Den nye kombination består af den orale medicin orelabrutinib sammen med to intravenøse lægemidler, rituximab og bendamustine. I kontrolgruppen får deltagerne kun rituximab og bendamustine samt en inaktiv pille, der kaldes placebo, for at sikre, at ingen kan se forskellen på behandlingerne. Begge grupper får behandling i flere cyklusser, hvor patienten får infusionsløsninger gennem en vene og en tablet hver dag.

Studiet er randomiseret og dobbeltblindt, hvilket betyder, at hver deltager tilfældigt får enten den nye kombination eller standardbehandlingen, og hverken patient eller læge ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne følges over tid med regelmæssige besøg, hvor læger vurderer sikkerheden, livskvaliteten og hvor længe sygdommen er uden forværring, også kaldet progression-free survival. Resultaterne vil hjælpe med at afgøre, om den nye kombination kan give en bedre kontrol over sygdommen.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effekten af behandlingen. Der undersøges brug af zilovertamab vedotin, som gives som en intravenøs infusion, hvilket er væske, der føres direkte ind i en blodåre. Der undersøges også, om effekten kan forbedres ved at kombinere denne behandling med nemtabrutinib, som er en medicin, der indtages som en tablet.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive fulgt for at se, hvordan kroppen reagerer på de anvendte lægemidler. Der vil blive holdt øje med eventuelle bivirkninger og hvor effektiv behandlingen er til at mindske sygdommen. Forløbet er opdelt i forskellige grupper, hvor nogle modtager medicinen alene, mens andre modtager den i kombination med den anden medicin.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv glofitamab er hos patienter med tilbagevendende eller svær respons på CAR T‑cell therapy i forbindelse med Mantle Cell Lymphoma.

Deltagerne får lægemidlerne gennem flere planlagte infusionsaftaler over cirka et år. Undervejs foretages der rutinemæssige undersøgelser, herunder billeddiagnostik (såsom scanninger, der viser, om tumoren er blevet mindre) og blodprøver for at holde øje med bivirkninger. Bivirkninger er uønskede virkninger af behandlingen og kan variere i sværhedsgrad; personalet vil overvåge og behandle dem efter behov.

Behandlingen foregår ved, at deltagerne indtager pirtobrutinib som en oral medicin, hvilket betyder, at den tages som en tablet gennem munden. Undervejs i forløbet vil man holde øje med, hvor længe sygdommen er i ro, og hvordan patientens generelle helbredstilstand påvirkes af behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt denne nye kombination af lægemidler virker hos patienter med MCL, både hos dem der ikke tidligere har fået behandling, og hos dem hvor tidligere behandling ikke længere virker. Studiet er opdelt i to grupper: én gruppe for patienter, der har fået behandling før, og én gruppe for ældre patienter, der ikke tidligere har fået behandling.

Under behandlingen vil patienterne modtage medicinen over en længere periode. Lægerne vil løbende undersøge, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. De vil særligt fokusere på, hvor længe patienterne forbliver uden forværring af deres sygdom, og hvor mange der opnår et godt behandlingsresultat.

Formålet med studiet er at vurdere, om kombinationen af pirtobrutinib og rituximab kan være et effektivt og sikkert alternativ til den standard behandling, som normalt gives til patienter med denne type lymfom. Studiet inkluderer kun patienter, der ikke tidligere har fået behandling for deres sygdom, og som ikke oplever symptomer fra deres tilstand. Under studiet vil patienterne modtage behandlingen i cyklusser over en periode på seks måneder, hvorefter lægerne vil vurdere, hvor godt behandlingen har virket.

Forskerne vil også undersøge, om behandlingen kan føre til komplet remission, hvilket betyder, at der ikke længere kan påvises tegn på kræft i kroppen. Derudover vil de overvåge eventuelle bivirkninger og måle patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer. Der vil blive taget blodprøver og andre prøver for at følge sygdommens udvikling og for at forstå, hvordan behandlingen påvirker kræftcellerne på molekylært niveau.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt denne medicinombination virker til at behandle patienter, der ikke tidligere har fået behandling for deres mantle cell lymphom. Under studiet vil deltagerne modtage den kombinerede behandling, og lægerne vil følge deres tilstand tæt for at se, hvordan tumoren reagerer på medicinen. Behandlingen gives i flere cyklusser over en periode, og patienterne vil have regelmæssige undersøgelser og scanninger for at måle, om kræften bliver mindre eller forsvinder helt.

Lægerne vil også nøje overvåge alle bivirkninger, der kan opstå under behandlingen, og registrere eventuelle problemer eller komplikationer. Dette hjælper med at forstå sikkerheden ved at bruge acalabrutinib sammen med R-CHOP-behandlingen. Studiet vil give vigtig information om, hvorvidt denne medicinombination kan være en bedre måde at behandle mantle cell lymphom på sammenlignet med eksisterende behandlingsmuligheder.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe vil få sonrotoclax sammen med zanubrutinib, mens den anden gruppe vil få placebo sammen med zanubrutinib. Hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet. Dette kaldes et dobbelt-blindet studie. Lægemidlerne gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Deltagerne vil blive overvåget regelmæssigt med forskellige undersøgelser for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.

Forskerne vil måle, hvor længe det tager, før sygdommen bliver værre eller patienten dør – dette kaldes progressionsfri overlevelse. De vil også se på, hvor mange patienter der får deres kræft til at skrumpe eller forsvinde helt, hvilket kaldes samlet responsrate. Derudover vil studiet undersøge patienternes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer og overvåge eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Dette er et fase 3-studie, hvilket betyder, at behandlingen allerede er blevet testet i mindre grupper af patienter og nu bliver undersøgt i en større gruppe for at bekræfte dens effektivitet og sikkerhed.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden, giftigheden og effekten af denne behandling hos patienter med disse former for lymfom, der enten er kommet tilbage efter tidligere behandling eller ikke har responderet på standardbehandlinger. Under studiet vil patienterne først gennemgå en proces hvor deres T-celler indsamles fra blodet gennem en procedure kaldet aferese, hvor blodet køres gennem en maskine der adskiller de forskellige celletyper. Cellerne sendes derefter til laboratoriet, hvor de vokser og modificeres genetisk over flere uger. Mens dette sker, kan patienten modtage en kort kemoterapi for at forberede kroppen til de modificerede celler.

Når de genetisk modificerede T-celler er klar, gives de tilbage til patienten gennem en infusion i en blodåre, ligesom en blodtransfusion. Efter infusionen overvåges patienten tæt for eventuelle bivirkninger og for at se, hvordan behandlingen virker mod kræften. Dette omfatter regelmæssige blodprøver, scanninger og andre undersøgelser for at følge patientens tilstand og behandlingens effekt. Studiet er opdelt i faser, hvor den første fase fokuserer på at fastslå den sikreste dosis, mens senere faser vil undersøge behandlingens effektivitet mere detaljeret.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og virkningen af AZD0486 hos voksne med disse typer blodkræft. AZD0486 kan gives enten som en indsprøjtning direkte i blodbanen gennem en vene eller som en indsprøjtning under huden. Studiet er delt op i forskellige dele, hvor hver del fokuserer på en specifik type blodkræft og forskellige behandlingskombinationer.

Under studiet vil deltagerne modtage behandling med AZD0486 enten alene eller i kombination med andre kræftmedicin, afhængigt af hvilken del af studiet de deltager i. Læger vil nøje overvåge deltagerne for at se, hvordan de reagerer på behandlingen og for at identificere eventuelle bivirkninger. Behandlingen fortsætter så længe, den er sikker og viser tegn på at virke mod kræften. Studiet vil også hjælpe med at bestemme den bedste dosis af medicinen til fremtidige behandlinger.

Under studiet vil deltagerne modtage den kombinerede behandling gennem flere behandlingsrunder, som kaldes cyklusser. Behandlingen gives gennem drop i en blodåre. Der vil være regelmæssige undersøgelser og scanninger for at måle, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Lægemidlerne virker på forskellige måder: polatuzumab er et målrettet lægemiddel, der leverer cellegift direkte til kræftcellerne, bendamustine er et kemoterapi-lægemiddel, der ødelægger kræftceller, og rituximab er et lægemiddel, der hjælper immunsystemet med at angribe kræftcellerne.

Studiet følger deltagerne gennem behandlingsforløbet og overvåger både behandlingens effektivitet og eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og foretaget scanninger på bestemte tidspunkter for at vurdere, om kræften bliver mindre eller forsvinder. Behandlingen fortsætter i op til seks cyklusser, medmindre sygdommen bliver værre eller der opstår uacceptable bivirkninger.

Behandlingen består af kombinationer af tre forskellige lægemidler: glofitamab, som er et målrettet lægemiddel der hjælper kroppens immunsystem med at genkende og angribe kræftcellerne, venetoclax, som blokerer signaler der holder kræftcellerne i live, og zanubrutinib, som forhindrer kræftcellerne i at vokse og sprede sig. Nogle patienter vil få alle tre lægemidler sammen, mens andre kun vil få glofitamab og venetoclax. Formålet med studiet er at undersøge hvor effektiv kombinationen af disse lægemidler er til at behandle mantelcellelymfom hos patienter med høj risiko.

Under studiet vil patienterne blive inddelt i forskellige grupper baseret på deres sygdomshistorie og behandlingsrespons. Behandlingen gives i cyklusser over en periode på flere måneder, hvor patienterne får medicinen enten som infusion direkte i blodet eller som tabletter. Patienterne vil blive overvåget nøje gennem regelmæssige lægeundersøgelser, blodprøver og scanninger for at vurdere hvordan sygdommen reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Den første dosis af glofitamab kræver indlæggelse på hospitalet for sikker overvågning.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt capivasertib virker hos patienter med forskellige typer af B-celle lymfom, herunder follikulært lymfom, marginalzone lymfom og mantle celle lymfom. Studiet vil undersøge, hvor mange patienter der opnår en forbedring i deres sygdom efter behandling med medicinen.

Under studiet vil patienterne modtage capivasertib tabletter i forskellige doser (160 mg eller 200 mg). Patienterne vil blive fulgt nøje for at vurdere, hvordan deres kræftsygdom reagerer på behandlingen, og hvordan de har det under behandlingen. Læger vil regelmæssigt undersøge patienterne og tage forskellige prøver for at overvåge behandlingens virkning og sikkerhed.

Studiet er designet til patienter, som tidligere har deltaget i andre kliniske forsøg med ibrutinib og som stadig har gavn af behandlingen. For at deltage skal patienterne have gennemført alle undersøgelser i deres tidligere studie og ønske at fortsætte med ibrutinib-behandlingen. Deltagerne skal også ikke have adgang til kommerciel ibrutinib i deres område, eller medicinen skal være svær tilgængelig for dem. Behandlingen fortsætter som en løbende terapi med ibrutinib.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget for eventuelle bivirkninger og andre vigtige sikkerhedsoplysninger. Læger vil vurdere, hvor mange patienter der fortsætter fra deres oprindelige studie til dette udvidede behandlingsforløb. Studiet giver mulighed for, at patienter kan få fortsat adgang til en behandling, som har vist sig gavnlig for deres sygdom, også efter at deres oprindelige kliniske forsøg er afsluttet.

Studiet er designet til ældre patienter med nydiagnosticeret mantle cell lymphoma, som ikke tidligere har modtaget behandling for deres sygdom. Deltagerne vil først modtage behandling med rituximab, bendamustine og cytarabine i flere behandlingsrunder. Efter denne indledende behandling vil patienter, der betragtes som havende høj risiko for tilbagefald, fortsætte med venetoclax-behandling. Lægemidlerne gives gennem en blodåre eller som tabletter, afhængigt af det specifikke lægemiddel.

Under studiet vil patienterne blive nøje overvåget for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Regelmæssige undersøgelser vil include blodprøver og scanninger for at måle, hvor meget sygdommen har reageret på behandlingen. Forskerne vil også undersøge, hvor længe patienter forbliver sygdomsfri efter behandlingen, og hvor mange patienter der opnår komplet remission, hvilket betyder at ingen tegn på kræft kan påvises. Studiet vil hjælpe med at bestemme om denne behandlingskombination er sikker og effektiv for denne patientgruppe.

Formålet med studiet er at undersøge hvor længe patienter kan leve uden at deres sygdom forværres, når de behandles med denne kombination af acalabrutinib og rituximab. Resultaterne sammenlignes med data fra et tidligere studie for at vurdere hvor effektiv denne behandling er hos ældre patienter med ubehandlet mantelcellelymfom.

Under studiet vil deltagerne modtage acalabrutinib som daglige tabletter og rituximab som infusioner på hospitalet med jævne mellemrum. Behandlingen fortsætter indtil sygdommen forværres eller der opstår alvorlige bivirkninger. Læger vil følge patienternes tilstand nøje gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at overvåge hvordan behandlingen virker og sikre patienternes sikkerhed.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af rituximab og ibrutinib er bedre end rituximab og kemoterapi til at forhindre sygdommen i at forværres. Patienter vil tilfældigt blive tildelt en af de to behandlinger. Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at se, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen.

Læger vil følge patienterne tæt for at vurdere behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger. Studiet vil også måle patienternes livskvalitet og følge dem over tid for at se, hvor længe behandlingen holder sygdommen under kontrol. Denne forskning kan hjælpe med at finde bedre behandlingsmuligheder for mennesker med mantle cell lymfom.

MB-CART19.1 er en særlig type behandling, hvor patientens egne T-celler (en type hvide blodlegemer, der normalt bekæmper infektioner) tages ud af kroppen og ændres i laboratoriet, så de bliver bedre til at genkende og ødelægge kræftcellerne. Disse modificerede celler bliver derefter givet tilbage til patienten som en infusion. Formålet med forsøget er at finde den sikre og effektive dosis af denne behandling og at vurdere, hvor godt den virker mod de forskellige typer blodkræft.

Under forsøget vil patienterne først få taget blod for at høste deres T-celler, som derefter vil blive behandlet i laboratoriet i flere uger. Inden de modificerede celler gives tilbage, vil patienterne modtage kemoterapi for at forberede kroppen til den nye behandling. Efter infusionen vil patienterne blive overvåget nøje for eventuelle bivirkninger og for at måle, hvor effektiv behandlingen er mod deres sygdom. Forsøget vil også undersøge, hvor længe de modificerede celler forbliver aktive i kroppen, og om behandlingen kan føre til langvarig kontrol af sygdommen.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og virkningen af CC-99282, som tages som tabletter gennem munden, enten alene eller i kombination med andre kræftlægemidler som rituximab, obinutuzumab, tafasitamab eller valemetostat. Under studiet vil deltagerne modtage behandling og blive overvåget nøje for bivirkninger og tegn på, om behandlingen virker. Lægemidlet gives i forskellige doser for at finde den mest passende og sikre dosis til fremtidige studier.

Studiet foregår i faser, hvor den første fase fokuserer på at finde den rigtige dosis, mens den anden fase undersøger, hvor godt behandlingen virker. Deltagerne vil få regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at vurdere deres tilstand og overvåge eventuelle bivirkninger. Behandlingsforløbet kan variere afhængigt af, hvordan hver enkelt deltager reagerer på medicinen, og lægen vil justere behandlingen efter behov.

Deltagerne vil blive inddelt tilfældigt i to forskellige behandlingsgrupper. Den første gruppe vil modtage en kombination af medicinen Ibrutinib sammen med et CD20 antistof. Den anden gruppe vil få Ibrutinib, Venetoclax og CD20 antistof i kombination. CD20 antistoffer er særlige proteiner der kan genkende og binde sig til kræftceller for at hjælpe med at ødelægge dem. Alle patienter vil gennemgå seks behandlingscykler, hvor hver cyklus varer omkring fire uger.

Under studiet vil der blive taget blodprøver og knoglemarvsprøver for at måle om behandlingen virker. Knoglemarv er det bløde væv inde i knoglerne hvor nye blodceller produceres. Læger vil også anvende forskellige scanninger og undersøgelser for at følge sygdommens udvikling. Efter de seks behandlingscykler vil patienterne fortsætte med at blive fulgt tæt af læger for at overvåge deres helbred og se hvor længe behandlingen virker.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor effektive de to behandlinger er ved at måle, hvor længe patienterne lever uden, at deres sygdom forværres. Zanubrutinib er et målrettet lægemiddel, der blokerer specifikke proteiner i kræftcellerne, mens bendamustine er et kemoterapi-lægemiddel, der ødelægger kræftceller. Rituximab er et lægemiddel, der hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftcellerne. Alle tre lægemidler gives gennem en blodåre.

Under studiet vil patienterne modtage deres tildelte behandling i flere cyklusser over en periode på måneder. Patienterne vil blive undersøgt regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Studiet vil også måle patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer og følge deres generelle helbred over tid.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt odronextamab virker mod tumorer hos patienter med disse typer lymfom, som enten er vendt tilbage efter tidligere behandling eller ikke har reageret på tidligere behandlinger. Behandlingen gives som en indsprøjtning i en blodåre, og patienter vil blive overvåget nøje for både behandlingseffekt og eventuelle bivirkninger. Under studiet vil der blive taget billeder af kroppen ved hjælp af computertomografi eller magnetisk resonans billeddannelse for at se, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen.

Studiet vil også undersøge patienternes livskvalitet og velbefindende gennem spørgeskemaer, samt måle hvor længe behandlingen virker, og hvor længe patienterne lever uden, at sygdommen bliver værre. Forskerne vil desuden overvåge, hvordan medicinen opfører sig i kroppen, og om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen over tid. Dette er et åbent studium, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvilken behandling der bedst kan forhindre sygdommen i at blive værre eller sprede sig. Deltagerne bliver tilfældigt placeret i en af to grupper – den ene gruppe får LOXO-305, mens den anden gruppe får den BTK-hæmmer som lægen vælger. Begge behandlinger gives som tabletter, der tages gennem munden. Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt af læger, som vil overvåge, hvordan behandlingen virker og se efter eventuelle bivirkninger.

Studiet vil fortsætte, indtil sygdommen bliver værre hos deltagerne eller indtil der opstår bivirkninger, som gør det nødvendigt at stoppe behandlingen. Deltagerne vil jævnligt få taget blodprøver og scanninger for at se, hvordan deres sygdom reagerer på behandlingen. Læger vil også overvåge deltagernes generelle helbred og livskvalitet gennem hele studieforløbet.

Formålet med denne undersøgelse er at teste kombinationen af to lægemidler: Ibrutinib og rituximab som et alternativ til den traditionelle kemoterapi. Ibrutinib er et målrettet lægemiddel, der blokerer signaler, som kræftcellerne har brug for for at overleve og vokse. Rituximab er et monoklonalt antistof, der hjælper immunsystemet med at angribe kræftcellerne. Deltagere vil modtage denne kombination i 12 måneder, mens læger overvåger deres respons på behandlingen og registrerer eventuelle bivirkninger.

Under undersøgelsen vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige blodprøver, scanninger og andre tests for at måle, hvor godt behandlingen virker. Læger vil også undersøge, om der er tegn på minimal residual disease, som er meget små mængder kræftceller, der kan være tilbage efter behandling. Derudover vil patienternes livskvalitet blive vurderet gennem hele behandlingsperioden for at sikre, at terapien ikke påvirker deres dagligdag negativt.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper. Behandlingen foregår i faser, hvor der først gives en indledende behandling efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling. Læger vil nøje overvåge patienternes tilstand gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Der vil blive taget blodprøver og andre tests for at sikre, at behandlingen er sikker og virksom. Patienternes livskvalitet vil også blive vurderet gennem spørgeskemaer under hele behandlingsforløbet.

Studiet er designet til patienter, der er 60 år eller ældre og ikke er egnede til høj-dosis behandling med stamcelletransplantation. Læger vil følge patienterne over længere tid for at se, hvordan de klarer sig efter behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Information om patienternes generelle helbred og immunforsvar vil også blive indsamlet for bedre at forstå, hvordan behandlingerne påvirker kroppen på længere sigt.

Formålet med studiet er at fortsætte adgangen til studiebehandling for deltagere, som fortsat har gavn af behandlingen. Deltagerne vil modtage en kombination af ibrutinib sammen med rituximab. Ibrutinib er et lægemiddel, der blokerer bestemte signaler, som kræftcellerne har brug for for at overleve og vokse. Rituximab er et antistof, der hjælper immunsystemet med at genkende og ødelægge kræftcellerne. Denne behandling sammenlignes med lægens valg af enten lenalidomid plus rituximab eller bortezomib plus rituximab.

Under studiet vil deltagerne blive tildelt en af behandlingsgrupperne tilfældigt. De vil modtage deres tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan deres krop reagerer på medicinen. Læger vil følge deltagernes helbred nøje gennem hele studieperioden og justere behandlingen efter behov. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives.

Det undersøgte lægemiddel hedder glofitamab, som er et bispecifikt antistof. Dette betyder, at det er designet til at binde sig til to forskellige mål samtidig – både CD3 proteiner på immunforsvarsceller og CD20 proteiner på kræftceller. Ved at forbinde disse to celletyper hjælper glofitamab immunsystemet med at genkende og ødelægge kræftcellerne mere effektivt. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt glofitamab virker mod lymfomer hos patienter, hvis sygdom er kommet tilbage eller ikke har responderet på CAR T-celle behandling.

Under undersøgelsen vil patienterne først modtage en forberedende behandling med et andet lægemiddel kaldet obinutuzumab, som også er et antistof rettet mod CD20. Derefter vil de få glofitamab i flere behandlingsrunder kaldet cyklusser. Den første dosis af glofitamab kræver indlæggelse på hospitalet for nøje overvågning. Læger vil regelmæssigt følge patienternes tilstand gennem blodprøver, scanninger og andre undersøgelser for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Behandlingsforløbet fortsætter, så længe patienten har gavn af behandlingen og kan tolerere den.

De tre lægemidler, der undersøges sammen, er acalabrutinib, venetoclax og rituximab. Alle deltagere vil modtage alle tre lægemidler i en kombination, der kaldes AVR-behandling. Behandlingen foregår i cyklusser, hvor hver cyklus varer i flere uger. Den første del af studiet består af 13 behandlingscyklusser. Efter disse 13 cyklusser vil nogle deltagere fortsætte med at tage acalabrutinib alene, mens andre vil være under observation uden aktiv behandling. Hvilken gruppe en deltager kommer i, afgøres tilfældigt.

Under studiet vil deltagernes helbred blive overvåget nøje gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger. Lægerne vil måle, hvor godt behandlingen virker ved at se på, om kræften formindskes eller forsvinder helt. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Studiet vil fortsætte i flere år for at følge deltagernes langsigtede helbred og se, hvor længe behandlingen fortsætter med at virke.

Under studiet vil patienterne først få deres egne T-celler (en type immunforsvarsceller) udtaget gennem en proces kaldet leucaferese. Disse celler bliver derefter sendt til et laboratorium, hvor de bliver genetisk modificeret til at kunne genkende og bekæmpe lymfomcellerne. Inden de modificerede celler gives tilbage til patienten, vil patienten modtage en forberedende kemoterapi for at gøre plads til de nye celler. Denne forberedende behandling kaldes lymfodepletion og hjælper de modificerede T-celler med at virke bedre i kroppen.

Efter at have modtaget de modificerede T-celler tilbage gennem en infusion i en blodåre, vil patienterne blive nøje overvåget på hospitalet i flere dage for at se efter bivirkninger og tegn på, at behandlingen virker. Læger vil bruge forskellige undersøgelser som blodprøver og skanninger for at følge patienternes fremskridt. Studiet vil fortsætte med at følge patienterne i flere år for at se, hvor længe behandlingen virker, og hvordan patienterne har det på længere sigt.

Undersøgelsen er opdelt i tre trin. I det første trin får patienter med tilbagevendende eller behandlingsresistent sygdom en kombination af GA101 og Ibrutinib for at teste, om denne kombination er sikker. I det andet trin tilføjes GDC-0199 til de to andre lægemidler, og forskerne finder den højeste sikre dosis af GDC-0199. Hvis de første to trin viser, at lægemidlerne er sikre nok, vil det tredje trin teste alle tre lægemidler sammen hos patienter, der ikke tidligere er blevet behandlet for deres sygdom.

Under behandlingen får patienterne lægemidlerne i cyklusser, hvor lægemidlerne gives over bestemte tidsperioder efterfulgt af pauser. Lægerne vil nøje overvåge patienterne for bivirkninger og måle, hvordan godt behandlingen virker mod kræften. Nogle patienter kan også få placebo i stedet for et af de aktive lægemidler. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper patienten og ikke forårsager for alvorlige bivirkninger.