Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med cemiplimab efter operation kan forhindre, at kræften kommer tilbage. Medicinen gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at den gives direkte i en blodåre. Behandlingen gives til patienter, som ikke har modtaget kemoterapi efter deres operation.

I studiet vil nogle patienter modtage behandling med cemiplimab, mens andre vil blive observeret uden at få medicinsk behandling. Behandlingen kan fortsætte i op til 42 uger, og patienterne vil blive fulgt nøje for at se, om kræften kommer tilbage, samt for at overvåge eventuelle bivirkninger. Den maksimale dosis af medicinen er 700 mg per behandling.

Behandlingen består af to faser. I den første fase får patienterne begge lægemidler før operationen (dette kaldes neoadjuverende behandling). Efter operationen fortsætter behandlingen med Zimberelimab, og nogle patienter vil også modtage Sacituzumab govitecan. Begge lægemidler gives gennem et drop i en blodåre (intravenøs infusion).

Lægemidlerne i denne undersøgelse er en type immunterapi, som hjælper kroppens eget immunforsvar med at bekæmpe kræftcellerne. Zimberelimab gives i doser op til 360 mg, mens Sacituzumab govitecan doseres efter patientens vægt. Behandlingen kan fortsætte i op til 54 uger, afhængigt af hvordan patienten reagerer på behandlingen.

Behandlingen gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre gennem et drop. Undersøgelsen er opdelt i to faser. Den første del fokuserer på at finde den rette mængde medicin ved at teste forskellige doser for at se, hvordan kroppen reagerer, og for at sikre, at behandlingen kan tåles uden alvorlige bivirkninger. Den anden del af studiet undersøger den mest optimale dosis og ser på, hvordan behandlingen påvirker kræftcellerne hos forskellige grupper af patienter.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om kombinationen af BNT326 og BNT327 er sikker og kan have en gavnlig virkning hos personer med fremskreden ikke-småcellet lungekræft. Undersøgelsen vil også bestemme den bedste dosis af disse lægemidler. Derudover vil man undersøge, hvordan lægemidlerne virker i kroppen, og om de forårsager bivirkninger. Man vil også måle, om kræftsygdommen bliver mindre eller forsvinder under behandlingen.

Undersøgelsen er opdelt i forskellige dele. I den første del vil man teste forskellige doser af BNT326 og BNT327 for at finde den rigtige dosis til videre undersøgelse. I de næste dele vil flere deltagere få behandlingen med den valgte dosis for at få mere viden om sikkerheden og virkningen. Under hele undersøgelsen vil deltagerne blive undersøgt regelmæssigt med scanninger og prøver for at følge deres sygdom og helbred. Der vil blive taget vævsprøver fra kræftsvulsten, enten fra tidligere opbevaret væv eller fra en ny prøve. Deltagerne vil modtage behandlingen i gentagne cyklusser, hvor hvert forløb varer nogle uger, og behandlingen fortsætter så længe den virker og ikke giver for alvorlige bivirkninger.

Efter operationen vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil modtage MK-2870 sammen med pembrolizumab, mens den anden gruppe kun vil modtage pembrolizumab alene. MK-2870 og pembrolizumab gives som drop direkte i blodbanen, hvilket kaldes intravenøs infusion. Under hele forsøget kan patienterne også modtage støttemedicin til at håndtere bivirkninger, herunder antihistaminer til allergiske reaktioner, smertestillende medicin indeholdende paracetamol og codeinphosphat, glukokortikoider til betændelse, og medicin til at reducere mavesyre. Formålet med forsøget er at sammenligne, om kombinationen af MK-2870 og pembrolizumab er bedre end pembrolizumab alene til at forlænge den tid, hvor patienterne forbliver sygdomsfri efter operationen.

Forsøget vil følge deltagerne over en længere periode for at måle forskellige resultater. Det primære mål er at undersøge, hvor lang tid der går, før sygdommen vender tilbage, hvilket vurderes af uafhængige eksperter, der gennemgår scanninger uden at kende, hvilken behandling patienten har fået. Andre vigtige mål omfatter at måle, hvor længe patienterne overlever samlet set, hvor lang tid der går før kræften spreder sig til andre dele af kroppen, og hvor længe patienterne overlever specifikt i forhold til lungekræften. Forsøget vil også overvåge bivirkninger og måle, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet og symptomer som åndenød, hoste og brystsmerter gennem spørgeskemaer.

Studiet er opdelt i flere faser og undersøger patienter med fremskreden lungekræft, der ikke tidligere har modtaget behandling for deres sygdom. I de tidlige faser af studiet vil forskerne teste forskellige doser af BNT327 for at finde den bedste og sikreste mængde. I de senere faser vil de sammenligne den nye behandling med den nuværende standardbehandling. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til at modtage enten den eksperimentelle behandling eller standardbehandlingen, hvilket betyder at det er op til tilfældigheden hvilken gruppe den enkelte patient kommer i.

Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige undersøgelser og scanninger for at måle hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Forskerne vil også måle hvor længe patienterne lever uden at deres kræft bliver værre, samt den samlede overlevelse. Derudover undersøges livskvaliteten ved hjælp af spørgeskemaer om symptomer som hoste, åndenød og træthed. Studiet fortsætter indtil der er indsamlet nok information til at vurdere om den nye behandling er bedre end den eksisterende standardbehandling.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med kemoterapi og strålebehandling efterfulgt af Pembrolizumab vedligeholdelsesbehandling fører til længere overlevelse sammenlignet med kun at få kemoterapi og strålebehandling uden efterfølgende behandling. Dette er et randomiseret studie, hvilket betyder, at det tilfældigt bestemmes, hvilken behandling hver patient får. Nogle patienter vil få placebo i stedet for Pembrolizumab.

Studiet forløber over flere faser, hvor patienter først gennemgår den indledende behandling med kemoterapi og strålebehandling. Derefter, hvis patienten er egnet til at fortsætte, vil vedligeholdelsesbehandlingen med Pembrolizumab eller placebo blive givet i op til 24 måneder. Under hele forløbet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres tilstand og eventuelle bivirkninger. Læger vil måle, hvor godt behandlingen virker ved at se på, hvor længe patienterne lever, hvor lang tid der går, før kræften udvikler sig, og hvor mange patienter reagerer positivt på behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af denne kombinationsbehandling hos patienter med stadium III lungekræft, hvor man måler hvor mange patienter der forbliver uden sygdomstilbagefald i op til 2 år efter behandlingens start. Efter den indledende behandling vil patienterne fortsætte med immunterapi i 12 måneder.

Behandlingen består af flere faser: Først gives en kombination af immunterapi og kemoterapi. Derefter vil nogle patienter få operation, mens andre vil få kemoterapi sammen med strålebehandling. Til sidst gives immunterapi som vedligeholdelsesbehandling. Patienterne vil blive fulgt nøje gennem hele forløbet for at overvåge behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effekten af to forskellige måder at give strålebehandling på i kombination med durvalumab. Den ene gruppe patienter vil modtage konventionel strålebehandling, hvor strålingen gives i mange små doser over flere uger. Den anden gruppe vil få hypofractioneret strålebehandling, hvor færre behandlinger med højere doser gives over kortere tid. Begge grupper vil også modtage durvalumab som behandling.

Under studiet vil patienterne gennemgå regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen, og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Forskerne vil særligt følge med i, om patienterne udvikler pneumonitis, som er en betændelse i lungerne, der kan opstå som en bivirkning ved strålebehandling. Behandlingsforløbet vil omfatte både strålebehandling og immunterapi, og patienternes livskvalitet vil blive vurderet gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at finde ud af, om det giver en fordel at fortsætte behandlingen med durvalumab efter operationen hos patienter, der ikke opnår fuldstændig fjernelse af kræften ved behandlingen før operationen. Alle deltagere vil først modtage kemoterapi sammen med durvalumab i cirka tre måneder før operationen for at krympe svulsten. Efter operationen vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i to grupper – den ene gruppe vil fortsætte med at få durvalumab i op til et år, mens den anden gruppe vil modtage placebo. Lægerne vil følge deltagerne nøje for at se, hvilken gruppe der har bedst resultat med hensyn til at forhindre, at kræften kommer tilbage.

Under hele forløbet vil deltagerne blive overvåget med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at tjekke, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil hjælpe med at afgøre den bedste måde at behandle denne type lungekræft på og kan potentielt forbedre behandlingsmulighederne for fremtidige patienter med samme sygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektiv den neoadjuvante behandling er til at eliminere kræftceller før operationen og at vurdere sikkerheden af både den neoadjuvante og adjuvante behandling. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i forskellige behandlingsgrupper. De vil først modtage neoadjuvant behandling i nogle uger, derefter gennemgå operation for at fjerne tumoren, og til sidst få adjuvant behandling. Læger vil regelmæssigt overvåge deltagernes helbred og tage blodprøver for at følge behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger.

Studiet vil også undersøge forskellige markører i blodet og tumorvævet, herunder PD-L1 udtryk, som er et protein der kan påvirke, hvordan immunsystemet reagerer på kræft, samt EGFR og ALK status, som er genetiske ændringer der kan påvirke kræftens vækst. Forskerne vil desuden måle koncentrationen af behandlingsmidlerne i blodet og undersøge, om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Et vigtigt mål er at vurdere, hvor mange patienter der ikke har levedygtige kræftceller tilbage efter behandling og operation, hvilket kaldes en patologisk komplet respons.

Formålet med studiet er at sammenligne den samlede overlevelse mellem de to behandlingsgrupper. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til en af de to behandlingsgrupper, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, indtil studiet er færdigt. Under studiet vil deltagerne få deres behandling regelmæssigt og blive overvåget nøje med scanninger og blodprøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Lægerne vil også følge eventuelle bivirkninger og spørge til livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer.

Studiet vil måle flere ting, herunder hvor længe patienterne lever, hvor længe det tager før kræften vokser, og hvor mange patienter får deres tumorer til at skrumpe. Derudover vil forskerne undersøge, hvordan behandlingen påvirker patienternes daglige liv og velbefindende gennem forskellige spørgeskemaer om livskvalitet. Alle bivirkninger vil blive nøje registreret og overvåget gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af ATL001 som monoterapi og i kombination med pembrolizumab. Studiet foregår i flere faser, hvor patienter først skal have udtaget væv og blod, som bruges til at fremstille den personlige behandling. Før patienter får ATL001, skal de gennemgå en såkaldt lymfodepletion, hvor de får medicin (fludarabin og cyclophosphamid) for midlertidigt at reducere antallet af immunceller i kroppen. Dette gør plads til de styrkede T-celler. Efter infusion af ATL001 får patienterne også interleukin-2 (IL-2), som er et naturligt stof, der hjælper med at aktivere immunsystemet.

Under studiet vil patienterne blive overvåget nøje for bivirkninger og for at se, hvor godt behandlingen virker. Der vil blive taget regelmæssige scanninger for at måle, om tumorerne bliver mindre, forbliver stabile eller vokser. Nogle patienter vil også få pembrolizumab i tillæg til ATL001 for at undersøge, om kombinationen er mere effektiv end ATL001 alene. Studiet inkluderer kun patienter, hvis kræft tidligere er blevet behandlet med standardbehandlinger, herunder immunterapi med PD-1 eller PD-L1 hæmmere, men hvor sygdommen er fortsat med at udvikle sig.

Formålet med dette studie er at undersøge sikkerheden ved operation hos patienter, som oprindeligt ikke kunne opereres, men som efter kemoradioterapi vurderes til at kunne opereres af et team af specialister. Studiet vil også undersøge, hvor mange patienter der kan fortsætte med durvalumab-behandling efter operationen. Patienter i studiet vil først gennemgå den kombinerede kemo- og stråleterapi, og hvis et team af læger vurderer, at operationen kan gennemføres sikkert inden for 12 uger efter afsluttet kemoradioterapi, vil patienten blive opereret.

Efter operationen vil patienterne modtage durvalumab som vedligeholdelsesbehandling for at reducere risikoen for, at kræften vender tilbage. Studiet vil følge patienterne for at vurdere sikkerheden ved denne behandlingssekvens og undersøge, hvor mange der kan gennemføre hele behandlingsforløbet uden alvorlige komplikationer. Læger vil også vurdere, hvor fuldstændigt kræften kan fjernes ved operationen, og hvor længe patienterne forbliver kræftfri efter behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge om det er muligt at give fire ugers behandling med amivantamab før operation. Behandlingen gives før den planlagte operation for at se om den kan hjælpe med at krympe tumoren og forbedre resultaterne af operationen. Efter behandlingen med studielægemidlet vil patienterne undergå standard operation til fjernelse af lungekræften. Hvis det er medicinsk nødvendigt efter operationen, vil patienterne også modtage standard efterbehandling, som kan omfatte kemoterapi, strålebehandling eller EGFR tyrosinkinasehæmmer terapi.

Under studiet vil der blive taget væv- og blodprøver for at undersøge genetiske markører og immunsystemets reaktion på behandlingen. Der vil blive målt på behandlingsrespons ved hjælp af skanning og vurderet hvor mange patienter der kan gennemgå den planlagte operation inden for 43 dage efter start af studiebehandlingen. Forskerne vil også følge patienterne for at se på overlevelse og eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Studiet inkluderer også detaljerede undersøgelser af det fjernede tumorvæv for at forstå hvordan behandlingen påvirker kræftcellerne og kroppens immunforsvar.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt osimertinib kan forhindre, at kræften kommer tilbage efter operationen sammenlignet med placebo. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i to grupper – en gruppe får osimertinib og en anden gruppe får placebo. Hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, om kræften kommer tilbage. Dette inkluderer scanninger af kroppen og hjernen ved hjælp af MRI eller computertomografi, som er billedtagningsmetoder der kan vise, om der er tegn på kræft.

Under hele studiet vil patienternes sikkerhed og bivirkninger blive nøje overvåget gennem blodprøver, hjerteundersøgelser med elektrokardiogram, øjenundersøgelser og andre helbredstjek. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og symptomer. Studiet fortsætter i flere år for at se, hvor længe patienterne forbliver kræftfri, og hvor mange der overlever på længere sigt.

Formålet med studiet er at finde ud af, om INCB099280 er sikkert og effektivt til behandling af fremskreden kræft. Forskerne vil også undersøge, hvilken dosis der fungerer bedst. Under studiet vil deltagerne regelmæssigt blive undersøgt med scanninger og blodprøver for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Lægemidlet tages hver dag, og deltagerne vil blive overvåget nøje for bivirkninger og tegn på, om behandlingen virker.

Studiet vil måle flere forskellige ting, herunder hvor mange deltagere der får en reduktion i deres tumor størrelse, hvor længe behandlingen holder kræften under kontrol, og hvor længe deltagerne lever. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og måle mængden af lægemiddel i blodet for at forstå, hvordan kroppen behandler medicinen. Alle deltagere skal være mindst 18 år gamle og have en forventet levetid på mere end tre måneder for at kunne deltage i studiet.