Formålet er at undersøge, om denne hormonstøtte giver flere levende fødsler sammenlignet med at få en tilsvarende inaktiv kapsel (placebo). Deltagerne tilfælles tilfældigt til enten aktiv eller inaktiv behandling i op til seks måneder, mens de forsøger at blive gravide naturligt. Undervejs registreres eventuelle graviditeter, deres udfald, eventuelle bivirkninger og andre helbredsproblemer, samt livskvalitet og eventuelt behov for yderligere fertilitetsbehandling i de følgende måneder.

Formålet er at undersøge, hvilken dosis kombination der giver flest gode blastocyst embryoner, når stimuleringen udføres med en PPOS protocol. Deltagerne får de tildelte injektioner i flere dage, med regelmæssige kontrolbesøg for at følge hormonniveauer og follikelvækst, hvorefter en kort procedure anvendes til at hente æggene, som befrugtes i laboratoriet og embryonerne vurderes for kvalitet. Studiet registrerer antallet og kvaliteten af embryoner samt følger de graviditeter, der opstår.

Behandlingen, der bruges i studiet, er Cyclogest 400 mg óvulos, som indeholder progesteron og gives som vaginal behandling. I løbet af studiet får deltagerne progesteron, og derefter følges udviklingen frem mod ægudtagning. Der tages også blodprøver for at se på hormonernes niveauer, blandt andet E2 (østrogen), P4 (progesteron), LH og FSH, både kort tid efter behandlingen og på dagen for ægudtagning.

Formålet med studiet er at undersøge, om progesteron givet gennem endetarmen er lige så effektivt som progesteron givet gennem skeden til at opretholde graviditet efter frossen embryotransfer. Frossen embryotransfer er en behandling, hvor et tidligere nedfrosset embryo tøs op og placeres i livmoderen. Under behandlingen vil kvinderne få hormonerstatningsterapi for at forberede livmoderen, og derefter vil de få progesteron for at understøtte den tidlige graviditet, hvis embryotransferen lykkes.

Studiet følger kvinderne gennem behandlingsforløbet og op til 12 uger efter embryotransferen. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage progesteron enten gennem skeden eller gennem endetarmen. Forskerne vil måle hormonniveauer i blodet og urinen for at se, hvor godt kroppen optager progesteron ved de forskellige måder at give medicinen på. De vil også undersøge bivirkninger og spørge kvinderne om, hvilken måde de foretrækker at modtage behandlingen på.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om forbehandling med semaglutid kan påvirke antallet af embryoner af god kvalitet hos kvinder med overvægt eller fedme, der gennemgår reagensglasbefrugtning. Forsøget vil også undersøge, hvordan behandlingen påvirker kropsvægt, BMI (et mål for forholdet mellem vægt og højde) og forskellige faktorer relateret til æggestokkenes funktion.

Under forsøget vil deltagerne først gennemgå forbehandlingsfasen, hvor den ene gruppe får semaglutid i 12 uger, mens den anden gruppe ikke får denne behandling. Derefter vil alle deltagere gennemgå en standard reagensglasbefrugtningsbehandling, hvor æggestokkene stimuleres til at producere æg, som derefter udtages og befrugtes i laboratoriet. Forsøget vil følge udviklingen af de befrugtede æg til blastocyststadiet, som er det stadie, hvor embryoner normalt er klar til at blive overført til livmoderen eller frosset ned. Forskellige målinger vil blive foretaget under hele forløbet, herunder antallet af æg, befrugtningsraten og embryokvaliteten.

Behandlingen omfatter brug af flere lægemidler: Rekovelle, som indeholder follitropin delta til stimulering af æggestokkene, Duphaston og Utrogestan som er hormoner der støtter graviditeten, samt Ovitrelle som bruges til at udløse ægløsning. Hovedformålet med studiet er at observere, hvordan en fast dosis af follitropin delta påvirker æggestokkenes respons under stimuleringen.

Under behandlingen vil deltagerne modtage hormonstimulering i op til tre behandlingscyklusser. I hver cyklus vil æggestokkenes reaktion blive overvåget for at sikre, at der udvikles det rette antal follikler (ægblærer). Efter stimuleringen udføres intrauterin insemination, og derefter gives hormonunderstøttende behandling for at øge chancen for graviditet.

Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i to grupper for at sammenligne to forskellige behandlingsmetoder. Den ene gruppe vil få overført embryoet i en naturlig cyklus, hvilket betyder at kroppen selv styrer hormonproduktionen og ægløsningen. Den anden gruppe vil få overført embryoet i en kunstig cyklus, hvor hormoner gives som medicin for at styre livmoderslimhindens forberedelse. Både enkelt embryo overførsel og dobbelt embryo overførsel kan anvendes i studiet.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget med regelmæssige besøg på klinikken, hvor lægen vil måle tykkelsen af livmoderslimhinden og vurdere dens struktur. Livmoderslimhinden er det lag, der klæder indersiden af livmoderen, og som embryoet skal fæste sig til for at blive til en graviditet. Studiet vil registrere forskellige resultater som graviditetsrater, fødselsrater, komplikationer og patienttilfredshed. Hvis graviditet opstår, vil forløbet også blive fulgt for at undersøge fødselsresultater og eventuelle komplikationer under graviditeten.

Formålet med studiet er at sammenligne de to behandlingsgrupper for at se, hvilken der giver det bedste antal af høj kvalitets blastocyster. En blastocyst er et tidligt udviklingsstadie af et embryo, der opstår omkring fem dage efter befrugtning og har de bedste chancer for at resultere i en succesrig graviditet. Forskerne vil bruge specielle kriterier kaldet Istanbul Konsensus kriterier til at vurdere kvaliteten af disse blastocyster.

Under studiet vil deltagerne gennemgå standardbehandling for IVF, men være tilfældigt inddelt i en af de to behandlingsgrupper. Forskerne vil følge udviklingen af æggene og embryonerne meget nøje og registrere forskellige tidspunkter i deres udvikling, såsom hvornår de deler sig, og hvornår de når forskellige stadier af vækst. De vil også måle hvor mange embryoner der udvikles, hvor mange blastocyster der dannes, og om behandlingscyklusser må afbrydes af forskellige årsager.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor mange kvinder der opnår en vedvarende graviditet efter støtte i luteale fase, som er den periode efter ægløsning hvor livmoderslimhinden forberedes til at modtage en befrugtede æg. Deltagerne gennemgår en kunstig cyklus med frosne embryooverførsler, hvilket betyder at befrugtede æg, som tidligere er blevet frosset ned, tøs op og overføres til livmoderen. Før embryooverførslen forberedes livmoderslimhinden ved hjælp af hormonerstatningsterapi.

Under studiet vil deltagerne modtage enten den standard eller den nye formulering af vaginal mikroniseret progesteron for at støtte livmoderslimhinden efter overførslen af blastocyst embryo, som er et embryo der har udviklet sig i fem til seks dage. Forskerne vil følge deltagerne for at måle forskellige resultater, herunder hvor mange der bliver gravide, hvor mange graviditeter der fortsætter, og hvor mange der desværre ender med spontan abort. De vil også overvåge for eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om lutealfase-støtte med vaginal progesteron kan forbedre chancerne for levende fødsel sammenlignet med ingen behandling. Lutealfasen er den sidste del af menstruationscyklussen, hvor livmoderen forberedes til en mulig graviditet. Progesteron er et naturligt hormon, som hjælper med at opretholde graviditeten i de tidlige stadier. Studiet vil også undersøge, om syv ugers behandling med progesteron er bedre end tre ugers behandling.

Under studiet vil kvinderne blive opdelt i grupper, hvor nogle modtager vaginal progesteron og andre ikke får nogen støttebehandling. De kvinder, der får progesteron-behandling, vil blive yderligere opdelt i grupper, der enten får behandling i tre uger eller syv uger. Behandlingen gives som kapsler, der indsættes i skeden. Gennem hele forløbet vil deltagernes graviditet blive overvåget, og der vil blive taget blodprøver for at måle progesteron-niveauerne. Studiet følger kvinderne fra behandlingsstart til efter fødslen for at vurdere både graviditetsresultater og fødselsresultater.

Deltagerne i studiet er kvinder, som har brug for assisteret reproduktionsteknologi, hvilket betyder kunstig befrugtning, og som forventes at have en dårlig reaktion på hormonbehandling baseret på deres alder og æggestoksfunktion. En æggeblomst er et befrugtet æg, som har udviklet sig i flere dage i laboratoriet og er klar til at blive overført til livmoderen. God kvalitet af æggeblomster vurderes ved hjælp af et specifikt vurderingssystem, som ser på deres udseende og udvikling.

Under studiet vil kvinderne tilfældigt blive opdelt i to grupper. Den ene gruppe vil få én kontrolleret æggestoksstimulering med hormonbehandling, mens den anden gruppe vil gennemgå op til tre cyklusser med minimal hormonbehandling. Behandlingen følges nøje, og der tages prøver og scanninger for at vurdere, hvordan æggene udvikler sig. Når æggene er modne, udtages de fra æggestokkene og befrugtes i laboratoriet. De befrugtede æg får lov til at udvikle sig til æggeblomster, som derefter vurderes for deres kvalitet, før de bedste overføres til livmoderen.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor mange modne æg der kan høstes med hver af de to behandlingsmetoder. Modne æg kaldes også MII oocytes, og disse er de æg, der har den bedste chance for at blive til en graviditet senere. Under studiet vil deltagerne få tildelt en af de to behandlinger tilfældigt. De vil få regelmæssige blodprøver for at måle forskellige hormoner som FSH, LH, østradiol og progesteron, og lægen vil følge, hvordan æggestokkene reagerer på behandlingen.

Når æggene er klar til at blive høstet, vil de blive taget ud gennem en mindre procedure. Studiet vil også registrere, hvor mange æg der høstes i alt, hvor lang tid stimulationen tager, og om der opstår bivirkninger som OHSS, hvilket er en tilstand hvor æggestokkene reagerer for kraftigt på behandlingen. Deltagerne vil også udfylde et spørgeskema om livskvalitet kaldet FertiQoL for at vurdere, hvordan behandlingen påvirker deres velbefindende.

Formålet med studiet er at sammenligne disse to behandlingsmetoder med hensyn til livskvalitet under behandlingen og patienternes tilfredshed. Studiet er designet som et krydsningsforsøg, hvilket betyder, at hver kvinde vil gennemgå begge behandlingsmetoder i to separate cyklusser. Dette gør det muligt at sammenligne, hvordan hver kvinde reagerer på begge behandlinger, hvilket giver mere præcise resultater.

Under studiet vil kvinderne først gennemgå den ene behandlingsmetode i en stimulationscyklus og derefter den anden behandlingsmetode i en anden cyklus. Hver stimulationscyklus involverer daglige hormoninjektioner for at få æggestokkene til at producere flere modne æg, som derefter kan høstes gennem en procedure kaldet ægopsamling. Deltagerne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres oplevelse af behandlingen, herunder bivirkninger, komfort og generel tilfredshed med hver behandlingsmetode. Disse spørgeskemaer hjælper forskerne med at forstå, hvilken behandling kvinderne foretrækker, og hvilken der giver den bedste livskvalitet under behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at afgøre, om tilføjelse af progesteron støtte i den luteale fase kan øge chancerne for levende fødsler hos par, der gennemgår denne type fertilitetsbehandling. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til enten at modtage progesteron støtte eller placebo som tilføjelse til deres standard behandling. Under studiet vil deltagerne gennemgå op til seks behandlingscyklusser over en periode på seks måneder, hvor de vil modtage FSH medicin til at stimulere æggestokkene mildt, efterfulgt af intrauterin insemination.

Forskerne vil følge deltagerne i op til 18 måneder for at overvåge forskellige udfald, herunder graviditetsrater, fødselsresultater og eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Studiet vil også vurdere livskvaliteten hos deltagerne ved hjælp af spørgeskemaer og analysere omkostningseffektiviteten af at tilføje progesteron støtte til standardbehandlingen. Information om behandlingsresultater, graviditetskomplikationer og overgang til andre fertilitetsbehandlinger som IVF eller ICSI vil også blive indsamlet.

Formålet med studiet er at undersøge, om rektal indgivelse af progesteron er lige så effektivt som vaginal indgivelse til at støtte den såkaldte lutealfase, som er den periode efter ægløsning hvor livmoderen forberedes til at modtage et embryo. I studiet vil nogle kvinder få progesteron som stikpiller gennem endetarmen, mens andre vil få det gennem skeden, som er den sædvanlige måde. Forskerne vil følge deltagerne for at se, hvor mange der opnår en vedvarende graviditet efter 12 uger.

Under studiet vil deltagerne gennemgå den sædvanlige proces for frossen embryooverførsel, hvor et tidligere nedfrosset blastocyst, som er et embryo på dag 5 af sin udvikling, vil blive tøet op og overført til livmoderen. Før og efter overførslen vil der blive taget blodprøver for at måle niveauet af progesteron i blodet og urinprøver for at se, hvordan kroppen optager hormonet. Deltagerne vil også blive spurgt om eventuelle bivirkninger og deres oplevelse af behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, om der er forskelle i forskellige funktioner hos mor og foster mellem de to metoder for embryotransfer. Forskerne vil måle flere faktorer, herunder hvordan blodkarrene og placenta fungerer, moderens hjerte-kar-system, fosterets vækst og udvikling af fosterets hjerte og hjerne. De vil også undersøge, om disse forskelle er relateret til niveauerne af hormoner og andre stoffer i blodet, som produceres af corpus luteum og har betydning for blodkar-funktionen.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser gennem graviditeten, herunder blodprøver til måling af forskellige hormoner og proteiner, ekkokardiografi (ultralyd af hjertet) for at vurdere hjerte-funktionen, og forskellige ultralydsscanninger for at følge fosterets vækst og udvikling. Efter fødslen vil der blive indsamlet oplysninger om barnet, herunder fødselsvægt og tilstand ved fødslen. Der vil også blive foretaget en detaljeret undersøgelse af moderkagen efter fødslen for at vurdere dens struktur og funktion.

Formålet med studiet er at undersøge, om tilsætning af cpFT kan forbedre chancerne for at få levende fødte børn efter ICSI-behandling hos kvinder under 37 år. Behandlingen foregår ved, at par, som har brug for medicinsk assisteret reproduktion, får tilføjet cpFT til det specielle væskemedium, hvor deres æg og embryoner opbevares før den første embryotransfer. Embryoner er de tidlige stadier af udvikling, efter at ægget er blevet befrugtet.

Under studiet vil forskerne følge hele behandlingsforløbet fra ægindsamling til fødsel og børnenes udvikling i det første leveår. De vil overvåge forskellige aspekter af behandlingen, herunder kvaliteten af æg og embryoner, graviditetsrater og fødselsresultater. Studiet vil også følge børnenes vækst og udvikling gennem regelmæssige pædiatriske konsultationer indtil barnet er ét år gammelt for at sikre, at behandlingen ikke har negative langsigtede virkninger på børnenes sundhed.