Studiet er tidligt og foregår i flere trin. Først gives forskellige doser af REGN10597 for at finde en passende dosis, og derefter får flere deltagere behandlingen for at se nærmere på virkningen. Nogle får REGN10597 alene, mens andre får det sammen med cemiplimab. Undervejs følges deltagerne tæt for bivirkninger og andre tegn på, hvordan kroppen reagerer på behandlingen.

REGN10597 er et forsøgslægemiddel, der er lavet til at påvirke kroppens forsvarssystem, så det bedre kan angribe kræftceller. Cemiplimab er en type kræftbehandling, der hjælper kroppens forsvar med at genkende og bekæmpe kræft. Studiet omfatter patienter med fremskreden kræft, hvor sygdommen ikke længere er begrænset til ét sted i kroppen.

Deltagerne i undersøgelsen vil modtage forskellige kombinationer af medicinen pembrolizumab, belzutifan og lenvatinib. Behandlingen kan gives enten som en kombination af alle tre stoffer eller som en kombination af to stoffer sammen med et placebo. Pembrolizumab gives som en intravenøs infusion, hvilket er en væske, der føres direkte ind i en blodåre, mens belzutifan og lenvatinib indtages som piller eller kapsler gennem munden.

Forløbet indebærer regelmæssig kontrol for at overvåge, hvordan tumoren reagerer på medicinen. Dette gøres ved hjælp af en computed tomography, som er en avanceret form for røntgenbilleder, der kan vise detaljerede tværsnit af kroppen. Undervejs vil der blive holdt øje med medicinens virkning på kroppen og eventuelle bivirkninger, før den planlagte operation finder sted.

I løbet af undersøgelsen vil der blive testet forskellige kombinationer af medicin. Nogle deltagere vil modtage PF-08634404 som en enkelt behandling, mens andre vil få det sammen med enten ipilimumab eller axitinib. Behandlingen med PF-08634404 gives som en intravenøs væske, hvilket betyder, at den føres direkte ind i en blodåre, mens de andre typer medicin tages som tabletter ved oral indtagelse.

Deltagere i studiet vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten casdatifan med cabozantinib eller placebo med cabozantinib. Behandlingen kan fortsætte i op til 120 måneder afhængig af hvordan patienten reagerer på behandlingen. Under studiet vil patienterne blive undersøgt regelmæssigt for at vurdere hvordan kræften udvikler sig og for at følge eventuelle bivirkninger. Dette vil blandt andet omfatte billedundersøgelser som computertomografi eller magnetisk resonans scanning for at måle kræftsvulsternes størrelse.

Studiet vil også måle andre vigtige resultater som hvor længe patienterne overlever, hvor mange der får deres kræftsvulster til at skrumpe, hvor længe behandlingen virker, og hvor mange patienter der oplever at deres sygdom forbliver stabil eller bliver bedre. Derudover vil der blive fulgt op på bivirkninger og patienternes symptomer gennem hele behandlingsforløbet for at vurdere sikkerheden ved behandlingen og dens indvirkning på patienternes helbred.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt Pluvicto virker hos patienter med fremskreden nyrekræft, som tidligere har modtaget anden behandling, der ikke længere virker tilstrækkeligt. Behandlingen gives over en periode på op til 36 måneder, hvor patienterne vil modtage flere behandlinger med lægemidlet.

Under behandlingen vil patienter få Pluvicto gennem et drop i en blodåre. Den maksimale dosis ved hver behandling er 7,4 gigabecquerel, og den samlede maksimale dosis over hele behandlingsforløbet er 44,4 gigabecquerel. Lægemidlet indeholder en radioaktiv del, der specifikt søger mod kræftcellerne for at ødelægge dem, mens det forsøger at skåne det omkringliggende raske væv.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt disse lægemidler virker sammen, og hvordan patienter tåler behandlingen. Studiet er opdelt i to faser: først en indledende sikkerhedsfase for at finde den rette dosis, og derefter en effektivitetsfase for at undersøge, hvor godt behandlingen virker mod kræften.

Under studiet vil deltagerne blive nøje overvåget for at vurdere, hvordan deres kræftsygdom reagerer på behandlingen. Lægerne vil regelmæssigt undersøge, om tumoren bliver mindre, og om der opstår bivirkninger. Behandlingen fortsætter, så længe den har en gavnlig effekt, og eventuelle bivirkninger kan håndteres på forsvarlig vis.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt R-DXd virker til at behandle disse forskellige kræfttyper og hvor sikkert lægemidlet er at bruge. For de fleste kræfttyper måles behandlingens virkning ved at se på, hvor mange deltagere får deres tumorer til at skrumpe. For deltagere med nyrekræft måles virkningen ved at tælle dem, hvor kræften enten skrumper, forsvinder eller forbliver stabil uden at vokse. Studiet vil også nøje overvåge alle bivirkninger og sikkerhedsproblemer, der kan opstå under behandlingen.

Under studieforløbet vil deltagerne modtage R-DXd gennem regelmæssige behandlinger. Før behandlingen starter, skal deltagerne have taget en lille vævsprøve fra deres tumor, som hjælper lægerne med at forstå kræfttypen bedre. Deltagerne vil få taget scanninger og blodprøver jævnligt for at følge, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper mod kræften og ikke giver for alvorlige bivirkninger. Alle deltagere skal tidligere have fået andre kræftbehandlinger, der ikke længere virker eller er stoppet af andre årsager.

Formålet med studiet er at beskrive hvordan denne kombinationsbehandling fungerer i den virkelige verden blandt ældre patienter med nyrekræft. Studiet vil følge patienter over en periode og undersøge forskellige aspekter af behandlingen, herunder hvordan doserne justeres, hvilke bivirkninger der opstår, og hvor effektiv behandlingen er. Der vil blive indsamlet information om patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer, og læger vil regelmæssigt vurdere hvordan patienterne reagerer på behandlingen.

Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige undersøgelser og scanninger for at overvåge deres tilstand og se hvordan kræften reagerer på behandlingen. Studiet vil også undersøge om der er behov for uplanlagte hospitalsindlæggelser eller besøg på skadestuen, samt registrere eventuelle fald hos deltagerne. Derudover vil der blive foretaget analyser af blodprøver for at overvåge lægemiddelniveauerne i kroppen og se hvordan de påvirker behandlingens sikkerhed og effektivitet.

Formålet med studiet er at undersøge, om tidlige ændringer i et protein kaldet PSMA kan forudsige, hvor godt behandlingen vil virke hos patienter med spredt nyrecancer. PSMA er et protein, der ofte findes på overfladen af nyrekræftceller og kan ses ved hjælp af en særlig type scanning kaldet PSMA-PET/CT. Under denne scanning får patienten indsprøjtet et svagt radioaktivt stof kaldet 68Ga, som binder sig til PSMA-proteinet og gør det muligt at se kræftcellerne på scanningsbillederne.

I løbet af studiet vil deltagerne få deres standardbehandling for nyrecancer og samtidig gennemgå PSMA-PET/CT scanninger på forskellige tidspunkter. Den første scanning foretages før behandlingen starter, og den anden scanning udføres seks uger efter behandlingens start. Forskerne vil sammenligne resultaterne fra de to scanninger for at se, om ændringer i PSMA-niveauet kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandlingen efter seks måneder. Dette kunne potentielt hjælpe læger med at træffe bedre beslutninger om behandling i fremtiden.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvor lang tid der går før sygdommen forværres hos patienter behandlet med cabozantinib efter tidligere behandling med immuncheckpoint-hæmmere. Cabozantinib virker ved at blokere visse proteiner der hjælper kræftceller med at vokse og danne nye blodkar til at forsyne sig selv med næring. Under undersøgelsen vil patienterne få cabozantinib og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at se hvordan medicinen virker og hvilke bivirkninger der kan opstå.

Alle deltagere i undersøgelsen vil få den aktive medicin cabozantinib, da dette er en åben undersøgelse hvor både patienter og læger ved hvilken behandling der gives. Læger vil overvåge patienternes tilstand gennem scanninger og blodprøver for at måle behandlingens effekt og sikre patienternes sikkerhed. Undersøgelsen vil også se på hvor længe patienterne lever og hvor mange der får mindre kræftsvulster som reaktion på behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt forskellige kombinationer af immunterapi virker ved at måle, hvor meget kræftvævet bliver påvirket af behandlingen. Studiet sammenligner forskellige behandlingskombinationer for at finde ud af, hvilken der er mest effektiv. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i grupper, der får forskellige behandlinger. Under studiet vil der blive taget prøver af kræftvævet og blodprøver for at følge, hvordan behandlingen virker.

Forløbet starter med, at deltagerne får immunterapi i nogle uger før operationen. Efter behandlingsperioden bliver tumoren operativt fjernet, og læger undersøger vævet for at se, hvor godt behandlingen har virket. Efter operationen følges deltagerne for at se, om kræften kommer tilbage. Under hele forløbet overvåges deltagerne nøje for bivirkninger og for at sikre, at behandlingen er sikker.

Undersøgelsen er opdelt i forskellige dele. Den første del fokuserer på at teste sikkerheden af det billeddannende stof [68Ga]Ga-DPI-4452 der gives som en enkelt indsprøjtning i en blodåre. En anden del handler om at finde den rigtige dosis af behandlingsstoffet [177Lu]Lu-DPI-4452 og teste dets effekt mod kræft. Der er også en del der undersøger om PET-scanning med det billeddannende stof kan hjælpe med at stille diagnose ved ubestemte nyremasser. Endelig er der en del der måler hvor godt det billeddannende stof optages i forskellige kræfttyper.

Undervejs i undersøgelsen vil deltagerne få foretaget forskellige undersøgelser for at overvåge deres helbred og måle virkningen af behandlingen. Dette inkluderer blodprøver, billedundersøgelser og vurdering af eventuelle bivirkninger. For nogle deltagere vil der blive taget yderligere billeder for at måle hvor meget radioaktivt stof der optages i normale organer og i kræftsvulster. Nogle deltagere vil også få taget en placebo som sammenligning.

Formålet med studiet er at finde den rigtige dosis af zanzalintinib og undersøge, hvor sikkert og effektivt det er at bruge dette lægemiddel alene eller sammen med immunterapi-lægemidlerne. Studiet er opdelt i to dele: først en dosisfindingsdel, hvor forskellige doser af zanzalintinib bliver testet for at finde den bedste og sikreste dosis, og dernæst en udvidelsesdel, hvor den fundne dosis bliver testet på større grupper af patienter med specifikke kræfttyper. Nogle patienter vil få zanzalintinib alene, mens andre vil få det i kombination med ét eller flere af immunterapi-lægemidlerne.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Zanzalintinib gives som tabletter, der indtages gennem munden dagligt, mens immunterapi-lægemidlerne gives som infusion direkte i blodet med jævne mellemrum. Læger vil tage blodprøver og lave scanninger for at følge, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Studiet vil også undersøge, hvordan lægemidlerne påvirker forskellige stoffer i blodet og vævet, som kan hjælpe med at forstå, hvordan behandlingen virker.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige doser af belzutifan – en daglig dosis på 120 mg og en daglig dosis på 200 mg – for at se hvilken der er mest effektiv til at få tumorerne til at skrumpe eller forsvinde. Deltagerne i studiet har tidligere modtaget andre kræftbehandlinger, som ikke længere virker, og deres sygdom er blevet værre på trods af behandling. Lægemidlet tages som tabletter en gang dagligt, og læger vil regelmæssigt følge deltagernes tilstand ved hjælp af scanninger og undersøgelser for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen.

Under studiet vil deltagernes helbred blive nøje overvåget for at registrere eventuelle bivirkninger og for at måle, hvor godt lægemidlet virker. Læger vil tage blodprøver for at undersøge, hvordan kroppen optager og behandler lægemidlet. Studiet vil også følge, hvor længe behandlingen kan holde sygdommen under kontrol, og hvor længe deltagerne lever. Dette er et fase 2 studie, hvilket betyder, at lægemidlet tidligere er blevet testet på et mindre antal mennesker for at sikre, at det er rimeligt sikkert at bruge.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor længe patienterne forbliver sygdomsfrie efter behandling. Studiet er designet som adjuvant behandling, hvilket betyder at behandlingen gives efter operativ fjernelse af kræfttumoren for at reducere risikoen for, at kræften kommer tilbage. Alle deltagere har gennemgået en nefrektomi, som er en operation hvor hele eller dele af nyren fjernes. Studiet inkluderer patienter med mellem-høj risiko, høj risiko eller dem der har haft spredning af kræften til andre dele af kroppen, men hvor al synlig kræft er blevet fjernet gennem operation.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive fulgt tæt af læger for at overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Studiet vil måle hvor lang tid der går, før kræften eventuelt kommer tilbage, samt deltagerenes overlevelse og livskvalitet. Læger vil også overvåge patienternes fysiske funktionsevne og sygdomssymptomer gennem forskellige spørgeskemaer. Behandlingen fortsætter så længe patienten har gavn af den og ikke oplever alvorlige bivirkninger.