<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Malign tumor i spytkirtel | Det Europæiske Informationsnetværk for Kliniske Forsøg</title>
	<atom:link href="https://kliniske-forsoeg.dk/meddra_pt/malign-tumor-i-spytkirtel/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://kliniske-forsoeg.dk</link>
	<description>At bygge bro mellem patienter og kliniske forsøg</description>
	<lastBuildDate>Thu, 02 Jul 2026 04:10:01 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0.2</generator>

<image>
	<url>https://kliniske-forsoeg.dk/wp-content/uploads/2025/08/cropped-dk_ico-32x32.png</url>
	<title>Malign tumor i spytkirtel | Det Europæiske Informationsnetværk for Kliniske Forsøg</title>
	<link>https://kliniske-forsoeg.dk</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>Undersøgelse af zanidatamab til behandling af patienter med HER2-udtrykkende solide tumorer, som tidligere er blevet behandlet</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-zanidatamab-til-behandling-af-patienter-med-her2-udtrykkende-solide-tumorer-som-tidligere-er-blevet-behandlet/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 30 Apr 2026 13:59:07 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-zanidatamab-til-behandling-af-patienter-med-her2-udtrykkende-solide-tumorer-som-tidligere-er-blevet-behandlet/</guid>

					<description><![CDATA[Dette forsøg undersøger patienter med HER2-udtrykkende solide tumorer, som er kræftsvulster der viser et bestemt protein kaldet HER2 på overfladen. Forsøget omfatter forskellige typer af kræft, herunder brystkræft og andre solide tumorer, hvor kræften er fremskreden, ikke kan fjernes ved operation eller har spredt sig til andre dele af kroppen. Behandlingen i forsøget er zanidatamab, [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette forsøg undersøger patienter med <b>HER2-udtrykkende solide tumorer</b>, som er kræftsvulster der viser et bestemt protein kaldet HER2 på overfladen. Forsøget omfatter forskellige typer af kræft, herunder <b>brystkræft</b> og andre solide tumorer, hvor kræften er fremskreden, ikke kan fjernes ved operation eller har spredt sig til andre dele af kroppen. Behandlingen i forsøget er <b>zanidatamab</b>, som også kaldes <b>JZP598</b>, og som gives som infusion direkte i en blodåre. Zanidatamab er et biologisk lægemiddel der er rettet mod HER2-proteinet på kræftcellerne. Deltagerne i forsøget skal tidligere have modtaget mindst én behandling for deres kræft, og nogle grupper af deltagere skal specifikt have modtaget tidligere HER2-rettet behandling. Formålet med forsøget er at undersøge hvor godt zanidatamab virker mod kræften og hvor sikkert det er at bruge hos disse patienter.</p>
<p>Under forsøget vil deltagerne modtage zanidatamab som den eneste kræftbehandling. Lægemidlet gives som pulver der blandes til en væske og derefter gives som infusion i en blodåre. Den maksimale daglige dosis er 2400 milligram, og behandlingen kan fortsætte i op til 60 måneder afhængig af hvordan kræften reagerer og om der opstår bivirkninger. Før deltagerne kan starte i forsøget skal deres tumorprøve undersøges på et centralt laboratorium for at bekræfte at tumoren viser høje niveauer af HER2-proteinet. Der skal være mindst én tumor der kan måles for at følge hvordan behandlingen virker. Under forsøget vil læger regelmæssigt undersøge om tumoren bliver mindre eller forsvinder, hvilket vurderes ved hjælp af scanninger og andre undersøgelser.</p>
<p>Forsøget vil også overvåge sikkerheden af behandlingen ved at registrere alle bivirkninger der opstår, hvor alvorlige de er, og om de fører til ændringer i dosis eller stop af behandlingen. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af zanidatamab i blodet og for at undersøge om kroppen danner antistoffer mod lægemidlet. Deltagerne vil også blive bedt om at rapportere deres symptomer og bivirkninger gennem spørgeskemaer for at hjælpe med at forstå hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv. Hjertefunktionen vil blive overvåget da lægemidlet kan påvirke hjertet, og deltagerne skal have en normal hjertefunktion for at kunne deltage i forsøget.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Undersøgelse af sikkerheden ved brug af bupivacain og dexamethason efter fjernelse af en godartet tumor i spytkirtlen</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-sikkerheden-ved-brug-af-bupivacain-og-dexamethason-efter-fjernelse-af-en-godartet-tumor-i-spytkirtlen/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:34:34 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-sikkerheden-ved-brug-af-bupivacain-og-dexamethason-efter-fjernelse-af-en-godartet-tumor-i-spytkirtlen/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger sikkerheden ved en behandling efter en operation for en godartet tumor i spytkirtlen, nærmere betegnet den parotis, som er den store spytkirtel placeret foran øret. Under indgrebet, kaldet en parotidectomi, fjernes en del af spytkirtlen. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan kroppen tåler en lokal indsprøjtning direkte i spytkirtelvævet umiddelbart efter [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger sikkerheden ved en behandling efter en operation for en <b>godartet tumor</b> i <b>spytkirtlen</b>, nærmere betegnet den <b>parotis</b>, som er den store spytkirtel placeret foran øret. Under indgrebet, kaldet en <b>parotidectomi</b>, fjernes en del af spytkirtlen. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan kroppen tåler en lokal indsprøjtning direkte i spytkirtelvævet umiddelbart efter operationen.</p>
<p>Behandlingen består af en kombination af to lægemidler, <b>bupivacaine</b>, som er et lokalbedøvende middel, og <b>dexamethasone</b>, som er et <b>kortikosteroid</b>, der bruges til at dæmpe betændelse. Ved at indsprøjte denne blanding i området omkring den opererede spytkirtel, ønsker man at undersøge de eventuelle bivirkninger og den generelle reaktion i vævet i op til 15 dage efter indgrebet.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Test af kræftmedicinen capecitabin til behandling af sjælden spytkirtelkræft, der er vendt tilbage eller har spredt sig</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-kraeftmedicinen-capecitabin-til-behandling-af-sjaelden-spytkirtelkraeft-der-er-vendt-tilbage-eller-har-spredt-sig/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:27:59 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-kraeftmedicinen-capecitabin-til-behandling-af-sjaelden-spytkirtelkraeft-der-er-vendt-tilbage-eller-har-spredt-sig/</guid>

					<description><![CDATA[Salivary duct carcinoma er en sjælden form for kræft, der opstår i spytkirtlerne. Denne type kræft kan vende tilbage efter behandling eller sprede sig til andre dele af kroppen, hvilket kaldes recidiverende eller metastatisk sygdom. Denne undersøgelse tester virkningen af medicinen capecitabine, som er et kemoterapi-lægemiddel, der omdannes til en aktiv substans i kroppen, som [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p><b>Salivary duct carcinoma</b> er en sjælden form for kræft, der opstår i spytkirtlerne. Denne type kræft kan vende tilbage efter behandling eller sprede sig til andre dele af kroppen, hvilket kaldes recidiverende eller metastatisk sygdom. Denne undersøgelse tester virkningen af medicinen <b>capecitabine</b>, som er et kemoterapi-lægemiddel, der omdannes til en aktiv substans i kroppen, som kan hjælpe med at ødelægge kræftceller.</p>
<p>Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvor godt <b>capecitabine</b> virker til at behandle denne specifikke type kræft. Deltagerne vil modtage <b>capecitabine</b> som behandling, og lægerne vil følge, hvordan tumoren reagerer på medicinen. Nogle patienter i undersøgelsen kan have kræft, der er positiv for bestemte proteiner som androgenreceptor eller <b>HER2</b>, som er markører, der kan påvirke, hvordan kræften vokser og responderer på behandling.</p>
<p>Under undersøgelsen vil deltagerne tage medicinen og blive regelmæssigt undersøgt for at se, hvordan behandlingen virker, og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Lægerne vil bruge forskellige scanninger og blodprøver til at følge sygdommens forløb og patientens generelle helbred. Undersøgelsen vil også se på, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet og overlevelse over tid.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Undersøgelse af lægemidlet BAY2927088 til behandling af kræftsvulster med HER2-mutationer</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-bay2927088-til-behandling-af-kraeftsvulster-med-her2-mutationer/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:27:38 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-laegemidlet-bay2927088-til-behandling-af-kraeftsvulster-med-her2-mutationer/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger behandling med BAY 2927088 tabletter hos patienter med fremskreden kræft, som har specifikke genetiske forandringer kaldet HER2-aktiverende mutationer. HER2 står for human epidermal growth factor receptor 2, som er et protein der kan påvirke kræftcellers vækst. Studiet inkluderer patienter med forskellige typer af solide tumorer, det vil sige faste kræftknuder, herunder kolorektal [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger behandling med <b>BAY 2927088</b> tabletter hos patienter med fremskreden kræft, som har specifikke genetiske forandringer kaldet <b>HER2-aktiverende mutationer</b>. <b>HER2</b> står for human epidermal growth factor receptor 2, som er et protein der kan påvirke kræftcellers vækst. Studiet inkluderer patienter med forskellige typer af solide tumorer, det vil sige faste kræftknuder, herunder <b>kolorektal karcinom</b> (tyktarms- og endetarmskræft), <b>galdevejskræft</b>, <b>blære- og urinvejskræft</b>, <b>livmoderhalskræft</b>, <b>livmoderkræft</b> og andre typer af solide tumorer. Disse kræftformer skal være <b>metastatiske</b>, hvilket betyder at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen, eller <b>uoperabel</b>, hvilket betyder at kirurgisk fjernelse ikke er mulig.</p>
<p>Formålet med studiet er at vurdere hvor godt <b>BAY 2927088</b> virker og hvor sikkert det er at bruge. <b>BAY 2927088</b> er en type medicin kaldet en <b>reversibel tyrosinkinase-hæmmer</b>, som virker ved at blokere bestemte signaler i kræftceller der får dem til at vokse. Medicinen gives som tabletter, der tages gennem munden. Studiet er et såkaldt åbent studie, hvilket betyder at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives.</p>
<p>Under studiet vil deltagere modtage <b>BAY 2927088</b> tabletter og blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Læger vil følge patienternes tilstand gennem undersøgelser og scanninger for at måle, om tumorerne bliver mindre, forbliver stabile eller vokser. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og påvirkning af patienternes livskvalitet. Alle deltagere skal tidligere have modtaget standardbehandling for deres type kræft, eller der skal ikke findes andre tilfredsstillende behandlingsmuligheder for dem.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Test af ny metode til at finde lymfeknuder hos patienter med spytkirtelkræft ved brug af sporstof og scanning</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-metode-til-at-finde-lymfeknuder-hos-patienter-med-spytkirtelkraeft-ved-brug-af-sporstof-og-scanning/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:16:25 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-ny-metode-til-at-finde-lymfeknuder-hos-patienter-med-spytkirtelkraeft-ved-brug-af-sporstof-og-scanning/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger parotiskirtlens karcinom, som er en type cancer, der opstår i den største spytkirtel, der sidder foran øret på hver side af ansigtet. Studiet vil bruge en teknik kaldet sentinel lymfeknude biopsi, som er en metode til at finde og undersøge de første lymfeknuder, som cancer potentielt kan sprede sig til. Under proceduren [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger <b>parotiskirtlens karcinom</b>, som er en type cancer, der opstår i den største spytkirtel, der sidder foran øret på hver side af ansigtet. Studiet vil bruge en teknik kaldet sentinel lymfeknude biopsi, som er en metode til at finde og undersøge de første lymfeknuder, som cancer potentielt kan sprede sig til. Under proceduren vil der blive brugt to forskellige sporstofter: <b>99mTc-nanocolloid</b> og <b>68Ga-tilmanocept</b>, som hjælper med at lokalisere disse vigtige lymfeknuder ved hjælp af specialiserede billedtagningsmetoder som <b>PET/CT</b>.</p>
<p>Formålet med studiet er at undersøge, om det er muligt og praktisk at bruge sentinel lymfeknude biopsi hos patienter med parotiskirtlens karcinom. Under studiet vil patienterne gennemgå deres planlagte operation, som inkluderer fjernelse af den berørte del af spytkirtlen (parotidektomi) samt fjernelse af lymfeknuder i halsen som en forebyggende foranstaltning. Den nye teknik med sporstofferne vil blive brugt til at identificere de mest relevante lymfeknuder, så kirurgerne kan fokusere på at undersøge disse grundigt for tegn på cancercelleudbredelse.</p>
<p>I løbet af studiet vil patienterne først få injiceret sporstofferne, hvorefter der tages specialiserede røntgenbilleder for at lokalisere sentinel lymfeknuderne. Under operationen vil kirurgerne bruge denne information til at finde og fjerne både de markerede lymfeknuder og andre lymfeknuder i halsen som planlagt. Efterfølgende vil alle fjernede væv blive undersøgt under mikroskop for at se, om der er cancerceller til stede. Forskerne vil sammenligne resultaterne fra de forskellige lymfeknuder for at vurdere, hvor præcis den nye teknik er til at forudsige cancerudbredelse.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Test af dutasterid sammen med hormonbehandling til patienter med spytkirtelkræft der er vendt tilbage eller har spredt sig</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-dutasterid-sammen-med-hormonbehandling-til-patienter-med-spytkirtelkraeft-der-er-vendt-tilbage-eller-har-spredt-sig/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:14:05 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-dutasterid-sammen-med-hormonbehandling-til-patienter-med-spytkirtelkraeft-der-er-vendt-tilbage-eller-har-spredt-sig/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger behandling af spytkirtelkarcinom, som er en sjælden form for kræft, der opstår i spytkirtlerne. Sygdommen kan komme tilbage efter behandling eller sprede sig til andre dele af kroppen, hvilket kaldes metastasering. Studiet sammenligner to forskellige behandlingsmetoder: den ene gruppe får dutasterid sammen med kombineret androgenblokadeterapi, mens den anden gruppe kun får kombineret [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger behandling af <b>spytkirtelkarcinom</b>, som er en sjælden form for kræft, der opstår i spytkirtlerne. Sygdommen kan komme tilbage efter behandling eller sprede sig til andre dele af kroppen, hvilket kaldes metastasering. Studiet sammenligner to forskellige behandlingsmetoder: den ene gruppe får <b>dutasterid</b> sammen med <b>kombineret androgenblokadeterapi</b>, mens den anden gruppe kun får kombineret androgenblokadeterapi. Kombineret androgenblokadeterapi er en hormonbehandling, der blokerer mandlige hormoner kaldet androgener, som kan fremme væksten af denne type kræft. Dutasterid er et lægemiddel, der oprindeligt bruges til at behandle forstørret prostata, men som også kan påvirke hormonerne på en måde, der potentielt kan hjælpe med at bekæmpe kræften.</p>
<p>Formålet med studiet er at undersøge, om tilføjelsen af dutasterid til den kombinerede androgenblokadeterapi kan gøre behandlingen mere effektiv hos patienter med tilbagevendende eller spredt spytkirtelkarcinom. Kun patienter, hvis tumorer har positive <b>androgenreceptorer</b>, kan deltage i studiet. Androgenreceptorer er proteiner i kræftcellerne, som gør dem følsomme over for mandlige hormoner, og denne følsomhed kan udnyttes i behandlingen.</p>
<p>Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til en af de to behandlingsgrupper. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og er acceptabel for patienten. Læger vil regelmæssigt følge patienternes tilstand gennem scanninger og blodprøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Der vil også blive indsamlet prøver til forskning for bedre at forstå, hvordan behandlingen virker.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>
