Formålet er at undersøge, om stoffet kan sænke mængden af det sygdomsrelaterede protein BCR::ABL1 i blodet efter et år med behandling.

Deltagerne vil tage tabletten dagligt i op til to år og vil have regelmæssige kontrolbesøg, hvor blodprøver indsamles. Prøverne analyseres med en laboratorieteknik kaldet PCR for at måle proteinniveauet, og med en mere detaljeret test kaldet NGS for at påvise mutationen. Livskvalitet og generel helbredstilstand registreres også ved de forskellige besøg.

Patienterne tager de to tabletter hver dag og mødes på klinikken hver tredje måned, hvor der tages blodprøver og eventuelt en knoglemarvsprøve for at vurdere effekten og eventuelle bivirkninger. BCR::ABL1 er en genetisk markør, der måles i blodet; MR2 betyder, at denne markør er 1 % eller mindre. En complete cytogenetic response betyder, at der i en knoglemarvsprøve ikke findes de kromosomale forandringer, som kendetegner sygdommen, mens en complete hematologic response betyder, at blodprøverne viser normale tal uden tegn på sygdommen. Studien fortsætter i omkring et år, med regelmæssige kontrolbesøg for at følge responsen og registrere eventuelle bivirkninger.

Studiet er åbent, hvilket betyder, at behandlingen er kendt. Deltagerne får fortsat asciminib som tabletbehandling gennem munden. Behandlingen fortsætter over længere tid, og der bliver fulgt op ved planlagte besøg for at se, hvordan behandlingen tåles, og om der er tegn på fortsat gavn. Der bruges også andre lægemidler i den samlede gruppe af studier, som nogle deltagere tidligere kan have fået, herunder nilotinib, dasatinib, imatinib, bosutinib og Tasigna.

Studiet omfatter personer, som tidligere har deltaget i et andet asciminib-studie og fortsætter behandlingen herfra. Undervejs bliver der samlet oplysninger om bivirkninger, herunder både almindelige og alvorlige bivirkninger, og lægen vurderer ved planlagte besøg, om der stadig er nytte af behandlingen.

Asciminib gives som en medicin, der tages gennem munden. Deltagerne følges over tid, mens behandlingen fortsætter, og lægerne ser på, hvordan sygdommen reagerer, og om der opstår bivirkninger. Der bliver også fulgt med i almindelig vækst og udvikling, som højde, vægt og knoglealder, fordi studiet omfatter børn og unge.

Studiet er i fase II, hvilket betyder, at behandlingen allerede er blevet undersøgt tidligere, men nu skal afprøves nærmere i en større gruppe. Det er et åbent studie, så alle ved, hvilken behandling der gives, og det er opbygget med én behandlingsgruppe. Patienter med Chronic Myeloid Leukemia i kronisk fase kan indgå, uanset om sygdommen er nydiagnosticeret eller tidligere behandlet.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvor effektive disse behandlinger er til at opnå dyb molekylær respons, hvilket betyder at niveauet af kræftceller i blodet bliver så lavt at det næsten ikke kan måles. Patienterne vil blive opdelt i to grupper tilfældigt – den ene gruppe vil få asciminib alene, mens den anden gruppe vil få asciminib kombineret med nilotinib. Under behandlingen vil der regelmæssigt blive taget blodprøver for at følge med i hvordan sygdommen reagerer på medicinen og for at overvåge eventuelle bivirkninger.

Undersøgelsen vil følge patienterne over flere år for at se hvor længe behandlingen virker og om det på sigt bliver muligt at stoppe behandlingen helt uden at sygdommen kommer tilbage. Der vil også blive indsamlet information om patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer og overvåget for eventuelle ændringer i kræftcellerne som kunne gøre dem resistente over for behandlingen. Behandlingen fortsætter så længe den virker og patienterne tåler den godt.

Studiet er opdelt i to dele. I del A får patienterne enten det nye lægemiddel olverembatinib eller bosutinib for at sammenligne, hvor godt hver behandling virker. I del B får patienter med en specifik genetisk mutation kaldet T315I kun det nye lægemiddel. Denne mutation gør kræftcellerne mere resistente over for mange af de almindelige lægemidler, der bruges til at behandle sygdommen. Alle patienter i studiet har tidligere fået mindst én eller to andre behandlinger, som enten ikke virkede godt nok eller forårsagede for mange bivirkninger.

Under studiet vil patienterne tage deres tildelte lægemiddel som tabletter og komme til regelmæssige besøg på hospitalet, hvor lægen vil tage blodprøver og undersøge, hvordan behandlingen virker. Lægerne vil måle, hvor meget kræft der er tilbage i blodet ved hjælp af særlige tests, der kan opdage selv meget små mængder kræftceller. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og justere behandlingen efter behov. Studiet vil følge patienterne i op til to år for at se, hvor længe behandlingen fortsætter med at virke, og hvordan det påvirker patienternes helbred og livskvalitet.

Formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om tilføjelsen af RoPegIFN til bosutinib kan øge andelen af patienter, der opnår en dyb molekylær respons, hvilket potentielt kan føre til behandlingsfri remission. Molekylær respons refererer til, hvor meget sygdommens genetiske markører er reduceret i blodet, og en dyb respons betyder, at disse markører er blevet meget lave eller ikke længere kan påvises. Behandlingsfri remission betyder, at patienten kan stoppe med at tage medicin, mens sygdommen forbliver under kontrol.

Undersøgelsen er designet som et randomiseret studie, hvor patienter først vil modtage bosutinib alene i de første tre måneder. Efter denne periode vil de patienter, der opfylder visse kriterier, blive tilfældigt opdelt i to grupper: en gruppe fortsætter kun med bosutinib, mens den anden gruppe får tilføjet RoPegIFN til deres behandling. Under hele undersøgelsen vil patienterne få regelmæssige blodprøver for at måle, hvor godt behandlingen virker, og lægen vil overvåge for eventuelle bivirkninger. Undersøgelsen følger patienterne i op til flere år for at vurdere både behandlingens effektivitet og muligheden for at stoppe behandlingen på et senere tidspunkt, mens sygdommen forbliver under kontrol. Nogle patienter vil også få placebo i stedet for det aktive lægemiddel.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv denne kombination af lægemidler er til at forbedre overlevelsen hos patienter med denne type leukæmi over en toårig periode. Behandlingen kan vare op til 24 måneder, hvor patienterne vil modtage ponatinib dagligt i doser op til 45 mg, og azacitidin vil blive givet i doser op til 75 mg per kvadratmeter kropoverflade over syv dage.

Under studiet vil lægerne nøje overvåge, hvordan patienterne reagerer på behandlingen, og om sygdommen bliver bedre. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og undersøge, om nogle patienter kan blive egnede til en knoglemarvstransplantation. Studiet fokuserer særligt på at forstå, hvordan denne behandlingskombination påvirker sygdommens udvikling og patienternes generelle helbredstilstand.

Formålet med studiet er at undersøge, om et lavdosis blodfortyndende middel kaldet DOAC (direkte orale antikoagulantia) er mere effektivt end aspirin til at forebygge blodpropper hos patienter med høj risiko. De to specifikke DOAC-lægemidler, der anvendes, er apixaban og rivaroxaban. Blodpropper kan opstå i både arterier og vener og kan føre til alvorlige komplikationer som hjerteanfald, slagtilfælde eller lungeemboli. Patienter, der deltager i studiet, vil blive tilfældigt tildelt enten DOAC-behandling eller aspirin-behandling.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt i 24 måneder for at overvåge, om der opstår blodpropper eller blødningsepisoder. Forskerne vil også vurdere andre faktorer som livskvalitet, hvor godt patienterne følger deres behandling, og eventuelle andre bivirkninger. Studiet vil sammenligne, hvor ofte der opstår blodpropper i de to behandlingsgrupper, samt hvor ofte der opstår blødninger, som er en kendt bivirkning ved blodfortyndende behandling. Alle deltagere vil modtage regelmæssig medicinsk opfølgning og overvågning under hele studieperioden.

Formålet med dette studie er at sammenligne to forskellige måder at stoppe tyrosinkinasehæmmer-behandling på for at se, hvilken metode giver den bedste chance for at forblive sygdomsfri efter behandlingsstop. Den ene gruppe vil fortsætte med deres nuværende dosis i 12 måneder før medicinen stoppes helt, mens den anden gruppe gradvist vil få reduceret deres dosis over 12 måneder før medicinen stoppes. Studiet vil også undersøge, hvordan immunsystemet påvirkes af disse forskellige metoder.

Deltagere vil blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper og følges tæt med regelmæssige blodprøver for at overvåge deres tilstand. Hvis sygdommen skulle vende tilbage under studiet, vil behandlingen med tyrosinkinasehæmmere blive genoptaget. Studiet vil måle, hvor mange patienter der kan forblive i behandlingsfri remission, hvilket betyder at være fri for tegn på sygdom uden medicin, samt undersøge forskellige aspekter af immunsystemets funktion og patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer.

Studiet er inddelt i to faser. I første fase får patienterne behandling med nilotinib alene, og i anden fase får de en kombination af nilotinib og asciminib. Begge lægemidler tages som tabletter gennem munden. Under studiet vil lægerne løbende overvåge sygdommens udvikling ved hjælp af blodprøver.

Behandlingen kan vare op til 144 uger (cirka 3 år), og i denne periode vil lægerne undersøge, hvor mange patienter der kan opnå en god kontrol over deres sygdom uden at skulle tage den fulde dosis medicin. Dette kaldes behandlingsfri remission, hvilket betyder, at sygdommen er velreguleret uden brug af fuld medicinsk behandling.

Undersøgelsen er rettet mod patienter, der allerede har opnået god kontrol over deres sygdom med eksisterende behandling, men som endnu ikke har opnået den dybeste form for molekylær respons. Dette betyder, at der stadig kan måles meget små mængder af sygdomsmarkører i blodet. Behandlingen varer op til 12 måneder for Actos og 4 måneder for Avelumab.

Studiet vil undersøge, om tilføjelsen af disse nye lægemidler kan forbedre behandlingsresultatet sammenlignet med standardbehandling alene. Der vil blive fulgt op på patienterne i op til 48 måneder for at vurdere langtidseffekten af behandlingen. Under hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og vurdere behandlingens effektivitet.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor mange patienter der kan opretholde major molekylær remission efter at have stoppet TKI-behandlingen for anden gang. Major molekylær remission betyder, at der kun findes meget små mængder kræftceller i blodet, som kun kan måles med særlige laboratorietest. Patienterne i undersøgelsen skal have modtaget TKI-behandling i mindst tre år efter deres første mislykkede forsøg på at stoppe, og de sidste to år skal have været med medicinen dasatinib. Derudover skal de have været i MR4, som er en endnu dybere remission end major molekylær remission, i mindst et år.

Under undersøgelsen vil patienterne stoppe deres TKI-medicin helt og blive fulgt tæt med regelmæssige blodprøver for at måle mængden af kræftceller. Hvis sygdommen vender tilbage, vil patienterne genoptage TKI-behandlingen. Forskerne vil følge patienterne for at se, hvor længe de kan forblive uden medicin, og hvilke faktorer der påvirker chancerne for at forblive i remission. De vil også undersøge, hvor hurtigt patienterne kan opnå MR4 igen, hvis de må genoptage behandlingen, samt registrere eventuelle bivirkninger ved at stoppe medicinen.

Formålet med studiet er at undersøge om tilføjelse af asciminib til imatinib-behandlingen kan være mere effektiv end at fortsætte med imatinib alene. Studiet vil måle hvor mange patienter der opnår et dybt molekylært respons efter 48 uger, hvilket betyder at niveauet af kræftceller i blodet bliver meget lavt. Patienter vil blive tilfældigt tildelt en af de tre behandlingsgrupper og vil modtage oral medicin dagligt.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for at vurdere både hvor godt behandlingen virker og for eventuelle bivirkninger. Dette inkluderer regelmæssige blodprøver for at måle niveauet af kræftceller og kontrollere kroppens funktioner. Studiet vil også undersøge hvordan kroppen optager og behandler medicinen når asciminib og imatinib gives sammen. Behandlingen vil fortsætte i op til 96 uger, og patienterne vil blive fulgt tæt gennem hele forløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der kan opretholde god sygdomskontrol med en lavere dosis af deres medicin. Dette er vigtigt, da en lavere dosis potentielt kan reducere bivirkninger og forbedre livskvaliteten for patienterne, samtidig med at sygdommen holdes under kontrol.

I løbet af studiet vil patienter, der har opnået god kontrol over deres sygdom, få mulighed for at reducere deres daglige dosis af medicinen. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele forløbet for at sikre, at sygdommen forbliver velbehandlet. Den maksimale daglige dosis varierer afhængigt af det specifikke lægemiddel: op til 800 mg for imatinib, 45 mg for ponatinib, 500 mg for bosutinib, 400 mg for nilotinib og 140 mg for dasatinib.

Formålet med studiet er at undersøge virkningen og sikkerheden af forskellige doser af ponatinib hos patienter, hvis sygdom ikke længere reagerer på andre behandlinger, eller som har en bestemt genetisk mutation kaldet T315I, der gør dem modstandsdygtige over for andre kinasehæmmere. Studiet vil teste tre forskellige startdoser af medicinen: 45 mg, 30 mg og 15 mg dagligt. Deltagere vil blive tilfældigt tildelt en af disse doser i et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger vil vide, hvilken dosis der gives.

Under studiet vil deltagerne få deres tildelte dosis af ponatinib hver dag og blive fulgt tæt af læger gennem regelmæssige besøg. Læger vil overvåge, hvor godt medicinen virker ved at måle mængden af kræftceller i blodet ved hjælp af specialiserede tests kaldet BCR-ABL1 tests. De vil også holde øje med bivirkninger og justere dosis, hvis det er nødvendigt. Studiet vil spore forskellige typer af respons, herunder molekylære responser, som måler, hvor meget kræft-DNA der er tilbage i blodet, og cytogenetiske responser, som ser på kromosomforandringer i blodcellerne. Sikkerheden vil blive overvåget tæt, særligt for hjerteproblemer og blodpropper, som kan være forbundet med denne type medicin.

I studiet anvendes lægemidlet asciminib (også kendt som Scemblix eller ABL001), som gives som tabletter gennem munden. Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt patienterne reagerer på behandlingen efter 12 måneder ved at måle mængden af sygdomsceller i blodet.

Behandlingen vil vare op til 48 måneder, og patienterne vil få op til 400 mg af lægemidlet dagligt. Under forløbet vil der blive taget regelmæssige blodprøver for at følge sygdommens udvikling og kontrollere, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og vurdere, hvordan sygdommen udvikler sig over tid.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvor sikkert og effektivt ponatinib er til behandling af disse kræftformer hos børn. Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne finde den rigtige dosis af medicinen ved at starte med en lav dosis og gradvist øge den, indtil de finder den bedste mængde, der både er sikker og virker godt. I anden fase vil flere børn få medicinen for at se, hvor godt den virker på deres specifikke type kræft.

Under studiet vil deltagerne tage ponatinib tabletter dagligt og komme til regelmæssige lægebesøg for at blive undersøgt. Lægerne vil tage blodprøver og lave scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans billeddannelse for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Børn med visse typer leukæmi vil også få lavet knoglemarvsprøver for at kontrollere deres sygdom. Alle deltagere vil blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at finde den bedste dosis af bosutinib til børn og unge med kronisk myeloid leukæmi og at undersøge, hvor sikkert og effektivt lægemidlet er. Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne teste forskellige doser af medicinen for at finde den rigtige mængde, som er både sikker og effektiv. I den anden fase vil de bruge den bedste dosis, som blev fundet i første fase, til at teste medicinen på flere patienter. Studiet inkluderer både børn, som netop har fået diagnosen kronisk myeloid leukæmi, og børn, som allerede har prøvet andre behandlinger, men hvor disse behandlinger enten ikke har virket godt nok eller har givet bivirkninger, som var for alvorlige til at fortsætte.

Under studiet vil patienterne tage bosutinib som tabletter eller kapsler hver dag. Medicinen kan også blandes i mad som æblemos eller yoghurt, hvis barnet har svært ved at synke hele tabletter. Læger vil følge patienterne tæt ved at tage blodprøver og andre undersøgelser for at se, hvor godt medicinen virker, og om der opstår bivirkninger. De vil måle, hvor meget af medicinen der er i kroppen, og hvordan kroppen behandler medicinen. Læger vil også undersøge, om medicinen kan reducere antallet af kræftceller og forbedre patientens tilstand.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten asciminib eller en anden TKI-behandling, som lægen har valgt. Både patienter og læger vil vide, hvilken behandling der gives, da dette er et åbent studie. Patienterne vil tage deres lægemiddel dagligt gennem munden og blive fulgt tæt af lægen med regelmæssige undersøgelser og blodprøver. Studiet vil måle, hvor godt behandlingerne virker ved at se på noget kaldet major molekylært respons, som viser hvor meget kræftcellerne er reduceret i blodet efter 48 uger og senere efter 96 uger.

Deltagerne i studiet skal have fået diagnosen kronisk myeloid leukæmi inden for de sidste tre måneder og være i den kroniske fase af sygdommen, hvilket betyder at sygdommen endnu ikke har udviklet sig til en mere alvorlig form. Patienterne skal være mindst 18 år gamle og have en god generel helbredstilstand. Der vil blive taget blodprøver for at sikre, at nyre-, lever- og andre organfunktioner er tilstrækkelige til at deltage sikkert i studiet. Patienterne skal også have normale niveauer af visse mineraler i blodet som kalium, calcium og magnesium, eller disse skal kunne korrigeres med kosttilskud.

Formålet med studiet er at finde den rigtige dosis af asciminib til børn og unge og undersøge, hvor sikkert lægemidlet er for denne aldersgruppe. Studiet vil også måle, hvordan kroppen optager og behandler medicinen, hvilket kaldes farmakokinetik. Deltagerne skal tidligere have været behandlet med mindst én tyrosinkinasehæmmer, men denne behandling skal enten ikke have virket godt nok eller have forårsaget for mange bivirkninger.

Under studiet vil deltagerne tage asciminib tabletter hver dag og komme til regelmæssige kontroller, hvor lægen vil tage blodprøver og undersøge, hvordan behandlingen virker. Lægen vil også følge med i eventuelle bivirkninger og måle, hvordan medicinen påvirker kræften i blodet. For børn og unge vil lægen desuden følge med i deres vækst og udvikling. Deltagerne vil blive bedt om at besvare spørgeskemaer om, hvordan de synes medicinen smager, og hvor let den er at tage.

Formålet med studiet er at måle hvor mange patienter der opnår et molekylært respons efter 48 ugers behandling. Molekylært respons betyder at mængden af abnorme celler i blodet er reduceret til meget lave niveauer, som kan måles med følsomme blodprøver. Studiet fokuserer på patienter som tidligere har prøvet mindst to andre typer kræftmedicin kaldet tyrosinkinase-hæmmere, men som enten ikke har haft tilstrækkelig virkning af disse behandlinger eller ikke har kunnet tåle dem på grund af bivirkninger.

Under studiet vil patienterne tage asciminib tabletter dagligt og komme til regelmæssige kontrolbesøg hvor lægen vil tage blodprøver for at måle behandlingens virkning og kontrollere for bivirkninger. Blodprøverne vil vise hvor godt medicinen virker ved at måle mængden af abnorme celler. Lægen vil også følge patienternes generelle helbred, symptomer og livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet. Studiet vil løbende vurdere hvor mange patienter der opnår forskellige niveauer af respons på behandlingen, samt hvor længe responset varer.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt patienterne kan tåle asciminib sammenlignet med nilotinib, særligt med hensyn til hvor længe de kan fortsætte behandlingen, før de må stoppe på grund af bivirkninger. Forskerne vil også måle, hvor effektive de to behandlinger er til at kontrollere sygdommen. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til at modtage enten asciminib eller nilotinib. Begge grupper vil vide, hvilken behandling de får, da dette er et åbent studie.

I løbet af studiet vil deltagerne have regelmæssige besøg hos lægen, hvor der vil blive taget blodprøver for at overvåge sygdommen og tjekke for eventuelle bivirkninger. Lægerne vil måle mængden af kræftceller i blodet og knoglemarven for at se, hvor godt behandlingen virker. Deltagerne vil også blive bedt om at besvare spørgeskemaer om deres livskvalitet og eventuelle symptomer. Studiet vil fortsætte, indtil der er samlet nok information til at sammenligne de to behandlinger og bestemme, hvilken der er bedst til at behandle denne type leukæmi hos nydiagnosticerede patienter.

Kronisk myeloid leukæmi er en type blodkræft, hvor knoglemarven producerer for mange hvide blodlegemer. Både Nilotinib og Imatinib er medicin, der virker ved at hæmme væksten af kræftceller. Begge lægemidler gives som kapsler, der skal indtages gennem munden.

Behandlingen vil fortsætte i op til 48 måneder. For patienter der får Imatinib, kan der skiftes til behandling med Nilotinib, hvis den første behandling ikke giver tilstrækkelig effekt. Studiet vil særligt fokusere på, hvor godt sygdommen kan holdes under kontrol, og om det er muligt at opnå en periode uden behov for behandling, mens sygdommen forbliver i ro.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der kan opretholde deres store molekylære respons, som betyder, at niveauet af kræftceller i blodet forbliver meget lavt, efter at de stopper behandlingen. Deltagerne skal tidligere have prøvet at stoppe deres behandling en gang, men have været nødt til at genoptage den, og derefter have opnået en god respons igen, som har været stabil i mere end et år. Under studiet vil patienterne først få ponatinib-behandling for at sikre, at deres sygdom forbliver under kontrol, og derefter vil behandlingen blive stoppet for at se, om responset kan opretholdes uden medicin.

Studiet vil følge patienterne i 52 uger efter, at behandlingen er stoppet. Læger vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle niveauet af kræftceller og kontrollere patienternes helbred. Hvis kræftcellerne begynder at stige igen, kan behandlingen genoptages med det samme. Under hele forløbet vil forskerne overvåge eventuelle bivirkninger og notere, hvor godt patienterne klarer sig uden behandling.

Formålet med undersøgelsen er at opnå en dyb molekylær respons hos patienter, der lige har fået konstateret sygdommen. Dette betyder, at man ønsker at reducere mængden af kræftceller i blodet til et meget lavt niveau. Behandlingen gives gennem munden som tabletter med en maksimal daglig dosis på 80 mg.

Behandlingsforløbet strækker sig over 21 dage, hvor patienterne vil modtage medicinen og blive fulgt tæt for at vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen. Studiet vil undersøge, hvor effektiv denne nye behandlingskombination er sammenlignet med eksisterende behandlingsmuligheder for kronisk myeloid leukæmi.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden ved at kombinere disse to typer medicin og forberede patienterne til et nyt forsøg på at stoppe behandlingen. Studiet vil også måle, hvor godt kroppen optager og nedbryder medicinen. Under studiet vil deltagerne modtage kombinationsbehandlingen i en periode, hvorefter lægemidlerne gradvist stoppes. Effekten måles ved at kontrollere niveauet af BCR-ABL1, som er et unormalt protein der produceres af kræftcellerne, gennem regelmæssige blodprøver.

Deltagerne vil blive overvåget tæt gennem hele forløbet med regelmæssige lægebesøg og blodprøver for at sikre, at behandlingen er sikker og effektiv. Efter at medicinen er stoppet, fortsætter overvågningen i op til to år for at se, om sygdommen forbliver under kontrol. Målet er at opnå og bevare en major molekylær respons, som betyder, at mængden af kræftceller i blodet er reduceret til meget lave niveauer.

Behandlingen i studiet består af venetoclax, som gives som tabletter til indtagelse gennem munden. Den daglige dosis er 400 mg, og behandlingen kan vare op til 12 måneder. Dette lægemiddel virker ved at angribe de syge blodceller på en anden måde end den tidligere behandling.

Studiet vil undersøge, om venetoclax kan hjælpe med at fjerne de sidste kræftceller, som kan være tilbage i knoglemarven, selv efter at patienten har opnået god kontrol over sygdommen med den tidligere behandling. Dette er vigtigt, fordi disse tilbageværende celler kan være årsag til, at sygdommen vender tilbage.