Under undersøgelsen vil deltagerne blive opdelt i to grupper. Den ene gruppe modtager rilzabrutinib, mens den anden gruppe modtager placebo. For at sikre, at resultaterne er objektive, er studiet dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den aktive medicin, og hvem der får placebo. Deltagelsen strækker sig over en periode på 52 uger, hvor man holder øje med sygdommens aktivitet og eventuelle bivirkninger.

Behandlingen med inebilizumab gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre. Under forløbet vil man holde øje med, hvordan medicinen bevæger sig gennem kroppen, og hvordan den påvirker mængden af bestemte immunceller, kendt som CD20+ B-celler, som spiller en rolle i sygdommens udvikling.

Deltagerne vil løbende blive overvåget for at vurdere eventuelle bivirkninger og ændringer i helbredstilstanden. Man vil også undersøge, om behandlingen kan hjælpe med at mindske behovet for brug af glukokortikoider, som er en type binyrebarkhormon, der ofte bruges til at dæmpe betændelse.

Under undersøgelsen vil patienter få indsprøjtet det nye sporstof [18F]AlF-FAPI-74 gennem en intravenøs injektion. Dette sporstof er designet til at binde sig til særlige celler i kroppen, der er involveret i betændelsestilstande. Den maksimale dosis, der gives ved hver scanning, er 100 MBq, og den samlede dosis må ikke overstige 550 MBq.

Formålet med studiet er at undersøge, om den nye scanningsmetode er mindst lige så god som eller bedre end den nuværende standardmetode til at diagnosticere og vurdere udbredelsen af inflammatoriske sygdomme. For patienter med aksial spondylartritis vil studiet også undersøge, om metoden kan skelne mellem inflammatoriske og mekaniske rygsmerter, samt vurdere behandlingseffekten efter tre måneder.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektivt inebilizumab er til at reducere risikoen for sygdomsforværring hos patienter med IgG4-relateret sygdom. Under studiet vil deltagere modtage behandling over en periode på 52 uger, hvor de får medicinen eller placebo givet gennem en vene med jævne mellemrum. Alle deltagere vil også få glukokortikoider, som er en type steroid-medicin der hjælper med at mindske betændelse, og denne behandling vil gradvist blive reduceret over de første otte uger af studiet.

Gennem hele studiet vil læger overvåge deltagernes tilstand nøje for at se om sygdommen forbliver stabil eller om den bliver værre, hvilket kaldes et sygdomsudbrud eller flare. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver og foretaget undersøgelser for at måle hvor godt behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil også undersøge hvor mange deltagere der kan opnå fuldstændig bedring uden tegn på aktiv sygdom og uden behov for steroid-behandling ved slutningen af behandlingsperioden.

Dette studie undersøger effektiviteten af medicinen abatacept til behandling af patienter med IgG4-relateret sygdom. Formålet med studiet er at vise, om abatacept kan reducere risikoen for, at sygdommen kommer tilbage efter 48 uger. Abatacept virker ved at påvirke immunsystemets aktivitet og kan hjælpe med at kontrollere den betændelse, der opstår ved denne sygdom. Studiet sammenligner abatacept med placebo for at vurdere medicinens virkning.

Under studiet vil deltagerne modtage enten abatacept eller placebo over en periode på 48 uger. Patienterne vil blive overvåget regelmæssigt for at vurdere deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Studiet inkluderer både patienter, der ikke tidligere har modtaget behandling for deres IgG4-relaterede sygdom, og patienter, hvor sygdommen er vendt tilbage efter tidligere behandling. Læger vil følge deltagerne nøje for at måle, hvor godt behandlingen virker og for at sikre patienternes sikkerhed gennem hele studieperioden.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om obexelimab kan forhindre, at IgG4-relateret sygdom kommer tilbage efter behandling med glukokortikoider. Undersøgelsen består af to dele. I den første del, som varer 52 uger, får deltagerne enten obexelimab eller placebo som ugentlige indsprøjtninger, mens læger følger, om sygdommen blusser op igen. En opblussen betyder, at tidligere symptomer vender tilbage, eller der opstår nye symptomer, som kræver yderligere behandling. I den anden del af undersøgelsen får alle deltagere obexelimab for at undersøge den langsigtede sikkerhed og virkning af medicinen.

Under hele undersøgelsen overvåges deltagerne nøje for bivirkninger og for tegn på, at deres sygdom forværres. Læger måler også, hvor meget glukokortikoid medicin, der er nødvendig som redningsbehandling, hvis sygdommen blusser op igen. Nogle deltagere kan opnå fuldstændig remission, hvilket betyder, at de ikke har nogen tegn på aktiv sygdom og ikke har behov for behandling af opblussen. Undersøgelsen bruger standardiserede målemetoder til at vurdere, hvor alvorlig sygdommen er, og om behandlingen virker.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og virkningen af filgotinib, som er en godkendt medicin kaldet en JAK-hæmmer, hos patienter med disse tre sygdomme, som ikke har responderet på tidligere behandling. JAK-hæmmere er en type medicin, der blokerer bestemte signaler i immunsystemet for at reducere betændelse. Filgotinib er allerede godkendt til behandling af andre betændelsessygdomme som leddegigt.

Under studiet vil deltagerne modtage filgotinib eller placebo i en periode, og læger vil overvåge, hvordan sygdommen udvikler sig. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at måle sygdomsaktiviteten og eventuelle bivirkninger. Deltagerne skal udfylde spørgeskemaer om deres symptomer, smerte og livskvalitet. Læger vil også holde øje med, om dosen af binyrebarkhormon kan reduceres, da dette ofte bruges til at behandle disse sygdomme, men kan have alvorlige bivirkninger ved langvarig brug.