Formålet er at finde ud af, om medicinen kan forhindre eller mindske faldet i hjertets pumpefunktion, som måles med CMR – en særlig magnetisk resonans‑undersøgelse af hjertet – ved at vurdere LVEF. Deltagere tilfælles tilfældigt til at få enten lægemidlet eller placebo hver dag i cirka 18 måned, samtidig med kræftbehandlingen, og gennemgår hjerteundersøgelser i starten og ved afslutning af behandlingen.

Udover CMR anvendes også echocardiography til at måle hjertets funktion, herunder GLS, som viser hvor godt hjertemusklens fibre strækkes. Blodprøver analyseres for cardiac troponins I and T, som kan indikere hjerteskade, samt for NT-proBNP, et stof der stiger ved hjertesvigt.

Behandlingen gives som intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen løber ind i en blodåre. Studiet foregår før operation, så kræften forsøges behandlet først for at se, om den nye behandling kan virke bedre end standardbehandlingen. Under studiet følges sygdomsforløbet over tid, og der ses også på, hvordan behandlingen tåles.

Studiet har til formål at finde ud af, om den nye behandling kan give bedre resultater efter tre år end den sædvanlige behandling. Forløbet består af behandling over en periode og derefter opfølgning, hvor der holdes øje med, om kræften vender tilbage, om der er behov for yderligere behandling, og hvordan kroppen reagerer på medicinen.

I studiet vil deltagerne modtage enten elacestrant eller den nuværende standardbehandling, eventuelt i kombination med ribociclib. Elacestrant er et lægemiddel, der virker ved at blokere hormonreceptorerne i kræftcellerne, mens ribociclib er en type medicin, der kan hjælpe med at bremse kræftcellernes vækst. Behandlingen gives som tabletter, der tages gennem munden.

Forløbet i studiet indebærer, at deltagerne bliver inddelt i forskellige grupper for at modtage enten den nye medicin eller den kendte behandling. Undervejs i forløbet vil der blive fulgt nøje med på sygdommens udvikling og hvordan kroppen reagerer på de forskellige typer medicin over en længere periode.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem mængden af abemaciclib og dets nedbrydningsprodukter i blodet og risikoen for at få alvorlig diarré som bivirkning. Diarré er en af de hyppigste bivirkninger ved behandling med abemaciclib. Undersøgelsen vil også se på sammenhængen mellem lægemidlets koncentration i blodet og risikoen for nedsat antal hvide blodlegemer, hvilket kaldes neutropeni. Ved at undersøge disse sammenhænge håber man at kunne forstå bedre, hvordan lægemidlet virker i kroppen, og hvorfor nogle patienter får flere bivirkninger end andre.

Under undersøgelsen vil deltagerne få behandling med abemaciclib sammen med hormonbehandling i op til seks måneder. Der vil blive taget blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle mængden af lægemiddel i blodet. Lægen vil følge deltagerne nøje og registrere eventuelle bivirkninger, især diarré og ændringer i antallet af hvide blodlegemer. Alle deltagere skal være kvinder over 18 år, som har fået fjernet deres brystkræft ved operation, og som har høj risiko for at kræften kommer tilbage. Dette kan være fordi der var kræftceller i fire eller flere lymfeknuder, eller fordi der var kræftceller i færre lymfeknuder, men svulsten var stor eller havde særlige egenskaber.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan billeder taget med gadopiclenol-forstærket MRI stemmer overens med de resultater, der findes ved undersøgelse af vævet efter operation. Dette vil hjælpe med at vurdere, hvor præcist kontraststoffet kan vise forskellige aspekter af brystkræft, såsom størrelse og type af tumor.

Under studiet vil deltagerne få foretaget en MRI-scanning med gadopiclenol før deres planlagte operation. Scanningen er en del af den normale forundersøgelse før operation. Efter operationen vil forskerne sammenligne MRI-billederne med det fjernede væv for at vurdere, hvor godt kontraststoffet har vist kræftens udbredelse og karakteristika. Studiet vil også undersøge, hvor sikkert kontraststoffet er at bruge.

Studiet fokuserer på personer, der har afsluttet deres kemoterapi eller strålebehandling for mellem 6 måneder og 6 år siden. Personer, der stadig modtager hormonbehandling eller immunterapi, kan også deltage i undersøgelsen. Behandlingen gives via næsespray, og deltagerne vil modtage enten oxytocin eller en placebo-næsespray over en periode på 5 dage.

Under studiet vil deltagerne blive bedt om at udfylde forskellige spørgeskemaer om deres oplevelse af stress, humør og livskvalitet. Der vil også blive foretaget test af deres kognitive funktioner, såsom hukommelse og koncentration, gennem en digital undersøgelse. Disse målinger vil hjælpe med at vurdere, hvordan behandlingen påvirker deltagernes velbefindende og daglige funktion.

I studiet vil nogle patienter få den almindelige standarddosis på 20 mg dagligt, mens andre vil få en individuelt tilpasset dosis på enten 10 mg, 20 mg eller 40 mg dagligt. Behandlingen gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Den samlede behandlingsperiode strækker sig over 5 år.

Under studiet vil der blive taget blodprøver for at følge, hvordan kroppen reagerer på medicinen. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og eventuelle bivirkninger. Der vil blive holdt øje med, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der er tegn på, at kræften vender tilbage.

Studiet evaluerer en kombinationsbehandling bestående af capivasertib sammen med fulvestrant. Fulvestrant er et hormonblokerende lægemiddel, der virker ved at blokere østrogenreceptorer i kræftcellerne, mens capivasertib er et nyere lægemiddel, der hæmmer specifikke proteiner i celler, som hjælper kræftceller med at vokse og overleve. Formålet med studiet er at undersøge, om denne kombination kan forbedre patienternes behandlingsresultater og livskvalitet sammenlignet med standardbehandling.

Under studiet vil deltagerne modtage den kombinerede behandling med capivasertib og fulvestrant, og forskerne vil følge deres tilstand gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger. Studiet vil også bruge elektroniske værktøjer til at spore patienternes symptomer og livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet. Forskerne vil måle, hvor længe patienterne kan fortsætte behandlingen, før deres sygdom forværres, og hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv og generelle velbefindende. Dette omfatter også overvågning af bivirkninger og sikkerhed af den nye behandlingskombination.

Formålet med studiet er at undersøge, om PET-skanningen kan forudsige, hvor godt behandlingen med T-DXd vil virke hos patienter med HER2-udtrykkende metastatisk brystkræft. Under studiet vil deltagerne først få taget en PET-skanning for at måle mængden af HER2-protein i deres kræftceller. Derefter vil de begynde behandling med T-DXd og få medicinen i flere cyklusser. Efter 3-4 behandlingscyklusser vil der blive taget en ny PET-skanning for at se, om der er sket ændringer i HER2-niveauet. Der vil også blive taget almindelige CT-skanninger for at måle, hvor godt behandlingen virker på kræfttumorer.

Gennem studiet vil forskerne sammenligne resultaterne fra PET-skanningerne med, hvor godt behandlingen virker, for at finde ud af, om denne skanningsmetode kan hjælpe med at forudsige behandlingsrespons. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv. Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvor længe behandlingen holder kræften i ro, og hvordan det påvirker deres overlevelse.

Behandlingen består af en kombination af to lægemidler: pembrolizumab og olaparib. Pembrolizumab er et immunterapi-lægemiddel, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræften. Olaparib er et målrettet lægemiddel, der blokerer kræftcellernes evne til at reparere deres DNA, hvilket kan få dem til at dø. Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne kombination af lægemidler er.

Under studiet vil deltagerne modtage begge lægemidler samtidig, og deres kræftsygdom vil blive overvåget regelmæssigt gennem undersøgelser og scanninger for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Læger vil også følge deltagernes generelle helbred og eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Studiet er opdelt i tre forskellige grupper afhængigt af, hvilken type genetisk ændring deltagerne har, så forskerne kan undersøge, hvordan forskellige typer af DNA-reparationsdefekter reagerer på behandlingen.

I forsøget vil patienterne blive behandlet med enten sacituzumab govitecan eller en af følgende standardbehandlinger: carboplatin, cisplatin eller capecitabin. Disse lægemidler gives enten som infusion i en blodåre eller som tabletter. Behandlingen kan vare op til 24 måneder, afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen.

Under forsøget vil lægerne nøje overvåge, hvor godt behandlingen virker ved at følge, om sygdommen vender tilbage, samt hvordan patientens livskvalitet påvirkes. Der vil blive holdt særligt øje med eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Patienterne vil blive fulgt i flere år efter behandlingen for at vurdere den langsigtede effekt.

Formålet med studiet er at måle mængden af disse lægemidler i patienternes blod og undersøge, om der er sammenhæng mellem lægemiddelmængden og de bivirkninger, som patienterne oplever. Forskerne ønsker at finde ud af, om nogle patienter får for meget medicin og derfor får flere bivirkninger, mens andre måske får for lidt og derfor ikke får den bedst mulige behandling. Studiet ser også på, hvordan patienternes arvelige egenskaber påvirker, hvordan kroppen nedbryder medicinen.

Under studiet vil der blive taget blodprøver fra patienterne for at måle lægemiddelmængderne. Forskerne vil også undersøge sammenhængen mellem lægemiddelmængderne og forskellige typer bivirkninger som anæmi (lavt antal røde blodlegemer), leverproblemer, hjerteproblemer og påvirkning af æggestokkene. Derudover vil de se på, hvordan medicinen påvirker patienternes livskvalitet, deres behov for lægehjælp og deres mulighed for at arbejde. Målet er, at fremtidige patienter skal kunne få individuelt tilpassede doser for at undgå både over- og underbehandling.

Formålet med studiet er at vurdere fordelen ved tilføjelse af kemoterapi til hormonbehandling i forhold til kun hormonbehandling hos ældre patienter med høj risiko for tilbagefald baseret på Genomic Grade. Genomic Grade er en genetisk test, der hjælper med at forudsige risikoen for, at kræften kommer tilbage. Deltagerne vil blive inddelt i to grupper: en gruppe vil få både kemoterapi og hormonbehandling, mens den anden gruppe kun vil få hormonbehandling. Kemoterapi er medicin, der dræber kræftceller i hele kroppen, mens hormonbehandling blokerer kroppens produktion af østrogen eller forhindrer østrogen i at nå kræftcellerne.

Alle deltagere har gennemgået operation for at fjerne deres brystcancer og vil blive fulgt i fire år for at se, hvordan de reagerer på behandlingen. Under studiet vil forskerne måle forskellige ting som overlevelse, livskvalitet og bivirkninger ved behandlingen. Studiet vil også undersøge, hvor godt den genetiske test fungerer til at forudsige behandlingsresultater hos ældre patienter sammenlignet med yngre patienter.

Formålet med studiet er at vise, at kombinationen af ribociclib og endokrin terapi er bedre end standard kemoterapi til at forhindre, at kræften kommer tilbage. Under studiet vil deltagerne modtage enten den nye kombinationsbehandling eller standard kemoterapi i en bestemt periode. Læger vil følge deltagernes helbred nøje gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker og overvåge eventuelle bivirkninger.

Studiet vil måle, hvor længe deltagerne lever uden tegn på, at kræften er kommet tilbage, hvilket kaldes sygdomsfri overlevelse. Derudover vil forskerne undersøge livskvalitet, hvor godt deltagerne tager deres medicin, og hvordan kræftvævet reagerer på behandlingen. Dette forskningsprojekt kan hjælpe med at forbedre behandlingsmulighederne for kvinder med denne type brystkræft i fremtiden.

Deltagere i studiet vil blive tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe vil få behandling valgt baseret på resultaterne fra zAvatar-testen, mens den anden gruppe vil få behandling valgt efter lægens normale praksis. For at gennemføre testen skal der tages en prøve af væsken, der har samlet sig i maven eller omkring lungerne. Denne væske indeholder kræftceller, som derefter analyseres i laboratoriet for at teste, hvordan de reagerer på forskellige lægemidler. Baseret på testresultaterne vælges den behandling, som forventes at virke bedst.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil måle, hvor længe det tager, før sygdommen forværres, samt undersøge andre faktorer som overlevelse og behandlingsrespons. Alle deltagere vil modtage aktiv kræftbehandling – ingen vil få placebo. Studiet sammenligner to forskellige måder at vælge behandling på for at finde ud af, om den nye testmetode kan forbedre resultaterne for patienter med disse kræftformer.

Formålet med studiet er at finde ud af, om en kort behandling på 2 uger med en mundtlig antibiotikakombination kaldet DAV kan påvirke vækstmarkører i kræfttumoren. Behandlingen gives før den planlagte operation, og forskerne vil måle ændringer i en markør kaldet Ki67, som viser, hvor hurtigt kræftcellerne deler sig. En reduktion i Ki67 kan tyde på, at tumorens vækst er blevet hæmmet.

Under studiet vil patienterne få DAV-antibiotikakombinationen i 2 uger før deres planlagte brystoperation. Forskerne vil sammenligne vævsbiopsier taget før og efter behandlingen for at se, om der er sket ændringer i tumorens vækstmønstre. Studiet er designet som et åbent, randomiseret kontrolleret studie, hvilket betyder, at både patienter og læger vil vide, hvilken behandling der gives, og at patienterne tilfældigt vil blive inddelt i forskellige behandlingsgrupper.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor godt forskellige kombinationer af disse mediciner virker til at forhindre, at kræften kommer tilbage efter behandling. Deltagerne vil blive inddelt i forskellige behandlingsgrupper, hvor nogle får alle fire mediciner, mens andre får færre mediciner sammen med kemoterapi eller placebo. Under studiet vil deltagerne få behandling i flere måneder før deres operation, og derefter vil de blive fulgt i flere år for at se, hvordan behandlingen har virket. Der vil blive taget blodprøver og vævsbiopsier på forskellige tidspunkter for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på behandlingen.

Læger vil følge deltagernes helbred nøje gennem hele forløbet og registrere eventuelle bivirkninger. Efter den første behandling før operation vil deltagerne få foretaget operation for at fjerne tumoren, og derefter kan der være yderligere behandling alt efter behov. Studiet vil hjælpe med at finde ud af, hvilken kombination af mediciner der er mest effektiv til at behandle denne type brystkræft og forhindre, at sygdommen kommer tilbage.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af capivasertib kombineret med fulvestrant med placebo kombineret med fulvestrant hos patienter med denne type brystkræft. Studiet fokuserer særligt på patienter, hvis kræft er vendt tilbage eller blevet værre efter behandling med en aromatasehæmmer, som er en type hormonbehandling. Nogle deltagere vil også blive testet for specifikke genetiske ændringer i deres tumorer kaldet PIK3CA, AKT1 eller PTEN-forandringer, da disse kan påvirke, hvordan behandlingen virker.

Under studiet vil deltagerne få deres tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt gennem scanninger, blodprøver og kliniske undersøgelser for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Forskerne vil måle, hvor længe patienternes kræft forbliver stabil eller forbedres, før den begynder at vokse igen, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. De vil også overvåge for bivirkninger og måle patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer. Studiet er dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af de to lægemidler er bedre end behandling med kun ét lægemiddel til at opnå komplet patologisk respons, hvilket betyder, at der ikke findes kræftceller i brystet eller lymfeknuderne efter behandlingen. Studiet vil også undersøge, om behandlingerne kan forhindre tilbagefald af kræften i mindst tre år efter diagnosen. Patienterne vil modtage behandling i flere cyklusser før operationen, og deres respons på behandlingen vil blive overvåget gennem undersøgelser som ultralyd og mammografi.

Under studiet vil patienternes livskvalitet blive målt på forskellige tidspunkter, og de vil blive fulgt op regelmæssigt efter operationen for at overvåge deres helbred og kontrollere for eventuelle tegn på tilbagefald. Behandlingen gives som infusion, og patienterne vil modtage regelmæssige blodprøver og andre undersøgelser for at sikre deres sikkerhed under behandlingen. Efter operationen fortsætter opfølgningen i flere år for at evaluere den langsigtede effekt af behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere hvor effektiv kryokonservering af æg eller embryoner er efter kontrolleret stimulation af æggestokkene hos unge kvinder med brystkræft, der skal have adjuvant kemoterapi. Den kemoterapibehandling, som patienterne vil modtage, består af standardbehandling med antracyklin og taxan, som er to typer kræftmedicin, eventuelt kombineret med trastuzumab og hormonbehandling afhængigt af kræftens karakteristika som HER2-status og hormonreceptorstatus.

Under studiet vil deltagerne først få vurderet deres æggestoksreserve gennem måling af AMH, som er et hormon der afspejler antallet af æg i æggestokkene, og AFC, som er en optælling af synlige æg ved ultralydsscanning. Hvis æggestoksreserven er tilstrækkelig, kan deltagerne få hormonbehandling for at stimulere æggestokkene til at producere flere modne æg, som derefter udtages og nedfryses. Studiet følger patienterne i op til 10 år for at overvåge sikkerheden ved behandlingen, påvirkningen af kræftbehandlingens tidsplan, æggestoksreservens udvikling efter kemoterapi og eventuelle graviditeter. Forskerne vil også undersøge om kemoterapien forårsager amenoré, som betyder udeblivelse af menstruation, og tidlig overgangsalder.

Undersøgelsen inkluderer kvinder, som allerede har fået taget en almindelig mammografi, som er en standard røntgenundersøgelse af brystet, og som har fået fundet forandringer i brystet, der kræver yderligere undersøgelse. Disse forandringer er klassificeret som BIRADS 4 eller 5, hvilket er en måde læger beskriver mistænkelige områder i brystet på, hvor der er risiko for kræft. Under undersøgelsen vil patienterne få taget den kontraststofforstærkede mammografi efter at have fået injiceret kontrastmidlet. Læger vil også måle forskellige værdier i blodet for at sikre, at det er sikkert at bruge kontrastmidlet.

Som en del af undersøgelsen vil patienterne også få taget almindelig mammografi og ultralydsscanning af brystet både før den særlige røntgenundersøgelse og ved opfølgende besøg efter 6 og 12 måneder. Ultralydsscanning er en undersøgelse der bruger lydbølger til at skabe billeder af det indre af brystet. Gennem hele forløbet vil læger holde øje med patienternes tilstand og sammenligne resultaterne fra de forskellige undersøgelsesmetoder for at vurdere, hvor effektiv den kontraststofforstærkede mammografi er til at identificere brystkræft.

Under studiet vil patienterne modtage behandling med lægemidler, der er rettet mod kræften, før de får foretaget operation. Responsguided behandling betyder, at lægen tilpasser behandlingen baseret på, hvor godt kræften reagerer på medicinen. Dette vurderes ved hjælp af forskellige undersøgelser og prøver fra tumor og blod. Behandlingen omfatter både cytotoksiske lægemidler, som er medicin der dræber kræftceller, og målrettet behandling, som specifikt angriber de HER2-positive kræftceller.

Studiet vil følge patienterne over tid for at se, hvor effektiv behandlingen er, og hvordan den påvirker deres langsigtede overlevelse og livskvalitet. Der vil blive taget prøver fra tumor og blod for at undersøge de morfologiske, funktionelle og biologiske karakteristika af tumorerne, når de udsættes for behandling. Lægen vil også vurdere, om patienterne kan få foretaget brystbevarende kirurgi i stedet for at få fjernet hele brystet. Sikkerheden af behandlingen overvåges nøje gennem hele studiet.

Formålet med studiet er at finde ud af, om fire ugers behandling med giredestrant sammen med triptorelin er bedre til at stoppe kræftcellernes vækst end behandling med anastrozol sammen med triptorelin. Studiet vil også undersøge, om giredestrant alene virker lige så godt som giredestrant sammen med triptorelin. Giredestrant og anastrozol er begge mediciner, der blokerer østrogenets virkning på kræftcellerne. Triptorelin er et hormon, der får kroppen til at stoppe produktionen af østrogen.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage en af tre forskellige behandlinger i fire uger før deres planlagte brystoperation. Der vil blive taget vævsprøver fra tumoren både før og efter behandlingsperioden for at måle, hvor meget behandlingen har påvirket kræftcellernes vækst. Dette måles ved at kigge på et protein kaldet Ki-67, som viser, hvor hurtigt cellerne deler sig. Deltagerne vil blive overvåget for bivirkninger under hele behandlingsperioden.

Deltagere i studiet vil være kvinder, som allerede har gennemgået den primære behandling for deres brystkræft, hvilket kan omfatte operation, kemoterapi og strålebehandling. De skal have en form for brystkræft, som vurderes at have mellem høj og høj risiko for at komme tilbage. Studiet er et randomiseret studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt enten standardbehandlingen alene eller kombinationsbehandlingen. Det er også et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige kontroller og undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan behandlingen virker. Forskerne vil også måle livskvalitet og andre faktorer, der påvirker deltagernes dagligdag. Studiet vil følge deltagerne over en længere periode for at se, om kombinationsbehandlingen kan forlænge den tid, hvor patienterne forbliver fri for kræft, og om den påvirker den samlede overlevelse.

Formålet med undersøgelsen er at analysere, hvordan ribociclib virker over tid, og hvordan kræftceller kan udvikle modstand mod behandlingen. Studiet vil følge patienter gennem deres behandlingsforløb og undersøge både rumlige, tidsmæssige og molekylære mønstre i behandlingens effektivitet. Deltagerne vil modtage standardbehandling med ribociclib sammen med hormonblokerende medicin, mens forskerne indsamler data om behandlingens virkning.

Under studiet vil der blive målt forskellige faktorer, herunder hvor længe patienterne lever uden at deres kræft forværres (progressionsfri overlevelse), den samlede overlevelse, livskvalitet målt gennem spørgeskemaer, og forekomsten af bivirkninger. Deltagerne vil blive fulgt gennem regelmæssige besøg, hvor der tages blodprøver og foretages undersøgelser for at vurdere behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger. Studiet kræver, at patienterne kan deltage i de planlagte besøg og følge behandlingsplanen.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af DS-3939a samt at vurdere, hvor effektivt lægemidlet er til at behandle disse kræftformer. Studiet er delt i to dele. I den første del vil forskerne undersøge, hvilken dosis af DS-3939a der er sikker at give til patienter. I den anden del vil de teste den anbefalede dosis på flere patienter for at se, hvor godt lægemidlet virker til at skrumpe eller stoppe væksten af kræfttumorer.

Under studiet vil deltagerne få DS-3939a som behandling, og forskerne vil overvåge dem nøje for at se, hvordan de reagerer på lægemidlet. Dette inkluderer regelmæssige undersøgelser som blodprøver, elektrokardiogram (som måler hjertets elektriske aktivitet), ekkokardiogram (som bruger lydv­ælger til at se hjertet) og scanninger for at se, om tumoren ændrer sig. Forskerne vil også tage vævsprøver fra tumoren for at studere, hvordan lægemidlet påvirker kræftcellerne.

Deltagerne i studiet vil blive inddelt i to grupper baseret på deres risiko for, at kræften kommer tilbage. Den første gruppe omfatter patienter med lav til mellemhøj risiko, mens den anden gruppe omfatter patienter med mellemhøj til høj risiko. Alle deltagere vil få behandling i 12 eller 18 uger før deres operation. Dette kaldes neoadjuvant behandling, hvilket betyder behandling, der gives før den primære behandling, i dette tilfælde før operationen. Under behandlingen vil patienterne blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan kræften reagerer på medicinen.

Efter behandlingsperioden vil patienterne gennemgå operation for at fjerne kræften. Forskerne vil derefter undersøge det fjernede væv for at se, om der stadig er kræftceller tilbage. Dette kaldes en patologisk komplet respons (pCR), hvilket betyder, at der ikke længere kan findes invasive kræftceller i det fjernede væv. Deltagerne vil blive fulgt i tre år efter behandlingen for at overvåge deres helbred og se, om kræften kommer tilbage. Studiet vil også måle patienternes livskvalitet før, under og efter behandlingen for at forstå, hvordan de forskellige behandlinger påvirker deres daglige liv.