Behandlingen består af citicolin i form af en oral opløsning, som gives dagligt i en periode på 6 måneder. Dette lægemiddel er kendt for at have en mulig gavnlig effekt på hjernens funktion. Studiet vil særligt fokusere på patienter, der også har kronisk vaskulær encefalopati (langvarige forandringer i hjernens blodkar).

Under studiet vil patienternes kognitive funktioner (såsom hukommelse og koncentration) blive vurderet flere gange i løbet af de 6 måneder. Dette gøres for at se, om behandlingen med citicolin kan hjælpe med at bevare eller forbedre de mentale funktioner hos patienter, der har oplevet forvirring efter deres hofteoperation. Der vil også blive holdt øje med patienternes fysiske funktioner og eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at teste, om den 24 måneder lange FINGER 2.0 behandling kan forhindre eller forsinke kognitiv tilbagegang hos personer med forhøjet risiko for demens. Kognitive evner omfatter hukommelse, opmærksomhed og evnen til at tænke klart. Deltagerne vil blive tilfældigt opdelt i forskellige grupper – nogle vil modtage den strukturerede livsstilsintervention sammen med metformin, andre vil få placebo i stedet for medicin, og nogle vil kun følge en selvstændig vejledning om livsstilsændringer.

Under undersøgelsen vil deltagerne gennemgå forskellige test og målinger for at vurdere deres kognitive funktioner, fysiske helbred og livskvalitet. Dette inkluderer hukommelsestest, undersøgelser af kroppens sammensætning som BMI og blodtryk, samt vurdering af dagligdags aktiviteter. Behandlingen varer i 24 måneder, og deltagerne vil blive fulgt tæt for at overvåge deres fremskridt og eventuelle ændringer i deres kognitive evner og generelle sundhed.

I undersøgelsen anvendes tre forskellige radioaktive sporstoffer: [18F]RO948, [18F]PI2620 og [18F]MK-6240, som gives som en indsprøjtning i en blodåre. Disse sporstoffer gør det muligt at se særlige forandringer i hjernen ved hjælp af en særlig scanner. Derudover bruges også et fjerde sporstof kaldet Vizamyl til at undersøge andre typer proteinaflejringer i hjernen.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvordan disse forskellige sporstoffer fungerer, både på et enkelt tidspunkt og over tid, for at finde ud af hvilke fordele og begrænsninger hver metode har. Dette vil hjælpe med at forbedre fremtidig forskning og behandling af forskellige former for demens. Deltagerne vil blive fulgt over en længere periode for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan de forskellige scanningsmetoder kan måle denne udvikling.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor præcist disse scanninger kan identificere raske ældre personer og patienter med lette hukommelses- eller tænkeproblemer, som har høj risiko for senere at udvikle demens. Studiet omfatter både raske ældre personer uden kognitive symptomer samt personer med forskellige grader af hukommelses- og tænkeproblemer, fra lette symptomer til egentlig demens. Alle deltagere gennemgår forskellige undersøgelser for at sammenligne resultaterne.

Under studiet vil deltagerne få foretaget PET-scanninger af hjernen, hvor der bruges radioaktive sporstofffer til at undersøge specifikke områder i hjernen. Derudover gennemføres MRI-scanninger, som er magnetiske scanninger der giver detaljerede billeder af hjernen, samt lumbalpunktur, hvor der tages en lille prøve af væsken omkring rygmarven for at måle bestemte markører. Deltagerne vil også gennemgå kognitive test, som undersøger hukommelse, opmærksomhed og andre tænkefunktioner. Studiet sammenligner resultaterne fra de forskellige undersøgelsesmetoder for at forstå, hvilke der bedst kan forudsige udvikling af demens.

Under studiet vil deltagerne få enten donepezil eller placebo ved to forskellige besøg. Efter at have taget medicinen skal deltagerne udføre forskellige opgaver, der tester både deres tankeevner og deres evne til at bevæge sig. Dette kaldes dual-task performance, hvilket betyder at udføre to opgaver på samme tid – for eksempel at tænke og bevæge sig samtidigt. Forskerne vil måle, hvor godt deltagerne kan klare disse opgaver, og hvor hurtigt de kan reagere.

Som en del af undersøgelsen vil deltagerne også få taget en MRI-scanning af hjernen, mens de udfører opgaverne. MRI står for magnetisk resonans billeddannelse og er en sikker metode til at tage billeder af hjernen uden brug af røntgenstråler. Denne scanning, kaldet fMRI, kan vise, hvilke dele af hjernen der er aktive under opgaverne. Deltagerne vil også gennemgå andre tests, der måler deres hukommelse, opmærksomhed og bevægelighed for at få et komplet billede af, hvordan donepezil påvirker hjernens funktioner.

Formålet med studiet er at vurdere virkningen af EGB 761 sammenlignet med placebo på objektive kognitive resultater hos deltagere med kognitiv svækkelse forbundet med post-COVID-19-syndrom. Deltagerne vil få enten ginkgo biloba-ekstraktet eller placebo dagligt i 12 uger. Under studiet vil deres kognitive funktioner blive testet gennem forskellige opgaver, der måler hukommelse, opmærksomhed og problemløsning på forskellige tidspunkter.

Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og måle ændringer i angst- og depressionssymptomer, samt andre symptomer som svimmelhed og tinnitus (ringen for ørerne). Deltagernes generelle funktionsniveau og træthed vil ligeledes blive vurderet gennem hele studieperioden for at få et komplet billede af behandlingens effekt på deres daglige liv og velbefindende.

Studiet er opdelt i forskellige faser, hvor deltagerne vil modtage enten phenserine eller donepezil i otte uger. Under studiet vil der blive taget blodprøver og cerebrospinalvæske, som er væsken omkring hjernen og rygmarven, for at måle forskellige markører relateret til Alzheimers sygdom. Deltagerne vil også gennemgå forskellige tests for at vurdere deres mentale funktioner, herunder hukommelse, opmærksomhed og andre kognitive evner. Der vil blive foretaget MRI-scanninger, som er en type billeddannelse af hjernen, og EKG, som måler hjertets aktivitet.

Gennem studiet vil forskerne overvåge sikkerheden og tolerabiliteten af phenserine ved at registrere eventuelle bivirkninger og foretage regelmæssige sundhedstjek. Der vil blive målt, hvor godt lægemidlet optages i kroppen, og hvor effektivt det hæmmer et enzym kaldet cholinesterase, som er vigtigt for hjernefunktionen. Studiet vil også undersøge ændringer i forskellige biomarkører i blodet og cerebrospinalvæsken, herunder amyloid beta, tau og p-tau, som er proteiner forbundet med Alzheimers sygdom. Deltagerne vil blive bedt om at følge behandlingsplanen nøje og møde til regelmæssige besøg for evaluering af deres tilstand.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af NTRX-07 hos patienter med disse hukommelsestilstande. Under studiet vil forskerne nøje overvåge deltagerne for eventuelle bivirkninger og måle, hvordan kroppen optager og behandler lægemidlet. Dette omfatter blodprøver og rygmarvsvæskeprøver for at forstå, hvordan NTRX-07 bevæger sig gennem kroppen og påvirker den.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltmasket studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får det aktive lægemiddel eller placebo, indtil studiet er afsluttet. Deltagerne skal have en pålidelig omsorgsperson, som kan hjælpe med at administrere studiemedicinen og støtte under hele forløbet. Under de 28 dage vil der være regelmæssige besøg for at overvåge deltagernes tilstand og indsamle de nødvendige prøver til analyse.

Formålet med studiet er at vurdere hvordan cerebrospinalvæsken bevæger sig i rummene omkring hjernen og rygmarven samt at estimere hvor hurtigt væsken bliver fjernet fra kroppen. Under studiet får deltagerne intrathecal kontrastforstærket magnetisk resonans billeddannelse, hvilket betyder at kontrastmidlet bliver indsprøjtet direkte i rygmarvskanalen, som er det rum hvor cerebrospinalvæsken befinder sig omkring rygmarven. Derefter bliver der taget MRI scanninger, som er en type røntgen der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppen indvendigt.

Studiet følger hvordan kontrastmidlet bevæger sig gennem cerebrospinalvæskens rum i centralnervesystemet, som består af hjernen og rygmarven. Ved at tage flere scanninger over tid kan forskerne se hvordan væsken strømmer og hvor hurtigt den bliver fjernet fra kroppen. Dette gøres også ved at måle koncentrationen af kontrastmidlet i blodet på forskellige tidspunkter. Denne information hjælper med at forstå hvordan cerebrospinalvæsken fungerer hos personer med disse sygdomme.

Formålet med studiet er at vurdere, om gentagen eksponering for gadoliniumbaserede kontrastmidler over en femårig periode påvirker motoriske funktioner, som omfatter bevægelse og koordination, samt kognitive funktioner, der relaterer til tænkning, hukommelse og læring. Deltagerne skal være voksne mellem 18 og 65 år, der er neurologisk normale, hvilket betyder, at de ikke har ustabile neurologiske eller psykiatriske sygdomme. De skal have behov for regelmæssige MRI-scanninger på grund af tilstande som forhøjet risiko for brystkræft, forhøjet PSA-niveau og mistanke om prostatakræft, kronisk leversygdom med overvågning for leverkræft, eller andre tilstande, der kræver regelmæssig billeddiagnostik.

Under studiet gennemgår deltagerne årlige undersøgelser i fem år, hvor de testes for motoriske og kognitive funktioner gennem forskellige opgaver og tests. Deltagere i kontrastmiddelgrupperne får mindst fem MRI-scanninger med kontrastmiddel årligt, mens kontrolgruppen får MRI-scanninger uden kontrastmiddel. Alle deltagere får taget blod- og urinprøver ved hvert besøg for at måle gadolinium-koncentrationer i kroppen. Studiet overvåger også eventuelle bivirkninger og ændringer i deltagernes helbred gennem hele forløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, om 24 måneders behandling med lithiumcarbonat kan forbedre tilpasningsadfærd hos patienter med TBR1-relateret neurokognitiv lidelse. Tilpasningsadfærd refererer til de praktiske færdigheder, som en person bruger i dagligdagen, såsom kommunikation, sociale interaktioner og selvhjælp. Studiet vil først observere patienterne i 6 til 12 måneder uden behandling for at etablere en grundlinje, hvorefter de vil modtage lithiumbehandling i 24 måneder.

Under studiet vil patienterne blive nøje overvåget gennem regelmæssige besøg, hvor deres tilpasningsadfærd, livskvalitet og eventuelle bivirkninger vil blive vurderet ved hjælp af forskellige spørgeskemaer og tests. Studiet vil også undersøge, om behandlingen kan påvirke andre aspekter af tilstanden, såsom epileptiske anfald, hvis de er til stede. Deltagerne skal være i stand til at tage tabletter eller kapsler gennem munden, og der kræves effektiv prævention for deltagere i den fødedygtige alder på grund af potentielle risici ved lithiumcarbonat under graviditet.

Formålet med studiet er at vurdere, om lamivudin kan påvirke specielle markører i blodet, som er forbundet med hjernens sundhedstilstand og kognitive funktioner. Disse markører kaldes biomarkører og kan hjælpe læger med at forstå, hvordan sygdommen udvikler sig. Studiet vil også undersøge, om medicinen kan påvirke bestemte gener, der er involveret i kroppens immunforsvar, specifikt type-I interferon-stimulerede gener, som spiller en rolle i inflammatoriske processer i hjernen. Deltagerne vil modtage behandling med lamivudin over en periode på 24 uger.

Under studiet vil deltagerne jævnligt have blodprøver taget for at måle ændringer i forskellige biomarkører, herunder proteiner som pTau-217, total Tau, NfL, GFAP samt Aβ42 og Aβ40, som alle er forbundet med hjernens sundhed og Alzheimers sygdom. Læger vil også overvåge deltagerne nøje for eventuelle bivirkninger eller uønskede hændelser under behandlingsperioden. Studiet vil give vigtig information om, hvorvidt denne medicin kan være gavnlig for personer med begyndende kognitive problemer og bidrage til udviklingen af nye behandlingsmuligheder for tidlige stadier af Alzheimers sygdom.

Formålet med studiet er at undersøge om jernbehandling kan forbedre kognitiv funktion, hvilket henviser til evnen til at huske, tænke og koncentrere sig. Under studiet vil deltagerne modtage enten jernbehandling eller placebo over 12 uger. Forskerne vil måle ændringer i kognitiv funktion, depression, angst og livskvalitet ved hjælp af forskellige tests og spørgeskemaer. Disse målinger vil blive foretaget ved studiestart, efter 12 uger og efter 24 uger for at se, om behandlingen har en positiv effekt over tid.

Studiet inkluderer deltagere med hjertesvigt i NYHA klasse II-III, hvilket er et system der bruges til at klassificere sværhedsgraden af hjertesvigt baseret på, hvor meget daglige aktiviteter påvirkes. Deltagerne skal have en ejektionsfraktion på 40 procent eller mindre, hvilket er et mål for hvor godt hjertet pumper blod ud. Under studiet vil deltagernes jernstatus, hjernefunktion og generelle velbefindende blive nøje overvåget gennem forskellige undersøgelser og tests for at vurdere behandlingens effekt.

Studiet er planlagt til at vare 12 måneder og vil sammenligne fasudil med placebo. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten det aktive lægemiddel eller placebo, og hverken deltagerne eller forskerne vil vide, hvilken behandling der gives. Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser for at måle deres hukommelse og tænkeevner ved hjælp af computerbaserede tests. Der vil også blive taget blodprøver og spinalvæskeprøver for at måle specielle proteiner i kroppen, der er forbundet med Alzheimers sygdom. Spinalvæske er den væske, der omgiver hjernen og rygmarven.

Yderligere undersøgelser omfatter PET-skanninger, som er en type billeddannelse, der kan vise, hvordan hjernen fungerer, og MR-skanninger, som giver detaljerede billeder af hjernens struktur. Deltagerne vil blive overvåget for sikkerhed gennem regelmæssige lægeundersøgelser, blodprøver og hjertets elektriske aktivitet målt med EKG. Studiet vil også vurdere, hvor godt deltagerne kan udføre daglige aktiviteter og deres generelle livskvalitet gennem forskellige spørgeskemaer og vurderinger.

Formålet med undersøgelsen er at sammenligne ændringer i depressive symptomer efter 4 uger mellem gruppen, der får EMONO, og gruppen, der får placebo. Under undersøgelsen vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i to grupper – den ene gruppe vil få EMONO sammen med deres sædvanlige antidepressive medicin, mens den anden gruppe vil få placebo sammen med deres sædvanlige medicin. Behandlingen vil foregå over flere uger, og deltagernes tilstand vil blive overvåget gennem forskellige spørgeskemaer og vurderinger, der måler depression og velvære.

Læger vil bruge forskellige måleredskaber til at vurdere, hvordan deltagernes depressive symptomer udvikler sig gennem undersøgelsen. Dette inkluderer skalaer, der måler alvoren af depression, generel forbedring og forskellige adfærdsmæssige problemer, som ofte ses hos personer med neurokognitive lidelser. Deltagernes sikkerhed vil blive overvåget nøje gennem hele undersøgelsen ved at registrere eventuelle bivirkninger eller problemer, der måtte opstå.

Formålet med studiet er at evaluere, hvor effektivt midazolam er til at hjælpe disse patienter med at acceptere den nødvendige pleje og behandling. Midazolam er et beroligende middel, der kan hjælpe med at reducere angst og agitation. Under studiet vil patienterne modtage midazolam som en mundgel, og deres reaktion på plejen vil blive målt ved hjælp af forskellige skalaer, der vurderer deres grad af modstand og accept af behandlingen. Sundhedspersonalet vil overvåge patienternes vitale tegn som iltmætning, åndedrætsfrekvens og hjertefrekvens for at sikre sikkerheden.

Studiet vil også indsamle information om eventuelle bivirkninger og måle personalets tilfredshed med behandlingen. Deltagerne vil blive evalueret før og efter administration af medicinen for at se, om der er forbedring i deres evne til at acceptere pleje. Dette vil hjælpe med at afgøre, om midazolam kan være en sikker og effektiv måde at reducere modstand mod pleje hos ældre patienter med neurokognitive lidelser, samtidig med at deres velvære og værdighed bevares.

Formålet med studiet er at vurdere, hvordan RL-007 påvirker den kognitive ydeevne hos personer diagnosticeret med skizofreni. Studiet er designet som et tilpasset, randomiseret, placebo-kontrolleret og dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken deltagere eller forskere ved, hvem der får det aktive lægemiddel eller placebo, før studiet er afsluttet. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten RL-007 eller placebo i løbet af studieperioden.

Studiet varer i alt 8 uger med besøg på uge 3 og uge 6, hvor forskellige tests og undersøgelser gennemføres. Deltagerne vil få foretaget kognitive tests, der måler forskellige aspekter af tænkeevner såsom hukommelse, opmærksomhed og problemløsning. Disse tests omfatter blandt andet symbolkodning, arbejdshukommelse og verbal hukommelse. Der vil også blive foretaget fysiske undersøgelser, blodprøver og hjerteundersøgelser for at overvåge sikkerheden. Alle deltagere skal fortsætte med deres nuværende antipsykotiske medicin i en stabil dosis gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at vurdere værdien af tau PET som et diagnostisk værktøj i klinisk praksis for at forbedre diagnostisk nøjagtighed, patientbehandling og patientens velbefindende. Deltagerne vil gennemgå en tau PET-scanning ud over de sædvanlige undersøgelser, der normalt udføres på hukommelsesklinikker. Denne scanning kan hjælpe læger med at stille en mere præcis diagnose, når der er usikkerhed om, hvilken type hukommelses- eller demenslidelse en person har.

Under studiet vil forskerne sammenligne, hvordan lægernes diagnoser, tillid til diagnoserne og behandlingsplaner ændrer sig før og efter tau PET-scanningen. De vil også undersøge, hvordan scanningen påvirker patienternes velbefindende, herunder følelser som angst og usikkerhed. Desuden vil studiet sammenligne resultaterne fra tau PET med nye blodprøver og kunstig intelligens-baserede analysemetoder for at se, hvilke metoder der er mest nyttige til at diagnosticere forskellige former for demens.