Undersøgelsen er opdelt i to dele. I den første del, som varer 24 uger, vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til enten at modtage empasiprubart eller placebo. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvem der får hvilken behandling. Under hele forløbet vil der blive foretaget forskellige målinger for at vurdere, hvordan deltagernes funktionsevne og styrke udvikler sig. Dette inkluderer blandt andet test af muskelstyrke, grebsstyrke i hænderne og evnen til at udføre daglige aktiviteter.

I anden del af undersøgelsen kan alle deltagere fortsætte med at modtage empasiprubart i op til yderligere 72 uger. Under hele undersøgelsen vil der blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i kroppen og for at se, om kroppen udvikler antistoffer mod lægemidlet. Der vil også blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og foretaget almindelige sikkerhedsundersøgelser såsom blodprøver, hjertemålinger og måling af blodtryk og puls. Deltagerne vil løbende blive bedt om at vurdere deres eget helbred og livskvalitet gennem forskellige spørgeskemaer.

Formålet med forsøget er at undersøge om empasiprubart er mere effektivt end humant normalt immunglobulin til at forbedre den funktionelle evne hos voksne personer med denne nervesygdom. Forsøget vil måle forbedringer i forskellige områder, herunder evnen til at udføre daglige aktiviteter, muskelstyrke, gribstyrke i hænderne, balance og gangevne, samt livskvalitet og træthed. Der vil også blive undersøgt hvor lang tid det tager før der ses forbedringer i symptomerne.

Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i grupper og vil modtage enten empasiprubart eller humant normalt immunglobulin gennem en periode. Forsøget er dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved hvilken behandling der gives under forsøget. Under forsøget vil der blive taget blodprøver for at måle lægemiddelkoncentrationer og undersøge om kroppen danner antistoffer mod behandlingen. Der vil løbende blive overvåget for bivirkninger, og der vil blive foretaget forskellige målinger af nervefunktion, muskelstyrke og evnen til at udføre daglige opgaver. Forsøget vil også undersøge virkningen på arbejdsevne og evnen til at udføre huslige pligter.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere om IMVT-1402 kan forhindre forværring af sygdommen sammenlignet med placebo. Under undersøgelsen vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i grupper, hvor nogle vil modtage det aktive lægemiddel og andre vil modtage placebo. Behandlingen vil vare i op til 76 uger, og den maksimale daglige dosis af lægemidlet vil være 600 milligram.

I løbet af undersøgelsen vil der blive målt forskellige ting for at se, hvordan behandlingen virker. Dette inkluderer vurdering af muskelstyrke, evnen til at udføre daglige aktiviteter og ændringer i sygdomstilstanden. Undersøgelsen vil følge deltagerne over en periode på 24 uger for at se, hvor mange der forbliver uden forværring af deres sygdom, og hvordan deres fysiske funktioner ændrer sig over tid.

I undersøgelsen testes et nyt lægemiddel kaldet DNTH103, som gives som indsprøjtning. Dette lægemiddel er et monoklonalt antistof, der er designet til at påvirke immunsystemet for at reducere nerveskader. Nogle deltagere vil modtage DNTH103, mens andre vil modtage placebo. Formålet med studiet er at undersøge, hvor lang tid der går, før sygdommen eventuelt forværres igen efter behandling med DNTH103.

Studiet er opdelt i forskellige dele, hvor deltagerne først modtager behandling og derefter følges over tid for at se, hvordan de reagerer på medicinen. Der vil blive foretaget forskellige undersøgelser for at vurdere, om behandlingen hjælper på muskelstyrke og daglige funktioner. Deltagerne vil blive fulgt nøje gennem hele forløbet for at overvåge eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om de to lægemidler har sammenlignelige egenskaber i kroppen, når de gives til patienter med CIDP. Behandlingen gives som regelmæssige infusioner under huden over en periode på cirka 27 uger. Begge lægemidler indeholder antistoffer, der hjælper med at bekæmpe infektioner og regulere immunsystemet.

Under studiet vil patienterne modtage lægemidlet ved hjælp af en infusionspumpe og andet nødvendigt medicinsk udstyr. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i blodet. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele studieperioden for at overvåge deres symptomer og eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Dette undersøgelse evaluerer den langsigtede sikkerhed og effektivitet af riliprubart, et lægemiddel udviklet til behandling af kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati. Formålet med undersøgelsen er at bestemme den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af riliprubart hos deltagere med denne tilstand. Medicinen tilhører en gruppe af behandlinger, der arbejder med at påvirke immunsystemet for at reducere den skadelige inflammation, der påvirker nerverne.

Undersøgelsen følger deltagere over en længere periode for at observere, hvordan de reagerer på den fortsatte behandling med riliprubart. Under forløbet vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt gennem forskellige tests og undersøgelser for at vurdere deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Læger vil måle ændringer i muskelstyrke, gangfunktion og daglige aktiviteter for at vurdere, om behandlingen fortsætter med at være gavnlig. Deltagerne vil også gennemgå sikkerhedsevalueringer, herunder blodprøver og hjertemonitorering, for at sikre, at medicinen forbliver sikker ved langvarig brug.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af NVG-2089 hos deltagere med denne nervesygdom. Studiet er designet som et åbent studie, hvilket betyder at både deltagere og læger ved, hvilket lægemiddel der gives. Deltagerne vil modtage NVG-2089 gennem en infusion, som er en langsom indgivelse af medicin direkte i blodbanen gennem en vene.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for eventuelle bivirkninger og for at se, om deres symptomer forbedres. Læger vil bruge forskellige skalaer til at måle nervefunktion, muskelstyrke og daglige aktiviteter for at vurdere, om behandlingen virker. Studiet inkluderer både personer, som ikke tidligere har fået behandling for deres sygdom, og personer, som allerede modtager standardbehandling. De deltagere, som allerede får behandling, skal stoppe deres nuværende medicin i en periode før studiet starter.

Formålet med denne undersøgelse er at vurdere den langsigtede sikkerhed og tolerance af batoclimab hos voksne med CIDP. Dette er en forlængelsesundersøgelse, hvilket betyder, at deltagerne skal have gennemført en tidligere undersøgelse med det samme lægemiddel for at kunne deltage. Undersøgelsen er åben, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilket behandling der gives.

Under undersøgelsen vil deltagerne fortsætte med at modtage batoclimab-behandling over en længere periode. Lægemidlet kan gives på klinikken eller hjemme, afhængigt af deltagerens situation og præferencer. Læger vil regelmæssigt overvåge deltagerne for eventuelle bivirkninger og måle, hvordan behandlingen påvirker deres muskelstyrkе og nervefunktion. Deltagerne vil blive fulgt tæt for at sikre deres sikkerhed og velbefindende gennem hele behandlingsperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, om tilføjelse af RTX til en begrænset periode med IVIg-behandling kan føre til langvarig bedring af sygdommen, så patienterne ikke længere har behov for regelmæssige infusioner. Studiet inkluderer to grupper af patienter: dem der aldrig har været behandlet før, og dem der allerede får vedligeholdelsesbehandling med immunglobulin. Under studiet vil deltagerne blive overvåget i 104 uger for at se, hvordan de reagerer på behandlingen.

Deltagerne vil blive fulgt tæt gennem hele forløbet for at vurdere, om behandlingen fører til remission, hvilket betyder at sygdommen går i ro uden behov for yderligere behandling. Målet er at finde ud af, om denne behandling kan hjælpe patienter med at opnå stabil bedring og dermed reducere behovet for de regelmæssige hospitalsbesøg, som IVIg-infusioner kræver.

Studiet tester et nyt lægemiddel kaldet batoclimab, som sammenlignes med placebo. Formålet med studiet er at undersøge, om batoclimab kan hjælpe med at opretholde den kliniske respons hos voksne deltagere med aktiv CIDP. Deltagerne vil fortsætte med at modtage deres nuværende behandling med immunglobulin (som gives enten i en vene eller under huden) eller plasmaudveksling, som er behandlinger, der allerede bruges til CIDP. Immunglobulin er et protein, der hjælper immunsystemet, mens plasmaudveksling er en procedure, hvor blodplasmaet filtreres for at fjerne skadelige stoffer.

Under studiet vil deltagernes tilstand blive overvåget ved hjælp af forskellige tests og målinger for at vurdere muskelstyrke, funktionsevne og symptomer. Studiet er designet som et randomiseret, firedobbelt-blindt, placebokontrolleret studie, hvilket betyder at hverken deltagerne, lægerne eller forskerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel eller placebo. Deltagerne vil blive fulgt i 36 uger for at se, om de forbliver stabile uden tilbagefald af deres CIDP-symptomer.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om nipocalimab kan forsinke tilbagefald af sygdommen hos voksne med kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati. Undersøgelsen er opdelt i flere faser, hvor alle deltagere først modtager nipocalimab for at se, om deres symptomer forbedres. De deltagere, som reagerer positivt på behandlingen, fortsætter til den næste fase, hvor de tilfældigt tildeles enten at fortsætte med nipocalimab eller skifte til placebo. Under undersøgelsen overvåges deltagernes funktionsevne ved hjælp af forskellige tests, der måler muskelstyrke, gangfunktion og evnen til at udføre daglige aktiviteter.

Gennem undersøgelsesperioden gennemføres regelmæssige besøg på klinikken, hvor læger vurderer deltagernes tilstand og eventuelle bivirkninger. Der tages blodprøver for at måle lægemiddelkoncentrationer og overvåge sikkerhed. Deltagernes helbred følges nøje med tests af hjertefunktion, blodtryk og laboratorieværdier. Undersøgelsen vil hjælpe med at afgøre, om nipocalimab kan være en effektiv behandling for personer med denne nervesygdom og give vigtig information om lægemidlets sikkerhed.

Formålet med studiet er at teste effektiviteten og sikkerheden af et nyt lægemiddel kaldet riliprubart sammenlignet med placebo. Studiet er designet som et dobbeltblindt studie, hvilket betyder at hverken patienterne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin og hvem der får placebo. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten riliprubart eller placebo gennem injektioner under huden.

Under studiet vil deltagernes tilstand blive overvåget gennem forskellige tests og målinger, herunder vurdering af deres funktionsevne ved hjælp af standardiserede skalaer som måler hvor godt de kan udføre daglige aktiviteter. Studiet vil også følge langtidseffekterne af behandlingen og registrere eventuelle bivirkninger. Forskerne vil måle ændringer i muskelstyrke, gribstyrke og generel funktionsevne for at vurdere om riliprubart kan hjælpe patienter med denne type nervesygdom, som ikke har reageret på andre behandlinger.

Studiet vil teste et nyt lægemiddel kaldet SAR445088 for at se, om det kan hjælpe patienter med CIDP. Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt SAR445088 virker, og hvor sikkert det er at bruge. Studiet er delt op i to dele: Del A, som fokuserer på, hvor godt medicinen virker hos tre forskellige grupper af CIDP-patienter, og Del B, som ser på den langsigtede sikkerhed og tolerabilitet af medicinen. De tre grupper af patienter inkluderer dem, der allerede får standardbehandling og har gavn af den, dem der ikke reagerer godt på standardbehandling, og dem der aldrig har fået behandling før.

Under studiet vil deltagerne få SAR445088 og blive nøje overvåget af lægerne. I Del A vil forskerne se på, hvor mange patienter der reagerer positivt på medicinen, og hvor mange der oplever tilbagefald af deres symptomer. Del B vil følge patienterne over en længere periode for at sikre, at medicinen forbliver sikker at bruge. Gennem hele studiet vil læger overvåge patienternes helbred og registrere eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres tilstand.

Dette studie sammenligner et nyt lægemiddel kaldet riliprubart med den sædvanlige behandling med intravenøs immunoglobulin. Formålet med studiet er at undersøge, om riliprubart er lige så effektivt som den nuværende standardbehandling til at forbedre eller bevare nervefunktionen hos personer med kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati. Studiet er designet som et randomiseret, dobbelt-blindet studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives.

Studiet består af flere faser, hvor deltagerne først vil modtage enten riliprubart eller fortsætte med deres nuværende intravenøse immunoglobulin behandling. Effekten af behandlingerne vil blive målt ved hjælp af forskellige skalaer, der vurderer handicap, muskelstyrke og livskvalitet. Efter den første del af studiet vil alle deltagere have mulighed for at modtage riliprubart i en åben periode, hvor både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives. Under hele forløbet vil deltagerne blive nøje overvåget for bivirkninger og behandlingsrespons.

Formålet med dette studie er at vurdere den langsigtede sikkerhed og virkning af efgartigimod PH20 SC hos voksne med kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati. Studiet er en forlængelse af et tidligere studie og følger deltagere over længere tid for at se, hvordan medicinen virker og hvilke bivirkninger der kan opstå. Deltagerne får regelmæssige indsprøjtninger under huden og kommer til kontrol på hospitalet, hvor læger måler muskelstyrke, bevægelighed og andre symptomer relateret til sygdommen.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for bivirkninger og der tages regelmæssige blodprøver for at kontrollere, hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Læger vil måle ændringer i muskelstyrke, gangfunktion og daglige aktiviteter for at vurdere, om behandlingen hjælper. Deltagerne udfylder også spørgeskemaer om deres livskvalitet, smerter og træthed. Studiet undersøger også, om deltagerne kan lære at give sig selv indsprøjtningerne derhjemme eller om de har brug for hjælp fra plejere eller familiemedlemmer.

Formålet med studiet er at undersøge effekten af subkutan versus intravenøs immunoglobulin hos patienter, der ikke tidligere har fået behandling for deres sygdom. Studiet varer i alt 60 uger og er opdelt i to faser. I den første fase på 26 uger sammenligner forskerne de to behandlingsmetoder. I anden fase justeres doseringen for at finde den laveste effektive mængde medicin for hver patient.

Under studiet måles patienternes tilstand regelmæssigt gennem forskellige tests og spørgeskemaer. Dette inkluderer vurdering af muskelstyrke, følelse i fingre og tæer, gangfunktion og generel funktionsevne i dagligdagen. Derudover undersøges livskvalitet, træthed, smerter og tilfredshed med behandlingen gennem spørgeskemaer. Der tages også blodprøver for at overvåge sikkerhed og måle mængden af immunoglobulin i blodet.