Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om en lavere dosis albumin (4 g/L) er lige så effektiv som den sædvanlige dosis (8 g/L) til at forebygge forværring af leverfunktionen. Deltagerne deles tilfældigt i to grupper, får enten den lave eller den standard dosis under paracentesis, og følges i op til et år for at registrere eventuelle komplikationer.

Man holder øje med, om deltagerne oplever alvorlige komplikationer såsom spontan bakteriel peritonitis (infektion i bughinden), hepatorenal syndrom (nyresvigt relateret til lever), variceal blødning (blødning fra udvidede blodkar i spiserøret) eller hepatic encefalopati (forvirring på grund af leverens manglende evne til at fjerne giftstoffer). Derudover vurderes livskvalitet og eventuelle indlæggelser i forbindelse med nyre- eller væskeproblemer.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med humant serumalbumin er mere effektiv end saltvandsopløsning til at forbedre nyrefunktionen hos patienter med dekompenseret leverkirrose og akut nyreskade. Studiet vil se på, hvor mange patienter der oplever, at deres nyreskade bliver bedre eller forsvinder helt efter behandlingen. Derudover vil studiet også undersøge overlevelsesraten efter 28 dage, hvor mange patienter der har brug for dialysebehandling, og hvordan de to behandlinger påvirker betændelsestilstande i kroppen samt forskellige stoffer i blodet og urinen, der kan fortælle noget om sygdommens udvikling.

Under studiet vil patienterne modtage enten humant serumalbumin eller saltvandsopløsning gennem en infusion i en blodåre over en periode på op til to dage. Der vil blive taget blodprøver og urinprøver på forskellige tidspunkter for at måle nyrefunktionen og andre vigtige værdier. Patienterne vil også få foretaget ultralydsundersøgelser af hjertet for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker hjertets funktion. Studiet følger patienterne i en periode for at vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt VS-01 virker og hvor sikkert det er at bruge, når det gives sammen med standardbehandling. Behandlingen gives én gang dagligt i op til fire dage, og væsken bliver i bughulen i enten tre eller fire timer før den fjernes. Dette sammenlignes med patienter, som kun får standardbehandling.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for at se, hvordan deres hjernefunktion forbedres. Der vil også blive taget blodprøver og prøver af væsken i bughulen for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Særligt vil man følge niveauet af ammoniak i blodet, da dette stof ofte er forhøjet hos patienter med hepatisk encefalopati og kan påvirke hjernefunktionen.

Carvedilol er en type medicin kaldet en betablokker, som normalt bruges til at behandle højt blodtryk og hjerteproblemer. I dette studie vil deltagerne få 12,5 mg Carvedilol dagligt i tre måneder. Medicinen forventes at kunne reducere trykket i blodkarrene omkring leveren og dermed mindske risikoen for blødning. Under studiet vil læger bruge en særlig undersøgelse kaldet endoskopisk ultralyd, hvor et lille kamera med ultralyd føres ned i maven for at måle blodtrykket i de berørte blodkar.

Studiet følger deltagerne i tre måneder, hvor de vil få regelmæssige undersøgelser for at se, hvordan medicinen virker og om der opstår bivirkninger. Læger vil måle ændringer i blodtrykket i blodkarrene efter en måned for at vurdere om behandlingen er effektiv. De vil også holde øje med eventuelle blødningsepisoder og andre bivirkninger fra betablokkere, som kan omfatte træthed, svimmelhed eller problemer med vejrtrækningen. Forskellige blodprøver og målinger af leverens stivhed vil blive taget før og efter behandlingen for at vurdere medicinens samlede effekt på leveren og den omkringliggende cirkulation.

Formålet med studiet er at vurdere, om FMT kan forhindre forværring af dekompenseret cirrose. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper – den ene gruppe vil modtage FMT-behandlingen, mens den anden gruppe vil modtage placebo. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives. Studiet følger deltagerne i 12 måneder, hvor der regelmæssigt tages blod- og urinprøver samt afføringsprøver for at undersøge bakteriesammensætningen i tarmen og måle forskellige markører for inflammation og leverfunktion.

Under studiet vil deltagernes helbred blive overvåget nøje gennem regelmæssige besøg efter 1, 3, 6 og 12 måneder. Ved disse besøg vil lægerne kontrollere for tegn på forværring af cirrose og måle, hvor godt leveren fungerer ved hjælp af forskellige scoringsmetoder. Der vil også blive foretaget undersøgelser af hjertets funktion og måling af tryk i leverens blodkar. Deltagerne vil udfylde spørgeskemaer om livskvalitet og mental funktion for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv. Alle bivirkninger og hospitalsindlæggelser vil blive registreret omhyggeligt for at sikre deltagernes sikkerhed.

Formålet med studiet er at evaluere sandsynligheden for udvikling af antibiotikaresistens efter 28 dage i begge behandlingsgrupper. Antibiotikaresistens opstår, når bakterier bliver i stand til at overleve behandling med antibiotika, der normalt ville dræbe dem eller stoppe deres vækst. Under studiet vil deltagerne blive overvåget for tegn på nye koloniseringer eller infektioner forårsaget af MDRO (multiresistente organismer), som er bakterier der er resistente over for flere forskellige typer antibiotika.

Studiet følger deltagerne under deres hospitalsindlæggelse og i 28 dage efter inklusion. Der vil blive taget prøver for at kontrollere for bakteriel kolonisering og infektioner, og patienternes generelle helbredstilstand vil blive vurderet ved hjælp af forskellige scoring systemer, der måler sværhedsgraden af leversygdommen. Forskerne vil også registrere længden af hospitalsindlæggelse, eventuel indlæggelse på intensiv afdeling, brug af livsunderstøttende behandling som dialyse eller respirator, og forekomsten af bivirkninger relateret til antibiotikabehandlingen.

Under studiet vil deltagerne få enten norfloxacin eller placebo i 12 uger. Både før og efter behandlingsperioden vil læger måle blodtrykket i leverens blodkar gennem en procedure kaldet leverveneskatetrisering, hvor en tynd slange føres ind i en blodåre for at måle trykket. Dette tryk kaldes hepatisk venøs trykmålning. Deltagerne vil også blive overvåget for eventuelle leverrelaterede komplikationer som for eksempel spontan bakteriel peritonitis (infektion i bughulen), hepatorenalt syndrom (nyreskade relateret til leversygdom), årebladning (blødning fra udvidede blodkar), og hepatisk encephalopati (forvirring på grund af leverproblemer).

Studiet fortsætter i yderligere 12 uger efter behandlingen er stoppet for at se langtidseffekterne. I løbet af hele studiet vil deltagerne besvare spørgeskemaer om deres livskvalitet og velbefindende. Læger vil også tage blod- og afføringsprøver for at undersøge bakterier og andre stoffer der kan påvirke leversygdommen. Dette hjælper med at forstå hvordan medicinen virker og om den kan forbedre tilstanden for patienter med disse alvorlige leversygdomme.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan resmetirom påvirker sygdomsudviklingen hos patienter med velbehandlet NASH cirrose sammenlignet med placebo. Særligt fokuseres der på, hvor lang tid der går, før patienterne oplever alvorlige lever-relaterede komplikationer eller hjerte-kar-relaterede hændelser.

Under studiet vil deltagerne blive inddelt i grupper, hvor nogle vil modtage resmetirom tabletter, mens andre vil få placebo tabletter. Behandlingen vil fortsætte i op til 36 måneder, og patienterne vil blive fulgt nøje for at overvåge deres leversygdom og eventuelle bivirkninger. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser, herunder MRI-scanninger for at måle mængden af fedt i leveren.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden ved fækal mikrobiota transfer kapsler til behandling af immunaktivering hos patienter med levercirrose og ascites. Immunaktivering betyder, at kroppens forsvarssystem er mere aktivt end normalt, hvilket kan forårsage betændelse og andre problemer. Forskerne vil undersøge, om behandlingen kan hjælpe med at reducere denne overaktivitet i immunsystemet.

Under studiet vil deltagerne tage kapsler dagligt og komme til flere kontrolbesøg over en periode på omkring 90 dage. Ved disse besøg vil læger tage blodprøver og andre undersøgelser for at følge deltagerens helbred og se, om behandlingen har nogen effekt. Forskerne vil især kigge på tegn på betændelse i kroppen, hvordan leveren fungerer, og om deltagernes livskvalitet ændrer sig. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger fra behandlingen.

Behandlingen består af pegozafermin eller placebo, som gives som indsprøjtning under huden ved hjælp af en fyldt injektionssprøjte. Studiet vil vare i flere år for at kunne vurdere, hvordan behandlingen påvirker sygdommens udvikling over længere tid. Der vil blive taget vævsprøver fra leveren for at undersøge, om behandlingen kan reducere arvævsdannelsen.

Undersøgelsen fokuserer særligt på, hvordan lægemidlet kan påvirke leverens tilstand og forebygge forværring af sygdommen. Dette omfatter blandt andet vurdering af ændringer i levervævets struktur og funktion samt forebyggelse af komplikationer, der er forbundet med fremskreden leversygdom.

Formålet med studiet er at vurdere virkningen på den effektive albuminkoncentration og sikkerheden ved brug af reHA-opløsningen sammenlignet med standard albumin-behandling hos patienter med dekompenseret cirrose. Patienter i studiet vil modtage en af de to albumin-behandlinger i en periode på seks måneder. Under behandlingen vil læger regelmæssigt måle albuminkoncentrationen i blodet og overvåge patienternes helbred for at sikre behandlingens sikkerhed.

Studiet følger patienterne i seks måneder med undersøgelser efter en, tre og seks måneder. Under disse besøg vil læger vurdere leverfunktionen ved at måle forskellige stoffer i blodet som bilirubin og kontrollere graden af ascites. De vil også vurdere nyrefunktionen ved at måle kreatinin og andre stoffer i blodet. Læger vil nøje overvåge for eventuelle bivirkninger eller uønskede hændelser under hele behandlingsperioden for at sikre patienternes sikkerhed.

Formålet med studiet er at undersøge om behandlingen er sikker at anvende og hvordan patienter tåler den. Under behandlingen vil patienterne også modtage et lægemiddel kaldet filgrastim (Neupogen), som hjælper med at forberede kroppen til cellebehandlingen. Filgrastim gives som en indsprøjtning under huden eller gennem et drop.

Behandlingsforløbet omfatter først udtagning af blodceller fra patienten, som derefter behandles i laboratoriet for at fremstille RTX001. De behandlede celler gives senere tilbage til patienten via et drop i en blodåre. Gennem hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for at sikre, at behandlingen er sikker, og for at se hvordan den virker på deres leversygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, om en behandling kaldet plasmaudveksling med human serumalbumin 5% kan hjælpe med at forbedre overlevelsen hos patienter med denne alvorlige levertilstand. Plasmaudveksling er en procedure, hvor patientens blod renses ved at fjerne det flydende dele af blodet (plasma) og erstatte det med en erstatningsvæske. Human serumalbumin er et protein, der normalt findes i blodet og hjælper med at opretholde væskebalancen i kroppen. Denne behandling gives sammen med den normale medicinske behandling, som patienter med denne tilstand normalt modtager.

Under studiet vil nogle deltagere modtage den sædvanlige medicinske behandling sammen med plasmaudveksling med human serumalbumin 5%, mens andre kun vil modtage den sædvanlige medicinske behandling. Studiet vil følge deltagerne i 90 dage for at se, hvordan behandlingen påvirker deres overlevelse og helbredstilstand. Forskerne vil også undersøge, hvor mange der overlever uden at have behov for en levertransplantation, som er en operation, hvor en syg lever udskiftes med en sund lever fra en donor.

Formålet med studiet er at undersøge, om disse mediciner kan hjælpe med at kontrollere væskeophobning, som er et almindeligt problem hos patienter med cirrose. Væskeophobning betyder, at kroppen samler for meget væske, hvilket kan føre til hævelser og andre problemer. Studiet vil også se på, hvordan medicinerne påvirker kropsvægt, mængden af vand i kroppen, blodtryk og behovet for vanddrivende medicin.

Studiet varer 6 uger, hvor deltagerne vil få deres medicin dagligt. Under hele forløbet vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige besøg og undersøgelser. Dette inkluderer målinger af kropsvægt, blodprøver og kontrol af blodtryk. Deltagerne vil også blive overvåget for eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres tilstand. Målet er at få en bedre forståelse af, hvordan disse behandlinger kan hjælpe patienter med cirrose og problemer med væskeophobning.

Formålet med dette studie er at undersøge, om et lægemiddel kaldet belapectin (også kendt som GR MD-02) kan forhindre udviklingen af øsofagusvarices hos patienter med NASH cirrhose. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i tre grupper: én gruppe vil modtage en lav dosis belapectin, én gruppe vil modtage en høj dosis belapectin, og den tredje gruppe vil modtage placebo. Under studiet vil alle deltagere modtage deres tildelte behandling gennem regelmæssige infusioner, og ingen vil vide, hvilken behandling de får.

Studiet vil løbe over 18 måneder, og deltagerne vil blive overvåget nøje gennem regelmæssige undersøgelser og tests for at se, om behandlingen er effektiv til at forhindre udviklingen af øsofagusvarices. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og andre komplikationer relateret til leversygdommen. Gennem hele studieperioden vil deltagernes helbred blive overvåget tæt af det medicinske team.

I studiet bliver deltagerne opdelt i to grupper på tilfældig vis. Den ene gruppe stopper deres protonpumpehæmmer behandling og får i stedet placebo, mens den anden gruppe fortsætter med at tage deres sædvanlige protonpumpehæmmer medicin. Ingen af deltagerne eller lægerne ved, hvilken gruppe den enkelte deltager tilhører. Studiet følger deltagerne i 12 måneder for at sammenligne, hvor ofte de to grupper bliver genindlagt på hospitalet uden det var planlagt, eller om de dør.

Under studiet holder forskerne øje med forskellige helbredsproblemer, herunder infektioner på forskellige steder i kroppen, forværring af leversygdommen, og blødninger fra mave-tarm systemet. De undersøger også, om der sker ændringer i bakterierne i tarmen efter 90 dage. Dette kan give vigtig viden om, hvorvidt det er sikkert for patienter med levercirrose at stoppe deres protonpumpehæmmer behandling, og om medicinen påvirker risikoen for alvorlige komplikationer.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor mange patienter der udvikler beskyttende antistoffer mod hepatitis B med de forskellige vaccinemetoder. Antistoffer er kroppens naturlige forsvar mod infektioner, og niveauet af disse antistoffer i blodet viser, om vaccinen har virket. Studiet følger en tidsplan hvor deltagerne får tre vaccinationer over en periode på seks måneder, og deres antistofniveauer bliver målt på forskellige tidspunkter for at vurdere vaccinens effektivitet.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget for eventuelle bivirkninger både på injektionsstedet og, hvis relevant, på det område hvor IMIQUIMOD-cremen er påført. Forskerne vil registrere alle reaktioner, både dem der opstår med det samme og dem der udvikler sig senere. Studiet vil give værdifuld viden om, hvilken vaccinestrategi der fungerer bedst for patienter med cirrose, som har brug for bedre beskyttelse mod hepatitis B-infektion.

Formålet med dette studie er at undersøge sikkerheden ved at bruge dapagliflozin sammenlignet med standard medicinsk behandling hos patienter med dekompenseret levercirrose. Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt over en periode på omkring 6 måneder, hvor læger vil overvåge deres helbredstilstand og registrere eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres symptomer. Studiet vil også undersøge, om medicinen kan forhindre yderligere forværring af leversygdommen eller forbedre patienternes livskvalitet.

Deltagerne vil blive inddelt tilfældigt i to grupper – en gruppe vil få dapagliflozin sammen med deres sædvanlige behandling, mens den anden gruppe kun vil få standardbehandling. Gennem studiet vil læger måle forskellige værdier i blodet, herunder såkaldte MELD-score og Child-Pugh-score, som er målinger, der viser, hvor alvorligt leverens funktion er påvirket. De vil også overvåge for tegn på komplikationer som ny væskeophobning i maven, blødninger, infektioner eller nyreproblemer, samt måle ændringer i kropsvægt og forskellige markører i blodet, der kan vise, om behandlingen har en gavnlig effekt på leverens tilstand og patientens generelle helbred.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af denne kombinationsbehandling hos patienter med dekompenseret cirrose, som har høj risiko for et dårligt resultat. Forskerne vil særligt følge med i, om behandlingen forårsager alvorlige bivirkninger som væske i lungerne (lungeødem), alvorlig blødning eller for få blodplader (trombocytopeni).

Deltagerne i studiet vil være patienter, der er indlagt på hospitalet på grund af komplikationer fra deres cirrose, men som er ved at komme sig og forventes at blive udskrevet inden for de næste tre dage. Under og efter behandlingen vil patienterne blive fulgt tæt for at overvåge deres helbred og eventuelle bivirkninger. Forskerne vil måle forskellige faktorer relateret til lever-, nyre-, lunge- og hjertefunktion samt patienternes generelle velbefindende i op til seks måneder efter behandlingen.

Formålet med studiet er at teste om en særlig biomarkør kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af albuminbehandling. Studiet vil følge patienter over tid for at se, hvordan behandlingen påvirker deres helbred og livskvalitet. Under studiet vil patienterne få personlig tilpasset behandling med albumin baseret på deres individuelle behov og tilstand.

Forskerne vil overvåge forskellige aspekter af patienternes helbred, herunder hvor ofte de bliver indlagt på hospital, deres overlevelse, og om de oplever komplikationer som blødning fra årer i spiserøret, infektioner eller nyreproblemer. Studiet vil også se på, om behandlingen forbedrer patienternes daglige livskvalitet og reducerer antallet af gange, de har brug for at få fjernet væske fra maven gennem en procedure kaldet paracentese. Desuden vil forskerne undersøge omkostningerne ved behandlingen for at vurdere, om den er økonomisk fornuftig.

Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede sikkerhed af HepaStem behandling hos patienter, der tidligere har modtaget mindst én indsprøjtning af medicinen i andre kliniske studier. Studiet vil følge disse patienter over lang tid for at registrere eventuelle alvorlige bivirkninger eller komplikationer, der kan opstå efter behandlingen.

Under studiet vil patienterne blive fulgt regelmæssigt, hvor læger vil dokumentere enhver alvorlig hændelse, herunder dødsfald, behov for organtransplantation, udvikling af svulster eller kræft, sygdomme forårsaget af smitte, eller andre bivirkninger der kan være relateret til HepaStem behandlingen. Patienter som deltager i andre igangværende studier med HepaStem vil også blive inviteret til at deltage i dette opfølgningsstudie, når deres oprindelige behandling er afsluttet.

Formålet med studiet er at validere en forudsigende biomarkør for behandlingsrespons på human albumin terapi hos patienter med cirose og ascites. En biomarkør er et målbart tegn i kroppen der kan forudsige hvordan en patient vil reagere på behandling. Studiet anvender en personlig tilgang, hvor behandlingen tilpasses den enkelte patients behov baseret på disse biomarkører.

Under studiet vil patienterne modtage human albumin behandling over en længere periode. Forskerne vil følge patienterne og måle forskellige faktorer som overlevelse, antal hospitalsindlæggelser, livskvalitet og forekomsten af komplikationer som blødning fra spiserørsårer, spontan bakteriel peritonitis (infektion i bughulen), akut nyresvigt og hepatisk encefalopati (forvirring på grund af leverproblemer). Studiet vil også undersøge hvor mange gange patienterne har brug for paracentese, en procedure hvor overskydende væske fjernes fra maven, samt om der opstår behov for levertransplantation eller TIPS (en procedure der skaber en forbindelse mellem blodkar i leveren).

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt kombinationen af zibotentan og dapagliflozin er til at sænke trykket i leverens blodkar sammenlignet med placebo. Studiet er opdelt i to dele. I del A får deltagerne enten kombinationen af de to lægemidler eller placebo i 6 uger. I del B får deltagerne enten kombinationen af lægemidlerne, kun dapagliflozin alene, eller placebo i 16 uger. Under hele forløbet vil læger måle trykket i leverens blodkar ved hjælp af en procedure kaldet HVPG-måling, hvor et lille rør føres ind i blodkarrene for at måle trykket direkte.

Deltagerne vil også blive overvåget for andre vigtige tegn som vægtændringer, blodtryk og brug af vanddrivende medicin. Læger vil regelmæssigt tjekke leverens funktion og måle kropsvand ved hjælp af specialudstyr. Studiet er randomiseret, hvilket betyder at det er tilfældigt, hvilken behandling hver deltager får, og det er dobbeltblindt, så hverken deltagere eller læger ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er færdigt.

Studiet vil teste et eksperimentelt lægemiddel kaldet efruxifermin (også kaldet EFX) sammenlignet med placebo. Formålet med studiet er at undersøge, om EFX kan reducere risikoen for dødsfald og alvorlige leverrelaterede komplikationer hos patienter med kompenseret cirrose forårsaget af NASH eller MASH. Studiet vil også vurdere, om behandlingen kan forbedre leverens tilstand ved at reducere mængden af arvæv (fibrose) uden at forværre betændelsen i leveren.

Studiet er opdelt i to grupper af deltagere. Den første gruppe vil få taget leverbiopsier (små vævsprøver fra leveren) både i begyndelsen og efter 96 uger for at måle ændringer i leverens tilstand. Alle deltagere vil blive fulgt i op til flere år for at overvåge deres helbred og registrere eventuelle alvorlige leverrelaterede hændelser. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige blodprøver og scanninger for at vurdere leverens funktion, kolesterol- og blodsukkerniveauer samt andre vigtige markører for leverens sundhed.