<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Intensiv pleje | Det Europæiske Informationsnetværk for Kliniske Forsøg</title>
	<atom:link href="https://kliniske-forsoeg.dk/meddra_pt/intensiv-pleje/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://kliniske-forsoeg.dk</link>
	<description>At bygge bro mellem patienter og kliniske forsøg</description>
	<lastBuildDate>Fri, 24 Jul 2026 04:08:46 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0.2</generator>

<image>
	<url>https://kliniske-forsoeg.dk/wp-content/uploads/2025/08/cropped-dk_ico-32x32.png</url>
	<title>Intensiv pleje | Det Europæiske Informationsnetværk for Kliniske Forsøg</title>
	<link>https://kliniske-forsoeg.dk</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>Undersøgelse af dexmedetomidin og midazolam til forebyggelse af delirium hos kritisk syge børn på intensivafdeling med mekanisk ventilation</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-dexmedetomidin-og-midazolam-til-forebyggelse-af-delirium-hos-kritisk-syge-boern-paa-intensivafdeling-med-mekanisk-ventilation/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:32:39 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-dexmedetomidin-og-midazolam-til-forebyggelse-af-delirium-hos-kritisk-syge-boern-paa-intensivafdeling-med-mekanisk-ventilation/</guid>

					<description><![CDATA[Dette kliniske forsøg undersøger delirium hos kritisk syge børn, der har brug for mekanisk ventilation, hvilket er hjælp til at trække vejret ved hjælp af en maskine. Forsøget sammenligner to forskellige beroligende lægemidler. Det ene lægemiddel er dexmedetomidin, som gives som en kontinuerlig infusion direkte i blodet. Det andet lægemiddel er midazolam, som tilhører en [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette kliniske forsøg undersøger delirium hos kritisk syge børn, der har brug for mekanisk ventilation, hvilket er hjælp til at trække vejret ved hjælp af en maskine. Forsøget sammenligner to forskellige beroligende lægemidler. Det ene lægemiddel er <b>dexmedetomidin</b>, som gives som en kontinuerlig infusion direkte i blodet. Det andet lægemiddel er <b>midazolam</b>, som tilhører en gruppe af beroligende lægemidler kaldet benzodiazepiner. Delirium er en tilstand, hvor børn kan blive forvirrede, urolige eller have ændret bevidsthed under indlæggelse på intensivafdelingen. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om kontinuerlig intravenøs infusion af dexmedetomidin er effektiv til at reducere forekomsten af delirium hos kritisk syge børn, der har brug for mekanisk ventilation i mere end 12 timer.</p>
<p>Under forsøget vil børnene modtage enten dexmedetomidin eller midazolam som deres primære beroligende behandling. Børnene vil blive overvåget under hele deres ophold på intensivafdelingen for at vurdere, om de udvikler delirium. Dette måles ved hjælp af en særlig vurderingsskala kaldet CAPD-skalaen, hvor en score på 9 eller derover indikerer delirium. Derudover vil læger også vurdere kvaliteten af beroligelsen ved at bruge COMFORT B-skalaen hvert fjerde time for at sikre, at børnene hverken er for meget eller for lidt beroligede. Der vil også blive registreret, hvor meget af de forskellige beroligende lægemidler og smertestillende medicin hvert barn har brug for, samt hvor længe de får disse lægemidler.</p>
<p>Forsøget vil også undersøge forskellige sikkerhedsaspekter og bivirkninger, såsom lavt blodtryk eller langsom hjerterytme, og om der sker utilsigtede hændelser som fjernelse af åndedrætsslangen eller centrale infusionskatetre. Der vil blive registreret, hvor lang tid børnene har brug for mekanisk ventilation, hvor længe de er indlagt på intensivafdelingen og på hospitalet generelt, samt om der opstår abstinenssymptomer, når den beroligende medicin stoppes. Forsøget forventes at starte i februar 2026 og afsluttes i maj 2029. Børn i alderen fra 1 måned til 17 år og 6 måneder, der har brug for mekanisk ventilation og har modtaget beroligende medicin i mindre end 6 timer, kan deltage i undersøgelsen.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Undersøgelse af lægemiddelkombination med enoxaparin, dalteparin, nadroparin, humant albumin og tinzaparin hos voksne patienter indlagt på intensiv afdeling</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-laegemiddelkombination-med-enoxaparin-dalteparin-nadroparin-humant-albumin-og-tinzaparin-hos-voksne-patienter-indlagt-paa-intensiv-afdeling/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:27:51 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersoegelse-af-laegemiddelkombination-med-enoxaparin-dalteparin-nadroparin-humant-albumin-og-tinzaparin-hos-voksne-patienter-indlagt-paa-intensiv-afdeling/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger forskellige behandlinger til patienter med akut kritisk sygdom, der kræver indlæggelse på intensiv afdeling. Studiet vil vurdere effekten af flere forskellige lægemidler, herunder enoxaparin, dalteparin, nadroparin, humant albumin og tinzaparin, som alle er godkendte lægemidler, der almindeligvis bruges på intensivafdelinger. Formålet med studiet er at undersøge virkningen af forskellige behandlinger, der bruges [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger forskellige behandlinger til patienter med <b>akut kritisk sygdom</b>, der kræver indlæggelse på intensiv afdeling. Studiet vil vurdere effekten af flere forskellige lægemidler, herunder <b>enoxaparin</b>, <b>dalteparin</b>, <b>nadroparin</b>, <b>humant albumin</b> og <b>tinzaparin</b>, som alle er godkendte lægemidler, der almindeligvis bruges på intensivafdelinger.</p>
<p>Formålet med studiet er at undersøge virkningen af forskellige behandlinger, der bruges til voksne patienter, som bliver akut indlagt på intensiv afdeling. Lægemidlerne gives enten som indsprøjtning under huden eller direkte i blodårerne, afhængigt af hvilken type medicin der anvendes. Behandlingen kan vare op til 90 dage.</p>
<p>Studiet vil følge patienterne i op til 180 dage efter behandlingsstart for at vurdere forskellige aspekter af deres helbredelse, herunder overlevelse, tid uden behov for intensiv behandling, tid uden for hospital, og hvordan patienterne har det både fysisk og mentalt. Dette er et langvarigt forskningsprojekt, der vil fortsætte indtil udgangen af 2035.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Undersøgelse af antibiotika-behandling hos intensivpatienter med respirator-relateret lungebetændelse (VAP)</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-antibiotika-behandling-hos-intensivpatienter-med-respirator-relateret-lungebetaendelse-vap/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:24:00 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-antibiotika-behandling-hos-intensivpatienter-med-respirator-relateret-lungebetaendelse-vap/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger ventilator-associeret pneumoni, som er en form for lungebetændelse, der kan opstå hos patienter, der får hjælp til at trække vejret gennem en maskine kaldet en ventilator på en intensivafdeling. Ventilator-associeret pneumoni opstår, når bakterier kommer ind i lungerne gennem den slange, der hjælper med vejrtrækningen. Denne type lungebetændelse er en alvorlig komplikation, [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger <b>ventilator-associeret pneumoni</b>, som er en form for lungebetændelse, der kan opstå hos patienter, der får hjælp til at trække vejret gennem en maskine kaldet en ventilator på en intensivafdeling. Ventilator-associeret pneumoni opstår, når bakterier kommer ind i lungerne gennem den slange, der hjælper med vejrtrækningen. Denne type lungebetændelse er en alvorlig komplikation, der kræver behandling med antibiotika.</p>
<p>Formålet med studiet er at undersøge, om en ny måde at styre antibiotikabehandling på kan være lige så effektiv som den nuværende behandlingsmetode. Den nye tilgang går ud på at vurdere patientens tilstand dagligt og stoppe antibiotikabehandlingen tidligere, hvis patienten viser tegn på at være blevet rask. Dette kaldes antimicrobial stewardship, som betyder ansvarlig brug af antibiotika. Studiet sammenligner denne nye metode med den sædvanlige behandling for at se, om den er lige så god til at forhindre dødelighed, behandlingssvigt eller nye tilfælde af lungebetændelse.</p>
<p>Under studiet vil patienter med bekræftet ventilator-associeret pneumoni blive behandlet med passende antibiotika. I den ene gruppe vil læger dagligt vurdere, om patienten viser tegn på helbredelse og eventuelt stoppe antibiotikabehandlingen tidligere end sædvanligt. Den anden gruppe vil få standardbehandling. Forskerne vil følge patienterne i 28 dage efter start af antibiotikabehandlingen og måle forskellige resultater, herunder overlevelse, behandlingseffektivitet og forekomsten af nye infektioner. Studiet vil også se på, hvor mange dage patienterne ikke har brug for antibiotika, hvor længe de skal være på intensivafdelingen, og hvor længe de har brug for hjælp til vejrtrækningen.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Kan fiskeolie forebygge hjerterytmeforstyrrelser efter hjerteoperation? &#8211; Test af intravenøs fiskeoliebehandling hos højrisiko-patienter</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-fiskeolie-forebygge-hjerterytmeforstyrrelser-efter-hjerteoperation-test-af-intravenos-fiskeoliebehandling-hos-hojrisiko-patienter/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:12:20 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-fiskeolie-forebygge-hjerterytmeforstyrrelser-efter-hjerteoperation-test-af-intravenos-fiskeoliebehandling-hos-hojrisiko-patienter/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger behandling af patienter, der skal have en højrisiko hjerteoperationer. Studiet fokuserer på patienter med kritisk sygdom, der vil blive behandlet på intensiv afdeling efter deres operation. Det behandlingsforløb, der undersøges, involverer brug af en fiskeolie-baseret fedtemulsion, som gives direkte i blodåren. Denne behandling sammenlignes med placebo for at se, om fiskeolien kan [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger behandling af patienter, der skal have en højrisiko hjerteoperationer. Studiet fokuserer på patienter med kritisk sygdom, der vil blive behandlet på intensiv afdeling efter deres operation. Det behandlingsforløb, der undersøges, involverer brug af en <b>fiskeolie</b>-baseret fedtemulsion, som gives direkte i blodåren. Denne behandling sammenlignes med <b>placebo</b> for at se, om fiskeolien kan hjælpe med at forbedre helbredelse efter operationen.</p>
<p>Formålet med studiet er at undersøge, om fiskeolie kan forebygge <b>atrieflimren</b>, som er en type uregelmæssig hjerterytme, der kan opstå efter hjerteoperationer. Atrieflimren er en tilstand, hvor hjertets øverste kamre banker hurtigt og uregelmæssigt, hvilket kan føre til komplikationer. Studiet vil følge patienter i op til 7 dage efter deres operation for at se, hvor mange der udvikler denne hjerterytmeforstyrrelse.</p>
<p>Under studiet vil deltagerne gennemgå deres planlagte hjerteoperationer, som kan omfatte forskellige typer indgreb såsom <b>hjerteklapsoperationer</b>, <b>bypassoperationer</b> eller kombinerede procedurer. Alle operationer vil bruge en <b>hjerte-lunge-maskine</b>, som er et apparat, der overtager hjertets og lungernes funktion under operationen. Efter operationen vil patienterne blive overvåget nøje på intensiv afdeling, hvor læger vil holde øje med deres hjerterytme og generelle helbredstilstand. Studiet vil også følge andre vigtige mål som længden af hospitalsophold, tid på respirator og generel bedring efter operationen.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Test af smertebehandling uden opioider hos intensivpatienter med respirator</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-smertebehandling-uden-opioider-hos-intensivpatienter-med-respirator/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:11:43 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/test-af-smertebehandling-uden-opioider-hos-intensivpatienter-med-respirator/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger smertebehandling hos patienter, der er indlagt på intensivafdelingen og har brug for mekanisk ventilation (kunstig åndedræt gennem en maskine). Mekanisk ventilation er nødvendig, når patienterne ikke selv kan trække vejret tilstrækkeligt. Studiet sammenligner to forskellige måder at behandle smerter på: en ny metode, der bruger flere forskellige typer smertestillende medicin uden større [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger smertebehandling hos patienter, der er indlagt på <b>intensivafdelingen</b> og har brug for <b>mekanisk ventilation</b> (kunstig åndedræt gennem en maskine). Mekanisk ventilation er nødvendig, når patienterne ikke selv kan trække vejret tilstrækkeligt. Studiet sammenligner to forskellige måder at behandle smerter på: en ny metode, der bruger flere forskellige typer smertestillende medicin uden større <b>opioider</b> (stærke smertestillende midler som morfin), mod den sædvanlige behandling, der bruger <b>remifentanil</b>, som er en type opioid.</p>
<p>Formålet med studiet er at undersøge, om det er muligt at reducere brugen af remifentanil ved at anvende en kombineret smertebehandling med forskellige typer medicin i stedet for kun at stole på opioider. Patienterne vil blive tilfældigt opdelt i to grupper &#8211; den ene gruppe får den nye behandlingsmetode uden større opioider, mens den anden gruppe får den almindelige behandling med remifentanil. Studiet måler, hvor meget remifentanil hver patient bruger mellem det 24. og 48. time efter behandlingens start.</p>
<p>Under studiet vil læger følge patienterne nøje og registrere forskellige faktorer som antal dage uden kunstig åndedræt, brugen af beroligende medicin, eventuelle bivirkninger som <b>forstoppelse</b>, <b>bradykardi</b> (langsom hjerterytme), kvalme og opkastning, samt hvor længe patienterne bliver på intensivafdelingen og i hospitalet. Forskerne vil også tjekke patienternes tilstand 28 og 90 dage efter behandlingens start for at se, hvordan de har det på længere sigt, herunder om de stadig bruger opioider.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Undersøgelse af binyrebarkhormon til børn med vejrtrækningsbesvær før fjernelse af respirator på intensivafdelingen</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-binyrebarkhormon-til-born-med-vejrtraekningsbesvaer-for-fjernelse-af-respirator-pa-intensivafdelingen/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:11:21 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-binyrebarkhormon-til-born-med-vejrtraekningsbesvaer-for-fjernelse-af-respirator-pa-intensivafdelingen/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger børn på intensivafdelingen, som har luftvejsbesvær på grund af obstruktion i de øvre luftveje. Når børn har brug for hjælp til at trække vejret, får de et rør ned i luftrøret, hvilket kaldes intubation. Når børnene bliver bedre, skal røret fjernes, hvilket kaldes ekstubation. Nogle gange opstår der problemer efter fjernelse af [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger børn på intensivafdelingen, som har <b>luftvejsbesvær på grund af obstruktion i de øvre luftveje</b>. Når børn har brug for hjælp til at trække vejret, får de et rør ned i luftrøret, hvilket kaldes intubation. Når børnene bliver bedre, skal røret fjernes, hvilket kaldes ekstubation. Nogle gange opstår der problemer efter fjernelse af røret, fordi luftvejene kan blive hævede og vanskelige at trække vejret igennem. Studiet tester om medicinen <b>DXM-IV</b>, som er et <b>kortikosteroid</b>, kan hjælpe med at forebygge disse problemer sammenlignet med placebo. Kortikosteroider er medicin, som kan reducere hævelse og betændelse i kroppen.</p>
<p>Formålet med studiet er at undersøge hvor effektivt DXM-IV er til at reducere forekomsten af luftvejsproblemer efter fjernelse af åndedrætsrøret hos børn indlagt på intensivafdelingen. Studiet inkluderer børn i alderen fra 2 dage efter termin til 6 år, som har været på <b>mekanisk ventilation</b> i mindst 36 timer. Mekanisk ventilation betyder, at en maskine hjælper med at puste luft ind og ud af lungerne gennem røret i luftrøret.</p>
<p>Under studiet vil børnene få enten DXM-IV eller placebo før røret fjernes fra luftrøret. Læger og sygeplejersker vil holde øje med børnene i 48 timer efter fjernelse af røret for at se, om de udvikler luftvejsproblemer som hævelse eller besvær med at trække vejret. Hvis der opstår problemer, kan det være nødvendigt at sætte røret tilbage i luftrøret igen. Studiet vil også registrere eventuelle bivirkninger af medicinen og måle hvor mange dage børnene skal være på intensivafdelingen.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>
