Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om det er bedre at starte antikoagulation med det samme eller at vente og undlade behandling i denne gruppe af patienter, ved at se på død, blødninger, nye blodpropper, fortsættelse af kræftbehandling og livskvalitet.

Efter diagnosen vil deltagerne blive tilfældigt placeret i en gruppe, der får blodfortyndende medicin, eller i en gruppe, der ikke får medicin. Deltagerne vil blive fulgt over tid med regelmæssige lægebesøg, billeddannelse af lungerne og udfyldning af spørgeskemaer om velvære, herunder EQ-5D-5L, PEmb-QoL og EORTC QLQ C30. Resultaterne vil hjælpe læger med at træffe bedre beslutninger om behandling af denne tilstand.

Formålet med studiet er at vurdere, hvordan lungeemboli påvirker de regionale lungefunktioner ved hjælp af denne specielle scanningsmetode. PET/CT er en type avanceret røntgenundersøgelse, der kombinerer to forskellige scanningsmetoder for at give detaljerede billeder af kroppen. Ventilation refererer til, hvordan luft bevæger sig ind og ud af lungerne, mens perfusion beskriver, hvordan blod strømmer gennem lungerne. Ved at kombinere disse målinger kan lægerne få et mere komplet billede af, hvordan lungerne fungerer efter en lungeemboli.

Under studiet vil deltagerne gennemgå denne specielle scanning for at måle, hvor stor en del af lungerne der er påvirket af blodpropperne. Scanningen vil hjælpe med at identificere områder, hvor blodgennemstrømningen eller luftgennemstrømningen er forringet. Studiet vil også måle forskellige aspekter af lungefunktionen, herunder åndedrætsvanskeligheder og livskvalitet, for bedre at forstå, hvordan lungeemboli påvirker patienternes daglige liv og generelle velbefindende.

Under studiet vil patienter blive tilfældigt fordelt til at modtage enten kateterbaseret trombolyse eller standard blodfortyndende behandling. Behandlingen med Actilyse gives gennem kateteret direkte til blodproppen i en dosis på op til 20 mg over en periode på én dag. Patienterne vil blive fulgt nøje for at overvåge deres bedring og eventuelle komplikationer.

Studiet vil særligt fokusere på, hvordan det går patienterne i de første syv dage efter behandlingen, men vil også følge dem i op til to år efter. Der vil blive set på forskellige faktorer såsom overlevelse, om blodproppen kommer tilbage, og hvordan hjertet og lungerne fungerer. Derudover vil man undersøge patienternes livskvalitet og deres evne til at udføre daglige aktiviteter i tiden efter behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om Sulodexide kan reducere risikoen for, at venøs tromboembolisme opstår igen hos ældre patienter. Deltagerne vil blive opdelt i tre grupper, hvor to grupper får forskellige doser af Sulodexide, mens den tredje gruppe får placebo. Studiet vil også undersøge sikkerheden ved behandlingen, særligt risikoen for alvorlige blødninger. Alle deltagere skal have gennemgået mindst tre måneders behandling med blodfortyndende medicin efter deres første episode af sygdommen.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget for tegn på nye episoder af venøs tromboembolisme, herunder ny dyb venetrombose eller lungeemboli. Læger vil også følge deltagerne for eventuelle blødningskomplikationer og andre hjerte-kar-hændelser. Studiet vil måle, hvor mange deltagere der oplever tilbagefald af sygdommen, samt hvor mange der får alvorlige blødninger som følge af behandlingen.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvor ofte patienter, der tager generisk rosuvastatin, oplever tilbagefald af alvorlige blodpropper sammenlignet med dem, der får placebo. Deltagerne i studiet er personer, der for nylig har haft enten en blodprop i lungen eller en dyb venøse trombose i benet. Under studiet vil deltagerne modtage enten det aktive lægemiddel eller placebo og blive fulgt tæt af læger for at se, om de udvikler nye blodpropper.

Forskerne vil også undersøge andre vigtige sundhedsudvekslinger, herunder udvikling af post-trombotisk syndrom, som er en tilstand, hvor benet kan blive hævet og smertefuldt efter en blodprop. De vil også holde øje med mindre alvorlige blodpropper og hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald og slagtilfælde, samt registrere dødelighed af alle årsager. Studiet vil hjælpe med at afgøre, om rosuvastatin kan være en nyttig behandling til at forebygge tilbagefald af blodpropper hos personer, der allerede har haft denne type problemer.

Formålet med studiet er at vurdere hvor effektivt supplerende ilt er hos patienter med mellemrisiko akut lungeemboli efter 30 dage. Patienter som deltager i studiet vil blive bekræftet at have lungeemboli gennem en scanning kaldet multidetector computed tomographic pulmonary angiography, som er en særlig røntgenscanning der kan vise blodpropper i lungernes blodårer. Desuden skal patienterne have forstørrelse af højre hjertekammer, hvilket bekræftes enten ved computertomografi eller ekkokardiografi. Ekkokardiografi er en ultralydscanning af hjertet som viser hvordan hjertet fungerer.

Under studiet vil patienterne blive fulgt i 30 dage efter de starter behandlingen. Forskerne vil måle forskellige ting som hvor mange patienter der oplever alvorlige komplikationer eller dør, hvor længe patienterne er indlagt på hospitalet, og om der opstår bivirkninger eller nye blodpropper. Studiet vil også følge patienterne i op til 90 dage for at se hvor mange der dør af enhver årsag i denne periode.

For at deltage i studiet skal patienter have fået bekræftet lungeemboli inden for de seneste to uger gennem scanninger som computertomografi af lungeblodårerne eller andre undersøgelser. Desuden skal de have tegn på forhøjet risiko for komplikationer, såsom lavt blodtryk, åndedrætsbesvær eller tidligere hjerteproblemer. Patienterne skal også have tegn på belastning af højre hjertekammer, hvilket kan ses på ekkokardiografi (hjerteultraskanning) eller scanninger, samt forhøjede værdier af troponin i blodet, som er et tegn på hjertepåvirkning.

Under studiet vil deltagerne blive nøje overvåget i 30 dage efter behandlingens start. Læger vil undersøge, om patienterne oplever komplikationer som død, forværring af hjerte-kredsløbstilstanden eller ny lungeemboli. De vil også holde øje med alvorlige blødninger, som kan være en bivirkning ved trombolytisk behandling. Studiet sammenligner resultaterne mellem de to behandlingsgrupper for at afgøre, om den reducerede dosis er både sikker og effektiv.

Formålet med studiet er at vurdere, om klinisk overvågning uden blodfortyndende behandling er lige så effektiv og sikker som standardbehandling med antikoagulation hos patienter med lav risiko. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til enten at modtage klinisk overvågning eller placebo sammenlignet med aktiv antikoagulationsbehandling. De bliver fulgt tæt af læger gennem studieperioden for at overvåge deres tilstand og eventuelle ændringer.

Forskerne vil måle, hvor mange deltagere der får tilbagevendende venøs tromboemboli, som er det medicinske udtryk for blodpropper i venerne, herunder nye lungeembolier eller dyb venetrombose i benene. Dyb venetrombose er blodpropper i de dybe vener, typisk i benene. Studiet vil også undersøge sikkerheden ved at registrere alvorlige blødninger og andre bivirkninger. Yderligere vil forskerne vurdere deltagernes livskvalitet og, hvor meget sundhedsvæsenet bliver brugt under forløbet.

Formålet med studiet er at sammenligne de fire NOACs direkte med hinanden for at vurdere om de er lige effektive til at forebygge død og hospitalsindlæggelser uden at øge risikoen for alvorlige blødninger. NOACs er en type blodfortyndende medicin der virker anderledes end den traditionelle blodfortynder warfarin. Studiet følger patienter der får ordineret en af disse fire NOACs på en dansk apotek inden for 14 dage efter at have fået diagnosen på en hospitalsafdeling eller i en ambulant klinik.

Under studiet bliver patienterne fulgt for at se om de oplever alvorlige hændelser som slagtilfælde, hjerteanfald, andre blodpropproblemer eller død hos patienter med atrieflimren og atrieflutter. For patienter med dyb venetrombose eller lungeemboli følges de for nye blodpropper i venerne eller død. Studiet sammenligner hvor godt de fire forskellige NOACs fungerer ved at se på hvor mange patienter der får disse alvorlige hændelser under behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge om behandling med forskellige lavmolekylære hepariner øger risikoen for alvorlig blødning, der kræver blodtransfusion under indlæggelsen, eller død inden for 30 dage sammenlignet med andre lavmolekylære hepariner. Blodtransfusion betyder at patienter får tilført blod fra en donor, når de har mistet for meget blod på grund af blødning. Studiet vil følge patienter der er indlagt på hospitalet og har brug for behandling med blodfortyndende medicin for at sammenligne sikkerheden af forskellige typer lavmolekylære hepariner.

Under studiet vil forskerne overvåge patienterne for at se om der opstår alvorlige blødninger, der kræver blodtransfusion, og om patienterne overlever i 30 dage efter behandlingen. De vil også holde øje med andre vigtige sundhedsresultater som lungeemboli, som opstår når en blodprop bevæger sig til lungerne, og heparininduceret trombocytopeni, som er en sjælden bivirkning hvor medicinen får antallet af blodplader til at falde farligt. Forskerne vil desuden undersøge hvor længe patienterne er indlagt på hospitalet og følge deres helbred i op til et år efter behandlingen.

Formålet med studiet er at vise, om fuld dosis antikoagulerende behandling alene er bedre til at reducere risikoen for klinisk relevant blødning sammenlignet med kombinationsbehandlingen. Under studiet vil patienterne modtage den ene eller den anden behandling i mindst 3 måneder og op til 12 måneder. Lægerne vil følge patienterne nøje og registrere eventuelle blødningsepisoder, nye blodpropper, og andre hjerte-kar-hændelser.

Studiet vil måle forskellige resultater, herunder klinisk relevant blødning, som omfatter både større blødninger og mindre betydningsfulde blødninger, samt forekomsten af nye venøse tromboemboliske hændelser og større hjerte-kar-komplikationer. Forskerne vil også undersøge langsigtede følger som post-trombotisk syndrom og post-lungeemboli syndrom, som er tilstande der kan opstå efter blodpropper og forårsage vedvarende symptomer.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken af de tre kontrastmiddelmetoder der giver de bedste og mest nøjagtige billeder til at opdage lungeemboli. Studiet bruger en særlig type CT-skanner kaldet spektral CT, som kan lave billeder på forskellige energiniveauer og dermed give mere detaljerede oplysninger om blodgennemstrømningen i lungerne.

Under studiet vil deltagere få tildelt en af de tre kontrastmiddelmetoder tilfældigt. De vil gennemgå en CT-skanning af lungerne, hvor læger måler, hvor godt kontrastmidlet fremhæver lungens blodkar, og hvor præcist skanningen kan opdage eventuelle blodpropper. Forskerne vil også lave kort over blodgennemstrømningen i lungerne baseret på, hvor meget jod fra kontrastmidlet der er til stede i de forskellige områder af lungerne.

Formålet med studiet er at sammenligne tre forskellige behandlingsmetoder for at fjerne blodpropperne fra lungerne. Den første behandling er perkutan embolektomi ved hjælp af Flow Triever systemet, som er en procedure hvor en lille kateter føres gennem blodkarrene for at fjerne blodpropperne mekanisk. Den anden behandling er ultralydsassisteret lavdosis trombolyse med EKOS systemet og lægemidlet alteplase, hvor ultralyd og et blodfortyndende middel bruges til at opløse propperne. Den tredje behandling er standard behandling med heparin, som er et blodfortyndende lægemiddel, med mulighed for at få fuld dosis trombolyse hvis nødvendigt.

Under studiet vil patienterne blive tildelt en af de tre behandlinger tilfældigt. Læger vil måle hvor meget af blodproppen der fjernes ved hjælp af CT-skanninger og en særlig scoringsmetode kaldet modificeret Miller score. Der vil også blive holdt øje med bivirkninger som blødninger, hvor længe patienten skal være indlagt på hospitalet, og hvordan patienten har det bagefter. Efter tre måneder vil patienterne komme til kontrol for at se, hvor godt behandlingen har virket på længere sigt, herunder tests af lungefunktion, livskvalitet og hjertets funktion ved hjælp af ekkokardiografi.