Formålet med undersøgelsen er at sammenligne, om steroidbehandlingen kan reducere dødelighed og øge antallet af dage uden behov for en respirator eller ophold på ICU i de første 28 dage. Derudover registreres behovet for avanceret livsstøtte såsom ECMO, MV og RRT, samt forekomsten af alvorlige bivirkninger som højt blodsukker eller blødning. Efter 90 dage besvares et livskvalitets‑spørgeskema kaldet SF-36 for at vurdere den langsigtede påvirkning. Alle data indsamles i løbet af indlæggelsen og ved de planlagte opfølgninger.

Under studiet får børnene to doser af LAIV-vaccinen med en måneds mellemrum. Forskerne indsamler prøver fra næsen ved at bruge små svampe, der suger væske op fra næseslimhinden. Disse prøver undersøges for at se, om vaccinevirus udskilles fra næsen, og hvor længe dette sker. Samtidig måles forskellige typer antistoffer og andre immunstoffer i næseprøverne for at forstå, hvordan kroppens forsvar reagerer på vaccinen. Der tages også blodprøver for at undersøge immunsystemets reaktion i hele kroppen.

Forældrene skal udfylde spørgeskemaer om barnets symptomer og generelle helbred både ved studiestart og dagligt under forløbet. Prøverne fra næsen opbevares hjemme i fryseren, indtil de afleveres til forskerne. Studiet følger børnene i omkring en måned efter hver vaccinedosis for at få et komplet billede af, hvordan immunsystemet reagerer på LAIV-vaccinen, og hvordan dette kan hjælpe med at forudsige beskyttelse mod influenza.

Studiet er opdelt i to dele. I den første del vil deltagerne få forskellige doser af CR9114 gennem næsen for at finde den bedste dosis. I den anden del vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i grupper, hvor nogle får CR9114 og andre får placebo, uden at hverken deltagerne eller forskerne ved, hvem der får hvad. Alle deltagere vil blive udsat for en levende, naturligt forekommende influenzavirus af typen A/Belgium/4217/2015 H3N2 for at teste, om medicinen kan forhindre eller mindske sygdommen.

Under studieforløbet vil deltagerne blive overvåget nøje på en specialiseret facilitet, hvor de vil blive undersøgt regelmæssigt for symptomer på influenza og eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget prøver fra næse og svælg for at måle mængden af virus, og deltagerne vil rapportere deres symptomer ved hjælp af et særligt spørgeskema kaldet FLU-PRO Plus. Forskerne vil også tage blodprøver for at måle niveauet af CR9114 i kroppen og kontrollere for antistoffer mod medicinen.

Under studiet vil deltagerne modtage mindst én dosis af fugleinfluenzavaccinen. Forskerne vil undersøge, hvordan kroppens immunsystem reagerer på vaccinen ved at måle både humoral immunrespons, som er kroppens produktion af antistoffer, og cellemedieret immunrespons, som involverer specielle immunceller kaldet T-celler. Disse to typer immunreaktioner arbejder sammen for at beskytte kroppen mod infektioner. Studiet vil også undersøge serokonversion, som betyder, at kroppen udvikler målbare niveauer af beskyttende antistoffer efter vaccination.

Deltagerne vil skulle afgive blodprøver tre uger efter hver vaccinedosis for at måle immunresponset. Der vil også være opfølgende besøg efter seks og tolv måneder for at se, hvor længe beskyttelsen varer. Gravide og ammende kvinder kan deltage i studiet. Forskerne vil bruge en teknik kaldet mikroneutraliseringstest til at måle antistofniveauerne og vurdere, hvor effektiv vaccinen er til at stimulere kroppens naturlige forsvar mod fugleinfluenza.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan immunsystemets reaktion på influenzavaccinen er hos personer med fedme sammenlignet med andre grupper. Dette gøres ved at måle ændringer i bestemte antistoffer i blodet efter vaccination, samt hvor mange deltagere der opnår et beskyttende niveau af disse antistoffer og hvor mange der får en betydelig stigning i antistofniveauet 14 dage efter vaccination. Antistoffer er kroppens naturlige forsvarsstoffer der hjælper med at bekæmpe infektioner.

Under forsøget vil deltagerne modtage én dosis af Vaxigrip-vaccinen. Der vil blive taget blodprøver før vaccination og 14 dage efter vaccination for at måle immunsystemets reaktion. Deltagerne vil blive bedt om at rapportere eventuelle bivirkninger ved injektionsstedet eller i resten af kroppen i de første 7 dage efter vaccination. Derudover vil alvorlige bivirkninger og andre sundhedsmæssige hændelser blive registreret gennem hele forsøgsperioden. Vaccinen gives som en enkelt indsprøjtning på 0,5 milliliter.

Formålet med forsøget er at undersøge hvor sikker og godt tålt en enkelt indgivelse af TETRALITE er sammenlignet med Vaxigrip Tetra uden adjuvans hos raske deltagere. Forsøget vil også måle hvor godt de forskellige vacciner fremkalder et immunforsvar mod influenzavirus. Deltagerne får kun én vaccination og bliver derefter fulgt i en periode på 180 dage. I løbet af denne tid bliver der taget blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle mængden af antistoffer mod influenzavirus i blodet. Antistoffer er stoffer som kroppen danner for at bekæmpe virus.

Under forsøget bliver deltagerne overvåget nøje for eventuelle bivirkninger. I de første 7 dage efter vaccinationen registreres reaktioner på indsprøjtningsstedet og generelle reaktioner i kroppen. Derefter følges deltagerne i 28 dage for andre bivirkninger, og i op til 180 dage efter vaccinationen registreres alvorlige bivirkninger og særlige hændelser af interesse. Der tages også blodprøver for at kontrollere blodtal og andre værdier i blodet på forskellige tidspunkter sammenlignet med før vaccinationen. Forsøget er observatør-blindet, hvilket betyder at den person der vurderer deltagerne ikke ved hvilken vaccine deltageren har fået, men deltagerne bliver tilfældigt fordelt til at modtage en af de tre forskellige vaccinetyper.

I studiet vil deltagerne modtage enten den nye eksperimentelle mRNA-influenzavaccine eller en almindelig influenzavaccine som sammenligningsgrundlag. Vaccinen gives som en enkelt intramuskulær injektion på 0,5 ml. Efter vaccinationen vil deltagerne blive fulgt nøje i 6 måneder for at overvåge deres immunrespons og eventuelle bivirkninger.

Forskerne vil særligt fokusere på at måle mængden af beskyttende antistoffer i blodet og registrere eventuelle reaktioner på vaccinationsstedet eller andre bivirkninger. Dette er vigtigt for at kunne vurdere, om den nye vaccine er både effektiv og sikker at bruge som beskyttelse mod sæsoninfluenza.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor godt immunforsvaret reagerer på vaccinen, og hvor sikker den er at bruge. Deltagerne i studiet vil blive delt i forskellige grupper, hvor nogle vil modtage den nye vaccine, mens andre vil få en almindelig influenzavaccine. Efter vaccinationen vil deltagerne blive fulgt i 6 måneder for at overvåge deres reaktion på vaccinen.

Under studiet vil der blive taget blodprøver for at måle kroppens immunrespons mod influenzavirus. Deltagerne vil også blive bedt om at rapportere eventuelle bivirkninger eller reaktioner på vaccinen. Særlig opmærksomhed vil blive rettet mod reaktioner på injektionsstedet og generelle symptomer i dagene efter vaccinationen.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i grupper, hvor nogle får næsesprayvaccinen og andre får indsprøjtningen. Der vil blive taget blodprøver og prøver fra luftvejene på forskellige tidspunkter før og efter vaccination for at måle kroppens immunreaktion. Disse prøver vil blive analyseret for at se, hvordan forskellige typer immunceller, såsom CD4+ T-lymfocytter, reagerer på vaccinerne. Desuden vil man måle antistoffer, som er proteiner kroppen laver for at bekæmpe virus, både i blodet og i sekretet fra luftvejene.

Studiet følger deltagerne i cirka tre måneder efter vaccination med prøvetagning på fire forskellige tidspunkter. Forskerne vil bruge avancerede laboratorieteknikker som flowcytometri og scRNAseq for at analysere immunsystemets celler i detaljer og forstå, hvordan de to forskellige vaccinetyper påvirker kroppens forsvar mod influenza på forskellige måder.

Formålet med studiet er at vise at den høj-dosis celleafledte vaccine fungerer lige så godt som de andre vacciner til at stimulere immunsystemet hos voksne over 50 år. Deltagerne vil tilfældigt blive tildelt en af de tre vacciner og vil ikke vide, hvilken vaccine de får. Studiet måler kroppens immunrespons ved at teste for antistoffer i blodet – disse er proteiner som immunsystemet producerer for at bekæmpe infektioner. Blodprøver tages før vaccinationen og igen efter 29 dage for at se, hvor godt immunsystemet har reageret på vaccinen.

Under studiet overvåges deltagerne for bivirkninger og reaktioner på vaccinerne. Dette inkluderer både almindelige reaktioner som ømhed på injektionsstedet eller feber i den første uge efter vaccination, samt mere alvorlige hændelser der kan opstå op til et år efter vaccination. Studiet følger deltagerne i et år for at sikre deres sikkerhed og for at indsamle komplet information om vaccinernes virkning og sikkerhed.

I forsøget vil deltagerne modtage en enkelt dosis af vaccinen i en af to mulige styrker – enten 180 eller 480 mikrogram. Nogle deltagere har tidligere modtaget enten OVX836, Influvac Tetra eller placebo i tidligere studier. Dette nye studie vil undersøge, hvordan kroppen reagerer på vaccinen, både hos personer der får den for første gang, og hos dem der tidligere har modtaget en dosis.

Under forsøget vil deltagernes immunrespons blive overvåget gennem blodprøver, og eventuelle bivirkninger vil blive registreret. Der vil være særligt fokus på at undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på vaccinen, og hvordan det påvirker kroppens evne til at beskytte mod forskellige influenzastammer. Forsøget vil også vurdere, hvor godt vaccinen tolereres af deltagerne i de forskellige doseringsgrupper.

Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt forskellige tidspunkter på dagen til at modtage deres årlige influenzavaccination. Før vaccinationen tages der en blodprøve for at måle de eksisterende antistoffer mod influenza. Antistoffer er proteiner som kroppen producerer for at bekæmpe infektioner. Efter 28 dage tages der igen en blodprøve for at se, hvor meget antistofniveauet er steget som følge af vaccinationen. Deltagerne vil også udfylde et spørgeskema om deres søvnmønstre og naturlige døgnrytme, hvilket kaldes kronotype.

I løbet af de følgende seks måneder skal deltagerne holde øje med eventuelle influenzalignende symptomer og udføre selvtest for influenzavirus hvis de bliver syge. De skal rapportere disse resultater til forskerne. Dette vil hjælpe med at vurdere, om tidspunktet for vaccination også påvirker, hvor godt vaccinen beskytter mod at blive smittet med influenza i den efterfølgende influenzasæson.

Formålet med studiet er at undersøge, om højdosis vaccinen er mere effektiv end standarddosis vaccinen til at reducere risikoen for hospitalsindlæggelse på grund af influenza eller lungebetændelse hos ældre voksne. Under studiet vil deltagerne få enten den ene eller den anden type vaccine, og forskerne vil følge deres sundhedstilstand over tid.

Studiet følger deltagerne for at se, hvor mange der bliver indlagt på hospital med influenza eller lungebetændelse. Forskerne vil også undersøge andre sundhedsudmål som indlæggelser på grund af hjerte-lunge sygdomme, som er tilstande der påvirker hjertet og lungerne, samt se på alle typer hospitalsindlæggelser og dødsfald generelt. Dette hjælper med at give et komplet billede af, hvordan de to vaccinetyper påvirker den overordnede sundhed hos ældre voksne.

Formålet med studiet er at vurdere, hvilken af de to vaccinetyper der er mest effektiv til at reducere risikoen for indlæggelse på hospital på grund af influenza eller lungebetændelse. Lungebetændelse er en alvorlig infektion i lungerne, som ofte kan opstå som en komplikation til influenza. Studiet vil også undersøge andre faktorer som indlæggelser på grund af hjerte- og lungesygdomme, alle typer hospitalsindlæggelser og dødsfald af alle årsager.

Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive tildelt enten højdosis- eller standarddosisvaccinen. Forskerne vil følge deltagerne over tid for at registrere, hvor mange der bliver indlagt på hospital på grund af de forskellige sygdomme. Ved at sammenligne resultaterne mellem de to grupper kan forskerne bestemme, hvilken vaccine der giver den bedste beskyttelse mod alvorlige komplikationer fra influenza hos denne aldersgruppe.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og immunogeniciteten af BIMERVAX® når den gives sammen med sæsoninfluenza vaccinen hos voksne over 65 år, som allerede er fuldt vaccineret mod COVID-19. Immunogenicitet henviser til vaccinens evne til at stimulere kroppens immunsystem til at producere beskyttelse mod sygdommen. Studiet sammenligner hvad der sker når de to vacciner gives samtidig versus når hver vaccine gives alene.

Deltagerne vil blive tilfældigt opdelt i grupper, hvor nogle får begge vacciner samtidig, mens andre får kun én vaccine eller placebo. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder at hverken deltagerne eller forskerne ved hvilken behandling hver person får under studiet. Efter vaccinationerne vil deltagerne blive fulgt tæt for at registrere eventuelle bivirkninger og for at måle hvor godt deres immunsystem reagerer på vaccinerne. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af antistoffer, som er kroppens naturlige beskyttelse mod sygdomme. Studiet vil overvåge både lokale reaktioner på injektionsstedet og generelle reaktioner i kroppen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt MF59-adjuveret influenzavaccine beskytter mod influenza sammenlignet med den almindelige influenzavaccine. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt en af de to vacciner, og hverken deltageren eller forskeren vil vide, hvilken vaccine der gives. Under studiet vil deltagerne blive overvåget for tegn på influenzasygdom, og hvis de udvikler symptomer, vil der blive taget prøver for at bekræfte, om de har fået influenza.

Studiet vil følge deltagerne gennem en hel influenzasæson for at se, hvor mange der bliver syge af influenza i hver gruppe. Der vil blive taget blodprøver for at måle, hvor godt immunsystemet reagerer på vaccinerne. Sikkerheden af begge vacciner vil også blive overvåget ved at registrere eventuelle bivirkninger, der opstår efter vaccination.

Studiet gennemføres i to faser, hvor deltagerne får forskellige doser af den undersøgelsesmæssige vaccine eller placebo. I den første fase testes forskellige doser for at finde den mest egnede, mens den anden fase bekræfter den valgte dosis hos en større gruppe deltagere. Deltagerne følges gennem flere måneder med regelmæssige besøg, hvor der tages blodprøver for at måle kroppens immunrespons. Under studiet registreres alle bivirkninger og reaktioner på vaccinationsstedet, såsom rødme, hævelse eller smerte i armen hvor vaccinationen gives.

Forskerne vil måle, hvor mange antistoffer kroppen producerer som reaktion på vaccinen, hvilket er et tegn på, hvor godt immunsystemet er forberedt til at bekæmpe influenzavirus. Studiet inkluderer både yngre voksne mellem 18 og 64 år og ældre voksne mellem 65 og 85 år for at undersøge, hvordan vaccinen virker på tværs af forskellige aldersgrupper. Deltagerne skal være sunde eller have stabile kroniske sygdomme, der ikke kræver ændringer i behandling eller indlæggelse.

Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper – en gruppe får OVX836-vaccinen, mens den anden gruppe får placebo. Ingen ved, hvad de får, før studiet er slut. Efter vaccinationen følges deltagerne i en længere periode, hvor de skal udfylde elektroniske dagbøger og spørgeskemaer om deres helbred og eventuelle symptomer. Forskerne vil også tage blodprøver fra nogle deltagere for at måle kroppens immunrespons på vaccinen. Dette gøres ved at undersøge specifikke celler og antistoffer i blodet, som viser, hvordan immunsystemet reagerer på vaccinen.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget for bivirkninger og sikkerhed. Hvis deltagerne udvikler influenzalignende symptomer, vil der blive taget prøver for at bekræfte, om det er influenza ved hjælp af RT-PCR, som er en laboratorietest der kan påvise virusets genetiske materiale. Studiet vil også måle, hvor alvorlige symptomerne er og hvor længe de varer ved hjælp af standardiserede spørgeskemaer om livskvalitet og symptomer. Alle bivirkninger og alvorlige hændelser registreres nøje gennem hele studieperioden.

Studiet er opdelt i to dele. I første del får raske deltagere en enkelt dosis EV25 gennem næsen for at vurdere sikkerheden og finde ud af, hvordan kroppen optager og nedbryder lægemidlet. I anden del får raske deltagere også en enkelt dosis, men de bliver samtidig udsat for influenza H3N2 virus for at teste, om EV25 kan påvirke virusinfektionen sammenlignet med placebo.

Under studiet vil deltagernes sikkerhed blive overvåget nøje gennem forskellige undersøgelser, herunder blodprøver, hjerterytme-målinger kaldet EKG, måling af vitale tegn som blodtryk og puls, fysiske undersøgelser og kontrol af næsen hvor lægemidlet gives. Studiet er randomiseret, hvilket betyder at deltagerne tilfældigt bliver tildelt enten det aktive lægemiddel eller placebo, og det er dobbeltblindt, så hverken deltagerne eller lægerne ved, hvad der gives, indtil studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne få taget blodprøver både før og efter deres influenzavaccination. Blodprøverne vil blive analyseret for at måle kroppens immunreaktion på forskellige måder. Der vil blive undersøgt for antistoffer, som er proteiner der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner, ved hjælp af en teknik kaldet hæmagglutinationshæmning. Derudover vil der blive målt på cellulært immunforsvar, som involverer specielle immunceller der hjælper med at bekæmpe virus.

Forskerne vil også undersøge produktionen af cytokiner, som er signalstoffer der hjælper immunsystemets celler med at kommunikere med hinanden. Dette gøres ved at stimulere blodcellerne i laboratoriet med influenzavirus og vaccineantigener, som er dele af viruset der udløser immunreaktioner. Ved at sammenligne blodprøverne fra før og efter vaccinationen kan forskerne bedre forstå, hvordan immunsystemet reagerer på både vaccinen og naturligt forekommende influenzavirus.

Undersøgelsen fokuserer på at forebygge influenza, som er en smitsom virusinfektion, der kan give symptomer som feber, hoste og muskelsmerter. Den nye vaccine er udviklet ved hjælp af mRNA-teknologi, som er en nyere metode til at fremstille vacciner, mens sammenligningsvaccinen er fremstillet på traditionel vis med inaktiverede influenzavirus.

I løbet af studiet vil deltagerne blive vaccineret og derefter blive fulgt i omkring 6 måneder. I denne periode vil man særligt holde øje med eventuelle bivirkninger og undersøge, hvor godt vaccinen beskytter mod influenza. Deltagerne vil blive testet for influenza, hvis de udvikler influenzalignende symptomer i løbet af undersøgelsesperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan kroppen håndterer zanamivir, når det gives som infusion til meget små børn, og hvordan medicinen virker hos denne aldersgruppe. Lægemidlet gives som en intravenøs behandling, hvilket betyder, at det gives direkte ind i blodbanen gennem et drop. Behandlingen kan vare op til 10 dage.

I studiet vil børnene få zanamivir som en opløsning, der indeholder 10 milligram per milliliter. Dosen bliver tilpasset barnets vægt, og den maksimale daglige dosis er 24 milligram per kilo kropsvægt. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både læger og forældre ved, hvilken behandling barnet får.

Formålet med studiet er at undersøge, om tilføjelse af aspirin til standardbehandlingen hos patienter med moderat til svær lungebetændelse eller influenza vil reducere forekomsten af akut koronart syndrom hos indlagte patienter. Akut koronart syndrom er en gruppe af tilstande, hvor blodtilførslen til hjertet pludselig bliver reduceret eller stoppet. Under studiet vil deltagerne modtage enten aspirin eller placebo som supplement til deres normale behandling for lungebetændelse eller influenza.

Studiet følger deltagerne i op til 180 dage efter indlæggelsen for at se, om de udvikler hjerte-kar-problemer som hjerteanfald, slagtilfælde (når blodtilførslen til hjernen stoppes), behov for hjerteoperation eller dør af hjerte-kar-sygdom. Forskerne vil også overvåge deltagerne for blødningskomplikationer og måle, hvor længe de er indlagt på hospitalet. Derudover undersøges deltagernes livskvalitet og overlevelse efter 90 og 180 dage.

Formålet med studiet er at undersøge hvor almindeligt det er, at influenzavirus udvikler resistens mod baloxavir marboxil behandling hos børn. Resistens betyder, at virussen bliver mindre følsom over for medicinen, så den ikke virker så godt. Forskerne vil særligt kigge på specifikke genetiske ændringer i virussen, der kan påvirke hvor godt medicinen virker.

Under studiet vil deltagerne få baloxavir marboxil behandling og blive fulgt tæt i omkring 10 dage. Der vil blive taget prøver før behandlingen starter og på forskellige tidspunkter derefter for at undersøge virussen og se, om den ændrer sig under behandlingen. Prøverne bliver analyseret med forskellige laboratorieteknikker for at måle mængden af virus og undersøge dens genetiske sammensætning. Forskerne vil også overvåge eventuelle bivirkninger og registrere, hvor godt deltagerne tåler behandlingen.