Forsøget er designet som et åbent randomiseret kontrolleret fase II-studie, hvilket betyder, at deltagerne ved tilfældighed bliver tildelt en af de to behandlingsgrupper, og både deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives. Behandlingen består af en kombination af kemoterapi, strålebehandling og for nogle deltageres vedkommende også immunterapi med Tislelizumab. Behandlingsforløbet kan vare op til 16 uger, og deltagerne vil modtage op til 1200 milligram af lægemidlet i alt, fordelt over flere doser på 150 milligram hver. Efter behandlingen vil deltagerne blive fulgt tæt for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og om det er muligt at undgå eller udsætte en operation, hvor endetarmen fjernes.

Under forsøget vil der blive overvåget for bivirkninger og komplikationer, og deltagernes livskvalitet og funktionelle resultater vil blive målt gennem spørgeskemaer. Forsøget vil også undersøge, hvor mange deltagere der opnår en komplet klinisk respons, hvilket betyder, at der ikke længere kan ses tegn på kræft ved undersøgelser. Derudover vil man følge, hvor lang tid deltagerne lever uden tilbagefald af sygdommen, hvor lang tid de lever uden forværring af kræften, og hvor længe de overlever generelt. Vævsprøver fra den oprindelige koloskopi vil blive undersøgt for at bestemme visse biologiske markører, der kan hjælpe med at forudsige, hvordan behandlingen vil virke.

Formålet med studiet er at undersøge, om denne kombination af behandlinger kan få kræftsvulsterne til at forsvinde helt hos patienter med en bestemt type endetarmskræft. Behandlingen gives både før og efter strålebehandlingen, som er en standardbehandling der normalt gives før operation.

Under behandlingen vil patienterne modtage nivolumab gennem et drop hver anden uge med en dosis på op til 240 mg, og regorafenib tabletter dagligt med en dosis på op til 60 mg. Den samlede behandlingsperiode strækker sig over flere uger, hvor patienterne vil blive fulgt tæt for at overvåge deres reaktion på behandlingen og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om en blodprøve, der måler cirkulerende tumor-DNA (ctDNA), kan hjælpe med at beslutte, hvilke patienter der vil have gavn af adjuvant terapi. Cirkulerende tumor-DNA er små stykker af kræftcellernes genetiske materiale, som kan findes i blodet efter operationen. Adjuvant terapi er kemoterapi, der gives efter operationen for at ødelægge eventuelle resterende kræftceller og reducere risikoen for, at kræften vender tilbage. Studiet sammenligner, hvor længe patienterne forbliver kræftfri, når de enten får kemoterapi eller kun får opfølgende kontroller, afhængigt af om deres blodprøve viser tilstedeværelse af cirkulerende tumor-DNA.

Under studiet vil deltagerne først få taget en blodprøve efter deres operation for at måle niveauet af cirkulerende tumor-DNA. Baseret på resultatet af denne prøve og andre faktorer vil patienterne blive inddelt i forskellige grupper. Nogle patienter vil få kemoterapi, mens andre kun vil få regelmæssige kontroller hos lægen. Studiet følger patienterne over flere år for at se, hvor mange der forbliver raske, og om blodprøven kan hjælpe med at identificere, hvem der har mest gavn af yderligere behandling. Der vil løbende blive taget blodprøver for at overvåge niveauet af cirkulerende tumor-DNA og se, hvordan det ændrer sig over tid.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken behandlingsstrategi der giver den bedste balance mellem effektivitet og sikkerhed hos ældre patienter med rektalcancer. Under studiet vil patienterne blive tilfældigt tildelt en af de to behandlinger. De patienter, der får kort strålebehandling, vil modtage denne over nogle få dage, hvorefter de vil få foretaget operation og muligvis efterfølgende kemoterapi. De patienter, der får total neoadjuvant terapi, vil modtage både strålebehandling og kemoterapi før deres operation. Alle patienter vil blive fulgt tæt og have regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen.

Forskerne vil måle flere forskellige ting for at finde ud af, hvilken behandling der er bedst. De vil se på, hvor mange patienter der overlever, hvor mange der får tilbagefald af deres sygdom, og hvilke bivirkninger der opstår. Særligt vil de være opmærksomme på perifer sensorisk neuropati, som er en type nerveskade, der kan give følelsesløshed eller prikken i hænder og fødder. Studiet vil også undersøge patienternes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer, hvor deltagerne kan beskrive, hvordan de har det fysisk og følelsesmæssigt under behandlingen.