Formålet er at vise, at sikkerhedsprofilen for flecainide er ikke dårligere end de andre behandlinger. Deltagerne fordeles tilfældigt til en af grupperne, får medicinen dagligt og følges i mindst et år med regelmæssige klinikbesøg.

Man registrerer alvorlige bivirkninger såsom død, heart failure (hjertesvigt, hvor hjertet ikke kan pumpe blod effektivt) eller acute coronary syndrome (pludselig forværring af hjertets blodforsyning). Man måler også om den uregelmæssige hjerterytme vender tilbage, om der er behov for catheter ablation (en procedure, hvor man ødelægger de dele af hjertet, der forårsager den uregelmæssige rytme), samt blodprøver som NT-proBNP (viser hvor meget hjertet er belastet) og elektrokardiogrammer der viser QTc interval (tid i hjertets elektriske cyklus) og QRS duration (tid for hjertets ventrikulære elektriske aktivitet). Alle data indsamles for at vurdere sikkerhed og effekt af behandlingen.

Formålet er at finde ud af, hvordan målingerne fra denne scanning kan bruges til at forudsige fremtidige alvorlige hjertebegivenheder, samlet kaldet MACE. Efter scanningen følger deltagerne i op til ti år med periodiske kontroller for at registrere eventuelle hjerteproblemer eller andre sundhedsforandringer.

I løbet af undersøgelsen vil deltagerne modtage enten colchicine eller et placebo. For at overvåge ændringer i betændelsestilstanden i arterierne, herunder halspulsårerne, benyttes en PET/CT-scanning. Denne undersøgelsesmetode kombinerer avanceret billeddannelse med et sporstof for at visualisere aktivitetsniveauet i vævet. Forløbet strækker sig over en periode, hvor man sammenligner tilstanden før behandlingsstart med tilstanden efter seks måneder.

Under undersøgelsen vil deltagerne modtage enten EA-230 eller et placebo. EA-230 gives som en intravenøs administration, hvilket betyder, at stoffet føres direkte ind i blodbanen via et drop. Undersøgelsen er udført som et blindet forsøg, hvilket betyder, at hverken læger eller patienter ved, om der gives det aktive stof eller placebo.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor mange patienter med påvist kronisk koronarsygdom der kan gå fra at have prediabetes til at have normale blodsukkerværdier ved at bruge disse hjertevenlige blodsukkernedsættende lægemidler. Forsøget vil også undersøge forekomsten af forskellige komplikationer som kan opstå ved forhøjet blodsukker, herunder problemer med øjnene, nyrerne, nerverne og fedtaflejringer i leveren.

Deltagerne i forsøget vil blive behandlet i en periode på 12 måneder, hvor de vil modtage enten den nye behandling med de blodsukkernedsættende lægemidler eller fortsætte med deres sædvanlige behandling. Under forsøget vil der blive taget forskellige målinger og blodprøver for at vurdere hvordan behandlingen påvirker blodsukkeret og andre sundhedsparametre. Efter den første behandlingsperiode vil deltagerne blive fulgt i yderligere et år for at se om blodsukkeret forbliver normalt eller om prediabetes eller sukkersyge udvikler sig.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om lidocain kan reducere mængden af interleukin-6 i blodet seks timer efter operationen. Interleukin-6 er et stof, som kroppen producerer som del af betændelsesreaktionen, og høje niveauer af dette stof kan være forbundet med komplikationer. Forsøget vil også undersøge andre stoffer i blodet, der er tegn på betændelse og vævsskade, såsom C-reaktivt protein, troponin T og TNF-alfa, som måles på forskellige tidspunkter før, under og efter operationen. Desuden vil man se på, om lidocain kan mindske risikoen for komplikationer som nyreproblemer, infektioner, blødninger, åndedrætsbesvær og neurologiske problemer.

Under forsøget vil patienterne blive inddelt tilfældigt i to grupper, hvor den ene gruppe får lidocain og den anden får saltvandsopløsning under og efter operationen. Hverken patienten eller lægen vil vide, hvilken behandling der gives, hvilket kaldes et dobbeltblindet forsøg. Der vil blive taget blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle de forskellige stoffer. Man vil også registrere, hvor længe patienterne er indlagt på intensiv afdeling, om der opstår komplikationer, og om der er behov for ekstra smertebehandling efter operationen. Forsøget vil også se på, om der opstår hjerterytmeforstyrrelser under operationen, og om patienterne overlever den første måned efter operationen.

Formålet med forsøget er at undersøge, om XC001 sammenlignet med placebo kan reducere områder i hjertet, der ikke får tilstrækkelig blodforsyning hos deltagere, der gennemgår hjertebypassoperation, men hvor det er sandsynligt, at operationen ikke kan genoprette blodet til alle dele af hjertet. Dette måles ved hjælp af magnetisk resonans billeddannelse af hjertet, som viser både hvor meget ilt hjertemusklen får og hvordan hjertets pumpefunktion fungerer. Forsøget vil undersøge, hvor stor en del af de behandlede områder i hjertet der viser forbedring efter behandlingen.

Forsøget varer 26 uger med mulighed for forlængelse i yderligere 26 uger. Under forsøget vil deltagerne modtage enten XC001 eller placebo under deres hjertebypassoperation, hvor lægemidlet gives direkte ind i hjertemusklen. Efter operationen vil deltagerne blive undersøgt med magnetisk resonans skanninger af hjertet på forskellige tidspunkter for at se, om der er sket forbedringer i blodforsyningen til hjertemusklen og i hjertets pumpefunktion. Forsøget er dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive behandling og hvem der får placebo.

Undersøgelsen vil teste effekten af to forskellige antibiotika: ceftriaxon, som gives gennem drop i en blodåre, og amoxicillin, som gives som tabletter. Formålet med studiet er at undersøge, om antibiotikabehandling kan reducere risikoen for alvorlige hjerte- og kredsløbskomplikationer hos patienter med akut koronart syndrom.

Behandlingen vil fokusere på bakterier, som tidligere er blevet påvist i åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Patienterne vil blive fulgt i op til fem år for at vurdere effekten af behandlingen på deres helbred, særligt med henblik på at forebygge nye hjerteanfald, slagtilfælde og andre hjerte-kar-relaterede hændelser.

Behandlingen vil vare i tre måneder efter bypassoperationen. Prasugrel og acetylsalicylsyre er begge medicin, der hæmmer blodets evne til at danne blodpropper. Prasugrel gives i en dosis på 10 mg dagligt, mens acetylsalicylsyre gives enten i en lav dosis på 75 mg eller en høj dosis på 300 mg dagligt.

Efter de første tre måneder vil alle patienter fortsætte med lavdosis acetylsalicylsyre alene. Patienterne vil blive fulgt i op til 12 måneder efter operationen for at undersøge, hvordan de nye bypass-årer fungerer, og om der opstår komplikationer. Dette omfatter undersøgelse af bypass-årernes funktion og overvågning af eventuelle blødningskomplikationer.

Deltagerne vil blive behandlet med enten Xeter (som indeholder rosuvastatin) eller placebo. Den maksimale daglige dosis af Xeter er 40 mg, og behandlingen kan vare op til 12 måneder. CT-angiografi bruges til at måle mængden og sammensætningen af åreforkalkning i hjertets kranspulsårer.

Studiet fokuserer særligt på patienter med stabil angina pectoris (brystsmerter). Under forløbet vil der blive foretaget forskellige målinger af åreforkalkninger, og der vil blive holdt øje med eventuelle ændringer i blodets fedtindhold og andre vigtige sundhedsmarkører. Deltagerne vil blive fulgt nøje for at sikre deres sikkerhed gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af forebyggende statin-behandling baseret på høj genetisk risiko for kranskarsygdom med henblik på at reducere forekomsten af hjertekarsygdomme og død. Studiet vil sammenligne to grupper – en gruppe der får aktiv behandling med rosuvastatin og en kontrolgruppe der får placebo. Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt af deres praktiserende læge og få taget regelmæssige blodprøver for at overvåge kolesterolniveauer og andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme.

Studiet vil også undersøge om genetiske variationer påvirker, hvordan kroppen behandler rosuvastatin, og om dette har indflydelse på både effekten og bivirkningerne af medicinen. Deltagernes tarmbakterier vil blive analyseret for at se, om de påvirker behandlingens resultat. Gennem hele studieperioden vil forskerne registrere eventuelle hjertekarsygdomme, slagtilfælde, indlæggelser og andre sundhedsrelaterede hændelser for at måle behandlingens effekt på at forebygge alvorlige hjertekarsygdomme.

Formålet med studiet er at bevise at flecainid er bedre end amiodarone til at genoprette normal hjerterytme hos patienter med paroksysmal atrieflimren på skadestuen og samtidig vise at flecainid er lige så sikkert som amiodarone. Under studiet vil patienter tilfældigt blive tildelt enten flecainid eller amiodarone, og lægerne vil overvåge deres hjerterytme og generelle tilstand i op til 6 timer efter medicinen gives. Der vil også blive foretaget en 24-timers hjerterytmeovervågning for at følge behandlingens effekt over længere tid.

I løbet af studiet vil læger måle hvor mange patienter der får genoprettet normal hjerterytme og hvor hurtigt det sker. De vil også overvåge for eventuelle bivirkninger eller komplikationer som langsom hjerterytme under 50 slag i minuttet, lavt blodtryk eller andre uregelmæssige hjerterytmer. Patienter vil blive fulgt i op til 30 dage for at sikre deres sikkerhed og registrere eventuelle problemer der måtte opstå efter behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om det er sikkert og muligt at vælge den rigtige type blodpladehæmmende medicin baseret på patientens genetiske profil. De to typer medicin, der bruges, er clopidogrel og ticagrelor, som begge hjælper med at forhindre blodpropper. Lægen vil tage en genetisk test kaldet CYP2C19-genotype test for at finde ud af, hvordan kroppen nedbryder medicinen, og derefter vælge den mest passende behandling. Nogle patienter får proceduren udført som planlagt behandling, mens andre får den som akut behandling for akut koronarsyndrom, som er en pludselig forværring af koronarsygdom.

Under studiet vil patienterne blive fulgt i 12 måneder efter deres procedure. Lægen vil overvåge både sikkerhed og effektivitet af behandlingen ved at registrere eventuelle blødningskomplikationer samt alvorlige hændelser som hjerteanfald, slagtilfælde eller problemer med stenten. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet for at hjælpe med at vurdere, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv og velbefindende.

Studiet er designet som et randomiseret forsøg med forsinket start, hvor deltagerne opdeles i to grupper. Den ene gruppe vil modtage influenzavaccination umiddelbart efter at være blevet inkluderet i studiet, mens den anden gruppe vil modtage vaccinen en måned senere. Dette gør det muligt at sammenligne virkningen af vaccinen mellem de to grupper. Under studiet vil der blive taget blodprøver for at måle forskellige markører i blodet, herunder højsensitivt C-reaktivt protein, som er et mål for inflammation i kroppen.

Forskerne vil også måle andre inflammatoriske stoffer i blodet såsom interleukin-6, som er signalstoffer, der er involveret i kroppens inflammatoriske processer. Derudover vil studiet undersøge forskellige typer immunceller i blodet, herunder T-lymfocytter og B-lymfocytter, som er vigtige dele af immunsystemet. Studiet vil også måle antistofniveauer for at se, hvor godt vaccinen virker. Alle målinger vil blive foretaget ved studiestart og efter en måned for at kunne sammenligne ændringerne over tid.

Formålet med studiet er at sammenligne virkningen af medicinen ticagrelor sammen med acetylsalicylsyre mod acetylsalicylsyre alene i en måned på forekomsten af hjerte- og kar-hændelser og graftsvigt efter et år. Ticagrelor og acetylsalicylsyre er begge blodfortyndende mediciner, som hjælper med at forhindre blodpropper. Acetylsalicylsyre er også kendt som aspirin og bruges til at reducere risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.

I studiet vil patienterne få enten ticagrelor sammen med acetylsalicylsyre eller kun acetylsalicylsyre i en måned efter deres bypass-operation. Forskerne vil følge patienterne i op til fem år for at se, hvordan behandlingerne påvirker risikoen for alvorlige hændelser som død, slagtilfælde, hjerteanfald, blødning, behov for yderligere behandlinger af hjertets blodkar og problemer med de nye grafts. De vil også undersøge patienternes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer om brystsmerter og velvære.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan oxycodon påvirker patienternes vejrtrækning efter hjerteoperationer. Under studiet vil patienternes iltmætning i blodet blive målt kontinuerligt gennem en sensor på fingeren, som kaldes pulsoximetri. Forskerne vil også måle vejrtrækningsmønsteret og undersøge, om der opstår perioder med lavere iltindhold i blodet, især om natten. Disse målinger vil blive sammenholdt med, hvor meget oxycodon patienten har brugt, og koncentrationen af medicinen i blodet.

Studiet følger patienterne både under indlæggelsen på hospitalet og efter udskrivelsen hjemmefra. På hospitalet bliver smerteniveauet vurderet dagligt, og eventuelle komplikationer efter operationen bliver registreret. Efter udskrivelsen undersøges patienternes smerter, livskvalitet, angst og depression gennem spørgeskemaer for at vurdere både de kortsigtede og langsigtede effekter af behandlingen.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige typer scanninger og billeddannende undersøgelser for at måle betændelse i blodkarrene. Dette inkluderer avancerede scanningsmetoder der kan vise betændelse i kranspulsårerne og andre store blodkar som aorta, som er kroppens største pulsåre. Der vil også blive taget blodprøver for at analysere specifikke celler kaldet monocytter, som spiller en vigtig rolle i kroppens betændelsesprocesser, samt forskellige proteiner og andre stoffer i blodet der kan indikere betændelse.

Studiet vil følge deltagerne gennem behandlingsperioden og sammenligne resultaterne mellem dem der får ziltivekimab og dem der får placebo. Forskerne vil særligt fokusere på at måle ændringer i betændelsesniveauet i blodkarrene ved hjælp af scanninger og analysere hvordan forskellige markører for betændelse i blodet påvirkes af behandlingen. Dette vil hjælpe med at forstå lægemidlets potentielle gavnlige virkninger på betændelse hos personer med kranspulsåresygdom.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor godt de tre lægemidler kan forhindre forværring af fedtaflejringer i hjertets blodkar. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt et af de tre lægemidler og følges i 24 måneder. Under studiet vil deltagerne få foretaget koronar computertomografi angiografi, som er en type røntgenundersøgelse, der bruger kontraststof til at skabe detaljerede billeder af hjertets blodkar. Denne scanning gentages for at måle ændringer i fedtaflejringerne over tid. Deltagerne vil også få taget blodprøver og andre målinger for at vurdere deres generelle helbred og behandlingens effekt.

Under studiet vil læger også overvåge andre faktorer som vægt, blodtryk, kolesterolniveauer og glykeret hæmoglobin, som er et mål for blodsukkerkontrol over flere måneder. Studiet vil registrere eventuelle hospitalsindlæggelser og alvorlige hjerteproblemer som hjerteanfald eller slagtilfælde. Deltagerne vil blive bedt om at følge anbefalinger om fysisk aktivitet og kost, og deres overholdelse af disse anbefalinger vil blive vurderet. Studiet sigter mod at finde ud af, hvilket lægemiddel der er mest effektivt til at beskytte hjertets blodkar hos personer med prædiabetes og eksisterende koronar arteriesygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, om det er sikkert og muligt at behandle disse patienter med kun ét lægemiddel kaldet rivaroxaban i stedet for kombinationen af flere blodfortyndende lægemidler, som normalt gives. Rivaroxaban er et blodfortyndende lægemiddel, der hjælper med at forhindre dannelsen af blodpropper. Studiet vil også undersøge patienternes CYP2C19 genotype, hvilket betyder, at der vil blive taget en blodprøve for at se, hvordan deres krop nedbryder visse lægemidler.

I løbet af studiet vil patienterne blive fulgt i seks måneder efter deres hjerteprocedure. Under denne periode vil lægerne overvåge patienterne for at se, om de oplever alvorlige hændelser som hjerteanfald, blodprop i stenten, slagtilfælde eller alvorlige blødninger. Hjerteanfald opstår, når en del af hjertemusklen ikke får nok ilt på grund af blokeret blodforsyning. Blodprop i stenten betyder, at der dannes en blodprop omkring den lille metaltråd, der er indsat i blodkarret. Slagtilfælde sker, når blodforsyningen til hjernen afbrydes.

Formålet med studiet er at undersøge, om den såkaldte Eleveld-model kan forudsige de rigtige koncentrationer af propofol og remifentanil i blodet under hjerteoperationer med hjerte-lunge-maskine. Hjerte-lunge-maskinen overtager hjertets og lungernes arbejde under operationen, hvilket kan påvirke, hvordan kroppen behandler medicinen. Under operationen tages der blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle de faktiske koncentrationer af medicin i blodet, og disse sammenlignes med de koncentrationer, som computeren forudsagde.

Gennem hele operationen overvåges patientens bedøvelsesdybde ved hjælp af forskellige måleinstrumenter som BIS (bispektralindeks), NOL og PPI, som alle måler forskellige aspekter af, hvor dybt bedøvet patienten er. Disse målinger hjælper med at sikre, at patienten får den rigtige mængde medicin. Studiet sammenligner også, hvordan mandlige og kvindelige patienter reagerer på medicinen, da der kan være forskelle mellem kønnene. Resultaterne vil hjælpe med at forbedre sikkerheden og præcisionen af bedøvelse under hjerteoperationer.

Formålet med studiet er at sammenligne sikkerheden og effektiviteten af to forskellige behandlingsperioder med dobbelt antitrombocytbehandling. Den ene gruppe patienter vil få denne behandling i kun 1 måned efter proceduren, mens den anden gruppe vil få den sædvanlige behandling i 6 til 12 måneder. Studiet vil følge patienterne i 12 måneder for at se, hvilken behandlingsvarighed der giver færrest komplikationer.

Under studiet vil patienterne blive overvåget for både blødningshændelser og iskæmiske hændelser, som opstår når blodtilførslen til væv bliver reduceret. Iskæmiske hændelser kan omfatte hjerteanfald, slagtilfælde, stenttromboser hvor der dannes blodpropper i stentet, eller behov for nye behandlinger af hjertet. Patienterne vil have regelmæssige opfølgningsbesøg på 1, 6 og 12 måneder, hvor deres tilstand evalueres og deres medicintilslutning kontrolleres.

Behandlingen består af regelmæssige indsprøjtninger under huden med enten RBD4059 eller placebo over en periode på op til 12 måneder. Alle deltagere fortsætter med at tage deres daglige acetylsalicylsyre tablet gennem hele studieperioden. Under studiet vil der blive taget blodprøver og foretaget forskellige undersøgelser for at overvåge sikkerheden og virkningen af behandlingen.

Dette er et fase IIa-studie, hvilket betyder, at det er en tidlig afprøvning af lægemidlet på et mindre antal personer. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken lægen eller deltageren ved, om behandlingen er det aktive lægemiddel eller placebo. Dette hjælper med at sikre, at resultaterne bliver så pålidelige som muligt.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effektiviteten af denne nye regenerative genterapi hos patienter med refraktær angina. Studiet er opbygget som et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret studie, hvilket betyder, at nogle deltagere vil få den aktive behandling, mens andre vil få placebo, og hverken patienten eller lægen ved, hvilken behandling der gives. AdVEGF-D generne bliver overført til hjertemusklen ved hjælp af et kateter, som er et tyndt rør, der føres gennem blodåren til hjertet.

Under studiet vil deltagernes funktionskapacitet blive målt ved hjælp af en 6-minutters gangtest, hvor man går så langt som muligt på 6 minutter. Desuden vil symptomernes alvorlighed blive vurderet ved hjælp af en standardiseret skala, og blodtilførslen til hjertemusklen vil blive undersøgt for at se, om den nye behandling kan forbedre patienternes tilstand. Behandlingen gives som en enkelt procedure, og deltagerne følges efterfølgende for at vurdere, om deres brystsmerter bliver mindre, og om deres fysiske kapacitet forbedres.

Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten inclisiran eller placebo som tillæg til deres nuværende statinbehandling. Studiet varer 24 måneder, og deltagerne vil gennemgå særlige scanninger kaldet koronar computertomografi-angiografi, som er en type røntgenundersøgelse der kan vise blodkarrene til hjertet i detaljer. Disse scanninger vil blive taget i begyndelsen af studiet og efter 24 måneder for at måle eventuelle ændringer i plakmængden.

Under studiet vil deltagerne have regelmæssige besøg hos lægen, hvor der vil blive taget blodprøver for at måle kolesterolniveauer og kontrollere for eventuelle bivirkninger. LDL-kolesterol, som kaldes det “dårlige” kolesterol, vil blive målt regelmæssigt, da det er en vigtig faktor for udvikling af hjertesygdom. Studiet vil også overvåge andre faktorer som kan påvirke hjertesundheden og vurdere sikkerheden af behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om kolkicin kan reducere risikoen for alvorlige hjerteproblemer hos patienter med koronararteriesygdom efter en koronar intervention. Forskerne vil følge, om medicinen kan forebygge dødeligt udfald, myokardieinfarkt (hjerteanfald), apopleksi (slagtilfælde) eller behov for yderligere behandling af hjertets blodkar. Myokardieinfarkt opstår, når en del af hjertemusklen ikke får nok ilt på grund af blokeret blodtilførsel. Apopleksi sker, når blodtilførslen til hjernen afbrydes eller reduceres betydeligt.

Under studiet skal deltagerne tage deres tildelte medicin dagligt og møde op til regelmæssige kontroller, hvor lægen vil vurdere deres helbredstilstand og eventuelle bivirkninger. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres symptomer, herunder brystsmerter, åndenød og humør. Studiet følger deltagerne over en længere periode for at se, hvordan behandlingen påvirker deres helbred og livskvalitet.

Formålet med dette studie er at sammenligne, hvor godt angiolite stent virker sammenlignet med Xience stent, og samtidig undersøge om patienter kan tage blodfortyndende medicin i kortere tid end normalt uden at øge risikoen for hjertekomplikationer. Studiet vil også vurdere, om en forkortet behandling med blodfortyndende medicin kan reducere risikoen for alvorlige blødninger sammenlignet med standard behandling. Deltagerne vil tilfældigt blive tildelt enten angiolite stent eller Xience stent og vil samtidig få enten standard blodfortyndende behandling eller en forkortet version af denne behandling.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt i et år efter stent-indsættelsen for at overvåge deres helbred og registrere eventuelle komplikationer. Læger vil måle forekomsten af target lesion failure, som inkluderer hjerterelateret død, hjerteanfald relateret til det behandlede område og behov for yderligere behandling af det samme område. De vil også registrere blødningshændelser og andre hjertekomplikationer som myokardieinfarkt (hjerteanfald), apopleksi (slagtilfælde) og behov for akut behandling af blodkarrene til hjertet. Studiet anvender en 2×2 faktoriel design, hvilket betyder, at alle kombinationer af de to stent-typer og de to medicin-regimer bliver testet.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt SYN2 PET-scanningen kan opdage betydelige forsnævringer i hjertets blodkar sammenlignet med den nuværende standardmetode. Deltagerne vil gennemgå både en SYN2 PET-scanning og en procedure kaldet invasiv koronar angiografi, hvor et tyndt rør føres ind i hjertets blodkar, og kontrastmiddel bruges til at se eventuelle blokeringer på røntgenbilleder. Under PET-scanningen vil deltagerne også gennemgå enten fysisk træning på løbebånd eller få medicin for at belaste hjertet og efterligne effekten af motion.

Studiet vil sammenligne resultaterne fra SYN2 PET-scanningen med resultaterne fra koronar angiografi for at bestemme, hvor præcist den nye scanningsmetode kan identificere personer med koronararteriesygdom. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives. Forskerne vil også overvåge deltagernes sikkerhed gennem hele studieforløbet ved at registrere eventuelle bivirkninger eller ændringer i helbredstilstanden.

Formålet med studiet er at undersøge om behandling med lægemiddelcoatede balloner kombineret med kortere behandling med blodfortyndende medicin er lige så effektiv som behandling med lægemiddel-frigivende stents kombineret med længere behandling med blodfortyndende medicin hos patienter med høj blødningsrisiko. Patienter i studiet har enten stabil angina, som er brystsmerter der opstår ved anstrengelse, eller akutte koronare syndromer, som er pludselige og alvorlige hjerteproblemer forårsaget af blokerede blodkar til hjertet.

Under studiet vil patienterne blive fulgt i op til 36 måneder efter behandlingen. Lægerne vil regelmæssigt kontrollere patienternes tilstand og registrere eventuelle hjerteproblemer som hjerteanfald, behov for yderligere behandling af blodkarrene, eller blødningsepisoder. Studiet vil også overvåge andre vigtige hændelser som slagtilfælde og hospitalsindlæggelser. Alle patienter vil modtage blodfortyndende medicin kaldet dobbelt antitrombocytbehandling efter proceduren, men varigheden af denne behandling vil være forskellig mellem de to behandlingsgrupper.

Under studiet vil deltagerne gennemgå to forskellige PET-scanninger, som er en type medicinsk billeddannelse der kan vise, hvordan blodet strømmer gennem hjertet. Scanningerne udføres både i hvile og under stress, hvor stress skabes ved hjælp af medicin som adenosin eller regadenoson, der får hjertet til at arbejde hårdere, som om personen motionerede. Den samlede stråledosis under studiet vil ikke overstige 10 mSv, hvilket svarer til den normale mængde stråling fra diagnostiske procedurer.

Forskerne vil sammenligne, hvor godt de to scanningsmetoder måler blodgennemstrømningen, og undersøge om patientkarakteristika som køn, vægt og andre faktorer påvirker resultaterne. De vil også måle, hvor præcise og reproducerbare målingerne er, når de analyseres af forskellige personer. Under studiet vil eventuelle bivirkninger blive overvåget og registreret i overensstemmelse med standarder for sikkerhed i kliniske studier.

Formålet med studiet er at finde ud af hvor godt 15O-H2O positronemissionstomografi scanning kan opdage kranskarsygdom sammenlignet med andre undersøgelsesmetoder. Positronemissionstomografi er en type scanning der bruger radioaktive stoffer til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre dele. Under studiet vil deltagerne få 15O-H2O injiceret i en blodåre både mens de hviler og mens deres hjerte arbejder hårdere gennem medicin, hvilket kaldes farmakologisk stress. Denne proces hjælper lægerne med at se hvordan blodet flyder gennem hjertets blodkar under forskellige forhold.

Studiet sammenligner resultaterne fra 15O-H2O scanningen med andre etablerede undersøgelsesmetoder som invasiv koronar angiografi, som er en procedure hvor et tyndt rør føres ind i hjertets blodkar for at tage røntgenbilleder, og koronar computertomografi angiografi, som bruger røntgenstråler til at skabe detaljerede billeder af hjertets blodkar. Nogle deltagere vil også få målt blodtrykket i deres hjertets blodkar gennem procedurer kaldet fraktionel flowreserve eller instantaneous wave-free ratio for at vurdere hvor alvorlige eventuelle forsnævringer er.

Formålet med studiet er at undersøge, om en individualiseret behandling med blodfortyndende medicin baseret på patientens genetiske profil kan forbedre behandlingsresultatet sammenlignet med standardbehandling. Efter proceduren får patienter normalt to forskellige typer blodfortyndende medicin samtidig, hvilket kaldes dobbelt antitrombocytbehandling. I dette studie vil nogle patienter få en genetisk test kaldet CYP2C19 genotype test, som kan vise, hvordan kroppen nedbryder visse typer medicin. Baseret på testresultatet vil disse patienter få kun én type blodfortyndende medicin, som er udvalgt specifikt til deres genetiske profil.

Studiet vil følge patienterne i seks måneder efter deres hjerteprocedure. Under denne periode vil der blive taget blodprøver for at måle, hvor godt medicinen virker til at forhindre blodpropper. Dette måles ved at se på blodpladereaktivitet ved hjælp af forskellige tests kaldet VerifyNow, Light Transmission Aggregometry og Total Thrombus formation Analysis System. Forskerne vil også overvåge patienterne for eventuelle blødningsproblemer og andre hjerterelaterede hændelser for at vurdere både sikkerheden og effektiviteten af den individualiserede behandling.

Formålet med studiet er at vurdere både effektiviteten og sikkerheden af genotype-guidet clopidogrel enkeltbehandling i de første 6 måneder efter vellykket PCI. PCI står for perkutan koronar intervention, som er en procedure hvor lægen åbner blokerede blodkar i hjertet ved hjælp af en ballon og ofte indsætter et lille metalrør kaldet en stent for at holde karret åbent. Studiet vil specifikt undersøge risikoen for iskæmiske hændelser, som opstår når væv ikke får tilstrækkeligt ilt på grund af reduceret blodgennemstrømning, samt risikoen for blødninger.

Under studiet vil deltagerne modtage clopidogrel behandling i 6 måneder efter deres PCI procedure. Læger vil overvåge deltagerne for tegn på hjerterelaterede komplikationer som myokardieinfarkt (hjerteanfald), stentthrombose (blodprop i stenten), iskæmisk slagtilfælde og blødningsrelaterede bivirkninger. Behandlingen tilpasses baseret på hvordan hver patients krop nedbryder lægemidlet, hvilket bestemmes gennem genetiske tests. Deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige kontroller for at sikre deres sikkerhed og vurdere behandlingens effektivitet.

Formålet med studiet er at undersøge om dobbelt blodpladehæmmende behandling med ticagrelor og acetylsalicylsyre sammenlignet med kun acetylsalicylsyre kan forbedre resultaterne efter 12 måneder hos patienter der har fået koronar bypassoperation på grund af akut koronarsyndrom. Blodpladehæmmende medicin gør blodet mindre tilbøjeligt til at størkne og danne blodpropper, hvilket kan hjælpe med at holde blodkarrene åbne. Acetylsalicylsyre er også kendt som aspirin og er en almindeligt brugt blodfortyndende medicin.

Under studiet følges patienterne i 12 måneder efter deres operation for at se hvordan de klarer sig. Forskerne måler forskellige resultater som død af enhver årsag, myokardieinfarkt (hjerteanfald), slagtilfælde, og om patienten har brug for yderligere behandling af hjertets blodkar. De undersøger også andre komplikationer som indlæggelse på grund af hjertesvigt, hvor hjertet ikke pumper effektivt nok, og udvikling af atrieflimren, som er en uregelmæssig hjerterytme. Studiet sammenligner to forskellige behandlingsmetoder for at finde ud af hvilken der giver de bedste resultater for patienterne efter deres hjerteoperation.