Formålet er at finde ud af, om lægemidlet kan sænke pulmonary vascular resistance og være sikkert at bruge. Behandlingen gives en gang om ugen i 16 uger, og der foretages regelmæssige besøg på klinikken, hvor blodprøver, hjerteundersøgelser og målinger af iltmætning udføres.

Under studiet registreres eventuelle bivirkninger, og der udføres enkle tests som 6MWT for at måle, hvor langt man kan gå på seks minutter, samt målinger af iltmætning i blodet både i hvile og efter testen. Resultaterne vil give information om både effekt og tolerabilitet af behandlingen.

Formålet med forsøget er at finde ud af, hvordan stoffet tolereres og om det kan være nyttigt for børn og unge med denne lungesygdom. Undersøgelsen starter med en fase, hvor børn fra 6 til under 18 år får enten stoffet eller et inaktivt produkt (placebo) i en dobbeltblind opsætning, mens de yngste børn fra 2 til under 6 år kun får stoffet i en åben behandling. Efter denne indledende periode fortsættes alle deltagere i en åben fase, hvor alle får stoffet.

Under hele forløbet vil sikkerheden blive overvåget, og der vil blive målt blandt andet iltmætning, hvilket er hvor meget ilt blodet indeholder, samt vækst i højde, barnets generelle trivsel og evnen til at gå i seks minutter. Disse målinger hjælper med at vurdere både bivirkninger og mulige forbedringer i lungernes funktion.

Formålet er at finde ud af, om Admilparant er sikkert og tolereres uden alvorlige bivirkninger hos personer med disse lungeforskinger. Deltagerne vil tage medicinen dagligt og mødes regelmæssigt på klinikken, hvor de får blodprøver, måler blodtryk og hjertefrekvens, og får foretaget en ECG (en simpel test, der registrerer hjertets elektriske aktivitet). Undervejs vil man holde øje med eventuelle bivirkninger, ændringer i laboratorieresultater og andre sundhedsparametre.

Deltagerne fordeles tilfældigt til en af behandlingsgrupperne, og hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives. Behandlingen gives over en periode, og der følges løbende op for at se, hvordan lungerne, vejrtrækningen, træthed og andre symptomer udvikler sig, samt om der opstår bivirkninger eller behov for indlæggelse. Forsøget omfatter voksne med interstitiel lungesygdom forbundet med bindevævssygdom.

Første behandlingslinje består af intravenøs (IV) infusion af carboplatin og ugentlig paclitaxel, enten alene eller i kombination med bevacizumab, et lægemiddel der hæmmer vækst af blodkar omkring tumoren. Hvis kræften vokser videre, gives anden behandlingslinje som enten en kemoterapi valgt af den behandlende læge eller en immunterapi med pembrolizumab eller nivolumab, som hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller. Behandlingerne gives i gentagne cyklusser hver anden eller tredje uge, og patienterne følger regelmæssigt op med besøg, blodprøver og billeddiagnostik ved hjælp af en CT-scanner – en røntgenundersøgelse der giver detaljerede tværsnit af lungen – for at følge tumorens størrelse og den underliggende lungesygdom.

Deltagerne vil modtage enten L606 eller et placebo via inhalation. Undervejs i forløbet vil der blive foretaget observationer af, hvordan behandlingen påvirker den fysiske formåen og de generelle symptomer relateret til sygdommen over en længere periode.

Deltagerne i undersøgelsen vil få enten nerandomilast eller et placebo. Behandlingen gives som en oral tablet, hvilket betyder, at den skal synkes. For at sikre, at resultaterne er pålidelige, er undersøgelsen dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der modtager den aktive medicin, og hvem der modtager placebo. Studiet er desuden randomiseret, hvilket betyder, at deltagere fordeles i de forskellige grupper ved lodtrækning.

Forløbet strækker sig over 24 måneder, hvor man løbende følger med i udviklingen af lungerne. Man vil anvende metoder som HRCT, som er en avanceret form for computertomografi af brystkassen, til at se efter ændringer i lungevævet. Derudover vil man måle lungefunktionen for at holde øje med, om evnen til at trække vejret ændrer sig over tid.

Under undersøgelsen vil der blive anvendt et sporstof kaldet 68Ga-FAPI-46. Dette stof gives som en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at det føres direkte ind i en blodåre. Efter indsprøjtningen vil der blive foretaget en PET/CT skanning, som er en avanceret type scanning, der kombinerer to forskellige metoder for at skabe detaljerede billeder af kroppens indre. Ved hjælp af denne teknologi forsøger man at lokalisere områder, hvor der er aktiv dannelse af bindevæv ved at se på, hvordan stoffet optages i vævet.

Deltagerne vil blive inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe modtager rituximab gennem en infusion, som er en metode, hvor medicinen føres direkte ind i en blodåre. Den anden gruppe modtager et placebo. Undersøgelsen løber over en periode på 48 uger, hvor der holdes øje med ændringer i lungefunktionen og andre helbredsmæssige faktorer.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan behandlingen påvirker lungernes evne til at optage ilt, hvilket måles ved hjælp af en særlig lungefunktionstest. Behandlingen strækker sig over flere måneder, hvor deltagerne vil modtage enten rituximab eller placebo gennem et drop i armen.

Under studiet vil der blive foretaget forskellige målinger af lungefunktionen, og deltagerne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres helbred og livskvalitet. Der vil også blive taget CT-scanninger af lungerne og udtaget blodprøver for at følge sygdommens udvikling og behandlingens virkning.

Formålet med studiet er at undersøge, om nerandomilast kan reducere omfanget af lungeforværring over en periode på 26 uger. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får nerandomilast og den anden får placebo, uden at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får hvilken behandling. Under studiet vil deltagerne fortsætte med deres sædvanlige behandling for deres reumatiske sygdom, mens de samtidig tager studiemedicinen. Lungefunktionen vil blive overvåget gennem forskellige tests, herunder computertomografi skanninger for at måle ændringer i lungernes struktur og spirometri tests for at vurdere lungernes kapacitet.

Studiet vil følge deltagerne i 26 uger og måle forskellige aspekter af sygdommen, herunder ændringer i lungernes ar-dannelse, lungefunktion og symptomer som åndenød og hoste. Deltagerne skal have stabil behandling med immunundertrykkende medicin i flere måneder før studiet starter og må ikke have vist forbedring i deres lungetilstand trods tidligere behandling. De forskellige målinger vil hjælpe forskerne med at forstå, om nerandomilast kan være en effektiv behandling for denne alvorlige lungesygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, om high-flow ilt kan forbedre iltmætningen i blodet under muskeltræning sammenlignet med den traditionelle iltbehandling. Under forløbet gennemfører deltagerne et lungegenoptræningsprogram, hvor de får enten sædvanlig ilt eller high-flow ilt under træningen. Forskerne måler iltmætningen i blodet kontinuerligt under træningsperioden for at se, hvilken metode der giver den bedste iltforsyning til kroppen.

Studiet evaluerer også andre faktorer som åndenød i dagligdagen, hvor godt deltagerne klarer sig i en seks-minutters gangtest, og hvordan deres livskvalitet påvirkes. Der foretages lungeundersøgelser for at måle lungefunktionen, og eventuelle bivirkninger registreres. På denne måde kan forskerne få et komplet billede af, hvordan de to forskellige iltbehandlingsmetoder påvirker personer med denne lungesygdom under genoptræning.

Formålet med dette studie er at evaluere sikkerheden og effektiviteten af forskellige eksperimentelle behandlinger sammenlignet med placebo hos deltagere med denne lungelidelse. Studiet vil teste flere forskellige undersøgelsesmediciner i forskellige grupper af deltagere for at finde ud af, hvilke behandlinger der bedst kan hjælpe med at forbedre lungefunktionen og andre symptomer relateret til sygdommen.

Studiet er planlagt til at vare 52 uger, hvor deltagerne vil modtage enten den eksperimentelle behandling eller placebo. Under forløbet vil deltagernes lungefunktion blive målt ved hjælp af en test kaldet forceret vitalkapacitet, som måler hvor meget luft lungerne kan rumme. Derudover vil der blive foretaget billedscanning af lungerne og vurderinger af hudtykkelse og andre symptomer for at se, hvordan behandlingen påvirker forskellige aspekter af sygdommen. Deltagerne vil have regelmæssige besøg på hospitalet, hvor læger vil overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger af behandlingen.

Behandlingen, der anvendes i dette studie, er AP01, som er en inhalationsopløsning af pirfenidon. Pirfenidon er et lægemiddel, der normalt tages som tabletter gennem munden, men i dette studie gives det direkte til lungerne gennem inhalation. Formålet med studiet er at give patienter adgang til denne behandling og evaluere sikkerhedsresultaterne, mens patienterne modtager AP01-behandling. Dette er særligt relevant for patienter, der ikke kan tage de sædvanlige mundtlige behandlinger som pirfenidon-tabletter eller nintedanib, enten på grund af bivirkninger eller fordi disse behandlinger ikke er tilgængelige for dem.

Studiet giver patienter mulighed for at fortsætte eller begynde behandling med AP01, indtil lægemidlet bliver godkendt af myndighederne eller studiet afsluttes. Deltagerne vil modtage den inhalerede behandling og blive overvåget for eventuelle bivirkninger og deres generelle sikkerhed under behandlingen. Dette er et såkaldt adgangsstudie, som betyder, at det primært fokuserer på at give patienter adgang til en potentiel behandling, mens der samtidig indsamles sikkerhedsdata om lægemidlets anvendelse.

Deltagerne i studiet vil få enten Senicapoc eller placebo i tillæg til deres sædvanlige behandling. Forceret vitalkapacitet er et mål for, hvor meget luft lungerne kan indeholde, og det er en vigtig måde at måle lungefunktionen på. Studiet vil følge deltagerne i 26 uger for at se, hvordan hurtigt deres lungefunktion ændrer sig. Under studiet vil der blive foretaget forskellige undersøgelser for at overvåge deltagernes helbred og lungefunktion.

Forskerne vil også undersøge andre vigtige faktorer som livskvalitet, åndenød og eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Åndenød er følelsen af at have svært ved at trække vejret, hvilket er et almindeligt symptom ved denne type lungesygdom. Studiet vil hjælpe med at afgøre, om Senicapoc kan være en nyttig behandling for at bremse forværringen af denne alvorlige lungesygdom.

Under studiet vil deltagerne få nintedanib i forskellige doser over en periode på mindst 3 år. Studiet er åbent, hvilket betyder at både læger og deltagere ved, hvilken behandling der gives. Der vil være regelmæssige besøg på hospitalet, hvor lægen vil følge med i, hvordan det går med deltagerne, og om der opstår nogen bivirkninger. Studiet inkluderer både nye patienter og patienter, der har deltaget i et tidligere studie med samme medicin.

Det vigtigste, som studiet vil undersøge, er hvor mange deltagere der oplever bivirkninger under behandlingen. Dette gøres for at få en bedre forståelse af, om nintedanib er sikkert at bruge over lang tid hos børn og unge med arvævsdannelse i lungerne. Medicinen gives i forskellige styrker afhængig af patientens behov, og behandlingen fortsætter i hele studieperioden sammen med den behandling, som patienten får i forvejen.

Formålet med studiet er at sammenligne effektiviteten af disse to behandlingsformer hos patienter med antisynthetase syndrom-relateret interstitiel lungesygdom. Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige besøg, hvor læger vil vurdere lungefunktionen gennem vejrtrækningstest, måle hvor langt deltagerne kan gå på seks minutter, og tage blodprøver for at overvåge sygdommens udvikling. Der vil også blive taget røntgenbilleder af lungerne for at se, om tilstanden forbedres eller forværres.

Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt en af de to behandlingsgrupper, og studiet vil køre over 12 måneder. Ud over at måle lungefunktionen vil lægerne også vurdere, om behandlingen hjælper med andre symptomer som muskelvaghed og ledproblemer, som også kan forekomme ved denne sygdom. Livskvaliteten vil blive målt ved hjælp af spørgeskemaer, og alle bivirkninger ved behandlingerne vil blive nøje registreret og overvåget.

Studiet er planlagt til at vare mindst 52 uger og er designet, så hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får det aktive medicin og hvem der får placebo. Under studiet vil deltagernes lungefunktion blive målt regelmæssigt ved hjælp af en test kaldet Forced Vital Capacity, som måler, hvor meget luft lungerne kan holde. Der vil også blive foretaget andre tests som Diffusing Capacity for Carbon Monoxide, der måler, hvor godt lungerne kan optage ilt fra luften. Nogle deltagere kan allerede være i behandling med et andet medicin kaldet nintedanib og kan fortsætte med denne behandling under studiet.

Gennem hele studieperioden vil forskerne også overvåge deltagernes symptomer som åndenød, hoste og træthed ved hjælp af spørgeskemaer. De vil holde øje med, om der opstår akutte forværringer af lungesygdommen, om deltagerne har behov for indlæggelse på grund af vejrtrækningsproblemer, og om der sker ændringer i den generelle helbredstilstand. Dette studie vil give vigtig information om, hvorvidt det nye medicin kan hjælpe personer med disse alvorlige lungesygdomme.

Formålet med forsøget er at undersøge om Tezepelumab kan reducere antallet af eosinofiler i blodet sammenlignet med placebo. Forsøget er designet som et såkaldt fase II studie, hvor nogle patienter vil modtage det aktive lægemiddel, mens andre vil modtage placebo. Hverken læger eller patienter ved, hvem der får hvad under behandlingen.

Under forsøget vil deltagerne få målt deres lungefunktion og blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet. Der vil også blive holdt øje med, hvordan sygdommen udvikler sig, og om der opstår forværringer. Efter de første 24 uger vil alle deltagere få mulighed for at modtage den aktive behandling i en forlængelsesperiode af studiet.

Undersøgelsen fokuserer på personer med forskellige typer bindevævssygdomme, herunder systemisk sklerose, reumatoid artritis, Sjögrens syndrom og andre autoimmune tilstande, som har medført eller kan medføre forandringer i lungerne. Scanningen kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der har størst risiko for at udvikle forværring af deres lungesygdom over tid.

I løbet af studiet vil deltagerne få foretaget scanning og blive fulgt i op til 12 måneder. Udover scanningen vil der også blive indsamlet blodprøver og i nogle tilfælde prøver fra lungerne for at undersøge særlige proteiner og andre markører, der kan have betydning for sygdommens udvikling. Dette vil hjælpe læger med at forstå sygdommen bedre og potentielt forbedre behandlingen af patienter med disse tilstande i fremtiden.

Formålet med studiet er at undersøge, om belimumab kan reducere faldet i lungevolumen hos personer med denne tilstand. Under studiet vil deltagerne få enten belimumab eller placebo gennem indsprøjtninger under huden, som enten kan gives af deltageren selv eller af en omsorgsperson. Studiet er designet som et dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken deltagere eller læger ved, hvilken behandling der gives. Behandlingen fortsætter i 52 uger, og deltagernes lungefunktion vil blive målt regelmæssigt for at se, hvordan behandlingen påvirker sygdommens forløb.

Læger vil også overvåge andre aspekter af sygdommen, herunder hudfortykkelse og træthedsniveau, for at få et komplet billede af, hvordan behandlingen virker. Studiet vil følge deltagerne tæt for at sikre deres sikkerhed og for at indsamle information om behandlingens effekt på forskellige symptomer forbundet med systemisk sklerose og den tilhørende lungesygdom.

Formålet med studiet er at undersøge effekten af fire ugers behandling med langsom-frigivelses morfin sammenlignet med placebo på opfattelsen af åndenød hos patienter med fibrotisk interstitiel lungesygdom. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt enten morfin eller placebo i fire uger. Forskerne vil måle ændringer i åndenød ved hjælp af forskellige metoder, herunder en skala hvor patienterne vurderer deres åndenød, samt en gåtest hvor deltagerne går så langt som muligt på seks minutter.

Studiet vil også undersøge ændringer i hoste og generel livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer. Deltagerne vil blive overvåget nøje under behandlingsperioden for at vurdere både positive effekter og eventuelle bivirkninger af behandlingen. Målet er at finde ud af, om morfin kan være en nyttig behandling til at lindre åndenød og forbedre livskvaliteten for patienter med denne lungesygdom.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvordan iltbehandling påvirker patienternes fysiske aktivitetsniveau i hverdagen, hvilket måles ved hjælp af en bevægelsesmåler, der registrerer antal skridt per dag. Behandlingen gives gennem indånding af ilt via en maske eller næsekateter, og den maksimale daglige dosis er 4 liter.

Studiet følger patienterne over en periode på tre måneder, hvor deres daglige aktivitet bliver registreret. Ud over at måle fysisk aktivitet vil undersøgelsen også se på, hvordan behandlingen påvirker patienternes åndenød, livskvalitet og deres generelle velbefindende. Der vil også blive undersøgt, hvordan kroppen reagerer på behandlingen gennem forskellige blodprøver.

Dette er et åbent forlængelsesstudium, hvilket betyder, at deltagerne fortsætter med at modtage behandlingen fra tidligere studier for at undersøge de langsigtede effekter. Deltagerne skal have været med i specifikke tidligere studier med treprostinil. Under studiet vil deltagerne fortsætte med at tage det inhalerede lægemiddel, mens lægerne overvåger deres helbred og lungefunktion over en længere periode. Studiet vil måle forskellige aspekter af lungefunktionen, herunder lungevolumen og iltmætning i blodet.

Sikkerhedsovervågningen omfatter regelmæssige undersøgelser af eventuelle bivirkninger, blodprøver for at tjekke kroppens funktioner, måling af vitale tegn som puls og blodtryk, samt EKG-undersøgelser af hjertet. Deltagerne vil også få målt deres iltmætning og gennemgå forskellige tests for at vurdere, hvordan deres lunger fungerer over tid. Studiet sigter mod at give læger bedre viden om, hvordan denne behandling virker på lang sigt hos patienter med fibrotiske lungesygdomme.

Formålet med studiet er at evaluere effekten af rituximab på lungefunktionen efter 6 måneder sammenlignet med placebo hos patienter med forværrende interstitiel lungesygdom med inflammatorisk komponent. Rituximab er et lægemiddel, der påvirker immunsystemet ved at målrette specifikke celler kaldet B-celler, som spiller en rolle i betændelsesprocesser. Deltagerne vil modtage enten rituximab eller placebo gennem to infusioner, som gives direkte i blodbanen gennem et drop.

Under studiet vil deltagernes lungefunktion blive målt gennem forskellige tests, herunder forceret vitalkapacitet (FVC), som måler hvor meget luft lungerne kan rumme, og diffusionskapacitet for kulilte (DLCO), som viser hvor godt lungerne optager ilt. Der vil også blive foretaget højopløsnings computertomografi af brystet for at se ændringer i lungevævet, og deltagerne vil udfylde spørgeskemaer om deres symptomer og livskvalitet. Studiet følger deltagerne i 6 måneder for at vurdere behandlingens sikkerhed og effektivitet på lungefunktionen og sygdomsforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, om en ny form for billeddannelse kan identificere og overvåge de tidligste tegn på lungearring og de deraf følgende problemer med hjertefunktionen. Studiet anvender hyperpolariseret xenon MRI, som er en særlig type scanningsmetode, hvor patienter indånder en uskadelig gas kaldet xenon, der gør det muligt at tage meget detaljerede billeder af, hvordan luften bevæger sig gennem lungerne og overføres til blodet. Denne metode er ikke-invasiv, hvilket betyder, at den ikke kræver operationer eller andre indgribende procedurer.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser, herunder MRI-scanninger med xenon-gas, lungefunktionstest for at måle, hvor godt lungerne fungerer, samt HRCT-scanninger, som er højopløselige røntgenbilleder af lungerne. Deltagerne vil også blive bedt om at rapportere deres symptomer og oplevelser med sygdommen. Forskerne vil bruge disse informationer til at evaluere, hvordan sygdommen udvikler sig over tid, og hvordan patienterne reagerer på den antifibrotiske behandling de får ordineret af deres læge.

Formålet med studiet er at vurdere virkningen og sikkerheden ved at bruge disse stamceller som en mulig behandling for fibrotisk interstitiel lungesygdom. Under studiet vil deltagerne blive opdelt i to grupper: en gruppe vil modtage stamcellebehandlingen, mens en anden gruppe vil modtage placebo. Forskerne vil følge deltagerne over tid for at se, om behandlingen kan hjælpe med at bremse forværringen af lungesygdommen og forbedre livskvaliteten.

Studiet vil måle forskellige ting, herunder ændringer i FVC (forceret vitalkapacitet), som viser hvor meget luft lungerne kan rumme, livskvalitet, antal forværringer af sygdommen, og hvor mange patienter overlever i løbet af studieperioden. Forskerne vil også undersøge, hvor mange og hvor alvorlige bivirkninger der opstår i både behandlings- og placebogruppen for at sikre, at behandlingen er sikker.