Personer, der deltager i forsøget, får den nye insulinbehandling sammen med den almindelige behandling, mens de nøje overvåges på intensivafdelingen. Over de første to dage måles blodtryk, hjertefunktion og nyrefunktion flere gange, og der følges op på, hvordan patienten klarer sig i de første seks uger. Undersøgelsen varer i cirka seks uger fra start til slut, og deltagerne vil blive fulgt med almindelige undersøgelser som blodprøver og ultralyd af hjertet for at se, om behandlingen giver en positiv effekt.

Studiet sammenligner to forskellige måder at holde patienterne i ro og smertefrit under behandlingen på. Den ene gruppe vil få isofluran, som er et bedøvelsesmiddel der indåndes gennem lungerne, mens den anden gruppe vil få standard behandling med almindelige beroligende medicin som propofol og midazolam, der gives gennem en slange direkte ind i blodbanen. Formålet med studiet er at undersøge, om indåndet isofluran kan forbedre overlevelsen og reducere antallet af dage, hvor patienterne har brug for respiratorstøtte.

Under studiet vil patienterne blive fulgt tæt i 28 dage fra behandlingens start. Læger og sygeplejersker vil registrere, hvordan patienterne reagerer på behandlingen, herunder hvor mange dage de overlever uden respiratorstøtte, hvor mange dage de er fri for ECMO-maskinen, og hvor mange dage de ikke har brug for at være på intensivafdelingen. Der vil også blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og komplikationer, samt om patienterne udvikler forvirring eller delirium under indlæggelsen.

Formålet med dette studie er at sammenligne to forskellige behandlingsmetoder for kardiogent shock. Den ene gruppe patienter vil få behandling med noradrenalin alene, mens den anden gruppe vil få en kombination af dobutamin og noradrenalin. Noradrenalin er et lægemiddel, der hjælper med at øge blodtrykket ved at trække blodkarrene sammen. Dobutamin er et lægemiddel, der hjælper hjertet med at pumpe stærkere. Begge lægemidler gives gennem en slange direkte ind i blodåren.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje i op til 72 timer, mens lægerne måler forskellige værdier i blodet, især laktat. Laktat er et stof, der dannes i kroppen, når cellerne ikke får nok ilt, og højt laktat kan være et tegn på, at behandlingen ikke virker godt nok. Lægerne vil også holde øje med, hvor godt hjertet fungerer og patientens generelle tilstand. Studiet vil hjælpe med at finde ud af, hvilken behandling der er mest effektiv til at forbedre patienternes tilstand og reducere laktatniveauet i blodet.

Formålet med studiet er at undersøge, om istaroxime kan øge det systoliske blodtryk hos patienter med denne alvorlige form for hjertesvigt. Det systoliske blodtryk er det øverste tal, når blodtrykket måles, og det viser, hvor kraftigt hjertet kan pumpe blodet ud i kroppen. Studiet vil også se på, om behandlingen kan reducere behovet for andre hjerte-understøttende mediciner og forbedre patienternes generelle tilstand.

Under studiet vil patienterne være indlagt på intensivafdeling og få enten istaroxime eller placebo gennem drop i en blodåre i løbet af flere timer. Lægerne vil løbende måle blodtryk, hjertets pumpefunktion og andre vigtige værdier for at se, hvordan behandlingen virker. Patienterne vil blive fulgt tæt i flere dage for at overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Studiet vil også registrere, hvor mange dage patienterne er i live og ude af hospitalet i løbet af 30 dage efter behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om tidlig brug af levosimendan kan forbedre patienternes tilstand og reducere risikoen for alvorlige komplikationer eller død. Levosimendan er en særlig type medicin, der både styrker hjertets sammentrækninger og udvider blodkarrene, hvilket kan hjælpe hjertet med at arbejde mere effektivt. Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje på intensiv afdeling, hvor læger vil følge hjertets funktion og kroppens reaktion på behandlingen.

Studiet følger patienterne i op til 12 måneder for at vurdere forskellige resultater, herunder overlevelse, behov for avanceret hjertestøtte som ECLS (en maskine der kan overtage hjerte- og lungefunktionen), behov for dialyse (kunstig nyrerensning), og andre hjerterelaterede komplikationer. Forskerne vil også måle forskellige markører i blodet og registrere, hvor længe patienterne har behov for forskellige former for støttebehandling som kunstig ventilation og hjertestimulerende medicin. Resultaterne vil hjælpe med at afgøre, om levosimendan kan blive en bedre behandlingsmulighed for patienter med kardiogent shock.

I studiet undersøges effekten af at reducere brugen af lægemidlet noradrenalin, som normalt bruges til at øge blodtrykket hos patienter med kardiogent shock. Formålet er at undersøge om en behandlingsstrategi med mindre noradrenalin kan forbedre overlevelsen og mindske risikoen for nyresvigt sammenlignet med standardbehandling.

Behandlingen gives som intravenøs infusion (drop i blodåren) i op til 10 dage. Alle patienter i studiet vil få udført perkutan koronar intervention (ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer) som en del af den akutte behandling af blodproppen i hjertet. Patienterne vil blive fulgt i 30 dage efter behandlingens start for at vurdere effekten.

Formålet med studiet er at vurdere om levosimendan kan forbedre hjertets pumpefunktion og blodgennemstrømning, så patienterne lettere kan blive taget af ECMO-maskinen. Under studiet vil patienterne enten modtage levosimendan eller placebo gennem en blodåre. Forskerne vil bruge doppler ekkokardiografi, som er en form for ultralydsscanning af hjertet, til at måle hvor godt hjertet pumper blod. De vil også overvåge blodtrykket og andre tegn på hjertets funktion.

Studiet vil følge patienterne i op til 72 timer efter behandlingen er startet eller indtil ECMO-støtten stoppes, alt efter hvad der sker først. Forskerne vil registrere om patienterne kan blive taget af ECMO-maskinen uden problemer, hvor længe de har brug for ECMO-støtte, og hvordan de har det i dagene efter behandlingen. Dette vil hjælpe med at afgøre om levosimendan kan være en nyttig behandling for patienter med kardiogent shock, der har brug for ECMO-støtte.

Studiet tester om medicinen empagliflozin kan hjælpe patienter med kardiogent shock, når den gives tidligt i behandlingsforløbet sammen med den sædvanlige behandling. Formålet er at undersøge, om denne medicin kan forbedre patienternes overlevelse, reducere antallet af genindlæggelser på hospital og forbedre hjertets pumpefunktion og nyrernes arbejde. Empagliflozin er et lægemiddel, der oprindeligt blev udviklet til behandling af sukkersyge, men som har vist sig at have gavnlige effekter på hjertet.

Under studiet vil nogle patienter få empagliflozin sammen med deres normale behandling, mens andre kun får den normale behandling. Forskerne vil følge patienterne i 12 uger efter de starter i studiet og måle forskellige ting som overlevelse, behov for genindlæggelse, hjertets pumpefunktion kaldet venstre ventrikel ejektionsfraktion, og hvor godt nyrerne fungerer. Hjertets pumpefunktion måles ved hjælp af en ekkokardiografi, som er en ultralydsskanning af hjertet. Studiet vil også undersøge andre vigtige faktorer som leverfunktion og vægtændringer hos patienterne.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af cangrelor og bivalirudin kan give bedre sikkerhed og effektivitet end den sædvanlige behandling. Bivalirudin er et andet blodfortyndende lægemiddel. Under normale omstændigheder får patienter med hjerteinfarkt blodfortyndende medicin for at forhindre blodpropper, men dette øger risikoen for alvorlige blødninger, især når patienter er tilsluttet hjertepumper. Cangrelor har den fordel, at det virker hurtigt og forsvinder hurtigt fra kroppen igen, hvilket gør det nemmere at kontrollere behandlingen. Lægemidlet gives som en kontinuerlig infusion direkte i blodårerne med en startdosis på 0,125 mikrogram per kilogram kropsvægt per minut.

Under studiet får patienterne bivalirudin for at forhindre blodpropper og cangrelor for at forhindre blodplader i at klumpe sammen. Doseringen af cangrelor justeres løbende baseret på blodprøver, der måler, hvor godt blodpladerne fungerer. Lægemidlet gives, så længe patienten har brug for hjertepumpestøtte og blodfortyndende behandling. Lægerne overvåger patienterne nøje for tegn på både blodpropper og blødninger for at sikre, at behandlingen er både sikker og effektiv.

Formålet med dette studie er at undersøge sikkerheden og muligheden for at bruge en ny behandlingsmetode, der involverer reduktion af stimulation af hjertets beta-receptorer efterfulgt af blokering af disse receptorer ved hjælp af intravenøs betablokker medicin. Studiet sammenligner denne nye tilgang med den normale behandling, hvor beta-receptor stimulation fortsættes. Forskerne vil især undersøge hvordan de to forskellige behandlingsmetoder påvirker hjertefrekvensen hos patienterne.

Under studiet bliver patienterne tilfældigt fordelt til enten at få den nye behandling med betablokker eller fortsætte med den sædvanlige behandling. Forskerne overvåger patienternes hjertefrekvens, hjertets pumpefunktion og andre vigtige målinger over de første 48 timer efter behandlingsstart. De måler også forskellige markører i blodet som kan vise hvor godt hjertet fungerer, og de bruger forskellige former for scanning og målinger for at vurdere hjertets tilstand og kroppens reaktion på behandlingen.