Behandlingen består af to faser. I den første fase får patienterne begge lægemidler før operationen (dette kaldes neoadjuverende behandling). Efter operationen fortsætter behandlingen med Zimberelimab, og nogle patienter vil også modtage Sacituzumab govitecan. Begge lægemidler gives gennem et drop i en blodåre (intravenøs infusion).

Lægemidlerne i denne undersøgelse er en type immunterapi, som hjælper kroppens eget immunforsvar med at bekæmpe kræftcellerne. Zimberelimab gives i doser op til 360 mg, mens Sacituzumab govitecan doseres efter patientens vægt. Behandlingen kan fortsætte i op til 54 uger, afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen.

Første behandlingslinje består af intravenøs (IV) infusion af carboplatin og ugentlig paclitaxel, enten alene eller i kombination med bevacizumab, et lægemiddel der hæmmer vækst af blodkar omkring tumoren. Hvis kræften vokser videre, gives anden behandlingslinje som enten en kemoterapi valgt af den behandlende læge eller en immunterapi med pembrolizumab eller nivolumab, som hjælper immunsystemet med at genkende og angribe kræftceller. Behandlingerne gives i gentagne cyklusser hver anden eller tredje uge, og patienterne følger regelmæssigt op med besøg, blodprøver og billeddiagnostik ved hjælp af en CT-scanner – en røntgenundersøgelse der giver detaljerede tværsnit af lungen – for at følge tumorens størrelse og den underliggende lungesygdom.

Deltagerne vil modtage medicinen gennem en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at væsken gives direkte ind i en blodåre. Den undersøgte medicin, PF-08634404, vil blive givet sammen med enten sigvotatug vedotin eller PF-08046054. Behandlingen vil blive administreret i forskellige faser for at finde den mest optimale dosis og vurdere, hvordan kræften reagerer på kombinationen af disse stoffer.

Deltagerne vil blive inddelt i grupper for at modtage forskellige kombinationer af medicin gennem en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i en blodåre. Den ene gruppe vil modtage det eksperimentelle stof PF-08634404 sammen med kemoterapi, som er medicin der bruges til at dræbe kræftceller. Denne gruppe kan få kombinationer af lægemidler som paclitaxel, carboplatin eller pemetrexed. Den anden gruppe vil modtage pembrolizumab i kombination med kemoterapi. Der kan også forekomme brug af paclitaxel albumin-bound eller sodium chloride, som i nogle tilfælde fungerer som et placebo.

Behandlingen gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre gennem et drop. Undersøgelsen er opdelt i to faser. Den første del fokuserer på at finde den rette mængde medicin ved at teste forskellige doser for at se, hvordan kroppen reagerer, og for at sikre, at behandlingen kan tåles uden alvorlige bivirkninger. Den anden del af studiet undersøger den mest optimale dosis og ser på, hvordan behandlingen påvirker kræftcellerne hos forskellige grupper af patienter.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om kombinationen af BNT326 og BNT327 er sikker og kan have en gavnlig virkning hos personer med fremskreden ikke-småcellet lungekræft. Undersøgelsen vil også bestemme den bedste dosis af disse lægemidler. Derudover vil man undersøge, hvordan lægemidlerne virker i kroppen, og om de forårsager bivirkninger. Man vil også måle, om kræftsygdommen bliver mindre eller forsvinder under behandlingen.

Undersøgelsen er opdelt i forskellige dele. I den første del vil man teste forskellige doser af BNT326 og BNT327 for at finde den rigtige dosis til videre undersøgelse. I de næste dele vil flere deltagere få behandlingen med den valgte dosis for at få mere viden om sikkerheden og virkningen. Under hele undersøgelsen vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt med scanninger og prøver for at følge deres sygdom og helbred. Der vil blive taget vævsprøver fra kræftsvulsten, enten fra tidligere opbevaret væv eller fra en ny prøve. Deltagerne vil modtage behandlingen i gentagne cyklusser, hvor hvert forløb varer nogle uger, og behandlingen fortsætter så længe den virker og ikke giver for alvorlige bivirkninger.

Efter operationen vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil modtage MK-2870 sammen med pembrolizumab, mens den anden gruppe kun vil modtage pembrolizumab alene. MK-2870 og pembrolizumab gives som drop direkte i blodbanen, hvilket kaldes intravenøs infusion. Under hele forsøget kan patienterne også modtage støttemedicin til at håndtere bivirkninger, herunder antihistaminer til allergiske reaktioner, smertestillende medicin indeholdende paracetamol og codeinphosphat, glukokortikoider til betændelse, og medicin til at reducere mavesyre. Formålet med forsøget er at sammenligne, om kombinationen af MK-2870 og pembrolizumab er bedre end pembrolizumab alene til at forlænge den tid, hvor patienterne forbliver sygdomsfri efter operationen.

Forsøget vil følge deltagerne over en længere periode for at måle forskellige resultater. Det primære mål er at undersøge, hvor lang tid der går, før sygdommen vender tilbage, hvilket vurderes af uafhængige eksperter, der gennemgår scanninger uden at kende, hvilken behandling patienten har fået. Andre vigtige mål omfatter at måle, hvor længe patienterne overlever samlet set, hvor lang tid der går før kræften spreder sig til andre dele af kroppen, og hvor længe patienterne overlever specifikt i forhold til lungekræften. Forsøget vil også overvåge bivirkninger og måle, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet og symptomer som åndenød, hoste og brystsmerter gennem spørgeskemaer.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om atorvastatin kan ændre måden, som immunterapibehandlingen virker på hos patienter med triple negativ brystkræft og hos patienter med ikke-småcellet lungekræft. For patienter med brystkræft vil forsøget måle ændringer i bestemte immunceller i tumorvævet ved at sammenligne prøver taget før og under behandlingen. For patienter med lungekræft vil forsøget undersøge ændringer i kræft-DNA i blodet i løbet af de første seks uger af behandlingen som et mål for, hvor godt behandlingen virker. Derudover vil forsøget også undersøge, hvor mange patienter der reagerer på behandlingen, hvor længe patienterne lever uden sygdomsforværring, og hvor længe de overlever generelt.

Under forsøget vil patienterne modtage enten atorvastatin sammen med deres normale immunterapibehandling eller kun immunterapibehandlingen alene. Patienter med brystkræft vil modtage behandling før operation, mens patienter med lungekræft vil få behandling som deres første behandling for fremskreden sygdom. Der vil blive taget væv- og blodprøver på forskellige tidspunkter under behandlingen for at undersøge, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet og kræften. Forsøget vil også registrere eventuelle bivirkninger ved behandlingen for at vurdere sikkerheden ved at kombinere atorvastatin med immunterapibehandling.

Studiet er opdelt i flere faser og undersøger patienter med fremskreden lungekræft, der ikke tidligere har modtaget behandling for deres sygdom. I de tidlige faser af studiet vil forskerne teste forskellige doser af BNT327 for at finde den bedste og sikreste mængde. I de senere faser vil de sammenligne den nye behandling med den nuværende standardbehandling. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten den eksperimentelle behandling eller standardbehandlingen, hvilket betyder at det er op til tilfældigheden hvilken gruppe den enkelte patient kommer i.

Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige undersøgelser og scanninger for at måle hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Forskerne vil også måle hvor længe patienterne lever uden at deres kræft bliver værre, samt den samlede overlevelse. Derudover undersøges livskvaliteten ved hjælp af spørgeskemaer om symptomer som hoste, åndenød og træthed. Studiet fortsætter indtil der er indsamlet nok information til at vurdere om den nye behandling er bedre end den eksisterende standardbehandling.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden, tolerabiliteten og virkningen af ABBV-400 i kombination med budigalimab samt at finde den optimale dosis til fremtidige studier. Studiet er delt i to dele: I den første del vil forskerne finde den bedste og sikreste dosis af lægemidlerne, mens den anden del vil undersøge, hvor godt behandlingen virker mod kræften. Deltagerne vil blive nøje overvåget for bivirkninger og for, hvordan deres sygdom reagerer på behandlingen.

Under studiet vil deltagerne regelmæssigt blive undersøgt med scanninger og andre tests for at se, hvordan kræften udvikler sig. Forskerne vil måle forskellige ting som for eksempel, hvor lang tid det tager, før sygdommen forværres, hvor længe en positiv behandlingsrespons varer, og den samlede overlevelse. Studiet vil også undersøge, hvordan behandlingen virker hos forskellige grupper af patienter baseret på specifikke markører i deres kræftceller kaldet PD-L1, som kan påvirke, hvordan immunsystemet reagerer på kræften.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med kemoterapi og strålebehandling efterfulgt af Pembrolizumab vedligeholdelsesbehandling fører til længere overlevelse sammenlignet med kun at få kemoterapi og strålebehandling uden efterfølgende behandling. Dette er et randomiseret studie, hvilket betyder, at det tilfældigt bestemmes, hvilken behandling hver patient får. Nogle patienter vil få placebo i stedet for Pembrolizumab.

Studiet forløber over flere faser, hvor patienter først gennemgår den indledende behandling med kemoterapi og strålebehandling. Derefter, hvis patienten er egnet til at fortsætte, vil vedligeholdelsesbehandlingen med Pembrolizumab eller placebo blive givet i op til 24 måneder. Under hele forløbet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Læger vil måle, hvor godt behandlingen virker ved at se på, hvor længe patienterne lever, hvor lang tid der går, før kræften udvikler sig, og hvor mange patienter reagerer positivt på behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af denne kombinationsbehandling hos patienter med stadium III lungekræft, hvor man måler hvor mange patienter der forbliver uden sygdomstilbagefald i op til 2 år efter behandlingens start. Efter den indledende behandling vil patienterne fortsætte med immunterapi i 12 måneder.

Behandlingen består af flere faser: Først gives en kombination af immunterapi og kemoterapi. Derefter vil nogle patienter få operation, mens andre vil få kemoterapi sammen med strålebehandling. Til sidst gives immunterapi som vedligeholdelsesbehandling. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele forløbet for at overvåge behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at vurdere hvor effektiv og sikker kombinationen af CC-486 og pembrolizumab er sammenlignet med pembrolizumab alene. CC-486 virker ved at påvirke generne i kræftcellerne, mens pembrolizumab er en type immunterapi, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. Studiet er randomiseret, hvilket betyder at deltagerne tilfældigt tildeles til en af behandlingsgrupperne. Det er også dobbeltblindet, så hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives under studiet.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at følge sygdommens forløb og kontrollere for bivirkninger. Læger vil måle, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres, samt hvor mange deltagere der oplever en reduktion i tumorstørrelse. Der vil også blive indsamlet blodprøver for at undersøge, hvordan kroppen behandler CC-486. Studiet vil give vigtig information om, hvorvidt denne behandlingskombination kan være en bedre mulighed for patienter med fremskreden non-småcellet lungekræft.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effekten af to forskellige måder at give strålebehandling på i kombination med durvalumab. Den ene gruppe patienter vil modtage konventionel strålebehandling, hvor strålingen gives i mange små doser over flere uger. Den anden gruppe vil få hypofractioneret strålebehandling, hvor færre behandlinger med højere doser gives over kortere tid. Begge grupper vil også modtage durvalumab som behandling.

Under studiet vil patienterne gennemgå regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Forskerne vil særligt følge med i, om patienterne udvikler pneumonitis, som er en betændelse i lungerne, der kan opstå som en bivirkning ved strålebehandling. Behandlingsforløbet vil omfatte både strålebehandling og immunterapi, og patienternes livskvalitet vil blive vurderet gennem hele studieperioden.

Behandlingsforløbet starter med det, der kaldes induktions-kemoterapi, som er kemoterapi givet for at formindske tumoren før den egentlige behandling. Derefter får patienterne kemo-strålebehandling, som kombinerer kemoterapi med strålebehandling. Afhængigt af hvordan kræften reagerer på behandlingen, vil patienterne enten få foretaget en operation for at fjerne tumoren eller få yderligere strålebehandling. Patienter i den ene gruppe vil også få durvalumab, som er en type immunterapi der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften.

Under studiet vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og behandlingens effekt. Der vil blive taget særligt hensyn til lungeproblemer og immunrelaterede bivirkninger. Patienternes livskvalitet vil også blive målt gennem spørgeskemaer for at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv. Studiet vil følge patienterne for at se, hvor længe de lever uden at kræften kommer tilbage, og hvordan den samlede overlevelse er.

Formålet med studiet er at finde ud af, om det giver en fordel at fortsætte behandlingen med durvalumab efter operationen hos patienter, der ikke opnår fuldstændig fjernelse af kræften ved behandlingen før operationen. Alle deltagere vil først modtage kemoterapi sammen med durvalumab i cirka tre måneder før operationen for at krympe svulsten. Efter operationen vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i to grupper – den ene gruppe vil fortsætte med at få durvalumab i op til et år, mens den anden gruppe vil modtage placebo. Lægerne vil følge deltagerne nøje for at se, hvilken gruppe der har bedst resultat med hensyn til at forhindre, at kræften kommer tilbage.

Under hele forløbet vil deltagerne blive overvåget med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at tjekke, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil hjælpe med at afgøre den bedste måde at behandle denne type lungekræft på og kan potentielt forbedre behandlingsmulighederne for fremtidige patienter med samme sygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv den neoadjuvante behandling er til at eliminere kræftceller før operationen og at vurdere sikkerheden af både den neoadjuvante og adjuvante behandling. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i forskellige behandlingsgrupper. De vil først modtage neoadjuvant behandling i nogle uger, derefter gennemgå operation for at fjerne tumoren, og til sidst få adjuvant behandling. Læger vil regelmæssigt overvåge deltagernes helbred og tage blodprøver for at følge behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger.

Studiet vil også undersøge forskellige markører i blodet og tumorvævet, herunder PD-L1 udtryk, som er et protein der kan påvirke, hvordan immunsystemet reagerer på kræft, samt EGFR og ALK status, som er genetiske ændringer der kan påvirke kræftens vækst. Forskerne vil desuden måle koncentrationen af behandlingsmidlerne i blodet og undersøge, om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Et vigtigt mål er at vurdere, hvor mange patienter der ikke har levedygtige kræftceller tilbage efter behandling og operation, hvilket kaldes en patologisk komplet respons.

Studiet er opdelt i tre dele. I den første del vil forskerne teste forskellige doser af GB1211 sammen med atezolizumab for at finde den bedste og sikreste dosis. I den anden del vil nogle patienter få GB1211 sammen med atezolizumab, mens andre vil få placebo sammen med atezolizumab. Denne del er randomiseret, hvilket betyder at det er tilfældigt, hvilken behandling hver patient får, og dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken patienten eller lægen ved, hvilken behandling patienten får. I den tredje del vil patienter, der havde gavn af behandlingen, kunne fortsætte med at få den i længere tid for at se, om den vedbliver med at være sikker og effektiv.

Under studiet vil patienter få GB1211 som tabletter, der tages to gange dagligt, og atezolizumab som en infusion i en blodåre hver tredje uge. Læger vil regelmæssigt kontrollere patienternes helbred gennem blodprøver og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker og om der opstår bivirkninger. Scanningerne bruges til at måle, om tumorerne bliver mindre, forbliver samme størrelse eller vokser. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper patienten og ikke forårsager alvorlige bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om ensartinib er mere effektivt og sikkert end crizotinib til behandling af patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft. Under studiet vil patienterne tilfældigt blive tildelt enten ensartinib eller crizotinib, som begge tages som tabletter gennem munden. Patienterne vil blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og for at tjekke for eventuelle bivirkninger.

Studiet vil også undersøge, om lægemidlerne kan forhindre eller forsinke spredning af kræft til hjernen, hvilket kan være et problem ved denne type lungekræft. Patienterne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingerne påvirker deres daglige liv. Der vil også blive taget ekstra blodprøver og væv prøver for at undersøge, hvordan lægemidlerne virker på molekylært niveau.

Formålet med studiet er at evaluere hvor godt tisotumab vedotin virker mod disse kræftformer. Tisotumab vedotin er et målrettet lægemiddel, der er designet til at levere kræftdræbende stoffer direkte til kræftceller. Pembrolizumab er et immunterapi-lægemiddel, der hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe kræften. Platinmidler er kemoterapeutiske lægemidler, der almindeligvis bruges til at behandle forskellige kræftformer. Studiet er opdelt i forskellige dele, hvor nogle dele tester tisotumab vedotin som enkeltbehandling, mens andre dele tester det i kombination med andre lægemidler.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive nøje overvåget for at vurdere, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Læger vil bruge billedundersøgelser og andre tests for at måle, om tumorerne skrumper, forbliver stabile eller vokser. Deltagerne vil også blive overvåget for eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvor længe behandlingen virker, og hvordan den påvirker deres overordnede sundhed og velvære.

Formålet med studiet er at undersøge om tilføjelsen af niraparib til pembrolizumab som vedligeholdelsesbehandling kan forbedre behandlingsresultaterne sammenlignet med kun at få pembrolizumab med placebo. Studiet måler primært hvor lang tid der går før sygdommen forværres, samt hvor lang tid patienterne overlever. Niraparib er et lægemiddel der hæmmer bestemte enzymer som hjælper kræftceller med at reparere deres DNA, mens pembrolizumab er en form for immunterapi der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften.

Deltagerne i studiet vil være personer som allerede har fået mellem fire og seks behandlinger med standard kemoterapi og pembrolizumab, og hvor kræften enten er blevet mindre, er forsvundet eller er forblevet stabil. Under studiet vil deltagerne fortsætte med at få pembrolizumab og samtidig få enten niraparib eller placebo i form af tabletter. Behandlingen vil fortsætte indtil sygdommen forværres eller der opstår uacceptable bivirkninger. Deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere hvordan behandlingen virker og for at overvåge eventuelle bivirkninger.

Behandlingen består af enten brigatinib-tabletter alene eller en kombination af brigatinib-tabletter sammen med carboplatin og pemetrexed, som gives gennem et drop i en blodåre. Brigatinib gives dagligt som tabletter, mens carboplatin og pemetrexed gives som infusion hver tredje uge i op til 12 måneder.

Under behandlingen vil patienterne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at overvåge, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger. Patienterne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet under behandlingen.

Formålet med studiet er at sammenligne den samlede overlevelse mellem de to behandlingsgrupper. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til en af de to behandlingsgrupper, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, indtil studiet er færdigt. Under studiet vil deltagerne få deres behandling regelmæssigt og blive overvåget nøje med scanninger og blodprøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Lægerne vil også følge eventuelle bivirkninger og spørge til livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer.

Studiet vil måle flere ting, herunder hvor længe patienterne lever, hvor længe det tager før kræften vokser, og hvor mange patienter får deres tumorer til at skrumpe. Derudover vil forskerne undersøge, hvordan behandlingen påvirker patienternes daglige liv og velbefindende gennem forskellige spørgeskemaer om livskvalitet. Alle bivirkninger vil blive nøje registreret og overvåget gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af ATL001 som monoterapi og i kombination med pembrolizumab. Studiet foregår i flere faser, hvor patienter først skal have udtaget væv og blod, som bruges til at fremstille den personlige behandling. Før patienter får ATL001, skal de gennemgå en såkaldt lymfodepletion, hvor de får medicin (fludarabin og cyclophosphamid) for midlertidigt at reducere antallet af immunceller i kroppen. Dette gør plads til de styrkede T-celler. Efter infusion af ATL001 får patienterne også interleukin-2 (IL-2), som er et naturligt stof, der hjælper med at aktivere immunsystemet.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker. Der vil blive taget regelmæssige scanninger for at måle, om tumorerne bliver mindre, forbliver stabile eller vokser. Nogle patienter vil også få pembrolizumab i tillæg til ATL001 for at undersøge, om kombinationen er mere effektiv end ATL001 alene. Studiet inkluderer kun patienter, hvis kræft tidligere er blevet behandlet med standardbehandlinger, herunder immunterapi med PD-1 eller PD-L1 hæmmere, men hvor sygdommen er fortsat med at udvikle sig.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektivt lægemidlet lorlatinib er til at behandle denne type lungekræft efter at den første behandling med tyrosinkinasehæmmer ikke længere virker. Lorlatinib er også en tyrosinkinasehæmmer, men den virker lidt anderledes end de tidligere lægemidler og kan derfor stadig være effektiv, selv når andre lignende lægemidler er holdt op med at virke. Studiet vil også undersøge sikkerheden ved behandlingen og holde øje med eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil deltagerne få lorlatinib som tabletter, de skal tage hver dag. Læger vil regelmæssigt følge patienternes tilstand ved hjælp af scanninger og blodprøver for at se, om behandlingen hjælper, og om kræften reagerer på medicinen. Der vil også blive taget vævsbiopsier efter sygdomsudvikling for at forstå bedre, hvordan kræften ændrer sig. Studiet inkluderer også patienter, der har kræftspredning til hjernen, såfremt disse spredninger er stabile og ikke giver symptomer. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og er godt tolereret.

Formålet med dette studie er at undersøge sikkerheden ved operation hos patienter, som oprindeligt ikke kunne opereres, men som efter kemoradioterapi vurderes til at kunne opereres af et team af specialister. Studiet vil også undersøge, hvor mange patienter der kan fortsætte med durvalumab-behandling efter operationen. Patienter i studiet vil først gennemgå den kombinerede kemo- og stråleterapi, og hvis et team af læger vurderer, at operationen kan gennemføres sikkert inden for 12 uger efter afsluttet kemoradioterapi, vil patienten blive opereret.

Efter operationen vil patienterne modtage durvalumab som vedligeholdelsesbehandling for at reducere risikoen for, at kræften vender tilbage. Studiet vil følge patienterne for at vurdere sikkerheden ved denne behandlingssekvens og undersøge, hvor mange der kan gennemføre hele behandlingsforløbet uden alvorlige komplikationer. Læger vil også vurdere, hvor fuldstændigt kræften kan fjernes ved operationen, og hvor længe patienterne forbliver kræftfri efter behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge om det er muligt at give fire ugers behandling med amivantamab før operation. Behandlingen gives før den planlagte operation for at se om den kan hjælpe med at krympe tumoren og forbedre resultaterne af operationen. Efter behandlingen med studielægemidlet vil patienterne undergå standard operation til fjernelse af lungekræften. Hvis det er medicinsk nødvendigt efter operationen, vil patienterne også modtage standard efterbehandling, som kan omfatte kemoterapi, strålebehandling eller EGFR tyrosinkinasehæmmer terapi.

Under studiet vil der blive taget væv- og blodprøver for at undersøge genetiske markører og immunsystemets reaktion på behandlingen. Der vil blive målt på behandlingsrespons ved hjælp af skanning og vurderet hvor mange patienter der kan gennemgå den planlagte operation inden for 43 dage efter start af studiebehandlingen. Forskerne vil også følge patienterne for at se på overlevelse og eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Studiet inkluderer også detaljerede undersøgelser af det fjernede tumorvæv for at forstå hvordan behandlingen påvirker kræftcellerne og kroppens immunforsvar.

Formålet med studiet er at finde ud af, om INCB099280 er sikkert og effektivt til behandling af fremskreden kræft. Forskerne vil også undersøge, hvilken dosis der fungerer bedst. Under studiet vil deltagerne regelmæssigt blive undersøgt med scanninger og blodprøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Lægemidlet tages hver dag, og deltagerne vil blive overvåget nøje for bivirkninger og tegn på, om behandlingen virker.

Studiet vil måle flere forskellige ting, herunder hvor mange deltagere der får en reduktion i deres tumor størrelse, hvor længe behandlingen holder kræften under kontrol, og hvor længe deltagerne lever. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og måle mængden af lægemiddel i blodet for at forstå, hvordan kroppen behandler medicinen. Alle deltagere skal være mindst 18 år gamle og have en forventet levetid på mere end tre måneder for at kunne deltage i studiet.

Formålet med studiet er at sammenligne to forskellige behandlinger: repotrectinib og crizotinib. Begge lægemidler tilhører gruppen af tyrosinkinasehæmmere og virker ved at blokere de unormale signaler, som får kræftcellerne til at vokse og dele sig. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til at modtage enten repotrectinib eller crizotinib som tabletter, der tages gennem munden. Ingen af deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, da begge grupper vil modtage aktiv medicin.

Gennem studieforløbet vil deltagerne have regelmæssige lægebesøg, hvor deres helbred og tumorens størrelse overvåges ved hjælp af scanninger og blodprøver. Lægerne vil også følge eventuelle bivirkninger og se, hvordan behandlingen påvirker symptomerne. Studiet vil fortsætte, indtil kræften vokser eller bivirkningerne bliver for alvorlige til at fortsætte behandlingen. Målet er at finde ud af, hvilken af de to behandlinger der er mest effektiv til at forhindre sygdommen i at forværres og forbedre patienternes livskvalitet.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt kombinationen af atezolizumab, bevacizumab og paclitaxel virker sammenlignet med kun bevacizumab og paclitaxel. Atezolizumab er en type immunterapi, der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. Bevacizumab er et lægemiddel, der blokerer dannelsen af nye blodkar til tumoren, hvilket kan begrænse dens vækst. Paclitaxel er en type kemoterapi, der forhindrer kræftceller i at dele sig og vokse. Patienterne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten kombinationen af alle tre lægemidler eller kun de to lægemidler uden atezolizumab.

Under studiet vil patienterne modtage deres tildelte behandling gennem regelmæssige besøg på hospitalet, hvor lægemidlerne gives som infusioner direkte i blodbanen. Læger vil følge patienternes tilstand tæt gennem regelmæssige undersøgelser, scanninger og blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Studiet vil også måle patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer for at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres daglige liv og velbefindende.