Studiet er opbygget som et dobbeltblindt forsøg, hvilket betyder, at hverken patienter eller læger ved, hvem der får den aktive medicin og hvem der får placebo. Patienterne vil blive tilfældigt opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe får 80 mg acetylsalicylsyre dagligt, mens den anden gruppe får placebo. Behandlingen fortsætter i fem år, og medicinen tages som tabletter gennem munden én gang dagligt. Under hele forløbet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige kontroller for at overvåge deres helbred og se, om kræften vender tilbage.

Forskerne vil følge patienterne i fem år for at måle, hvor mange der overlever, og hvor mange der oplever, at deres kræft kommer tilbage. De vil også bruge forskellige scanninger som computertomografi og MRI samt koloskopi til at opdage eventuelle tegn på, at kræften er vendt tilbage. Studiet vil give vigtig viden om, hvorvidt denne enkle og billige behandling kan hjælpe patienter med tyktarmskræft til at leve længere og undgå, at deres sygdom kommer tilbage.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase undersøges, hvor mange patienter der får fjernet cirkulerende tumor-DNA efter behandling med den intensive kemoterapi. I anden fase sammenlignes de to behandlinger for at se, hvilken der er mest effektiv til at fjerne dette DNA fra blodet. Cirkulerende tumor-DNA er rester af kræftceller, der kan måles i blodet og bruges som en måde at vurdere, hvor godt behandlingen virker.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige blodprøver for at måle mængden af cirkulerende tumor-DNA. Forskerne vil også følge patienterne over tid for at se, hvor mange der forbliver kræftfrie efter behandlingen. Derudover vil livskvaliteten blive målt ved hjælp af spørgeskemaer, og eventuelle bivirkninger fra de forskellige kemoterapibehandlinger vil blive registreret og sammenlignet mellem de to grupper.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt de forskellige behandlinger kan fjerne det cirkulerende tumor-DNA fra blodet efter behandlingen er afsluttet. Studiet er opdelt i to hovedfaser. I den første fase får patienter, som har cirkulerende tumor-DNA i blodet efter deres operation, forskellige former for supplerende behandling efter operationen. Nogle patienter får intensiv kemoterapi med FOLFOXIRI, mens andre får standardbehandling med FOLFOX eller CAPOX. Patienter med HER2-positive tumorer får en særlig kombination med trastuzumab og tucatinib sammen med FOLFOX.

I den anden fase af studiet undersøges patienter, som stadig har cirkulerende tumor-DNA i blodet efter at have fået standardbehandling med kemoterapi indeholdende fluor-medicin og oxaliplatin i mindst tre måneder. Disse patienter får enten yderligere behandling med trifluridin/tipiracil eller bliver fulgt tæt uden yderligere behandling. Under hele forløbet tages der regelmæssige blodprøver for at måle mængden af cirkulerende tumor-DNA og vurdere, om behandlingen virker. Patienter gennemgår også regelmæssige scanninger for at kontrollere, om kræften kommer tilbage.

Formålet med studiet er at undersøge, om en blodprøve, der måler cirkulerende tumor-DNA (ctDNA), kan hjælpe med at beslutte, hvilke patienter der vil have gavn af adjuvant terapi. Cirkulerende tumor-DNA er små stykker af kræftcellernes genetiske materiale, som kan findes i blodet efter operationen. Adjuvant terapi er kemoterapi, der gives efter operationen for at ødelægge eventuelle resterende kræftceller og reducere risikoen for, at kræften vender tilbage. Studiet sammenligner, hvor længe patienterne forbliver kræftfri, når de enten får kemoterapi eller kun får opfølgende kontroller, afhængigt af om deres blodprøve viser tilstedeværelse af cirkulerende tumor-DNA.

Under studiet vil deltagerne først få taget en blodprøve efter deres operation for at måle niveauet af cirkulerende tumor-DNA. Baseret på resultatet af denne prøve og andre faktorer vil patienterne blive inddelt i forskellige grupper. Nogle patienter vil få kemoterapi, mens andre kun vil få regelmæssige kontroller hos lægen. Studiet følger patienterne over flere år for at se, hvor mange der forbliver raske, og om blodprøven kan hjælpe med at identificere, hvem der har mest gavn af yderligere behandling. Der vil løbende blive taget blodprøver for at overvåge niveauet af cirkulerende tumor-DNA og se, hvordan det ændrer sig over tid.

Formålet med studiet er at undersøge, om daglig behandling med 80 mg acetylsalicylsyre i 5 år kan forbedre 5-års overlevelse for patienter med stadium II og III tyktarmskræft. Studiet er et dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken patienter eller læger ved, hvem der får den rigtige medicin og hvem der får placebo. Patienter vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten acetylsalicylsyre eller placebo som tabletter, der tages gennem munden én gang dagligt.

Under studiet vil patienterne blive fulgt i 5 år for at se, hvor mange der overlever, og hvor mange der oplever, at deres kræft kommer tilbage. Studiet vil også måle, hvor lang tid der går, før behandlingen ikke længere virker. Alle patienter i studiet har tidligere gennemgået en kurativ radikal resektion, hvilket betyder en operation, hvor al synlig kræft er blevet fjernet med det formål at helbrede sygdommen.

Behandlingen gives til patienter, der skal have fjernet deres tyktarmskræft ved operation. Dette kan være patienter med lokalt fremskreden kræft eller patienter med kræft, der har spredt sig til leveren, men kun til få steder. Studiet kaldes et window-of-opportunity studie, hvilket betyder, at behandlingen gives i den korte periode mellem diagnosen og operationen. Under studiet får patienterne den kombinerede behandling med immunterapi og højdosis vitamin C før deres planlagte operation.

Læger vil overvåge, hvordan patienterne reagerer på behandlingen og registrere eventuelle bivirkninger. Efter behandlingsperioden vil patienterne gennemgå deres planlagte operation som normalt. Studiet vil undersøge, hvor meget kræften reagerer på behandlingen ved at analysere vævet, der fjernes under operationen. Dette hjælper med at forstå, om kombinationen af immunterapi og højdosis vitamin C kan være en effektiv behandling for denne type tyktarmskræft.

Formålet med studiet er at vurdere, om behandling med Tofranil kan forårsage betydelige ændringer i de vævs- og molekylære tegn på epitelial-mesenkymal transition, som er en proces hvor kræftceller ændrer sig for at blive bedre til at sprede sig. Epitelial-mesenkymal transition er en kompleks biologisk proces, hvor celler mister deres normale struktur og bliver mere aggressive. Deltagerne vil blive opdelt i to grupper: gruppe A vil modtage behandlingen i 2-6 uger mellem diagnosen og operationen, mens gruppe B vil få behandlingen i 3-6 måneder før operationen som en del af deres forberedende behandling.

Under studiet vil der blive taget vævsprøver fra tumoren både ved diagnosen og efter operationen for at sammenligne ændringerne. Lægerne vil undersøge forskellige karakteristika ved tumoren, herunder hvordan kræftcellerne vokser og spreder sig, samt hvordan kroppens immunsystem reagerer på tumoren. Der vil også blive taget blodprøver for at måle mængden af tumor-DNA og fascin1 protein i blodet. Alle undersøgelser er designet til at give forskerne et bedre billede af, hvordan medicinen påvirker kræfttumoren på celleniveau.