Deltagerne i studiet vil få everolimus i fire måneder og blive opdelt i to grupper for at teste de forskellige doseringsmetoder. Under behandlingen vil læger regelmæssigt måle medicinniveauet i blodet for at sikre, at patienten får den rigtige mængde medicin. Hvis blodprøverne viser, at medicinniveauet er for lavt, kan dosen øges. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer for at hjælpe lægerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres dagligdag.

Studiet vil følge patienternes sikkerhed nøje ved at overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvor godt behandlingen virker på kræften. Læger vil bruge scanninger og undersøgelser for at se, om svulster bliver mindre eller forsvinder helt. Alle deltagere vil blive fulgt tæt af læger og sundhedspersonale gennem hele studieperioden for at sikre deres sikkerhed og velbefindende.

Behandlingen består af en kombination af to lægemidler: pembrolizumab og olaparib. Pembrolizumab er et immunterapi-lægemiddel, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræften. Olaparib er et målrettet lægemiddel, der blokerer kræftcellernes evne til at reparere deres DNA, hvilket kan få dem til at dø. Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne kombination af lægemidler er.

Under studiet vil deltagerne modtage begge lægemidler samtidig, og deres kræftsygdom vil blive overvåget regelmæssigt gennem undersøgelser og scanninger for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Læger vil også følge deltagernes generelle helbred og eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Studiet er opdelt i tre forskellige grupper afhængigt af, hvilken type genetisk ændring deltagerne har, så forskerne kan undersøge, hvordan forskellige typer af DNA-reparationsdefekter reagerer på behandlingen.

Undersøgelsen er opdelt i to faser. I den første fase undersøges det, hvilken dosis af medicinen der er sikker og mest hensigtsmæssig at bruge. I den anden fase undersøges det, hvor godt medicinen virker mod forskellige typer kræft. Medicinen gives som tabletter enten én eller to gange dagligt i behandlingsperioder på 28 dage.

Denne undersøgelse er rettet mod personer med fremskredne kræftsygdomme, hvor standardbehandling ikke længere virker, eller hvor der ikke findes nogen standardbehandling. Formålet er at vurdere, om fadraciclib kan være en effektiv behandlingsmulighed for disse patienter. Under hele forløbet vil deltagerne blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og vurdere, hvordan behandlingen virker.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor mange patienter der opnår komplet patologisk respons efter behandling, hvilket betyder, at der ikke findes kræftceller i brystet eller lymfeknuderne efter behandlingen er afsluttet. Studiet vil sammenligne to forskellige behandlingsgrupper for at se, hvilken tilgang der er mest effektiv. Først gennemgår deltagerne en indledende fase for at sikre, at kombinationsbehandlingen er sikker. Derefter får patienterne kemoterapi og pembrolizumab over flere måneder før operation. Efter operationen fortsættes behandlingen med pembrolizumab i en periode.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for bivirkninger og behandlingseffekt. Der tages regelmæssige blodprøver og scanninger for at følge sygdommens udvikling og kroppens respons på behandlingen. Studiet følger patienterne over en længere periode for at vurdere, hvor længe behandlingseffekten varer, og om kræften vender tilbage. Alle deltagere vil modtage standardbehandling samt enten den eksperimentelle kombination eller placebo som tillæg til deres behandling.

Behandlingen i studiet består af enten standard hormonbehandling alene eller standard hormonbehandling kombineret med palbociclib. Palbociclib gives som tabletter eller kapsler i forskellige styrker (75 mg, 100 mg eller 125 mg) der tages gennem munden. Behandlingen fortsætter i op til 3 år.

Studiet er rettet mod både kvinder og mænd over 18 år, som har fået fjernet deres tilbagevendte brystkræft kirurgisk. Det er et såkaldt fase III studie, hvor man sammenligner to forskellige behandlinger for at se, hvilken der er mest effektiv til at forhindre at sygdommen kommer tilbage igen.

Under studiet vil patienterne modtage T-DXd behandling, mens læger nøje overvåger tumorernes størrelse gennem regelmæssige skanninger af hjernen og andre dele af kroppen. Behandlingen gives som en infusion direkte i blodåren, og patienterne vil blive fulgt tæt for at se, hvordan tumorerne reagerer på medicinen. Læger vil bruge særlige målingskriterier kaldet RANO-BM kriterier til at vurdere, hvordan hjernemetastaserne reagerer på behandlingen, mens de bruger RECIST kriterier til at måle kræft andre steder i kroppen.

Studiet vil også undersøge patienternes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer og vurdere, hvordan behandlingen påvirker deres neurologiske funktion. Sikkerheden af behandlingen overvåges nøje, og alle bivirkninger registreres og behandles efter behov. Læger vil måle forskellige faktorer som tumorrespons, hvor længe patienterne forbliver uden sygdomsprogression, og den samlede overlevelse. Dette er et fase II studie, hvilket betyder, at det primært undersøger lægemidlets effektivitet hos patienter med denne specifikke type kræft.

Formålet med studiet er at undersøge, om RAD51-foci score kan forudsige, hvor godt olaparib vil virke hos patienter med fremskreden brystkræft, der har de nævnte genforandringer. Studiet er opdelt i to grupper: den første gruppe inkluderer patienter, som har påvist skadelige forandringer i de nævnte gener, mens den anden gruppe består af patienter uden sådanne forandringer, men som har en lav RAD51-foci score. Under studiet vil patienterne få olaparib som daglig behandling i tabletform, og deres respons på behandlingen vil blive overvåget gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger.

Læger vil følge patienterne tæt for at se, hvor godt behandlingen virker ved at måle, om tumorerne bliver mindre eller forsvinder helt, og hvor længe behandlingen kan holde sygdommen under kontrol. De vil også overvåge for eventuelle bivirkninger og justere doseringen efter behov. Studiet kræver, at der tages vævsprøver fra kræften for at teste RAD51-foci scoren, og patienterne skal have regelmæssige blodprøver og scanninger for at vurdere, hvordan behandlingen virker.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv kombinationen af milademetan og fulvestrant er hos patienter med denne specifikke type brystkræft. For nogle patienter vil der først være en undersøgelse af tumorvævet for at bekræfte, om de har den nødvendige GATA3-mutation. Dette gøres ved at analysere en prøve af tumorvævet. Patienter, der deltager i behandlingsdelen, skal have fået mindst én tidligere hormonbehandling, herunder en CDK4/6-hæmmer, som er en type lægemiddel, der bremser kræftcellers vækst.

Under studiet vil patienterne modtage de to lægemidler og blive overvåget regelmæssigt med scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Lægen vil vurdere, om tumoren bliver mindre, forbliver stabil eller vokser. Der vil også blive taget blodprøver for at overvåge patientens generelle sundhed og for at lede efter genetisk materiale fra kræftceller i blodet. Patienter vil også blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deres livskvalitet under behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effektiviteten af kombinationen af anti-PD1-immunterapi med pembrolizumab og stråleterapi i behandlingen før operation af HER2-negativ brystcancer, som er resistent over for klassisk kemoterapi. Anti-PD1-immunterapi er en behandlingsform, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. Studiet er randomiseret og dobbeltblindt, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt tildeles enten den aktive medicin pembrolizumab eller placebo, og hverken patient eller læge ved, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne først modtage standardkemoterapi, og efter den første behandlingscyklus vil der blive udført en PET/CT-scanning for at vurdere, hvordan kræften reagerer. Hvis scanningen viser manglende tidlig metabolisk respons, hvilket betyder at kræften ikke reagerer som forventet på kemoterapien, vil patienten fortsætte i studiet. Deltagerne vil derefter modtage en kombination af den tildelte studiebehandling (pembrolizumab eller placebo), stereotaktisk stråleterapi og fortsatte kemoterapi før den planlagte operation. Efter behandlingen vil det kirurgiske materiale blive undersøgt for at vurdere, hvor meget kræft der er tilbage, og patienterne vil blive fulgt over tid for at se, hvordan behandlingen påvirker deres helbred og livskvalitet.

Patienter der deltager i studiet skal have dokumenteret progression eller fremskridt af hjernemétastaser efter tidligere behandling med strålebehandling til hele hjernen, stereotaktisk strålekirurgi eller operation. Under studiet vil deltagerne modtage nal-IRI behandling, og deres hjernemétastaser vil blive overvåget med MR-scanning med gadolinium, som er et kontrastmiddel der gør det lettere at se kræftlæsioner på scanningen. Læger vil bruge specielle kriterier til at måle om hjernetumorer bliver mindre, forbliver uændrede eller vokser under behandlingen.

Studiet vil følge deltagerne over tid for at se hvor længe behandlingen virker og overvåge eventuelle bivirkninger. Alle patienter skal have fået mindst én tidligere kemoterapi for deres fremskredte sygdom og skal normalt have modtaget behandling med taxaner, som er en type kræftmedicin, medmindre dette var medicinsk uhensigtsmæssigt. Deltagerne skal have tilstrækkelig organ- og knoglemarvsfunktion for at kunne tåle behandlingen sikkert.

Formålet med studiet er at vurdere, hvordan FES PET/CT-scanningen påvirker lægens beslutning om, hvilken behandling der skal gives. Under studiet får patienterne udført denne særlige scanning, som kan vise, hvor meget østrogen kræftcellerne optager i kroppen. Før scanningen udfyldes et spørgeskema om den planlagte behandling, og efter scanningen udfyldes spørgeskemaet igen for at se, om behandlingsplanen er blevet ændret baseret på scanningsresultaterne.

Studiet følger patienterne over tid for at se, hvor længe deres nye behandling virker, før sygdommen forværres igen. Dette kaldes progressionsfri overlevelse. En gruppe af eksperter, herunder onkologer, læger specialiseret i nuklearmedicin, stråleterapeuter og radiologer, vil vurdere, om de behandlingsændringer, der blev foretaget efter scanningen, var hensigtsmæssige. Denne vurdering foretages tre måneder efter scanningen ved at gennemgå patientens journal og behandlingsrespons.