv dage med en maksimal daglig dosis på 75 milligram. Begge lægemidler indtages gennem munden.

Forsøget vil også undersøge, hvordan lægemidlerne påvirker forskellige processer i tumorvævet og i blodet, herunder immunceller, nervevækstfaktorer og forskellige andre biologiske markører. Der vil blive foretaget målinger før behandlingen starter, under behandlingen, ved operationstidspunktet og efter operationen. Derudover vil forsøget evaluere, om behandlingerne kan reducere angst og smerter omkring operationen, og om der er nogen bivirkninger forbundet med brugen af disse lægemidler i forbindelse med brystkræftkirurgi.

Formålet med studiet er at finde ud af, om tilføjelsen af palbociclib til standard hormonbehandling kan forbedre resultaterne sammenlignet med hormonbehandling alene. Patienter i studiet vil enten få hormonbehandling i mindst 5 år eller hormonbehandling i mindst 5 år plus palbociclib i 2 år. Deltagerne vil blive fulgt over tid for at se, hvordan behandlingen virker.

Under studiet vil patienterne modtage deres tildelte behandling og have regelmæssige besøg hos lægen for at overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Behandlingen gives efter, at patienterne har gennemgået operation for deres brystkræft og eventuelt kemoterapi eller strålebehandling. Studiet vil måle, hvor længe patienterne forbliver fri for tilbagevenden af kræften og andre vigtige sundhedsresultater.

Undersøgelsen er opdelt i to faser. I den første fase undersøges det, hvilken dosis af medicinen der er sikker og mest hensigtsmæssig at bruge. I den anden fase undersøges det, hvor godt medicinen virker mod forskellige typer kræft. Medicinen gives som tabletter enten én eller to gange dagligt i behandlingsperioder på 28 dage.

Denne undersøgelse er rettet mod personer med fremskredne kræftsygdomme, hvor standardbehandling ikke længere virker, eller hvor der ikke findes nogen standardbehandling. Formålet er at vurdere, om fadraciclib kan være en effektiv behandlingsmulighed for disse patienter. Under hele forløbet vil deltagerne blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og vurdere, hvordan behandlingen virker.

Formålet med studiet er at vise, at kombinationen af ribociclib og endokrin terapi er bedre end standard kemoterapi til at forhindre, at kræften kommer tilbage. Under studiet vil deltagerne modtage enten den nye kombinationsbehandling eller standard kemoterapi i en bestemt periode. Læger vil følge deltagernes helbred nøje gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker og overvåge eventuelle bivirkninger.

Studiet vil måle, hvor længe deltagerne lever uden tegn på, at kræften er kommet tilbage, hvilket kaldes sygdomsfri overlevelse. Derudover vil forskerne undersøge livskvalitet, hvor godt deltagerne tager deres medicin, og hvordan kræftvævet reagerer på behandlingen. Dette forskningsprojekt kan hjælpe med at forbedre behandlingsmulighederne for kvinder med denne type brystkræft i fremtiden.

Studiet sammenligner tre forskellige måder at give medicinen neratinib på sammen med forskellige former for forebyggende behandling mod diarré. Den første gruppe får neratinib sammen med loperamid som forebyggelse mod diarré. Den anden gruppe starter med en lavere dosis neratinib, som gradvist øges, sammen med loperamid efter behov. Den tredje gruppe får neratinib sammen med både loperamid og colesevelam som forebyggelse. Formålet med studiet er at finde ud af, hvor mange patienter der må stoppe behandlingen på grund af diarré inden for de første tre behandlingscyklusser, hvor hver cyklus varer 28 dage.

Under studiet vil patienterne blive fulgt tæt for at overvåge bivirkninger, især diarré, og for at vurdere, hvor godt de tåler de forskellige behandlingsmetoder. Læger vil registrere, hvor ofte patienter må stoppe behandlingen, hvor alvorlige bivirkningerne er, og hvor længe de varer. Patienter vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og velbefindende. Studiet vil hjælpe læger med at finde den bedste måde at give neratinib på, så færrest mulige patienter må stoppe behandlingen på grund af diarré.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af capivasertib kombineret med fulvestrant med placebo kombineret med fulvestrant hos patienter med denne type brystkræft. Studiet fokuserer særligt på patienter, hvis kræft er vendt tilbage eller blevet værre efter behandling med en aromatasehæmmer, som er en type hormonbehandling. Nogle deltagere vil også blive testet for specifikke genetiske ændringer i deres tumorer kaldet PIK3CA, AKT1 eller PTEN-forandringer, da disse kan påvirke, hvordan behandlingen virker.

Under studiet vil deltagerne få deres tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt gennem scanninger, blodprøver og kliniske undersøgelser for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Forskerne vil måle, hvor længe patienternes kræft forbliver stabil eller forbedres, før den begynder at vokse igen, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. De vil også overvåge for bivirkninger og måle patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer. Studiet er dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet.

Formålet med studiet er at finde ud af, om behandling med palbociclib kombineret med hormonbehandling kan være lige så effektiv som standardbehandling med kemoterapi efterfulgt af hormonbehandling til at forhindre, at brystkræften spreder sig til andre dele af kroppen. Patienter, der deltager i studiet, vil blive tilfældigt fordelt til en af de to behandlingsgrupper. Den gruppe, der får palbociclib, vil tage denne medicin i to år sammen med hormonbehandling i mindst fem år. Den gruppe, der får standardbehandling, vil først modtage kemoterapi og derefter hormonbehandling i mindst fem år.

Under studiet vil patienternes helbred blive overvåget nøje gennem regelmæssige besøg hos lægen, blodprøver og spørgeskemaer om livskvalitet og daglige aktiviteter. Forskerne vil følge patienterne i mange år for at se, hvor godt behandlingerne virker, og om der opstår bivirkninger. Studiet inkluderer også analyser af blodprøver for at forstå, hvordan behandlingerne påvirker kroppen. Alle patienter skal have gennemført operation for deres brystkræft og være vurderet som egnede til enten kemoterapi eller den alternative behandling med palbociclib.

Studiet sammenligner to forskellige behandlingsmuligheder. Den ene gruppe vil modtage et eksperimentelt lægemiddel kaldet DB-1303, mens den anden gruppe vil få kemoterapi valgt af deres læge. Kemoterapi er en behandling, der bruger medicin til at ødelægge kræftceller. Formålet med studiet er at undersøge, om DB-1303 er mere effektivt end den valgte kemoterapi til at forsinke sygdommens udvikling.

Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt gennem scanninger og undersøgelser for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Læger vil måle, hvor længe patienterne lever uden, at deres sygdom bliver værre, samt overvåge eventuelle bivirkninger. Patienterne vil også blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv.

I dette studie sammenlignes et nyt lægemiddel kaldet OP-1250 med standardbehandling. OP-1250 gives alene som monoterapi, hvilket betyder, at det ikke kombineres med andre kræftlægemidler. Formålet med studiet er at sammenligne, hvor længe patienterne kan leve uden, at deres sygdom forværres, når de behandles med OP-1250 sammenlignet med standardbehandling. Studiet vil også undersøge, hvor sikkert og godt tolereret OP-1250 er ved forskellige doser på 90 mg og 120 mg.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til enten at modtage OP-1250 eller standardbehandling. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Patienterne vil blive overvåget regelmæssigt gennem lægeundersøgelser, blodprøver og scanninger for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil måle forskellige faktorer såsom, hvor længe behandlingen kan holde sygdommen under kontrol, patienternes overlevelse og deres livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer.

Behandlingen i studiet består af enten standard hormonbehandling alene eller standard hormonbehandling kombineret med palbociclib. Palbociclib gives som tabletter eller kapsler i forskellige styrker (75 mg, 100 mg eller 125 mg) der tages gennem munden. Behandlingen fortsætter i op til 3 år.

Studiet er rettet mod både kvinder og mænd over 18 år, som har fået fjernet deres tilbagevendte brystkræft kirurgisk. Det er et såkaldt fase III studie, hvor man sammenligner to forskellige behandlinger for at se, hvilken der er mest effektiv til at forhindre at sygdommen kommer tilbage igen.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvilket af disse to lægemidler der er mest effektivt til at reducere antallet og sværhedsgraden af hedeture hos kvinder, der får hormonbehandling efter brystkræft. Hormonbehandling er en type kræftbehandling, der blokerer eller sænker niveauet af kvindelige hormoner i kroppen for at forhindre, at kræften vender tilbage.

Under studiet vil deltagerne prøve begge lægemidler i hver sin periode på seks uger med en pause imellem. Dette kaldes et krydsningsstudie, hvor hver person fungerer som sin egen kontrol. Deltagerne skal føre en dagbog over deres hedeture for at registrere, hvor mange de oplever og hvor kraftige de er. Studiet vil også undersøge eventuelle bivirkninger, søvnkvalitet, livskvalitet og andre aspekter af deltagernes helbred og velbefindende.

Studiet er opdelt i forskellige faser, hvor den første fase fokuserer på at finde den rigtige dosis af JK08 ved gradvist at øge dosis hos små grupper af patienter. Efterfølgende vil større grupper af patienter med specifikke kræfttyper modtage behandlingen for at teste dens effekt. Studiet omfatter mange forskellige typer af kræft, herunder ikke-småcellet lungekræft, småcellet lungekræft, melanom, nyrekræft, blærekræft, hoved- og halskræft, brystkræft, mavekræft, bugspytkirtlekræft, levercellekræft, tyktarmskræft, æggestokkræft, livmoderkræft og skjoldbruskkirtelkræft. Under behandlingen vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og behandlingseffekt gennem regelmæssige lægebesøg, blodprøver og billedundersøgelser.

Patienterne vil få taget væv- og blodprøver før og under behandlingen for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan lægemidlet virker i kroppen. Nogle patienter vil også få andre behandlinger i kombination med JK08 afhængigt af deres specifikke kræfttype. Studiet fortsætter, indtil sygdommen forværres, der opstår uacceptable bivirkninger, eller patienten vælger at stoppe behandlingen. Forskerne vil følge patienternes sundhedstilstand og måle, hvor godt behandlingen virker ved at vurdere, om tumorerne bliver mindre eller forsvinder.

Studiet sammenligner tre forskellige behandlingsmuligheder. Den første gruppe får medicinen MK-2870 alene, den anden gruppe får MK-2870 sammen med pembrolizumab, som er en type immunterapi, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. Den tredje gruppe får kemoterapibehandling valgt af lægen. Formålet med studiet er at finde ud af, om MK-2870 med eller uden pembrolizumab kan forsinke kræftens vækst bedre end den standard kemoterapibehandling, som lægen ville vælge.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Læger vil bruge billeddannende undersøgelser til at måle, om svulsterne bliver mindre, forbliver de samme eller vokser. Studiet vil også undersøge deltagernes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer, der spørger om fysisk funktion, træthed og andre symptomer. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger fra behandlingerne for at sikre deltagernes sikkerhed.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige behandlingskombinationer for at se, hvilken der er mest effektiv til at forsinke sygdommens forværring. Den ene behandling består af et nyt lægemiddel kaldet giredestrant sammen med everolimus. Den anden behandling består af everolimus kombineret med lægens valg af endokrin behandling, som kan være forskellige typer hormonbehandlinger. Everolimus er et lægemiddel, der blokerer bestemte signaler i kræftcellerne og kan hjælpe med at bremse deres vækst.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får giredestrant plus everolimus, og den anden gruppe får lægens valg af endokrin behandling plus everolimus. Patienterne vil få taget blodprøver for at undersøge, om der er bestemte mutationer i deres kræftceller, som er ændringer i cellernes genetiske materiale. Der vil blive taget scanning af kroppen for at følge sygdommens udvikling, og patienterne vil blive overvåget for bivirkninger. Studiet vil også undersøge patienternes livskvalitet og smerteniveau gennem spørgeskemaer. Behandlingen fortsætter, indtil sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Behandlingen i denne undersøgelse kombinerer sacituzumab govitecan, som er et kræftlægemiddel, med loperamid og G-CSF. Loperamid er et middel, der normalt bruges mod diarré, mens G-CSF er et stof, der hjælper kroppen med at producere flere hvide blodlegemer. Formålet med undersøgelsen er at se, om denne kombination kan reducere forekomsten af diarré og neutropeni hos patienter. Neutropeni betyder, at der er for få hvide blodlegemer i blodet, hvilket kan øge risikoen for infektioner.

Under undersøgelsen vil patienter modtage behandlingen i cyklusser, og læger vil overvåge, hvor mange der udvikler diarré af grad 2 eller højere og neutropeni af grad 3 eller højere efter den anden behandlingscyklus. Læger vil også følge, hvordan tumorerne reagerer på behandlingen, hvor længe behandlingen virker, og hvor længe patienter kan fortsætte behandlingen uden, at kræften bliver værre. Derudover vil der blive undersøgt forskellige markører i blod, væv og afføringsprøver for bedre at forstå, hvordan behandlingen virker.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor præcist 68Ga-FAPI-46 er sammenlignet med 18F-FDG som PET-sporingsstof hos patienter med ER-positiv brystkræft. ER-positiv betyder, at kræftcellerne har receptorer for østrogen på deres overflade. Under studiet vil deltagerne få udført scanninger med begge sporingsstoffer for at sammenligne, hvor godt hver af dem kan opdage kræftforandringer i kroppen.

Studiet involverer scanninger med både PET/CT og PET/MRI, som er to forskellige kombinationer af scanningsmetoder. CT bruger røntgenstråler til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre, mens MRI bruger magnetfelter og radiobølger til at skabe billeder. Ved at bruge begge metoder kan forskerne få en mere komplet forståelse af, hvordan de to sporingsstoffer fungerer i forskellige scanningssituationer.

Behandlingen omfatter indtagelse af ribociclib i tabletform sammen med en af de hormonale behandlinger. Ribociclib gives som filmovertrukne tabletter til oral brug, mens de andre lægemidler gives enten som tabletter eller som implantat under huden. Den hormonale behandling fortsætter i op til 5 år, mens behandlingen med ribociclib gives i op til 3 år.

Studiet er rettet mod patienter, der har gennemgået operation for deres brystkræft og eventuelt har modtaget kemoterapi. Det er vigtigt at bemærke, at kræften skal være helt fjernet ved operationen, før patienten kan deltage i studiet. Undersøgelsen fokuserer særligt på at se, hvor længe patienterne forbliver fri for tilbagefald af sygdommen.

Formålet med studiet er at undersøge, om patienter kan opretholde langtidsstabilisering af deres sygdom efter at have stoppet CDK4/6-hæmmer behandlingen, mens de fortsætter med endokrin terapi alene. Dette er et randomiseret studie, hvilket betyder, at patienterne vil blive tilfældigt tildelt til enten at fortsætte med deres nuværende kombinationsbehandling eller at stoppe CDK4/6-hæmmeren og kun fortsætte med hormonbehandlingen. Nogle patienter vil muligvis få placebo i stedet for den aktive CDK4/6-hæmmer.

Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt med billedundersøgelser og lægebesøg for at vurdere, hvordan deres sygdom udvikler sig. Læger vil måle, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres, og om patienterne kan opretholde sygdomskontrol uden CDK4/6-hæmmeren. Studiet vil også evaluere patienternes livskvalitet og eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Dette er en fase II-undersøgelse med lav intervention, hvilket betyder, at den kræver færre intensive procedurer end mange andre kliniske studier.

Formålet med studiet er at finde ud af, om fire ugers behandling med giredestrant sammen med triptorelin er bedre til at stoppe kræftcellernes vækst end behandling med anastrozol sammen med triptorelin. Studiet vil også undersøge, om giredestrant alene virker lige så godt som giredestrant sammen med triptorelin. Giredestrant og anastrozol er begge mediciner, der blokerer østrogenets virkning på kræftcellerne. Triptorelin er et hormon, der får kroppen til at stoppe produktionen af østrogen.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage en af tre forskellige behandlinger i fire uger før deres planlagte brystoperation. Der vil blive taget vævsprøver fra tumoren både før og efter behandlingsperioden for at måle, hvor meget behandlingen har påvirket kræftcellernes vækst. Dette måles ved at kigge på et protein kaldet Ki-67, som viser, hvor hurtigt cellerne deler sig. Deltagerne vil blive overvåget for bivirkninger under hele behandlingsperioden.

Deltagere i studiet vil være kvinder, som allerede har gennemgået den primære behandling for deres brystkræft, hvilket kan omfatte operation, kemoterapi og strålebehandling. De skal have en form for brystkræft, som vurderes at have mellem høj og høj risiko for at komme tilbage. Studiet er et randomiseret studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt enten standardbehandlingen alene eller kombinationsbehandlingen. Det er også et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige kontroller og undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan behandlingen virker. Forskerne vil også måle livskvalitet og andre faktorer, der påvirker deltagernes dagligdag. Studiet vil følge deltagerne over en længere periode for at se, om kombinationsbehandlingen kan forlænge den tid, hvor patienterne forbliver fri for kræft, og om den påvirker den samlede overlevelse.

Formålet med studiet er at måle hvor meget tid sundhedspersonale og patienter sparer ved at bruge den nye kombinationsindsprøjtning under huden sammenlignet med de andre behandlingsmåder. Under studiet vil deltagerne få deres ordinære kræftbehandling efter operation for brystkræft. Forskerne vil måle hvor lang tid det tager sundhedspersonale at forberede og give medicinen, og hvor lang tid patienterne bruger på hospitalet til hver behandling. De vil også registrere hvor meget medicin der bruges og om der opstår bivirkninger.

Studiet følger patienter gennem flere behandlingscyklusser og måler tidsforbrug nøjagtigt for hver type behandling. Alle deltagere i studiet har tidligere fået behandling før deres operation og har haft en god reaktion på behandlingen, hvor al synlig kræft er forsvundet fra brystet og lymfeknuderne. Forskerne vil også overvåge patienternes sikkerhed og registrere eventuelle problemer med hjertefunktionen, da disse lægemidler kan påvirke hjertet.

Formålet med studiet er at sammenligne virkningen af CBD-mundopløsning med placebo på muskelsmerter og ledsmerter forårsaget af aromatasehæmmere hos kvinder med tidlig brystkræft. Deltagerne i studiet har hormonreceptor-positiv brystkræft i stadie I, II eller III, hvilket betyder, at deres kræftceller vokser som reaktion på hormoner som østrogen. De skal have taget aromatasehæmmere i mindst 21 dage og rapportere moderate til svære ledsmerter.

Studiet er designet som et crossover-studie, hvor hver deltager vil få både CBD-behandling og placebo i forskellige perioder på hver 12 uger. Ingen vil vide, hvilken behandling de får på hvilket tidspunkt, da studiet er dobbeltblindt. Deltagerne vil udfylde spørgeskemaer om deres smerter, livskvalitet og andre symptomer gennem hele studieforløbet. Forskerne vil også overvåge bivirkninger og måle, hvor godt deltagerne følger deres behandling med aromatasehæmmere.

Formålet med studiet er at evaluere effektiviteten af giredestrant sammenlignet med fulvestrant hos patienter med denne type brystkræft. Begge behandlinger gives sammen med en CDK4/6-hæmmer, som er en type medicin, der blokerer bestemte proteiner, der hjælper kræftceller med at dele sig. Studiet vil særligt undersøge, hvor godt giredestrant virker hos patienter, der har en specifik genetisk forandring kaldet ESR1-mutation, som kan påvirke, hvordan kræften reagerer på hormonbehandling.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til at modtage enten giredestrant eller fulvestrant, begge i kombination med en CDK4/6-hæmmer. Læger vil regelmæssigt følge patienternes tilstand ved hjælp af scanninger og andre undersøgelser for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Studiet vil måle, hvor længe patienternes kræft forbliver stabil eller bliver mindre, før den begynder at vokse igen, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. Derudover vil forskerne overvåge eventuelle bivirkninger og måle patienternes livskvalitet og smerteoplevelse gennem forskellige spørgeskemaer.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne effektiviteten og sikkerheden af Phesgo i kombination med giredestrant med Phesgo alene hos patienter, der ikke tidligere har modtaget behandling for deres fremskreden eller metastatiske brystkræft. Undersøgelsen vil måle, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres, samt andre vigtige behandlingsresultater såsom hvor mange patienter der responderer på behandlingen, og hvor længe denne respons varer. Der vil også blive indsamlet information om bivirkninger og ændringer i patienternes livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet.

Forsøget er opdelt i to faser. Først vil alle deltagere modtage en indledende behandling med Phesgo kombineret med kemoterapi. Efter denne indledende fase vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper: én gruppe vil fortsætte med Phesgo alene, mens den anden gruppe vil få Phesgo sammen med giredestrant. Behandlingen vil fortsætte, så længe den har effekt og bivirkningerne er acceptable. Under hele forsøget vil læger nøje overvåge deltagernes helbred gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og billeddiagnostik for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Formålet med undersøgelsen er at analysere, hvordan ribociclib virker over tid, og hvordan kræftceller kan udvikle modstand mod behandlingen. Studiet vil følge patienter gennem deres behandlingsforløb og undersøge både rumlige, tidsmæssige og molekylære mønstre i behandlingens effektivitet. Deltagerne vil modtage standardbehandling med ribociclib sammen med hormonblokerende medicin, mens forskerne indsamler data om behandlingens virkning.

Under studiet vil der blive målt forskellige faktorer, herunder hvor længe patienterne lever uden at deres kræft forværres (progressionsfri overlevelse), den samlede overlevelse, livskvalitet målt gennem spørgeskemaer, og forekomsten af bivirkninger. Deltagerne vil blive fulgt gennem regelmæssige besøg, hvor der tages blodprøver og foretages undersøgelser for at vurdere behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger. Studiet kræver, at patienterne kan deltage i de planlagte besøg og følge behandlingsplanen.

Hovedformålet med forsøget er at vurdere, hvor godt inavolisib i kombination med fulvestrant virker sammenlignet med alpelisib plus fulvestrant. Dette måles ved at undersøge, hvor længe patienterne lever uden at deres sygdom forværres. Begge lægemidler gives som tabletter, mens fulvestrant gives som en injektion i musklen.

Under forsøget vil patienterne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger. Der vil også blive foretaget vurderinger af patienternes livskvalitet og smerteniveau gennem hele behandlingsforløbet.

Studiet tester to lægemidler: elacestrant, som er en oral medicin, der blokerer østrogenreceptorer i cancerceller, og triptorelin, som hæmmer produktionen af kønshormoner. Formålet med studiet er at undersøge, hvordan disse mediciner påvirker cancercellernes vækst og aktivitet. Ki67 er en markør, der viser, hvor hurtigt cancercellerne deler sig og vokser. Forskerne vil måle ændringer i Ki67-niveauer for at se, om behandlingen kan bremse cancercellernes vækst.

Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt inddelt i forskellige behandlingsgrupper. Nogle vil få elacestrant alene, mens andre vil få en kombination af elacestrant og triptorelin. Behandlingen gives i en kort periode før den planlagte operation for at fjerne canceren. Under studiet vil der blive taget blodprøver og vævsbiopsier før og efter behandlingen for at måle, hvordan medicinen påvirker cancercellerne. Forskerne vil også overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingen og måle ændringer i hormonniveauer i blodet.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af et nyt lægemiddel kaldet sacituzumab govitecan med den behandling, som lægen normalt ville vælge. Sacituzumab govitecan er en type målrettet behandling, der kombinerer et antistof med kemoterapi for at angribe kræftcellerne mere præcist. Den behandling, som lægen vælger, kan være forskellige typer kemoterapi såsom capecitabin, nab-paclitaxel eller paclitaxel. Studiet er randomiseret, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt til enten at få det nye lægemiddel eller lægens valg af behandling.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan sygdommen reagerer. Forskerne vil måle, hvor lang tid der går, før sygdommen bliver værre, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. De vil også måle andre vigtige faktorer som samlet overlevelse, hvor mange patienter får mindre tumorer, og livskvalitet. Deltagerne vil blive overvåget for bivirkninger og får blodprøver og andre undersøgelser for at sikre deres sikkerhed under behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor meget kræft der er tilbage efter behandlingen, målt ved hjælp af et system kaldet Residual Cancer Burden eller RCB. Dette er en måde at klassificere, hvor meget kræftvæv der stadig findes efter behandling, og det hjælper lægerne med at forstå, hvor effektiv behandlingen har været. Behandlingen gives som neoadjuvant terapi, hvilket betyder behandling, der gives før operation for at skrumpe tumoren og gøre operationen lettere. Patienterne vil blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsformer, og der vil blive taget vævsprøver før, under og efter behandlingen for at måle behandlingens effekt.

Under studiet vil patienterne gennemgå regelmæssige undersøgelser, herunder MRI-scanninger for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Der vil også blive taget blodprøver for at overvåge sikkerheden og eventuelle bivirkninger af behandlingen. Efter behandlingsperioden vil patienterne få foretaget brystoperation, og det fjernede væv vil blive undersøgt grundigt for at se, hvor meget kræft der er tilbage. Studiet vil også følge patienterne over tid for at se, hvordan de klarer sig efter behandlingen, og om kræften vender tilbage.

Formålet med studiet er at undersøge om kombinationen af kemoterapi og stråleterapi sammen med immunlægemidlerne giver bedre respons i svulsten og eventuelle spredninger til lymfeknuder sammenlignet med behandling uden immunlægemidlerne. Deltagerne bliver tilfældigt fordelt i forskellige behandlingsgrupper, hvor nogle får standardbehandling med kemoterapi og stråleterapi, mens andre også får et eller begge immunlægemidler. Der tages vævsprøver og blodprøver før, under og efter behandlingen for at måle effekten.

Under studiet får deltagerne først kemoterapi gennem åren i flere cyklusser, samtidig med at de får stråleterapi mod brystet. Eventuelle immunlægemidler gives også gennem åren. Efter denne behandlingsperiode gennemgår deltagerne operation for at fjerne den resterende svulst og eventuelle påvirkede lymfeknuder. Lægen vil derefter undersøge det fjernede væv for at se, hvor meget af kræften der er forsvundet efter behandlingen. Efter operationen følges deltagerne regelmæssigt med undersøgelser for at overvåge deres tilstand og se, om kræften vender tilbage.

Behandlingen består af tre forskellige lægemidler givet sammen: durvalumab (også kaldet MEDI4736), olaparib og fulvestrant. Durvalumab er et immunterapi-lægemiddel, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræften. Olaparib er et lægemiddel, der blokerer kræftcellernes evne til at reparere deres DNA, hvilket får dem til at dø. Fulvestrant er et hormonbehandlingsmiddel, der blokerer østrogen-receptorerne i kræftcellerne. Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne kombination af tre lægemidler er til at behandle patienter med denne specifikke type brystkræft.

Under studiet vil patienterne få behandling med de tre lægemidler og blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at tjekke for bivirkninger. Lægerne vil måle, hvor lang tid der går, før kræften bliver værre, og hvor mange patienter der er i live uden forværring efter 24 uger af behandling. Studiet vil også undersøge sikkerheden af denne behandlingskombination ved at overvåge alle bivirkninger, som patienterne måtte opleve.

Formålet med studiet er at vurdere, hvordan FES PET/CT-scanningen påvirker lægens beslutning om, hvilken behandling der skal gives. Under studiet får patienterne udført denne særlige scanning, som kan vise, hvor meget østrogen kræftcellerne optager i kroppen. Før scanningen udfyldes et spørgeskema om den planlagte behandling, og efter scanningen udfyldes spørgeskemaet igen for at se, om behandlingsplanen er blevet ændret baseret på scanningsresultaterne.

Studiet følger patienterne over tid for at se, hvor længe deres nye behandling virker, før sygdommen forværres igen. Dette kaldes progressionsfri overlevelse. En gruppe af eksperter, herunder onkologer, læger specialiseret i nuklearmedicin, stråleterapeuter og radiologer, vil vurdere, om de behandlingsændringer, der blev foretaget efter scanningen, var hensigtsmæssige. Denne vurdering foretages tre måneder efter scanningen ved at gennemgå patientens journal og behandlingsrespons.