Studiet forløber over en kort behandlingsperiode på hospitalet, hvor deltagerne får enten vitamin D3 eller placebo. Derefter følges helbredstilstanden i en periode for at se, hvordan sygdomsforløbet udvikler sig. Der lægges blandt andet vægt på overlevelse, varighed af indlæggelse og om der opstår problemer som for høj kalk i blodet, nyresten, fald eller knoglebrud. Forsøget er opbygget, så hverken patienten eller det behandlende personale ved, hvilken behandling der gives.

Under undersøgelsen vil patienter modtage en væske givet gennem en intravenøs perfusion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i en blodåre. Nogle patienter vil modtage sodium hydrogen carbonate, mens andre vil modtage forskellige typer af elektrolytter, såsom Jonosteril Infusionslösung, Sterofundin ISO Infusionslösung eller Ringer-Infusionslösung B. Braun. Disse væsker indeholder vigtige salte som sodium chloride, kaliumchlorid og calciumchlorid, der hjælper med at opretholde kroppens balance.

Forløbet indebærer løbende observation af patienternes tilstand for at se, om behandlingen kan mindske behovet for nyreerstatningsterapi, som er en behandling, der overtager nyrernes funktion. Der vil også blive holdt øje med niveauer af kreatinin, som er et affaldsstof i blodet, der bruges til at måle, hvor godt nyrerne arbejder.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvilken måde der er bedst til at give disse antibiotika på. Den ene gruppe børn får antibiotikummet langsomt over tre timer, hvilket kaldes forlænget infusion. Den anden gruppe får antibiotikummet hurtigere over en halv time, hvilket kaldes intermitterende infusion. Forskerne vil måle, hvor godt antibiotikummet virker ved at se på, om mængden af medicin i blodet er høj nok til at bekæmpe bakterierne. De vil også undersøge, hvor hurtigt børnene bliver raske, hvor længe de skal være på hospitalet, og om der opstår bivirkninger. Desuden vil man måle forskellige værdier i blodet, såsom betændelsesmarkører, for at vurdere, hvordan infektionen udvikler sig.

Under forsøget vil børnene blive tilfældigt fordelt til enten at få den langsomme eller den hurtige måde at give antibiotikummet på. Behandlingen kan vare op til 30 dage afhængigt af, hvordan barnet reagerer på medicinen. Læger vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle mængden af antibiotikum i blodet og følge børnenes tilstand nøje gennem hele behandlingsperioden. Forsøget vil hjælpe med at finde den bedste måde at behandle alvorlige infektioner hos børn på intensivafdelinger.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt kroppen optager midazolam, når det gives under huden sammenlignet med, når det gives direkte i en blodåre. I studiet får patienterne enten midazolam som en indsprøjtning under huden eller som en indsprøjtning direkte i blodåren. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Studiet sammenligner to forskellige måder at give samme medicin på for at se, hvilken metode der virker bedst.

Under studiet tages der blodprøver på forskellige tidspunkter efter indsprøjtningen for at måle, hvor meget af medicinen der er i blodet. Der tages også målinger af patientens vejrtrækning, iltmætning i blodet og grad af beroligelse. Læger holder også øje med eventuel ubehag ved indsprøjtningsstedet, såsom smerte, rødme, hævelse eller kløe. Hele undersøgelsen varer i 90 minutter efter, at medicinen er givet, og der registreres, om patienten har brug for yderligere beroligende medicin i denne periode.

Under studiet vil patienterne få forskellige typer væskebehandling afhængigt af, hvilken gruppe de bliver tildelt. Nogle patienter vil få væsker med reduceret saltindhold, mens andre vil få standardbehandling med almindelige saltholdige væsker eller placebo. Forskerne vil følge patienterne tæt og registrere forskellige målinger, herunder væskebalance, som viser forholdet mellem væsker, der gives til patienten, og væsker, der udskilles fra kroppen. De vil også overvåge for udvikling af ubalancer i kroppens saltniveau, såsom hyponatriæmi, som betyder for lavt natriumindhold i blodet, hypernatriæmi, som betyder for højt natriumindhold, og hyperkloræmi, som betyder for højt kloridindhold.

Studiet vil måle forskellige resultater, herunder hvor mange dage patienterne er i live og ikke har brug for livsunderstøttende behandling som mekanisk ventilation, som er kunstig vejrtrækning, eller behandling for akut nyreskade, som er en pludselig forværring af nyrefunktionen. Andre vigtige målinger omfatter væskeansamling i kroppen, behov for vanddrivende medicin, forekomst af for højt eller for lavt blodsukker, dødelighed og længden af indlæggelsen på intensivafdelingen. Forskerne vil også registrere den daglige og samlede mængde natrium, klorid og glukose, som patienterne får gennem deres behandling.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken type beroligende medicin der giver patienterne flest dage uden at have brug for respirator-hjælp. Patienter i studiet forventes at skulle bruge respirator i mindst 48 timer. Under behandlingen vil læger holde øje med, hvor dybt beroliget patienterne er ved hjælp af en skala, der hedder RASS-skalaen, som måler, hvor vågen eller søvnig en patient er. Forskerne vil også se på, hvor mange dage patienterne tilbringer på intensivafdelingen, hvor lang tid det tager at fjerne respiratoren efter at den beroligende medicin er stoppet, og om patienterne oplever forvirring eller andre problemer som følge af behandlingen.

Studiet følger patienterne i 90 dage efter de forlader hospitalet for at undersøge, om de oplever angst, depression eller andre følgevirkninger. Forskerne vil også kontrollere patienternes hukommelse og tænkeevne for at se, om behandlingen påvirker disse funktioner. Ved at sammenligne de to typer beroligende medicin håber forskerne at finde den bedste måde at behandle kritisk syge patienter på, så de hurtigere kan komme sig og få et bedre resultat af deres behandling.

Under studiet vil patienterne modtage enten testosteron gel eller placebo hver dag i den akutte fase af deres kritiske sygdom. Mænd vil få 101,25 mg og kvinder vil få 20,25 mg testosteron gel dagligt. Studiet er randomiseret og dobbelt blindet, hvilket betyder at hverken patienter eller læger ved, hvem der får den aktive behandling. Den fysiske ydeevne måles ved hjælp af en 6-minutters gangtest, hvor patienterne går så langt som muligt på seks minutter, og resultatet måles i meter.

Studiet følger patienterne i længere tid efter deres udskrivelse fra intensivafdelingen. Ud over den fysiske ydeevne undersøges også muskelstyrke målt ved grebsstyrke og andre tests, muskelmasse, funktionel status i daglige aktiviteter, samt hvor mange dage patienterne kan klare sig uden ventilator. Forskerne registrerer også længden af indlæggelse på intensivafdelingen og på hospitalet generelt, samt overlevelsesrater. Sikkerheden af testosteron gel overvåges nøje, herunder mulige bivirkninger som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-hændelser, søvnapnø, ændringer i blodtal, hudreaktioner, svimmelhed, depression, åndenød og vægtøgning.

Under studiet vil forskerne tage blodprøver fra patienter, der allerede får ceftazidime-avibactam som del af deres normale behandling på intensivafdelingen. Disse blodprøver vil blive brugt til at måle, hvor meget medicin der er i blodet på forskellige tidspunkter efter, at medicinen er givet. Dette kaldes farmakokinetik, som betyder, hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller medicinen. Forskerne vil også undersøge, om mængden af medicin i blodet er tilstrækkelig til at bekæmpe bakterierne effektivt.

Oplysningerne fra studiet vil blive brugt til at udvikle en matematisk model, der kan forudsige, hvordan ceftazidime-avibactam opfører sig i kroppen hos kritisk syge patienter med nyreproblemer. Baseret på disse resultater vil forskerne kunne anbefale den mest optimale dosis af medicinen til fremtidige patienter i lignende situationer. Dette kan bidrage til at forbedre behandlingen af alvorlige infektioner hos kritisk syge patienter, der har brug for nyrerensning.

Formålet med studiet er at undersøge, om disse to strategier kan påvirke, hvor mange patienter der overlever 90 dage efter behandlingens start. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i fire grupper ved hjælp af et 2×2 faktoriellt design, hvor nogle får aminoglykosider tilføjet deres antibiotiske behandling, mens andre ikke gør, og samtidig får nogle beskyttende isolation, mens andre ikke gør. På denne måde kan forskerne undersøge effekten af hver strategi både separat og i kombination.

Under studiet vil patienterne modtage den tildelte behandling, mens de er indlagt på intensivafdeling. Forskerne vil følge patienternes tilstand og registrere forskellige resultater, herunder overlevelse, nyrefunktion, høreproblemer og forekomsten af nye infektioner. De vil også overvåge, om behandlingen giver bivirkninger som akut nyreskade eller høretab, som kan være forbundet med aminoglykosider. Studiet vil også måle, hvor godt sundhedspersonalet følger reglerne for håndhygiejne og andre sikkerhedsforanstaltninger.

Under studiet vil deltagerne være patienter, som er indlagt på intensivafdelingen og har ophobning af væske svarende til mindst 5% af deres ideelle kropsvægt. Patienterne skal være klinisk stabile, hvilket betyder, at deres tilstand er nogenlunde stabil med kun begrænset behov for kredsløbsstøttende medicin. Deltagerne vil enten modtage furosemid eller placebo gennem en blodåre, mens lægerne nøje overvåger, hvor meget væske der fjernes fra kroppen.

Studiet følger patienterne i op til et år efter behandlingen for at se, hvor mange dage de er i live og ikke indlagte på hospitalet efter 90 dage. Andre vigtige målinger inkluderer overlevelse, hvor mange dage patienterne klarer sig uden livsunderstøttende behandling, bivirkninger, livskvalitet og kognitiv funktion efter et år. Den kognitive funktion bliver målt med en test kaldet Montreal Cognitive Assessment, som vurderer hukommelse og tænkeevne.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere effekten af behandling med hydrocortison kombineret med fludrocortison sammenlignet med placebo hos voksne intensivpatienter med kritisk sygdomsrelateret binyrebarkinsufficiens. Hydrocortison og fludrocortison er kunstigt fremstillede versioner af hormoner, som kroppen normalt producerer i binyrerne. Disse hormoner hjælper kroppen med at håndtere stress og opretholde blodtryk og andre vigtige funktioner.

Under undersøgelsen vil patienterne blive tilfældigt tildelt enten behandling med de to lægemidler eller placebo. Forskerne vil følge patienterne i 30 dage efter behandlingens start og måle, hvor mange dage patienterne er i live uden at have brug for kunstig vejrtrækning og blodtryksstøttende medicin. Dette måles som det primære resultat af undersøgelsen. Derudover vil forskerne undersøge andre faktorer som overlevelse, opholdsvarighed på intensivafdelingen og hospitalet, samt patienternes generelle tilstand målt ved hjælp af forskellige scoringssystemer.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan man bedst kan tilpasse doseringen af disse antibiotika til det enkelte barn ved hjælp af en særlig model. Dette er vigtigt, fordi den rigtige dosering kan være forskellig fra barn til barn, især når de er kritisk syge. Undersøgelsen vil hjælpe med at sikre, at hvert barn får den mest effektive dosis medicin.

Under studiet vil børnene modtage en af de tre typer antibiotika gennem et drop i en blodåre. Behandlingen kan vare op til otte uger, og lægerne vil løbende overvåge, hvor godt medicinen virker. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af medicin i blodet og sikre, at doseringen er optimal for det enkelte barn.

Formålet med dette studie er at finde ud af, om behandling med vasopressor medicin givet før intubationen kan reducere risikoen for kardiovaskulært kollaps. Vasopressor medicin er lægemidler, der hjælper med at hæve blodtrykket ved at få blodkarrene til at trække sig sammen. Nogle patienter vil modtage denne medicin før intubationen, mens andre vil modtage placebo.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje under og efter intubationsproceduren. Lægegruppen vil følge patienternes blodtryk og hjertets funktion og se, om der opstår komplikationer som hjertestop eller betydelige ændringer i blodtrykket. Patienter, der deltager i studiet, vil modtage sedation, som er medicin der får dem til at sove under proceduren, og nogle vil også få medicin, der midlertidigt lammes musklerne for at gøre intubationen lettere og sikrere.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel eller placebo. Deltagerne vil være patienter, der er indlagt på intensivafdelingen efter traumatiske skader og har behov for mekanisk ventilation, hvor en maskine hjælper med at støtte vejrtrækningen. Alle deltagere skal være mellem 18 og 75 år gamle og forventes at blive på intensivafdelingen i mindst 48 timer.

Under studiet vil forskerne følge deltagernes tilstand og måle forskellige resultater over seks måneder. Dette inkluderer at vurdere overlevelse og graden af eventuelle varige handicap eller funktionsnedsættelse. Forskerne vil også overvåge for eventuelle blodpropper eller andre hjerte-kar-relaterede komplikationer. Studiet vil hjælpe med at bestemme, om erytropoietin alfa kan forbedre udfaldet for patienter med alvorlige traumatiske skader.

Formålet med studiet er at undersøge dødeligheden blandt patienter, som får tidlig behandling med dexmedetomidin som det primære beroligende middel sammenlignet med placebo. Dexmedetomidin er et beroligende lægemiddel, som kan hjælpe med at holde patienterne rolige og komfortable, mens de modtager livsnødvendig behandling. Studiet vil også måle andre vigtige faktorer såsom antal dage uden koma og forvirring, antal dage uden kunstig vejrtrækning, alvorlige nyreproblemer og varigheden af hospitalsindlæggelsen.

Under studiet vil deltagerne modtage enten dexmedetomidin eller placebo som deres hovedsag-te beroligende medicin, mens de er tilsluttet en respirator og modtager intensiv behandling. Patienterne vil blive fulgt i 90 dage for at måle overlevelse og andre vigtige helbredsresultater. Behandlingen gives til patienter, som har brug for kontinuerlig beroligende medicin for at sikre deres komfort, sikkerhed og for at muliggøre levering af livsnødvendig støtte.

Formålet med studiet er at teste, hvor godt et nyt computerbaseret værktøj fungerer til at beregne den rigtige dosis vancomycin til hver enkelt patient. Dette værktøj er designet til at sikre, at patienten får den optimale mængde medicin i mindst 70 procent af behandlingstiden. Værktøjet tager højde for patientens individuelle egenskaber og hjælper lægerne med at justere dosis, så behandlingen bliver så effektiv som muligt, samtidig med at risikoen for bivirkninger minimeres.

Under studiet vil patienterne modtage vancomycin-behandling, mens lægerne bruger det nye doseringsværktøj til at beregne den rigtige mængde medicin. Medicinniveauet i blodet vil blive målt regelmæssigt for at sikre, at det holder sig inden for det optimale område, som er mellem 400-600 enheder. Forskerne vil følge patienternes tilstand under hele behandlingsforløbet og registrere, hvor længe de er indlagt, hvor lang tid behandlingen varer, og om behandlingen fører til helbredelse. De vil også overvåge for eventuelle bivirkninger, især påvirkning af nyrerne, da vancomycin kan påvirke nyrefunktionen, hvis niveauet i blodet bliver for højt.

Under studiet vil patienterne blive inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil få målt koncentrationen af antibiotika i blodet på bestemte tidspunkter, mens den anden gruppe vil få standardbehandling uden denne specielle overvågning. Forskerne vil følge patienterne under deres indlæggelse på intensivafdelingen og indsamle information om deres tilstand og behandlingsforløb.

Studiet vil registrere forskellige oplysninger om patienterne, herunder antallet af dage på intensivafdelingen, antal dage i respirator, som er en maskine der hjælper med at trække vejret, brug af kredsløbsstøttende medicin og forskellige blodprøver. Forskerne vil også måle biomarkører som procalcitonin og C-reaktivt protein, som er stoffer i blodet der kan vise tegn på infektion eller betændelse. Derudover vil de bruge forskellige skalaer til at vurdere patienternes almentilstand og organfunktion under behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om fiskeolie kan forebygge atrieflimren, som er en type uregelmæssig hjerterytme, der kan opstå efter hjerteoperationer. Atrieflimren er en tilstand, hvor hjertets øverste kamre banker hurtigt og uregelmæssigt, hvilket kan føre til komplikationer. Studiet vil følge patienter i op til 7 dage efter deres operation for at se, hvor mange der udvikler denne hjerterytmeforstyrrelse.

Under studiet vil deltagerne gennemgå deres planlagte hjerteoperationer, som kan omfatte forskellige typer indgreb såsom hjerteklapsoperationer, bypassoperationer eller kombinerede procedurer. Alle operationer vil bruge en hjerte-lunge-maskine, som er et apparat, der overtager hjertets og lungernes funktion under operationen. Efter operationen vil patienterne blive overvåget nøje på intensiv afdeling, hvor læger vil holde øje med deres hjerterytme og generelle helbredstilstand. Studiet vil også følge andre vigtige mål som længden af hospitalsophold, tid på respirator og generel bedring efter operationen.