Formålet er at undersøge, om den nye behandling kan forlænge den tid, patienterne lever uden at kræften vokser eller spreder sig. Deltagerne får medicinen som en intravenøs infusion, dvs. en væske, der gives direkte i en vene, typisk hver tredje til fjerde uge. Undervejs tages der regelmæssige billedundersøgelser, såsom CT‑scan, for at vurdere tumorernes størrelse, og der følges op med lægekontroller indtil sygdommen eventuelt forværres eller studiet afsluttes.

Formålet med forsøget er at finde den rigtige dosis af ubamatamab, både når det gives alene og sammen med cemiplimab, samt at undersøge hvor sikkert og effektivt behandlingen er. I den første del af forsøget vil man undersøge forskellige dosisniveauer for at finde den bedst egnede dosis til videre undersøgelse. I den anden del vil man teste behandlingen på større grupper af patienter for at se, hvor godt den virker til at få kræften til at skrumpe eller forsvinde. For at være med i forsøget skal patienter med æggestokkræft have modtaget mindst én tidligere behandling med platin-baseret kemoterapi, og patienter med livmoderkræft skal have modtaget tidligere behandling med både immunterapi og kemoterapi.

Forsøget forløber i to hovedfaser. I den første fase vil patienter modtage stigende doser af ubamatamab for at finde den sikre dosis, og læger vil nøje overvåge for bivirkninger. I den anden fase vil patienter modtage den valgte dosis, enten alene eller sammen med cemiplimab, og læger vil måle hvor godt behandlingen virker ved at tage billeder af kræften og måle dens størrelse over tid. Gennem hele forsøget vil der blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemidlet i kroppen og for at se, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Patienter vil også blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer under behandlingen.

Behandlingen gives som en infusion hver tredje uge i behandlingsperioder på 21 dage. Under studiet vil patienterne blive inddelt i forskellige grupper for at sammenligne forskellige måder at give medicinen på. Nogle patienter vil modtage en dosis baseret på deres kropsvægt, mens andre vil få en dosis baseret på en anden beregningsmetode.

Lægemidlet mirvetuximab soravtansine er designet til at ramme kræftceller, der har et særligt protein kaldet folat-receptor alfa på deres overflade. Patienterne vil også få øjendråber som understøttende behandling, herunder prednisolon acetat øjendråber, for at forebygge og behandle eventuelle øjenrelaterede bivirkninger under behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt TORL-1-23 virker hos kvinder med fremskreden kræft, der ikke længere reagerer på platinbaseret behandling. Behandlingen gives som et drop i en blodåre, og patienterne vil blive fulgt i op til 24 måneder. Lægemidlet er specielt udviklet til at ramme kræftceller, der har et særligt protein kaldet CLDN6 på deres overflade.

Under behandlingsforløbet vil patienterne modtage TORL-1-23 gennem et drop, mens pegfilgrastim gives som en indsprøjtning. Den maksimale daglige dosis af TORL-1-23 er fastsat til 3,4 milligram per kilo kropsvægt. Behandlingen er rettet mod patienter, hvis kræft er blevet modstandsdygtig over for almindelig platinbaseret behandling, og hvor kræften har spredt sig eller ikke kan fjernes ved operation.

Behandlingen som testes består af tre lægemidler givet sammen: relacorilant, nab-paclitaxel og bevacizumab. Relacorilant er et nyt lægemiddel som blokerer visse hormoner der kan påvirke kræftens vækst. Nab-paclitaxel er en type kemoterapi der forhindrer kræftceller i at dele sig og vokse. Bevacizumab er et lægemiddel som blokerer dannelsen af nye blodkar der forsyner tumoren med næring. Formålet med undersøgelsen er at evaluere hvor effektiv denne kombination af tre lægemidler er til at forsinke sygdommens fremskridt.

Under studiet vil patienterne få behandling med alle tre lægemidler og blive fulgt tæt af læger for at overvåge både behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger. Læger vil regelmæssigt undersøge patienterne med scanninger og blodprøver for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen. Undersøgelsen er designet til at måle hvor lang tid der går før sygdommen forværres, samt hvor mange patienter opnår en reduktion i tumorstørrelse.

Behandlingen omfatter to forskellige tilgange: I den ene gruppe får patienterne carboplatin/paclitaxel sammen med bevacizumab, efterfulgt af bevacizumab og niraparib. I den anden gruppe får patienterne carboplatin/paclitaxel efterfulgt af niraparib alene. Studiet fokuserer på patienter med nyligt diagnosticeret, fremskreden æggestokkræft, der enten har gennemgået operation eller planlægger at få kemoterapi med operation undervejs i behandlingsforløbet.

Behandlingsforløbet strækker sig over flere måneder, hvor patienterne vil modtage medicin gennem forskellige stadier af behandlingen. Under hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for at vurdere, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen, og hvordan patienterne har det med medicinene. Dette omfatter regelmæssige undersøgelser og opfølgning på patienternes generelle helbredstilstand.

Studiet sammenligner to forskellige behandlingsformer. Den ene gruppe patienter vil modtage en kombination af relacorilant og nab-paclitaxel, mens den anden gruppe kun vil få nab-paclitaxel eller placebo. Relacorilant er et eksperimentelt lægemiddel, der kan hjælpe med at forbedre kroppens reaktion på kræftbehandling. Nab-paclitaxel er et kemoterapi-lægemiddel, der virker ved at forhindre kræftceller i at dele sig og vokse. Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af disse to lægemidler kan forlænge tiden, før kræften forværres, og om det kan forbedre patienternes samlede overlevelse sammenlignet med behandling med kun ét lægemiddel.

Under studiet vil patienter blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Lægen vil måle tumorernes størrelse og følge patienternes generelle helbredstilstand. Behandlingen gives i cyklusser, og patienter vil fortsætte med at modtage medicin, så længe deres kræft ikke forværres betydeligt, og så længe de kan tolerere behandlingen. Studiet vil også overvåge bivirkninger og sikkerhed ved den kombinerede behandling.

Formålet med studiet er at finde ud af, om IMGN151 er sikkert at bruge, og hvilken dosis der er bedst til behandling af disse kræftformer. Studiet består af flere faser, hvor forskerne starter med meget små doser af medicinen og gradvist øger dosen for at finde den rigtige mængde. Medicinen gives direkte i blodbanen gennem en slange i armen. Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for at se, hvordan deres krop reagerer på behandlingen, og om kræften bliver mindre eller forsvinder.

Deltagerne vil modtage IMGN151 regelmæssigt over en længere periode, og der vil blive taget blodprøver og scanninger for at måle, hvor godt behandlingen virker. Nogle deltagere vil få en placebo i stedet for den aktive medicin for at sammenligne resultaterne. Studiet vil også undersøge, hvordan kroppen bearbejder medicinen, og om der udvikles antistoffer mod den. Forskerne vil følge deltagernes helbred og velvære gennem hele behandlingsperioden og i tiden derefter.

Formålet med dette studie er at give patienter mulighed for at fortsætte med at modtage behandling med olaparib, hvis de stadig har gavn af medicinen efter afslutningen af deres tidligere studie, samtidig med at sikkerheden og tolerabiliteten overvåges. Dette er et såkaldt “roll-over” studie, hvilket betyder at det giver patienter, som har deltaget i tidligere studier med olaparib og stadig får fordel af behandlingen, mulighed for at fortsætte med at modtage medicinen.

Under studiet vil patienter fortsætte med at tage olaparib på samme måde, som de gjorde i deres tidligere studie. Læger vil løbende vurdere, hvordan patienten reagerer på behandlingen og overvåge for eventuelle bivirkninger. Studiet følger patienternes sikkerhed ved at rapportere alvorlige bivirkninger indtil 30 dage efter den sidste dosis af studiemedicinen er taget.

I dette studie sammenligner forskerne to forskellige behandlingsmuligheder. Den ene gruppe vil modtage en kombination af to lægemidler: nemvaleukin alfa og pembrolizumab. Den anden gruppe vil modtage kemoterapi valgt af lægen. Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af nemvaleukin alfa og pembrolizumab kan forlænge patienternes overlevelse sammenlignet med standardkemoterapi.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at registrere eventuelle bivirkninger. Læger vil regelmæssigt undersøge patienterne og tage blodprøver for at følge deres tilstand. Der vil også blive taget billeder af kræften for at se, om den bliver mindre eller forsvinder helt. Studiet vil fortsætte, indtil forskerne har indsamlet nok information til at bestemme, hvilken behandling der er mest effektiv til at hjælpe patienter med denne type kræft.

Formålet med studiet er at undersøge sammenhængen mellem to forskellige tests, der måler HRD-status. HRD står for homolog rekombination defekt, som er en tilstand, hvor kræftceller har svært ved at reparere beskadiget DNA. Patienterne vil få testet deres tumorprøver med to forskellige metoder kaldet VHIO-CARD-300 test og SOPHiA DDM™ Dx HRD Solution for at se, hvor godt disse tests stemmer overens med hinanden. Denne information kan hjælpe med at forudsige, hvor godt patienterne vil reagere på behandlingen.

I løbet af studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at overvåge deres sygdom og bivirkninger. Studiet vil følge patienterne over tid for at se, hvor længe deres kræft forbliver under kontrol, og for at vurdere deres overlevelse. Alle patienter skal have gennemført standard førstelinjebehandling med platin-baseret kemoterapi sammen med taxan og bevacizumab inden deltagelse i studiet. Patienterne skal også have en tumorprøve tilgængelig til HRD-testning, og deres kræft skal enten være forsvundet eller være blevet mindre efter den første behandling.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt denne nye behandlingskombination virker sammenlignet med standard behandling hos patienter med recidiverende kræft i æggestokkene. Mirvetuximab soravtansine er et målrettet lægemiddel, der er designet til at finde og angribe kræftceller, som har høje niveauer af folatreceptor alfa på deres overflade. Dette lægemiddel leverer cellegift direkte til kræftcellerne, mens det sparer de sunde celler. Patienter i studiet vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage den nye behandling eller standard behandling, som også kaldes placebo-kontrolleret behandling.

Under studiet vil patienterne modtage deres behandling i cyklusser og blive overvåget regelmæssigt gennem scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil måle, hvor længe det tager, før kræften vokser igen, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. De vil også holde øje med bivirkninger og registrere patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer. Alle patienter skal have bekræftet, at deres kræft har høje niveauer af folatreceptor alfa gennem særlige laboratorietest af væv fra tidligere operationer eller biopsier, før de kan deltage i studiet.

Studiet tester et lægemiddel kaldet MK-3475, som også er kendt som Pembrolizumab. Dette er en type immunterapi, som hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Formålet med studiet er at undersøge, hvor længe patienterne lever efter behandling med dette lægemiddel. Lægemidlet gives som den eneste behandling, uden kombination med andre kræftlægemidler.

Under studiet vil patienterne modtage Pembrolizumab som behandling, og lægerne vil følge deres tilstand tæt. Der vil blive taget prøver fra kræftvævet for at undersøge, hvordan behandlingen virker. Studiet vil også måle, hvor godt patienterne har det, om kræften bliver mindre, hvor længe det tager før kræften vokser igen, og hvilke bivirkninger der opstår. Dette er et fase II studie, som betyder, at lægemidlet allerede er blevet testet for sikkerhed, og nu undersøges det, hvor godt det virker mod denne specifikke type kræft.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor lang tid patienterne lever efter behandlingen. Niraparib er en type medicin, der blokerer bestemte enzymer, som kræftceller bruger til at reparere deres DNA, mens Dostarlimab hjælper kroppens eget immunforsvar med at bekæmpe kræften. Patienterne bliver tilfældigt opdelt i to grupper – den ene gruppe får kombinationen af de to nye lægemidler, mens den anden gruppe får den behandling, deres læge normalt ville vælge til deres specifikke situation.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at følge, hvordan behandlingen virker. Lægen vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og justere behandlingen efter behov. Studiet fortsætter, indtil der er indsamlet nok information til at vurdere, hvilken behandling der giver patienterne den bedste overlevelse.

Behandlingen i studiet består af to lægemidler: rucaparib og nivolumab. Rucaparib er et lægemiddel der blokerer et enzym som kræftceller bruger til at reparere deres DNA, hvilket kan hjælpe med at stoppe kræftens vækst. Nivolumab er en immunterapi der hjælper kroppens eget immunforsvar med at genkende og bekæmpe kræftceller. Formålet med studiet er at undersøge hvor længe patienter kan leve uden at deres kræft forværres, når de får disse behandlinger som vedligeholdelsesterapi efter deres første kemoterapibehandling.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt i forskellige behandlingsgrupper, hvor nogle får rucaparib alene, andre får kombinationen af rucaparib og nivolumab, og nogle får placebo. Rucaparib gives som tabletter der tages gennem munden, mens nivolumab gives som drop direkte i blodbanen. Patienterne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at vurdere hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil måle hvor lang tid der går før sygdommen forværres igen, samt patienternes overlevelse og livskvalitet.

Studiet er opdelt i to faser. I første fase undersøges den sikreste dosering af kombinationen rucaparib og bevacizumab. I anden fase sammenligner forskerne tre forskellige behandlingsgrupper: carboplatin–paclitaxel–bevacizumab, carboplatin–paclitaxel–bevacizumab–rucaparib, og carboplatin–paclitaxel–rucaparib. Valget af behandling baseres på genetiske tests af kræftcellerne, som viser om der er fejl i cellernes evne til at reparere beskadiget DNA – dette kaldes HRD-status (homolog rekombinationsdefekt). Denne genetiske information hjælper lægerne med at vælge den mest hensigtsmæssige behandling for hver enkelt patient.

Under studiet vil patienterne modtage behandling med de tildelte lægemidler og blive overvåget regelmæssigt for at vurdere hvordan behandlingen virker og for eventuelle bivirkninger. Lægemidlerne gives som infusioner direkte i blodbanen eller som tabletter, afhængigt af det specifikke lægemiddel. Forskerne følger patienterne over tid for at se hvor længe behandlingen kan holde sygdommen under kontrol, og hvordan patienternes livskvalitet påvirkes af de forskellige behandlinger.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om HIPEC-behandling kombineret med standardbehandling kan forlænge den tid, hvor patienten er fri for sygdom sammenlignet med kun at få standardbehandling. I undersøgelsen bliver deltagerne tilfældigt opdelt i to grupper – en gruppe får HIPEC sammen med deres normale behandling, mens den anden gruppe kun får den normale behandling. Både grupper får standardkirurgi og kemoterapi som sædvanligt.

Under undersøgelsen følges deltagerne tæt for at se, hvordan de reagerer på behandlingen og for at måle, hvor længe de forbliver raske. Der tages blodprøver og vævssprøver til analyse, og deltagernes livskvalitet måles gennem spørgeskemaer. Læger holder øje med eventuelle bivirkninger og overvåger, hvor godt patienterne tåler behandlingen. Undersøgelsen fortsætter over flere år for at se de langsigtede resultater af de forskellige behandlingsmuligheder.

Studiet er designet som et dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får oregovomab og hvem der får placebo. Alle deltagere skal have gennemgået operation for at fjerne så meget kræftvæv som muligt. Der er to forskellige behandlingsforløb i studiet. I det ene forløb starter behandlingen kort efter operationen, mens det andet forløb er for deltagere, der allerede har fået tre behandlinger med kemoterapi før operationen og derefter fortsætter med yderligere behandlinger bagefter. Kemoterapibehandlingen gives direkte i blodet gennem en blodåre hver tredje uge i totalt seks behandlinger. Oregovomab eller placebo gives sammen med kemoterapien.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for at følge behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, hvordan kroppen reagerer på behandlingen, og der vil blive lavet scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på medicinen. Deltagerne vil også blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deres livskvalitet for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv og velbefindende. Studiet fortsætter med at følge deltagernes helbred over tid for at måle, hvor længe behandlingen kan holde kræften under kontrol.

Formålet med studiet er at bekræfte, at pembrolizumab er effektivt hos patienter med lavgradig serøs ovariecancer. Under studiet vil deltagere modtage den kombinerede behandling med pembrolizumab og kemoterapi over en periode på 48 uger. Læger vil følge patienterne tæt for at overvåge, hvordan behandlingen virker, og for at sikre patienternes sikkerhed. Dette indebærer regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, om kræften reagerer på behandlingen eller udvikler sig.

Studiet vil også undersøge forskellige faktorer, der kan påvirke, hvor godt behandlingen virker, herunder specifikke markører i kræftvævet som Ki-67-ekspression. Derudover vil forskerne overvåge patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer og registrere eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Alle deltagere skal have modtaget mindst én tidligere behandling med platin-holdige lægemidler som carboplatin eller cisplatin før deltagelse i studiet.

Studiet er opdelt i tre dele, hvor deltagerne får azenosertib som piller. I den første del får deltagere med kræft, der ikke længere reagerer på platin-baseret kemoterapi, forskellige doser af lægemidlet for at finde den bedste og sikreste dosis. I anden del får deltagere, hvis kræft har et specifikt protein kaldet cyclin E1, to forskellige doser af lægemidlet for at se hvilken der virker bedst. I tredje del får deltagere med cyclin E1-positiv kræft den valgte dosis fra tidligere dele. Gennem hele studiet vil læger overvåge deltagerne for bivirkninger og måle kræftens respons på behandlingen ved hjælp af scanninger og blodprøver.

Alle deltagere i studiet skal have modtaget tidligere behandling for deres kræft, og kræften skal være vendt tilbage eller ikke længere reagere på platin-kemoterapier. Læger vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i kroppen og for at overvåge et protein kaldet CA-125, som ofte er forhøjet ved disse kræfttyper. Studiet vil fortsætte indtil kræften bliver værre eller bivirkningerne bliver for alvorlige til at fortsætte behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om tre cyklusser kemoterapi efterfulgt af niraparib er lige så effektiv som seks cyklusser kemoterapi efterfulgt af niraparib til at forhindre, at kræften vender tilbage. Patienter vil blive tilfældigt tildelt til enten den korte behandling med tre cyklusser eller den længere behandling med seks cyklusser. Efter kemoterapien vil alle patienter få vedligeholdelsesbehandling med niraparib, som er en type medicin kaldet en PARP-hæmmer, der blokerer et enzym, som hjælper kræftceller med at reparere deres DNA.

Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at tjekke, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Læger vil også vurdere patienternes livskvalitet og symptomer gennem spørgeskemaer. Studiet vil sammenligne de to behandlingsgrupper for at se, hvilken tilgang der bedst forhindrer, at kræften kommer tilbage, samtidig med at bivirkningerne holdes på et minimum.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor mange deltagere der responderer på MORAb-202 sammenlignet med standard kemoterapi. Studiet vil også undersøge sikkerheden af begge behandlinger ved at overvåge bivirkninger og se, hvor mange deltagere der må stoppe behandlingen på grund af bivirkninger. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten MORAb-202 eller lægens valg af kemoterapi, og deres sygdom vil blive overvåget regelmæssigt gennem scanninger og blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at måle, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Læger vil overvåge eventuelle bivirkninger nøje og justere behandlingen efter behov. Studiet vil hjælpe med at bestemme, om MORAb-202 kan være en bedre behandlingsmulighed for kvinder med denne type platinresistent kræft sammenlignet med nuværende standardbehandlinger.

Formålet med studiet er at undersøge hvor godt R-DXd virker sammenlignet med standardbehandlinger som paclitaxel, PLD, gemcitabin eller topotecan. Studiet er opdelt i to dele – fase 2 og fase 3. I fase 2 undersøges forskellige doser af R-DXd for at finde den bedste dosis, mens fase 3 sammenligner R-DXd direkte med lægens valg af standardbehandling. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt enten det nye lægemiddel eller en af standardbehandlingerne.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og billeddiagnostik som computertomografi eller magnetisk resonans imaging for at vurdere hvordan kræften reagerer på behandlingen. Studiet kræver også vævsprøver fra deltagerne for at kunne analysere hvordan behandlingen påvirker kræftcellerne. Behandlingen fortsætter så længe den virker og deltageren kan tåle den.

Deltagerne bliver tilfældigt opdelt i fire forskellige behandlingsgrupper, hvor hver gruppe får forskellige kombinationer og doser af medicinen. Alle deltagere får kemoterapi med carboplatin og paclitaxel sammen med bevacizumab i forskellige doser. Behandlingen foregår i cyklusser over flere måneder, og patienterne får regelmæssige undersøgelser for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Under studiet bliver der taget blodprøver og lavet scanninger for at følge sygdommens udvikling og eventuelle bivirkninger.

Læger vil måle, hvor længe det tager, før kræften begynder at vokse igen, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. De vil også undersøge, hvor mange patienter får en god respons på behandlingen ifølge standardiserede kriterier kaldet RECIST. Derudover følger læger patienternes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer og registrerer alle bivirkninger, der opstår under behandlingen. Studiet indeholder også genetiske tests for at identificere specielle ændringer i generne BRCA1/2 og teste for homolog rekombination defekt, som kan påvirke, hvilken behandling der er mest effektiv.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor længe kræften kan holdes under kontrol hos patienter, der får kombinationsbehandling med mirvetuximab soravtansine og bevacizumab, sammenlignet med patienter, der kun får bevacizumab. Dette måles som progressionsfri overlevelse, hvilket er den tid, hvor kræften ikke bliver værre. Deltagerne har allerede gennemført anden behandlingslinje med platin-baseret kemoterapi kombineret med bevacizumab og har ikke oplevet forværring af deres sygdom.

Under studiet bliver deltagerne tilfældigt fordelt til enten at få kombinationsbehandling eller kun bevacizumab som vedligeholdelsesbehandling. Vedligeholdelsesbehandling gives for at forhindre, at kræften vender tilbage eller bliver værre. Deltagerne vil blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker. Studiet vil også undersøge bivirkninger og livskvalitet hos deltagerne. Alle deltagere skal have høje niveauer af FRα-protein i deres kræftceller, som måles gennem en specialtest af kræftvævet.

Behandlingen gives som neoadjuvant terapi, hvilket betyder at den gives før operation for at krympe tumoren og gøre kirurgien mere effektiv. Deltagerne vil modtage flere cyklusser af behandling før de undergår interval debulking surgery, som er en operation hvor så meget af kræften som muligt fjernes. Efter operationen vil deltagerne fortsætte med at modtage kemoterapi som adjuvant behandling for at hjælpe med at forhindre, at kræften kommer tilbage.

Under studiet vil forskerne måle cirkulerende tumor-DNA i blodet, som er små stykker genetisk materiale fra kræftcellerne, der kan opdages i blodprøver. Dette hjælper med at vurdere hvor godt behandlingen virker. Forskerne vil også undersøge hvor mange deltagere der opnår et patologisk komplet respons, hvilket betyder at der ikke findes kræftceller i det fjernede væv efter behandlingen. Derudover vil de vurdere behandlingsresponset ved hjælp af forskellige målemetoder og overvåge eventuelle bivirkninger fra behandlingerne.

Behandlingen består af to faser. I den første fase får patienterne en kombination af to lægemidler: carboplatin, som er et kendt kemoterapimiddel, og mirvetuximab soravtansine, som er et nyt lægemiddel der kombinerer et antistof med cellegift. Dette antistof finder specifikt kræftceller, der har folat receptor-alpha proteinet, og leverer cellegiften direkte til disse celler. Hvis behandlingen virker godt, fortsætter patienterne i anden fase med kun mirvetuximab soravtansine som vedligeholdelsesbehandling. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor mange patienter får deres kræftsvulster til at skrumpe eller forsvinde med denne nye behandlingskombination.

Under hele forløbet bliver patienterne nøje overvåget med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Patienterne får behandling på hospitalet, og lægeterne følger nøje med i, om der opstår bivirkninger. Undersøgelsen vil give vigtig viden om, hvorvidt denne nye tilgang kan være mere effektiv end nuværende standardbehandlinger for kvinder med tilbagevendende æggestokkræft og lignende kræftformer, der har denne specielle folat receptor-alpha markør.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvor sikker REGN5668 er, og hvor godt den virker, når den gives sammen med enten cemiplimab eller REGN4018. Studiet er delt i to faser. I den første fase vil forskerne langsomt øge dosen af lægemidlerne for at finde den bedste og sikreste dosis. I den anden fase vil flere patienter modtage den anbefalede dosis for at se, hvor effektiv kombinationen er til at behandle kræften.

Under studiet vil deltagerne modtage lægemidlerne som infusioner direkte ind i blodbanen gennem en slange i armen. Lægemidlerne gives på bestemte tidspunkter, og deltagerne vil blive fulgt tæt af læger og sygeplejersker, som vil overvåge deres helbred og eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver regelmæssigt for at måle, hvordan kroppen reagerer på behandlingen, og der vil blive foretaget scanninger for at se, om kræften bliver mindre eller forsvinder.

Forsøget er rettet mod kvinder over 18 år, hvis kræftsygdom er vendt tilbage eller forværret inden for 6 måneder efter platinbaseret kemoterapi. Patienterne skal have modtaget mellem 1 og 3 tidligere behandlinger, og deres tumor skal have et højt niveau af folat receptor-alfa, hvilket vil blive testet ved en særlig undersøgelse.

Under forsøget vil patienterne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten mirvetuximab soravtansine eller en af de standard kemoterapibehandlinger. Behandlingen gives som infusion hver tredje uge. Forsøget vil vare indtil juli 2025, og lægerne vil følge, hvor længe det varer, før sygdommen eventuelt forværres, samt hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet og overlevelse.