Deltagerne får en enkelt injektion kort før operationen, hvorefter de følger den normale hospitalsindlæggelse. Efter udskrivning kontrolleres såret og eventuelle symptomer i op til 30 dage for at opdage infektion eller andre bivirkninger. Eventuelle undersøgelser eller behandlinger, som måtte blive nødvendige, registreres, og studiet afsluttes efter den 30‑dages opfølgning.

Formålet med studiet er at vurdere hvor effektiv og sikker behandlingen er for personer med denne tilstand. Deltagerne får en række injektioner over flere måneder, med regelmæssige besøg på klinikken hvor lægen måler smerte, tager blodprøver og spørger om livskvalitet.

De vigtigste mål er PFS, som betyder den tid patienten lever uden at kræften bliver værre, en reduktion i knogle smerte og QOL, som beskriver hvordan hverdagen opleves. Yderligere mål omfatter OS, som er den samlede overlevelse, samt andre målinger af knoglesundhed.

Formålet er at undersøge, om tilføjelse af alpelisib til den vanlige antistofbehandling kan forlænge tiden uden sygdomsforværring sammenlignet med et placebo. Studiet er opdelt i to dele: den første del vurderer sikkerheden og den optimale dosis af tabletten sammen med antistofferne, mens den anden del tilfældigt giver deltagerne enten tabletten eller placebo, mens de fortsætter med antistofinfusionerne, uden at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvad de får.

Deltagerne tager den orale medicin dagligt og får antistofinfusionerne ved planlagte klinikbesøg. Lægerne følger nøje eventuelle bivirkninger, blodprøver og hjertefunktion, og de bruger billeddiagnostik vurderet med RECIST 1.1-kriterier for at fastslå, om sygdommen er stabil, aftager eller vokser. Studiet fortsætter indtil sygdommen forværres, bivirkninger bliver uacceptable, eller deltageren trækker sig fra undersøgelsen.

Formålet er at finde ud af, om den nye kombination kan forlænge den tid, patienterne lever uden at kræften forværres, sammenlignet med de nuværende standardbehandlinger. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til forskellige behandlingsgrupper, modtage de tilsigtede lægemidler i flere cyklusser over flere måneder, og komme til regelmæssige kliniske besøg for at undersøge deres helbred og eventuelle bivirkninger.

Det primære resultat måles som progression‑free survival, hvilket betyder den periode fra start af behandlingen til det tidspunkt, hvor kræften viser tegn på vækst eller patienten dør. Under studiet vil lægerne bruge billeddiagnostik som røntgen eller CT-scanning for at vurdere sygdommens udvikling, og de vil registrere alle bivirkninger for at sikre, at behandlingen er sikker.

Studiet følger deltagere over tid, mens behandlingen gives i flere perioder. Der tages prøver undervejs for at se, hvordan kræften ændrer sig i kroppen, og hvordan behandlingen virker på kræftcellerne. Behandlingen gives som tabletter og indsprøjtninger, og der følges også med i, hvordan kroppen tåler behandlingen, samt om der opstår bivirkninger.

Der indgår kun voksne med fremskreden brystkræft, som tidligere har fået hormonbehandling sammen med en CDK4/6-hæmmer, en type medicin der bremser celledeling. Studiet bruger også måling af ctDNA, som er små stykker kræft-DNA i blodet, til at undersøge ændringer i kræften over tid.

Studiet foregår i flere trin. I den første del undersøges det, hvilken dosis af zanidatamab der kan bruges sammen med de andre lægemidler. I den næste del fortsættes behandlingen i en større gruppe for at se nærmere på, hvordan sygdommen udvikler sig under behandlingen. Behandlingen gives over tid som gentagne doser, og deltagerne følges løbende gennem studiet.

Der er to mulige kombinationer i studiet: zanidatamab + tucatinib + capecitabin eller zanidatamab + tucatinib + eribulin mesylate. Begge kombinationer undersøges hos personer med den samme sygdomstype. For nogle deltagere kan der også være tale om sygdom i hjernen, kaldet hjernemetastaser, som betyder, at kræften har spredt sig til hjernen.

Formålet med studiet er at undersøge, om cannabidiol kan hjælpe med at lindre disse ledsmerter forårsaget af hormonbehandlingen. Cannabidiol er et stof, der udvindes fra cannabisplanten, men som ikke giver en euforisk effekt. Deltagerne vil få enten cannabidiol som en væske, der tages gennem munden, eller placebo i 12 uger. Dette er et såkaldt crossover-studie, hvilket betyder, at alle deltagere vil få både den aktive behandling og placebo på forskellige tidspunkter, så forskerne kan sammenligne virkningen. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives hvornår, indtil studiet er færdigt.

Under studiet vil deltagerne udfylde spørgeskemaer om deres smerter, livskvalitet og andre symptomer. De vil også få taget blodprøver for at kontrollere, om de tager deres hormonbehandling som foreskrevet, og for at overvåge deres generelle helbred. Lægerne vil følge nøje med i eventuelle bivirkninger og registrere, hvordan deltagerne har det. Studiet vil hjælpe med at afgøre, om cannabidiol er en sikker og effektiv måde at behandle de smertefulde bivirkninger, som mange brystkræftpatienter oplever under deres hormonbehandling.

Under undersøgelsen får deltagerne indsprøjtet en opløsning med stoffet ga68-oncofap direkte i en åre. Herefter udføres en PET/CT-skanning, som er en avanceret billedbehandlingsteknik, der kombinerer detaljerede billeder af kroppens indre med information om cellernes aktivitet. Ved at bruge dette middel forsøger man at finde et specifikt protein, der er aktivt i forbindelse med kræftvæv, hvilket kan hjælpe med at gøre det lettere at se, hvor sygdommen befinder sig.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om romiplostim kan hjælpe med at behandle den lave blodpladetal, så patienterne kan få deres kemoterapi til tiden og i den fulde dosis. Undersøgelsen vil sammenligne, hvor mange patienter der får romiplostim sammenlignet med placebo, som kan fortsætte deres kemoterapibehandling uden forsinkelser eller dosisreduktioner på grund af for få blodplader. Lægemidlet gives som en indsprøjtning under huden og vil blive givet sammen med kemoterapibehandlingen, som består af carboplatin-baserede behandlinger kombineret med andre lægemidler som gemcitabin, pemetrexed, liposomal doxorubicin eller taxaner som paclitaxel, nab-paclitaxel eller docetaxel.

Under undersøgelsen vil der blive målt forskellige ting, herunder hvor dybt blodpladetallet falder, hvor lang tid det tager før blodpladetallet kommer op igen, og om der opstår blødningsepisoder. Der vil også blive holdt øje med bivirkninger og sikkerheden ved behandlingen gennem hele undersøgelsesperioden. Deltagerne skal have planlagt mindst tre kemoterapicyklusser tilbage ved start af undersøgelsen, og hver cyklus varer enten 21 eller 28 dage. Behandlingen med undersøgelseslægemidlet kan vare op til 12 måneder, og der vil være opfølgning i op til 36 måneder for at overvåge langtidseffekter og sikkerhed.

Undersøgelsen er opdelt i flere faser. I de første faser vil man finde ud af hvilken dosis af ONA-255 der er sikker og giver en biologisk effekt, samt den højeste dosis der kan tolereres. Man vil også bestemme den anbefalede dosis til videre undersøgelser. I en senere fase vil man undersøge hvor mange personer der reagerer på behandlingen ved den anbefalede dosis. Personer der deltager vil modtage ONA-255 gennem en infusion i en blodåre. Under behandlingen vil der blive taget blodprøver for at måle medicinens niveau i kroppen og for at undersøge om kroppen danner antistoffer mod medicinen. Der vil også blive foretaget scanninger og andre undersøgelser for at se om kræften reagerer på behandlingen. I nogle tilfælde vil der blive taget vævsbiopsier fra kræftsvulster for at undersøge forskellige markører som FGFR4, ESR1, PIK3CA, TP53 og RB1.

Undersøgelsen vil følge deltagerne for at se hvor længe behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive foretaget regelmæssige kontroller af helbred, laboratorieprøver, fysiske undersøgelser, blodtryk, puls og temperatur samt EKG-undersøgelser af hjertet. Man vil også vurdere deltagernes generelle tilstand og evne til at klare daglige aktiviteter. Undersøgelsen vil se på om kræften bliver mindre, forbliver stabil eller vokser, og hvor længe personer lever uden at sygdommen forværres.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og virkningen af GDC-4198 alene og sammen med giredestrant, og at sammenligne dette med kombinationen af abemaciclib og giredestrant. Studiet er opdelt i to dele, hvor den første del fokuserer på at vurdere sikkerheden af GDC-4198 alene og sammen med giredestrant, mens den anden del sammenligner virkningen af to forskellige doser af GDC-4198 sammen med giredestrant med virkningen af abemaciclib sammen med giredestrant. Under studiet vil der blive målt, hvor længe sygdommen forbliver stabil uden at blive værre, hvor mange patienter der får en forbedring af deres sygdom, og hvor længe denne forbedring varer.

I løbet af studiet vil der blive foretaget undersøgelser af, hvordan medicinerne påvirker kroppen, herunder målinger af medicinniveauer i blodet og vurdering af eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og foretaget andre kliniske undersøgelser for at følge patienternes helbred og sikkerhed. Studiet vil også undersøge sammenhængen mellem dosis af GDC-4198 og både sikkerhed og virkning. Patienter vil blive fulgt over en længere periode for at vurdere den samlede overlevelse og andelen af patienter, der lever efter henholdsvis seks og tolv måneder.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt Disitamab Vedotin virker mod kræften hos personer med disse forskellige typer af fremskreden brystkræft. Under undersøgelsen vil deltagerne få behandling med lægemidlet gennem en blodåre, og læger vil måle, om svulsten bliver mindre eller forsvinder. Der vil også blive undersøgt, hvor længe behandlingen virker, om sygdommen holder op med at forværres, og hvor længe deltagerne lever. Derudover vil undersøgelsen se på, hvordan kroppen optager og nedbryder lægemidlet, og om kroppen udvikler antistoffer mod det.

Læger vil løbende holde øje med, om der opstår bivirkninger under behandlingen, herunder hvilken type og hvor alvorlige de er. Der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, om der sker ændringer i kroppens værdier. Hvis der opstår bivirkninger, kan behandlingen blive sat på pause, dosis kan blive reduceret, eller behandlingen kan blive stoppet. Undersøgelsen vil også registrere, om deltagerne udvikler immunreaktion mod lægemidlet. Hele undersøgelsen forventes at vare frem til 2028.

Under forsøget vil deltagerne modtage zanidatamab som den eneste kræftbehandling. Lægemidlet gives som pulver der blandes til en væske og derefter gives som infusion i en blodåre. Den maksimale daglige dosis er 2400 milligram, og behandlingen kan fortsætte i op til 60 måneder afhængig af hvordan kræften reagerer og om der opstår bivirkninger. Før deltagerne kan starte i forsøget skal deres tumorprøve undersøges på et centralt laboratorium for at bekræfte at tumoren viser høje niveauer af HER2-proteinet. Der skal være mindst én tumor der kan måles for at følge hvordan behandlingen virker. Under forsøget vil læger regelmæssigt undersøge om tumoren bliver mindre eller forsvinder, hvilket vurderes ved hjælp af scanninger og andre undersøgelser.

Forsøget vil også overvåge sikkerheden af behandlingen ved at registrere alle bivirkninger der opstår, hvor alvorlige de er, og om de fører til ændringer i dosis eller stop af behandlingen. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af zanidatamab i blodet og for at undersøge om kroppen danner antistoffer mod lægemidlet. Deltagerne vil også blive bedt om at rapportere deres symptomer og bivirkninger gennem spørgeskemaer for at hjælpe med at forstå hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv. Hjertefunktionen vil blive overvåget da lægemidlet kan påvirke hjertet, og deltagerne skal have en normal hjertefunktion for at kunne deltage i forsøget.

Formålet med forsøget er at sammenligne, hvor godt RLY-2608 sammen med fulvestrant virker sammenlignet med capivasertib sammen med fulvestrant. Dette måles ved at se på, hvor lang tid der går, før kræften bliver værre eller deltageren dør. Forsøget vil også undersøge, hvor længe deltagerne lever, hvor mange deltagere får kræften til at skrumpe eller forsvinde, hvor længe denne virkning varer, og hvor mange deltagere får stabil sygdom eller bedring i mindst 24 uger. Desuden vil forsøget undersøge bivirkninger ved behandlingerne, måle mængden af RLY-2608 i blodet, og se hvordan behandlingerne påvirker deltagernes livskvalitet og generelle helbred.

Under forsøget vil deltagerne blive fordelt tilfældigt til at få enten RLY-2608 med fulvestrant eller capivasertib med fulvestrant. De vil få medicinen regelmæssigt og blive undersøgt jævnligt for at se, hvordan behandlingen virker og for at tjekke for bivirkninger. Dette omfatter scanninger for at se på kræftens udvikling, blodprøver, hjerteundersøgelser og spørgeskemaer om livskvalitet. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og bivirkningerne er acceptable. Kvinder i den fødedygtige alder, der ikke er i overgangsalderen, skal også få behandling med en særlig hormonmedicin kaldet GnRH-agonist under forsøget.

Deltagerne får enten tabletter med inavolisib (et eksperimentelt lægemiddel) sammen med subkutan injektion af Phesgo, som indeholder de kendte stoffer trastuzumab og pertuzumab, eller de får en inaktiv placebo-tablet sammen med den samme injektion. Efter den første behandlingsfase fortsætter deltagerne med den tildelte kombination som vedligeholdelsesbehandling i en længere periode, med regelmæssige besøg på sygehuset for at kontrollere, om kræften vokser (det såkaldte progression‑free survival) og for at følge eventuelle bivirkninger. Derudover registreres overlevelse, respons på behandlingen og patientens generelle trivsel gennem spørgeskemaer.

Formålet med studiet er at vurdere effekten og sikkerheden af en kombination af tre lægemidler sammenlignet med en anden behandling. Den første gruppe modtager **inavolisib**, **ribociclib** og **fulvestrant**. Den anden gruppe modtager **placebo** sammen med **ribociclib** og **fulvestrant**. Behandlingen involverer både tabletter, der tages gennem munden, og en indsprøjtning i en muskel.

Deltagerne vil blive inddelt i forskellige grupper som en del af undersøgelsen. Undervejs i forløbet vil der blive fulgt nøje med på, hvordan behandlingen påvirker sygdommen og kroppens generelle tilstand. Der vil blive holdt øje med både de positive reaktioner på medicinen og eventuelle bivirkninger, som kan opstå undervejs.

I studiet vil deltagerne modtage enten elacestrant eller den nuværende standardbehandling, eventuelt i kombination med ribociclib. Elacestrant er et lægemiddel, der virker ved at blokere hormonreceptorerne i kræftcellerne, mens ribociclib er en type medicin, der kan hjælpe med at bremse kræftcellernes vækst. Behandlingen gives som tabletter, der tages gennem munden.

Forløbet i studiet indebærer, at deltagerne bliver inddelt i forskellige grupper for at modtage enten den nye medicin eller den kendte behandling. Undervejs i forløbet vil der blive fulgt nøje med på sygdommens udvikling og hvordan kroppen reagerer på de forskellige typer medicin over en længere periode.

Undervejs i undersøgelsen vil man holde øje med patienternes overlevelse og tiden, før sygdommen eventuelt udvikler sig yderligere. Der vil også blive undersøgt, hvor godt kræftknuderne reagerer på behandlingen, samt hvordan behandlingen påvirker patienternes generelle livskvalitet og fysiske funktion. Derudover vil man nøje overvåge eventuelle bivirkninger, som kan opstå som følge af medicinen.

Under forløbet vil der blive givet silymarin i form af en tablet. Man vil holde øje med niveauerne af AST og ALT, som er specifikke enzymer i blodet, der kan stige, hvis leveren er belastet eller beskadiget. Ved at måle disse værdier kan man vurdere, om den supplerende medicin hjælper med at beskytte leveren i de første seks måneder af behandlingen.

Deltagerne i undersøgelsen vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den ene eller den anden dosis af inavolisib sammen med fulvestrant. Behandlingen kan fortsætte i op til to år. Under undersøgelsen vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at følge, hvordan sygdommen udvikler sig, og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at kontrollere laboratorieværdier, og deltagerne vil blive bedt om at besvare spørgeskemaer om, hvordan de har det, og hvilke symptomer de oplever i hverdagen.

Undersøgelsen er relevant for personer, hvis brystkræft er blevet værre under eller efter tidligere behandling med en kombination af hormonbehandling og en bestemt type medicin kaldet CDK4/6-hæmmer. Det er vigtigt, at deltagerne har en bestemt genetisk forandring i deres kræftceller kaldet PIK3CA-mutation, og at deres sygdom kan måles ved billedundersøgelser. Undersøgelsen vil se på forskellige mål for behandlingens effekt, herunder hvor længe en eventuel forbedring varer, hvor lang tid der går før sygdommen forværres, og hvordan bivirkningerne påvirker deltagernes daglige liv og velbefindende.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvilken mængde af farvestoffet der skal gives, og hvornår det bedst skal gives før operationen, så der opnås den bedste synlighed af kræftvævet i forhold til det raske væv. Desuden ønskes det undersøgt, om denne lysende billedteknik kan hjælpe med at identificere kræftvævets kanter præcist under operationen, så kirurgen kan fjerne alt det syge væv og efterlade rent, sundt væv tilbage.

Deltagerne i undersøgelsen vil få indocyanine green givet som en langsom indsprøjtning i blodet før deres planlagte kræftoperation. Under operationen vil kirurgen bruge et specielt kamera, der kan se det lysende farvestof, til at undersøge både det væv der fjernes og området hvor vævet har siddet. Det fjernede væv vil efterfølgende blive undersøgt under mikroskop for at sammenligne, om de lysende områder virkelig var kræftvæv, og om kanterne af det fjernede væv er fri for kræftceller. Der vil også blive set på eventuelle lymfeknuder for at kontrollere, om farvestoffet kan hjælpe med at opdage spredning af kræften.

I den første del af studiet får raske frivillige mellem 18 og 55 år påført 6QC-ICG eller placebo på et lille sår på ryggen, hvorefter der følges op på eventuelle lokale reaktioner og bivirkninger. Der tages blodprøver, urinprøver og foretages hjertemålinger for at vurdere kroppens reaktion på stoffet. I den anden del af studiet får patienter med brystkræft, som skal have foretaget brystbevarende operation, påført 6QC-ICG eller placebo under operationen. Under operationen bruges et specielt kamera til at se, om stoffet lyser op i områder, hvor der kan være kræftvæv tilbage.

Gennem hele studiet overvåges deltagerne nøje for bivirkninger og reaktioner på huden samt i kroppen generelt. Der måles vitale tegn som blodtryk og puls, og der tages blodprøver og urinprøver på bestemte tidspunkter. For patienterne med brystkræft undersøges det også, om stoffet kan hjælpe med at finde kræftvæv under operationen ved at lyse op på de rigtige steder. Studiet forventes at starte i oktober 2025 og afsluttes i juni 2026.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor mange deltagere i hver behandlingsgruppe der opnår en fuldstændig fjernelse af kræften i brystet og lymfeknuderne efter behandlingen, hvilket kaldes patologisk komplet respons. Behandlingen gives før en operation for at fjerne kræften, hvilket kaldes neoadjuvant behandling. Forsøget vil også undersøge hvor godt behandlingen virker ved at måle graden af kræftens tilbagegang, samt hvor sikkert og godt tålt behandlingen er ved at registrere eventuelle bivirkninger. Derudover vil man følge deltagerne for at se hvor lang tid der går før sygdommen forværres eller kommer tilbage, og man vil undersøge hvordan behandlingen påvirker æggestokkenes funktion hos kvinder før overgangsalderen.

Under forsøget vil deltagerne modtage deres tildelte behandling i op til 18 uger, hvorefter de vil gennemgå en operation hvor kræften fjernes. Efter operationen kan nogle deltagere fortsætte med yderligere behandling i op til 54 uger i alt. I løbet af forsøget vil der blive taget blodprøver og foretaget forskellige undersøgelser for at følge behandlingens effekt og sikkerhed. Deltagerne vil blive bedt om at rapportere eventuelle symptomer og bivirkninger, og deres hjertefunktion vil blive overvåget regelmæssigt. Efter behandlingen afsluttes, vil deltagerne fortsætte med at blive fulgt for at vurdere deres sygdomsforløb og overlevelse.

I den første del af forsøget vil forskellige doser af BNT323 i kombination med BNT327 blive testet for at finde den bedste dosis til videre undersøgelse. Der vil blive holdt øje med bivirkninger og sikkerhed i denne fase. I den anden del af forsøget vil deltagerne få enten BNT323 alene, BNT327 alene, eller en kombination af begge lægemidler. Alle deltagere i forsøget skal have brystkræft der enten er spredt til andre dele af kroppen eller ikke kan fjernes med operation. Der vil blive taget prøver for at bestemme HER2 status, som er en særlig markør på kræftcellerne. Deltagerne skal også have kræft der kan måles på scanninger, og deres hjertefunktion skal være normal, hvilket bliver målt ved at undersøge hvor godt venstre hjertekammer pumper blod.

Under forsøget vil der blive holdt nøje øje med alle bivirkninger og komplikationer der kan opstå. Der vil blive målt på hvor mange deltagere får en reaktion på behandlingen, det vil sige hvor mange får deres kræft til at blive mindre eller forsvinde helt. Andre vigtige målinger inkluderer hvor længe behandlingen virker, hvor lang tid der går før kræften vokser igen, og hvor lang tid der går fra behandlingens start til der ses en effekt. Forsøget vil undersøge disse resultater særskilt for de forskellige grupper af deltagere og de forskellige behandlinger de får.

Under forsøget vil patienterne få foretaget operationen under fuld bedøvelse sammen med den særlige blokade, der gives ved ryggen. Efter operationen vil der blive målt, hvor lang tid der går, før patienten første gang beder om ekstra smertestillende medicin. Dette tidspunkt hjælper med at vurdere, hvor længe smertelindringen fra blokaden virker. Der vil også blive registreret, hvor meget ekstra smertestillende medicin patienten har brug for i de første 24 timer efter operationen.

Derudover vil smerteniveauet blive vurderet på forskellige tidspunkter efter operationen ved hjælp af en skala, hvor patienten angiver, hvor meget smerte der føles. Der vil også blive holdt øje med patientens puls og blodtryk, og om der opstår bivirkninger som kvalme, opkastning, langsom puls, lavt blodtryk, vejrtrækningsproblemer eller andre problemer relateret til blokaden. Til sidst vil patientens tilfredshed med smertebehandlingen blive målt på en skala. Behandlingen med blokaden gives én gang i forbindelse med operationen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt datopotamab deruxtecan virker ved at måle, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres. Under undersøgelsen vil patienterne modtage behandling med datopotamab deruxtecan, som er et lægemiddel, der kombinerer et antistof med en celle-dræbende medicin. Der vil blive taget vævsprøver fra kræftsvulsten før, under og efter behandlingen. Patienterne vil blive undersøgt regelmæssigt for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.

Undersøgelsen vil også se på, hvor mange patienter der oplever bivirkninger som mundbetændelse, øjenproblemer og andre alvorlige bivirkninger. Desuden vil man måle, hvor mange patienter der får en reduktion i kræftsvulstens størrelse, hvor længe denne forbedring varer, og hvor længe patienterne overlever efter behandlingens start. Alle patienter i undersøgelsen vil modtage den samme behandling med datopotamab deruxtecan, og der er ingen sammenligning med andre behandlinger.

Formålet med studiet er at indsamle detaljerede oplysninger om lungernes anatomi og funktion ved hjælp af xenon-gas som kontraststof sammen med dual-energy CT-scanning hos patienter, der skal have strålebehandling. Der vil blive lavet såkaldte ventilationskort, som er særlige billeder der viser, hvordan luften fordeler sig i lungerne. Disse kort bruges til at vurdere, hvordan strålebehandlingen påvirker lungevævet hos patienter med lunge- og brystkræft.

Under studiet vil patienterne gennemgå scanninger både før og efter deres strålebehandling. Under scanningen skal patienten indånde gasblandingen med xenon og holde vejret i cirka tre sekunder. Scanningerne vil blive sammenlignet for at måle ændringer i lungefunktionen og lungevævet, som kan opstå som følge af strålebehandlingen. Disse ændringer vil blive undersøgt både ved at se på billederne for forandringer i lungestrukturen og luftfordelingen, og ved at måle præcise tal for, hvordan ventilationen i lungerne har ændret sig mellem de to scanninger.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan tamoxifen virker i kroppen, og hvor hurtigt det når den ønskede effekt. Studiet vil også undersøge, hvordan medicinen påvirker tumoren ved at måle et protein kaldet Ki67, som er en markør for cellevækst. Dette vil hjælpe med at forstå, hvordan forskellige patienter reagerer på behandlingen.

I løbet af studiet vil deltagerne modtage tamoxifen i en periode på tre uger før deres planlagte operation. Der vil blive taget vævsprøver fra tumoren og blodprøver både før og efter behandlingen. Den daglige dosis af tamoxifen vil være op til 40 mg, og medicinen tages som tabletter gennem munden. Behandlingsperioden er kortere end den normale behandlingstid, da formålet er at undersøge de tidlige virkninger af medicinen.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af PF-07248144 og fulvestrant er mere effektiv end den almindelige behandling. I studiet vil nogle patienter modtage den nye behandlingskombination, mens andre vil modtage en af følgende standardbehandlinger: everolimus eller exemestan. Behandlingen vil fortsætte i op til 24 måneder.

Under studiet vil lægerne følge patienternes sygdomsudvikling gennem regelmæssige undersøgelser. De vil særligt fokusere på, hvor lang tid der går, før sygdommen eventuelt forværres, og hvordan behandlingen påvirker patienternes overordnede overlevelse. Der vil også blive holdt øje med eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at finde den rette dosis af den nye medicin og undersøge, om den virker bedre end de traditionelle behandlinger. Den nye medicin gives gennem et drop i en blodåre, mens nogle af de andre behandlinger kan gives som tabletter. Under behandlingen vil lægerne regelmæssigt undersøge, hvordan sygdommen udvikler sig ved hjælp af forskellige scanninger.

For at støtte kroppen under behandlingen kan patienterne også få pegfilgrastim, som er et lægemiddel der hjælper med at øge antallet af hvide blodlegemer. Behandlingen kan fortsætte i op til 260 uger, afhængigt af hvordan patienten reagerer på medicinen og om sygdommen holder sig stabil eller bliver bedre.

Behandlingen omfatter en kombination af flere lægemidler: ribociclib i form af kapsler, letrozol som filmovertrukne tabletter, tamoxifen som tabletter, og goserelin acetat som implantat. Denne kombinationsbehandling gives til patienter, som allerede har modtaget behandling med ribociclib i et tidligere Novartis-sponsoreret studie og har haft gavn af behandlingen.

Studiet er designet som et opfølgningsstudie, der giver mulighed for fortsat adgang til behandling med ribociclib for patienter, som tidligere har deltaget i et Novartis-studie. Under studiet vil patienterne blive overvåget for eventuelle bivirkninger og deres behandlingsrespons vil blive vurderet løbende af den behandlende læge.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor sikkert og effektivt bemarituzumab er til behandling af disse kræftformer. Lægemidlet gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at det gives direkte i en blodåre. Studiet er opdelt i to faser, hvor den første fase primært ser på lægemidlets sikkerhed, mens den anden fase undersøger, hvor godt behandlingen virker mod kræften.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling med bemarituzumab alene, og deres kræftsygdom vil blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser. Læger vil overvåge, hvordan kræftsvulsterne reagerer på behandlingen ved hjælp af forskellige scanninger, herunder CT-scanning og MR-scanning. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og ændringer i deltagernes helbredstilstand gennem hele behandlingsforløbet.

Ribociclib er en såkaldt CDK4/6-hæmmer, som gives i tabletform sammen med en anden type medicin kaldet aromatasehæmmer. Denne kombination bruges til at behandle brystkræft i et tidligt stadium for at mindske risikoen for, at sygdommen kommer tilbage. Behandlingen gives over en periode på op til 36 måneder.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan særlig støtte og vejledning kan hjælpe patienter med at fortsætte deres behandling som planlagt. Studiet vil følge patienterne gennem behandlingsforløbet og undersøge forskellige aspekter af deres livskvalitet og velbefindende, samt hvordan de håndterer eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Behandlingen varer i fire uger og gives før en planlagt operation. Elacestrant gives som tabletter, der skal indtages gennem munden, mens leuprorelin gives som en indsprøjtning i musklen. Studiet vil undersøge, hvordan behandlingen påvirker kræftcellernes vækst ved at måle et protein kaldet Ki67, som er en markør for celledeling.

Under studiet vil deltagerne få taget forskellige prøver og blive undersøgt regelmæssigt, blandt andet med MR-scanning. Der vil også blive målt hormonniveauer i blodet og vurderet, hvordan behandlingen påvirker kræftknuden. Deltagerne vil blive fulgt nøje for at opdage eventuelle bivirkninger ved behandlingen, og der vil være særlig opmærksomhed på dannelse af cyster i æggestokkene i op til 6 måneder efter operationen.

I undersøgelsen vil deltagerne blive behandlet med enten MK-5684 eller en af følgende standardbehandlinger: tamoxifen, exemestan, letrozol, fulvestrant, megestrol eller medroxyprogesteron. Nogle patienter kan også få dexamethason, hydrokortison eller fludrokortison som understøttende behandling.

Behandlingen vil fortsætte i op til 60 måneder, og lægerne vil regelmæssigt vurdere, hvordan kræftsygdommen reagerer på behandlingen. Under hele forløbet vil deltagerne blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og velbefindende. Undersøgelsen vil fokusere på at måle, hvor lang tid der går, før sygdommen eventuelt forværres, samt hvor længe patienterne overlever med behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere sikkerheden ved behandlingen over en længere periode. Dette gøres ved at følge patienterne, der tidligere har modtaget behandling med GD2IL18CART, for at se hvordan de har det i årene efter behandlingen. Behandlingen gives som en infusion, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i blodet gennem et drop.

Under studiet vil man holde øje med, om der opstår nogle forsinkede bivirkninger eller andre helbredsproblemer hos patienterne. Dette omfatter også at følge med i, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår nye helbredsproblemer. Hos børn vil man også følge deres vækst og udvikling. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver for at undersøge, om behandlingen stadig kan spores i kroppen.

Behandlingen består af en kombination af forskellige lægemidler, herunder inavolisib, letrozol og ribociclib. Disse lægemidler gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Behandlingen gives før en eventuel operation (også kendt som neoadjuverende behandling) og varer i op til 6 måneder.

For at deltage i studiet skal patienterne have en særlig genetisk ændring (mutation) i deres kræftceller, som kaldes PIK3CA-mutation. Dette bliver testet ved hjælp af en særlig analyse af tumorvæv. Studiet vil undersøge, hvordan patienterne reagerer på behandlingen, både med hensyn til hvor godt de tåler medicinen, og hvordan kræften reagerer på behandlingen.

I undersøgelsen anvendes flere forskellige lægemidler: 89Zr-Trastuzumab, som er et radioaktivt mærket sporstof der bruges til scanning, Herceptin (trastuzumab) og trastuzumab emtansin. Disse lægemidler gives via drop i en blodåre. Scanningen med det radioaktive sporstof bruges til at vurdere, hvordan kræftcellerne reagerer på behandlingen.

Behandlingsforløbet strækker sig over flere måneder, hvor patienterne vil modtage medicin og blive scannet regelmæssigt for at følge sygdommens udvikling. Under hele forløbet vil der blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og hvordan behandlingen virker. Scanningerne bruges til at vurdere, om kræftsvulsterne bliver mindre, og om behandlingen har den ønskede effekt.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt for tegn på brystcancer gennem forskellige undersøgelser som MRI (magnetisk resonans billeddannelse), som er en scanningsmetode der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af brystets indre strukturer, og mammografi, som er røntgenbilleder af brystet. Studiet vil også følge med i, om deltagerne udvikler andre typer cancer, herunder æggerstokscancer, som også kan være forbundet med BRCA1-mutationer. Desuden vil forskerne undersøge forekomsten af knoglebrud og behovet for brystbiopsi, som er en procedure hvor der tages en lille prøve af brystvæv til undersøgelse.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive behandling og hvem der får placebo, indtil studiet er afsluttet. Dette design hjælper med at sikre, at resultaterne er pålidelige og ikke påvirket af forventninger. Forskerne vil også følge op på andre typer cancer, der kan være forbundet med BRCA1-mutationer, samt overvåge knoglesundheden hos deltagerne gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, om trastuzumab deruxtecan er bedre end CDK4/6-hæmmer plus endokrin terapi til at forlænge tiden før sygdommen forværres. Dette er et randomiseret studie, hvilket betyder, at patienterne tilfældigt bliver tildelt en af de to behandlinger. Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at overvåge, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Behandlingen fortsætter, indtil sygdommen forværres, eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Patienterne vil blive fulgt tæt af læger og sygeplejersker gennem hele studieforløbet. Der vil blive taget blodprøver og foretaget billeddiagnostik som computertomografi eller magnetisk resonans for at vurdere behandlingens effekt. Studiet vil også undersøge patienternes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer og overvåge sikkerheden af begge behandlinger ved at registrere alle bivirkninger, der måtte opstå.