I undersøgelsen vil patienterne modtage enten kombinationsbehandlingen eller en af de to standard hormonbehandlinger. Alle patienter vil også fortsætte med deres eksisterende hormonbehandling for at holde testosteronniveauet lavt. Under behandlingen, som kan vare op til 24 måneder, vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at følge sygdommens udvikling.

Kombinationsbehandlingen består af cabozantinib, som er tabletter der tages gennem munden, og atezolizumab, som gives som drop i en blodåre. Den alternative behandling er enten abirateron-tabletter sammen med prednison-tabletter, eller enzalutamid-kapsler, som begge tages gennem munden.

I studiet vil deltagerne modtage enten en fast mængde af abirateron eller en dosis, der bliver tilpasset gennem terapeutisk lægemiddelmonitorering. Denne metode indebærer, at man måler mængden af medicin i blodet for at sikre, at dosis er optimal. Gennem forløbet vil man holde øje med, hvordan sygdommen udvikler sig ved hjælp af radiografisk progressionsfri overlevelse, hvilket er en måde at måle, hvor lang tid der går, før kræften kan ses som vokson på billeder som røntgen eller scanning.

Behandlingen foregår ved, at medicinen gives enten som en infusion, hvilket betyder, at væsken føres direkte ind i en blodåre, eller som en tablet, der skal sluges. Studiet er et åbent studie, hvilket betyder, at både læger og deltagere ved, hvilken type behandling der gives. Forløbet vil indebære regelmæssige kontroller for at følge sygdommens udvikling.

I undersøgelsen vil deltagerne modtage enten kombinationen af inavolisib og enzalutamid som tabletter, der tages gennem munden, eller en anden behandling valgt af lægen. De andre behandlingsmuligheder kan være abirateron, som også er en tablet, eller docetaxel, som gives som en væske direkte i en åre. De forskellige grupper vil blive fulgt over tid for at se, hvordan sygdommen udvikler sig under de forskellige behandlinger.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og den foreløbige effekt af en kombinationsbehandling. Behandlingen består af lægemidlet AMO959, som er en DNA-proteinkinase-inhibitor, givet sammen med lutetium (177Lu) vipivotide tetraxetan og en androgenreceptor-pathway-inhibitor. En androgenreceptor-pathway-inhibitor er en medicin, der blokerer de signaler, som kræftcellerne bruger til at udvikle sig. Derudover kan der blive brugt andre typer medicin som enzalutamid eller abirateron som en del af den eksisterende behandling.

Studiet er opdelt i to faser. Den første del fokuserer på at finde den rette dosis af AMO959 og sikre, at behandlingen kan tåles af kroppen. Den anden del undersøger, hvor godt denne kombination virker på sygdommen. Undervejs vil man holde øje med forskellige værdier i blodet, herunder PSA, som er et protein, der bruges til at måle aktiviteten af prostatakræft i kroppen.

Formålet med undersøgelsen er at finde den rigtige og sikre dosis af TD001 samt at undersøge lægemidlets sikkerhed og tolerabilitet hos patienter med denne type kræft. Forsøget er opdelt i to faser: en dosis-eskalerings fase hvor forskellige doser af TD001 afprøves for at finde den bedste dosis, og en dosis-ekspansions fase hvor den valgte dosis gives til flere patienter for at bekræfte sikkerheden. Deltagerne vil være voksne mænd hvis sygdom er blevet værre på trods af tidligere behandling, og som har modtaget mindst én type hormonhæmmende behandling samt kemoterapi med taxan-lægemidler.

Under forsøget vil deltagerne modtage TD001 gennem regelmæssige infusioner, og læger vil følge dem nøje for at overvåge eventuelle bivirkninger og måle behandlingens effekt. Dette inkluderer blodprøver der måler PSA-niveauer, som er et protein der ofte er forhøjet ved prostatakræft, samt billedundersøgelser for at se om kræften vokser, forbliver stabil eller bliver mindre. Forsøget vil også undersøge hvor længe lægemidlet bliver i kroppen og hvordan kroppen reagerer på det over tid.

Formålet med forsøget er at undersøge, om kombinationen af tulmimetostat og luxdegalutamide er sikker og virksom hos mænd med fremskreden prostatakræft, der ikke længere reagerer på tidligere behandlinger. Forsøget måler, hvor mange deltagere opnår en reduktion i PSA-værdien på mindst halvdelen efter seks måneders behandling. PSA er et stof i blodet, som bruges til at følge sygdomsudviklingen ved prostatakræft. Forsøget undersøger også, hvor længe sygdommen forbliver under kontrol, hvor længe deltagerne lever, og hvordan svulster reagerer på behandlingen. Desuden vurderes sikkerheden ved at registrere bivirkninger og måle, hvor godt deltagerne tåler behandlingen.

Forsøget er opdelt i to hovedfaser. Den første fase tester forskellige doser af tulmimetostat og luxdegalutamide for at finde den mest passende dosis til videre undersøgelse. I denne fase modtager alle deltagere de to lægemidler sammen. Den anden fase sammenligner kombinationen af tulmimetostat og luxdegalutamide direkte med standardbehandling. Deltagerne fordeles tilfældigt til enten at modtage de to nye lægemidler sammen eller standardbehandling. Lægemidlerne gives som tabletter, der tages gennem munden, mens nogle af sammenligningsbehandlingerne kan gives som infusion direkte i blodbanen. Under hele forsøget foretages regelmæssige undersøgelser, blodprøver og skanninger for at følge sygdommens udvikling og sikre deltagernes sikkerhed.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af om JNJ-78278343 sammen med bedste understøttende behandling kan forlænge overlevelsen sammenlignet med placebo sammen med bedste understøttende behandling. Forsøget er designet til personer med fremskreden prostatakræft, som allerede har modtaget flere tidligere behandlinger, herunder hormonbehandling, kemoterapi med taxaner, og eventuelt radioligandbehandling rettet mod PSMA. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten det undersøgte lægemiddel eller placebo, og ingen af deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, før undersøgelsen er afsluttet.

Under forsøget vil deltagerne modtage behandlingen over en længere periode, mens deres tilstand løbende bliver overvåget. Mænd der deltager skal enten have fået fjernet testiklerne eller fortsætte med at modtage hormonblokerende behandling gennem hele forsøgsperioden. Forsøget inkluderer personer hvis læge vurderer, at den næstbedste behandlingsmulighed for dem ville være at deltage i et klinisk forsøg, og som har en tilstand der gør det muligt for dem at klare daglige aktiviteter med begrænset eller moderat hjælp. Behandlingen fortsætter indtil sygdommen forværres, der opstår uacceptable bivirkninger, eller af andre medicinske årsager.

Formålet med forsøget er at undersøge, om kombinationen af darolutamid og bipolær androgenbehandling kan forlænge tiden indtil sygdommen forværres, og om behandlingen kan forbedre livskvaliteten sammenlignet med standardbehandling. Forsøget måler også, hvor mange deltagere der oplever et fald i deres PSA-værdi, som er en markør i blodet der bruges til at følge prostatakræft. PSA står for prostataspecifikt antigen og er et protein, der produceres af prostatakirtlen. Derudover undersøges det, hvor længe deltagerne lever uden at få symptomer på sygdomsforværring, og hvor længe de lever samlet set.

Deltagerne i forsøget skal have fået påvist adenocarcinom i prostata, som er den mest almindelige type prostatakræft, og deres sygdom skal have spredt sig til andre dele af kroppen. De skal allerede være i behandling med et lægemiddel, der blokerer virkningen af mandlige kønshormoner, og deres sygdom skal være blevet værre under denne behandling. Dette kan vise sig ved stigende PSA-værdier eller ved, at der ses tegn på sygdomsudvikling ved røntgenundersøgelser eller scanninger. Under forsøget vil deltagerne blive fulgt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere, hvordan behandlingen virker.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor godt I-DXd virker sammenlignet med docetaxel hos patienter med denne sygdom. Under studiet vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt med forskellige undersøgelser for at se, hvordan deres sygdom udvikler sig. Dette inkluderer blodprøver for at måle PSA, som er et protein der ofte er forhøjet hos mænd med prostatakræft, samt billedundersøgelser som computertomografi og magnetisk resonansundersøgelse for at se på kræftens udbredelse i kroppen. Deltagerne vil også blive undersøgt for knogleskader ved hjælp af knoglescanninger.

Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvor længe de lever, hvor længe det tager før deres kræft bliver værre, og hvor godt medicinen virker på at skrumpe svulsterne. Læger vil også overvåge deltagerne for bivirkninger og se, hvor længe de kan fortsætte behandlingen. Alle deltagere i studiet skal tidligere have fået behandling med hormonblokerende medicin og have bevis for, at deres kræft er begyndt at vokse igen på trods af denne behandling.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt darolutamid er til at forsinke sygdommens progression, når det gives sammen med standardbehandling og derefter som vedligeholdelsesbehandling. Under studiet vil deltagerne først modtage kombinationsbehandlingen, og hvis de responderer godt, vil de fortsætte med darolutamid som vedligeholdelsesbehandling for at hjælpe med at holde sygdommen under kontrol i længere tid.

I løbet af studiet vil deltagerne have regelmæssige lægebesøg, hvor deres tilstand bliver overvåget gennem forskellige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker. Læger vil følge deltagernes helbred nøje og justere behandlingen efter behov. Studiet vil også undersøge, hvor længe patienterne lever uden, at deres kræft forværres, samt andre vigtige sundhedsmålinger for at vurdere behandlingens samlede fordele og eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om BMS-986365 virker bedre end de andre behandlinger ved at se på, hvor lang tid det tager, før sygdommen bliver værre. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i grupper, hvor nogle får det nye lægemiddel, mens andre får den behandling, lægen vælger. Alle deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives, da det er et åbent studie. Deltagerne vil få scanninger som CT-scanninger eller MRI-scanninger for at overvåge, hvordan sygdommen udvikler sig. Der vil også blive taget blodprøver og udfyldt spørgeskemaer om symptomer og livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet.

Studiet vil også undersøge, om mennesker lever længere, når de tager BMS-986365 sammenlignet med de andre behandlinger. Deltagerne skal tidligere have prøvet visse typer medicin som abirateron, enzalutamid, apalutamid eller darolutamid, som alle er medicin, der bruges til at behandle prostatakræft ved at påvirke hormonernes virkning på kræftcellerne. Behandlingen fortsætter, indtil sygdommen bliver værre, der opstår bivirkninger, som ikke kan håndteres, eller deltageren vælger at stoppe.

Formålet med studiet er at vurdere, om CBD-behandling kan reducere behovet for opioider hos patienter med fremskreden metastatisk kastrationsresistent prostatakræft. Under studiet får deltagerne enten CBD eller placebo, og forskerne måler forskellige ting for at se, hvilken behandling der virker bedst. Dette inkluderer hvor meget smertestillende medicin patienterne har brug for, hvor stærke deres smerter er på en skala, og hvordan smerterne påvirker deres daglige aktiviteter. Forskerne kigger også på livskvalitet, fysisk aktivitet målt gennem daglige skridt, og forskellige blodprøver der viser, hvordan kræften udvikler sig.

Studiet måler også kroppens betændelsestilstand gennem blodprøver, der kontrollerer for stoffer som C-reaktivt protein og andre markører for inflammation. For at holde øje med sikkerheden ved behandlingen tages der regelmæssige blodprøver, og alle bivirkninger registreres nøje. Deltagerne vil blive fulgt tæt gennem hele forløbet for at sikre, at behandlingen er både sikker og effektiv, og for at give forskerne et klart billede af, om CBD kan være en hjælpsom tilføjelse til smerte-behandlingen for denne patientgruppe.

Formålet med studiet er at teste sikkerheden af ETX-19477 og finde den rigtige dosis, samt at undersøge hvor godt medicinen virker mod kræft. Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne starte med en lav dosis af medicinen og gradvist øge den for at finde den højeste sikre dosis. I den anden fase vil patienter modtage den anbefalede dosis for at se, hvor godt medicinen kan krympe eller stoppe kræfttumorer. ETX-19477 gives som tabletter, der tages gennem munden.

Under studiet vil patienter have regelmæssige lægebesøg, hvor de får taget blodprøver, scanninger og andre undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan medicinen påvirker deres kræft. Nogle patienter kan også modtage placebo i stedet for den aktive medicin. Forskerne vil nøje følge alle bivirkninger og måle, hvor godt behandlingen virker ved at bruge standardmetoder til at vurdere tumorstørrelse og sygdomsudvikling.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt kombinationen af disse to immunterapier virker hos patienter med udbredt kastrationsresistent prostatakræft, der har bestemte genetiske karakteristika. Kun patienter, hvis kræft har specifikke molekylære træk, vil blive inkluderet i studiet. Disse træk gør det mere sandsynligt, at immunterapien vil være effektiv. Under studiet vil patienterne modtage behandling med begge lægemidler gennem en blodåre. Lægemidlerne gives i regelmæssige intervaller over en periode.

Patienter, der deltager i studiet, vil blive overvåget nøje for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og foretaget scanninger for at måle, hvordan behandlingen virker. Patienterne vil også have vævsprøver taget fra deres kræft både før og under behandlingen for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan immunterapien påvirker kræftcellerne.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor effektivt de to behandlinger leverer stråling til kræfttumorer i forhold til normale organer som nyrerne. Dette kaldes det terapeutiske indeks. Studiet er designet som et crossover-studie, hvilket betyder, at hver patient vil modtage begge behandlinger på forskellige tidspunkter. Under studiet vil patienterne gennemgå forskellige billedundersøgelser som PET og CT scanninger for at måle, hvor meget stråling der leveres til tumorerne og normale organer. PET står for positron emission tomografi, mens CT står for computertomografi – begge er typer af medicinske scanninger, der kan vise kroppens indre strukturer.

Studiet vil også overvåge, hvor længe de radioaktive stoffer forbliver i tumorerne og normale organer, hvilket måles som den effektive halveringstid. Halveringstid refererer til den tid, det tager for halvdelen af det radioaktive stof at forlade kroppen eller et specifikt organ. Derudover vil forskerne nøje følge eventuelle bivirkninger og sikkerhedsproblemer forbundet med begge behandlinger. Organer af særlig interesse for sikkerhedsovervågning omfatter spytkirtlerne og knoglemarven, da disse kan påvirkes af radioaktiv behandling.

Deltagerne i studiet vil tilfældigt blive tildelt til enten at modtage PF-06821497 sammen med enzalutamid eller placebo sammen med enzalutamid. Ingen af deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser, hvor læger vil overvåge sygdommens udvikling og eventuelle bivirkninger. Dette vil omfatte blodprøver, scanninger og spørgeskemaer om, hvordan deltagerne har det. Læger vil måle niveauer af prostatspecifikt antigen i blodet, hvilket er et stof, der ofte er forhøjet hos mænd med prostatacancer.

Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvor længe det tager, før sygdommen forværres, og om den nye behandling kan forbedre livskvaliteten. Læger vil også overvåge, om behandlingen forårsager bivirkninger, og hvordan deltagernes krop behandler lægemidlet. Deltagerne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om smerter og livskvalitet for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan behandlingen påvirker deres dagligdag.

Formålet med studiet er at undersøge, om fuzuloparib i kombination med de andre lægemidler kan forsinke sygdommens fremskridt bedre end behandling uden fuzuloparib. Abirateron acetat er et lægemiddel, der blokerer produktionen af mandlige hormoner, som kan få prostatakræft til at vokse, mens prednison er et steroidlægemiddel, der hjælper med at reducere bivirkninger. Fuzuloparib tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes PARP-hæmmere, som virker ved at forhindre kræftceller i at reparere skader i deres DNA.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får den aktive behandling og den anden gruppe får placebo sammen med standardbehandlingen. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Studiet fokuserer på to grupper af patienter: en bred gruppe og en specifik gruppe af patienter, der har bestemte genetiske forandringer i deres kræft, som kaldes DNA-reparationsdefekter eller DRD.

Deltagere i studiet vil tilfældigt blive tildelt en af de to behandlingsgrupper. Den første gruppe vil modtage docetaxel sammen med prednisolon, mens den anden gruppe vil få enten enzalutamid eller abirateronacetat sammen med prednisolon. Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at følge eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver og udført scanninger for at måle sygdommens udvikling.

Studiet vil også vurdere patienternes livskvalitet og generelle helbred gennem spørgeskemaer. Læger vil sammenligne, hvor længe det tager, før sygdommen bliver værre hos patienter i hver behandlingsgruppe, samt undersøge andre faktorer som overlevelse og sikkerhed ved de forskellige behandlinger. Dette vil hjælpe med at bestemme, hvilken behandling der er mest effektiv for patienter med denne specifikke type prostatacancer.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af disse to lægemidler kan påvirke bestemte biologiske markører i blodet og urinen, samt reducere niveauet af PSA, som er et protein, der ofte er forhøjet hos mænd med prostatakræft. Studiet vil også se på, hvor længe behandlingen kan forsinke sygdommens forværring og vurdere, hvor sikker kombinationen af de to lægemidler er.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i grupper for at sammenligne forskellige behandlinger. De vil få regelmæssige blod- og urinprøver taget for at måle Bis(monoacylglycero)phosphat, som er en type fedtstof, der kan være påvirket af behandlingen. Deltagerne vil også blive overvåget nøje for bivirkninger og have regelmæssige scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil følge deltagernes PSA-niveauer og andre tegn på, hvordan sygdommen udvikler sig under behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at finde ud af, om kombinationen af PF-06821497 og enzalutamid kan forlænge tiden, før sygdommen forværres, sammenlignet med de andre behandlinger. Under studiet vil deltagerne blive tildelt en af behandlingsmulighederne tilfældigt, og læger vil følge, hvordan kræften udvikler sig ved hjælp af forskellige scanninger og blodprøver. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives.

Gennem studiet vil deltagernes tilstand blive overvåget regelmæssigt med scanninger af knogler og blødt væv for at se, om kræften spreder sig yderligere. Der vil også blive taget blodprøver for at måle niveauet af PSA (prostataspecifikt antigen), som er et stof, der ofte er forhøjet ved prostatakræft. Deltagerne vil blive spurgt om deres smerter og livskvalitet gennem spørgeskemaer, så forskerne kan forstå, hvordan behandlingen påvirker deres dagligdag. Alle bivirkninger og ændringer i helbredstilstanden vil blive nøje registreret under hele studieforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, om 177Lu-PNT2002 er mere effektiv end standardbehandling til at forsinke sygdommens progression hos patienter, der allerede har fået anden hormonbehandling uden succes. Deltagerne vil blive tilfældigt opdelt i to grupper: den ene gruppe vil modtage den radioaktive behandling, mens den anden gruppe vil få standardbehandling. Alle deltagere skal have en særlig type scanning kaldet PSMA-PET scanning, som viser, om kræftcellerne har det protein, som den radioaktive behandling kan målrette mod.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Læger vil måle, hvor længe det tager, før sygdommen bliver værre ved hjælp af forskellige scanninger og blodprøver, der måler PSA-niveauet, som er et protein, der ofte er forhøjet ved prostatakræft. Studiet vil også undersøge patienternes overlevelse og livskvalitet samt registrere eventuelle bivirkninger ved behandlingerne.

Studiet består af to faser. I den første fase, kaldet sikkerhedsfasen, undersøges sikkerheden og tolerabiliteten af behandlingskombinationerne for at fastlægge den anbefalede dosis til næste fase. Den anden fase fokuserer på at vurdere behandlingens effektivitet ved at måle, hvor mange patienter oplever et fald i prostatspecifikt antigen eller PSA, som er et protein produceret af prostatakirtlen, der ofte bruges som markør for prostatacancer.

Under studiet vil deltagerne modtage den tildelte behandling og blive overvåget regelmæssigt for at vurdere både sikkerheden og effektiviteten. Læger vil følge patienternes respons på behandlingen gennem forskellige målinger, herunder blodprøver og scanninger. Studiet vil også undersøge, hvor længe behandlingen kan forsinke sygdommens progression og forbedre patienternes overlevelse.

Studiet sammenligner to forskellige behandlingssekvenser med lægemidlerne radium-223 og docetaxel plus prednison. Radium-223 er en radioaktiv behandling, der målrettet angriber kræftceller i knoglerne, mens docetaxel er en type kemoterapi, der hæmmer kræftcellers vækst. Prednison er et steroid, der gives sammen med docetaxel for at reducere bivirkninger. Formålet med studiet er at undersøge, hvordan rækkefølgen af disse behandlinger påvirker patienternes livskvalitet og smerteniveau.

Under studiet vil patienterne blive tilfældigt tildelt en af to behandlingsgrupper, hvor den ene gruppe først får radium-223 efterfulgt af docetaxel plus prednison, mens den anden gruppe får behandlingerne i omvendt rækkefølge. Gennem hele forløbet vil patienternes livskvalitet og smerter blive målt regelmæssigt ved hjælp af spørgeskemaer. Der vil også blive taget blodprøver for at undersøge, om der er særlige markører, som kan forudsige, hvordan patienterne vil reagere på behandlingerne. Nogle patienter kan også få tilbudt specielle scanninger for at følge sygdommens udvikling.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af capivasertib og docetaxel kan hjælpe patienter med at leve længere og forsinke sygdomsudviklingen sammenlignet med behandling med kun docetaxel og placebo. Deltagerne i studiet vil være mænd, der tidligere har fået hormonbehandling for deres prostatakræft, men hvor sygdommen er kommet tilbage eller blevet værre. Alle deltagere skal fortsætte med deres hormonblokerende behandling under studiet.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til at modtage enten den nye behandlingskombination eller standardbehandlingen med placebo. Behandlingen gives som en kombination af tabletter, der tages gennem munden, og infusion direkte i blodbanen. Læger vil regelmæssigt følge deltagernes tilstand gennem scanninger, blodprøver og spørgeskemaer om smerter og livskvalitet. Studiet vil fortsætte, indtil der er indsamlet nok information til at vurdere, hvor godt den nye behandling virker.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og tolerabiliteten af gentagne behandlinger med AAA617 samt at måle, hvor meget stråling forskellige organer i kroppen modtager under behandlingen. Deltagere vil modtage op til 12 behandlingscyklusser med lægemidlet givet direkte i blodbanen. Under studiet vil der blive taget regelmæssige blodprøver og scanninger for at overvåge, hvordan kroppen reagerer på behandlingen og for at måle mængden af radioaktivitet i forskellige organer og væv.

Studiet vil også undersøge, hvor effektiv behandlingen er til at kontrollere kræften ved at måle forandringer i tumorstørrelse og niveauer af PSA, som er et protein produceret af prostataceller. Deltagere vil blive overvåget tæt for bivirkninger gennem hele behandlingsperioden, og læger vil justere behandlingen efter behov baseret på, hvordan hver person reagerer på terapien.

Deltagere i studiet vil modtage PT-112 på bestemte dage i 28-dages behandlingscyklusser. Der er forskellige behandlingsgrupper, hvor nogle patienter får samme dosis på dag 1 og 15 i hver cyklus, mens andre får en højere dosis i den første cyklus efterfulgt af en lavere dosis i de efterfølgende cyklusser. Under behandlingen vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og behandlingseffekt. Alle deltagere skal fortsætte deres nuværende hormonbehandling med GnRH-analoger eller have gennemgået kirurgisk kastration.

Studiet vil måle, hvor mange patienter har kontrol over deres sygdom efter 4 måneder, hvilket betyder, at kræften enten er formindsket, forblevet stabil eller ikke er vokset væsentligt. Læger vil også overvåge andre faktorer som ændringer i kræftceller i blodet, PSA-niveauer (et protein produceret af prostatakræftceller), smerteniveauer og generel overlevelse. Deltagerne vil få regelmæssige scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Studiet inkluderer kun mandlige patienter på 18 år eller derover, som tidligere har modtaget mindst tre forskellige behandlinger for deres fremskreden prostatakræft.

Formålet med studiet er at undersøge om behandling med 177Lu-PSMA-617 kan forsinke sygdommens forværring sammenlignet med skift til anden hormonbehandling. Før deltagelse skal mændene have en speciel type scanning kaldet 68Ga-PSMA-11 PET/CT, som viser om deres kræft er egnet til den radioaktive behandling. Deltagerne må kun have haft sygdomsfremgang én gang under tidligere behandling med moderne hormonmedicin som abiraterone, enzalutamide, darolutamide eller apalutamide.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til enten at modtage den radioaktive behandling eller skifte til en anden hormonbehandling. Læger vil følge deltagernes tilstand gennem regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at vurdere hvordan behandlingen virker. Studiet vil også måle livskvalitet og registrere eventuelle bivirkninger ved behandlingerne. De som får hormonbehandling først, kan senere få mulighed for at skifte til den radioaktive behandling hvis deres sygdom forværres.

Formålet med studiet er at vurdere, hvilken behandling der bedst forlænger patienternes overlevelse. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten radium-223 dichlorid eller en af de nye antihormonelle behandlinger som abiraterone eller enzalutamide. Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt for at se, hvordan behandlingen virker, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Læger vil følge patienternes tilstand gennem undersøgelser og scanninger for at se, om kræften bliver bedre, værre eller forbliver stabil.

Studiet vil også måle andre vigtige faktorer som smerteniveau, livskvalitet og tidspunktet for eventuelle komplikationer som knoglebrud. Alle deltagere vil få den bedst mulige støttende behandling under hele studiet, herunder behandling til at styrke knoglerne hvis det er nødvendigt. Studiet er designet til at give værdifuld information om, hvilken behandling der er mest effektiv for patienter med denne form for fremskreden prostatakræft.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af olaparib og abiraterone er mere effektiv end abiraterone alene til at forsinke sygdommens udvikling hos mænd med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft, der ikke tidligere har fået kemoterapi eller lignende behandling. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den kombinerede behandling eller abiraterone sammen med placebo. Behandlingen gives som tabletter, og deltagerne vil blive overvåget regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at vurdere, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen.

Studiet vil også undersøge, om visse genetiske forandringer i kræftcellerne påvirker, hvor godt behandlingen virker. Deltagerne skal fortsætte med deres nuværende hormonbehandling under hele studiet. Der vil blive taget prøver af kræftvævet for at analysere specifikke gener, der kan være involveret i DNA-reparation. Ud over at måle sygdommens udvikling vil forskerne også overvåge deltagernes livskvalitet, smerteniveau og andre symptomer gennem hele behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge, om MK-5684 kan forlænge overlevelsen sammenlignet med de eksisterende behandlingsmuligheder. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i grupper, hvor nogle vil få MK-5684, mens andre vil få enten abirateron acetat eller enzalutamid. Alle deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives, da det er et åbent studie. Deltagerne vil blive fulgt tæt af læger, som vil overvåge deres tilstand gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger.

Under studieforløbet vil lægerne måle, hvor lang tid det tager, før kræften forværres igen, samt overvåge eventuelle bivirkninger ved behandlingerne. Deltagerne vil også få vurderet deres smerteniveau og livskvalitet. Studiet vil fortsætte, indtil der er indsamlet nok information til at afgøre, hvilken behandling der er mest effektiv til at hjælpe patienter med denne type prostatakræft.

Formålet med studiet er at undersøge, om MK-5684 kan forsinke sygdommens udvikling og forlænge levetiden sammenlignet med abirateron acetat eller enzalutamid. Under studieforløbet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt til enten den nye behandling eller en af de godkendte behandlinger. Alle involverede vil vide, hvilken behandling de får, da dette er et åbent studie. Deltagerne vil få regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at overvåge eventuelle bivirkninger.

Studiet vil følge deltagerne over tid for at måle forskellige aspekter af deres helbred og livskvalitet. Dette inkluderer undersøgelser som scanninger for at se, om kræften spreder sig yderligere, blodprøver for at måle prostatspecifikt antigen som er en markør for prostatakræft, og spørgeskemaer om livskvalitet og smerter. Behandlingen fortsætter, indtil sygdommen bliver værre, der opstår uacceptable bivirkninger, eller deltageren ønsker at stoppe.

Formålet med studiet er at finde den rigtige dosis af zanzalintinib og undersøge, hvor sikkert og effektivt det er at bruge dette lægemiddel alene eller sammen med immunterapi-lægemidlerne. Studiet er opdelt i to dele: først en dosisfindingsdel, hvor forskellige doser af zanzalintinib bliver testet for at finde den bedste og sikreste dosis, og dernæst en udvidelsesdel, hvor den fundne dosis bliver testet på større grupper af patienter med specifikke kræfttyper. Nogle patienter vil få zanzalintinib alene, mens andre vil få det i kombination med ét eller flere af immunterapi-lægemidlerne.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Zanzalintinib gives som tabletter, der indtages gennem munden dagligt, mens immunterapi-lægemidlerne gives som infusion direkte i blodet med jævne mellemrum. Læger vil tage blodprøver og lave scanninger for at følge, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Studiet vil også undersøge, hvordan lægemidlerne påvirker forskellige stoffer i blodet og vævet, som kan hjælpe med at forstå, hvordan behandlingen virker.

Studiet er opdelt i to hovedfaser. I den første fase vil forskerne finde den højeste sikre dosis af CPI-0209 ved gradvist at øge dosis hos små grupper af patienter. I den anden fase vil flere patienter modtage den anbefalede dosis for at se hvor godt medicinen virker mod deres specifikke kræfttype. For patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft vil der også være en del af studiet hvor CPI-0209 gives sammen med enzalutamid.

Under studiet vil patienter tage CPI-0209 som tabletter og blive overvåget regelmæssigt for at se hvordan medicinen påvirker deres kræft og deres generelle helbred. Der vil blive taget blodprøver og scanninger for at måle behandlingens effekt og overvåge for eventuelle bivirkninger. Nogle patienter vil også få taget vævsbiopsier til videre undersøgelse. Behandlingen fortsætter så længe patienten har gavn af den og ikke oplever uacceptable bivirkninger.

Studiet består af to faser. I fase 1 vil forskerne først bestemme den sikre dosis af EPI-7386, når det gives sammen med enzalutamid. De vil også undersøge bivirkninger og identificere den anbefalede dosis til fase 2. Under denne fase vil deltagerne få forskellige doser af EPI-7386 kombineret med en fast dosis enzalutamid. I fase 2 vil forskerne sammenligne effektiviteten af lægemiddelkombinationen med enzalutamid givet alene. Nogle deltagere vil få kombinationsbehandlingen, mens andre vil få kun enzalutamid eller placebo.

Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssig overvågning gennem blodprøver, scanninger og lægeundersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og for at kontrollere for eventuelle bivirkninger. Behandlingen fortsætter, så længe den er gavnlig for deltageren og ikke forårsager uacceptable bivirkninger. Lægemidlerne gives som tabletter, der tages gennem munden. Studiet måler forskellige ting, herunder ændringer i PSA-niveauer, som er et protein, der produceres af prostataceller og bruges til at overvåge prostatakræft.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af medicinen darolutamid sammen med stereotaktisk stråleterapi er bedre end darolutamid alene til at forsinke sygdommens forværring. Darolutamid er et lægemiddel, der blokerer virkningen af mandlige kønshormoner, som kan få prostatakræft til at vokse. Stereotaktisk stråleterapi er en præcis form for stråleterapi, der leverer høje doser stråling direkte til kræftcellerne, mens det beskytter det sunde væv omkring dem.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil få darolutamid sammen med stereotaktisk stråleterapi, mens den anden gruppe kun vil få darolutamid. Alle metastaser skal være egnede til behandling med stereotaktisk stråleterapi. Deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker og for at overvåge eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, om valg af behandling eller reduktion af behandlingsintensitet baseret på biomarkører eller ctDNA kan forbedre tiden uden sygdomsforværring sammenlignet med standardbehandling. Deltagere vil blive inddelt i forskellige behandlingsgrupper ved hjælp af en computerbaseret tilfældig udvælgelsesmetode. Under studiet vil deltagere modtage behandling og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at overvåge, hvordan sygdommen reagerer på behandlingen.

Studiet vil måle flere forskellige ting, herunder hvor lang tid der går, før sygdommen bliver værre, hvor længe deltagerne lever, livskvalitet gennem forskellige spørgeskemaer og eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Scanninger og andre undersøgelser vil blive brugt til at følge sygdommens udvikling og vurdere behandlingens effekt. Dette er et tilpasningsdygtigt studie, hvilket betyder, at behandlingsgrupperne kan blive justeret baseret på de resultater, der opnås undervejs.

Formålet med studiet er at fortsætte behandlingen med atezolizumab eller andre studiemediciner for patienter, som stadig får gavn af behandlingen, men som ikke kan få adgang til medicinen på anden måde i deres hjemland. Dette er et åbent studie, hvilket betyder at både patient og læge ved, hvilken medicin der gives, og det foregår på flere forskellige hospitaler.

Patienter, der deltager i dette studie, vil fortsætte med at få den samme behandling, som de modtog i det tidligere studie, så længe behandlingen virker godt og ikke giver for mange bivirkninger. Behandlingen gives på hospitalet med jævne mellemrum, og patienterne vil blive fulgt tæt af læger for at sikre, at medicinen fortsætter med at virke og er sikker. Studiet fortsætter så længe, patienten har gavn af behandlingen, eller indtil medicinen bliver tilgængelig gennem det normale sundhedssystem.

Formålet med studiet er at finde ud af, hvor sikker og effektiv denne nye behandling er hos mænd med fremskreden prostatakræft. Studiet er opdelt i to faser. I fase 1 vil forskerne finde den bedste og sikreste dosis af lægemidlet ved at give det til små grupper af patienter og overvåge dem nøje for bivirkninger. De vil også måle, hvordan den radioaktive behandling fordeles i kroppen og beregne strålingsdosen til forskellige organer. I fase 2 vil forskerne teste lægemidlet på flere patienter for at se, hvor godt det virker til at bekæmpe kræften.

Før behandlingen starter, skal deltagerne have en PSMA PET/CT-scanning for at bekræfte, at deres kræft udtrykker PSMA-proteinet, hvilket er nødvendigt for, at behandlingen kan virke. Under studiet vil patienterne modtage lægemidlet som en injektion direkte i blodåren på bestemte tidspunkter. Forskerne vil regelmæssigt overvåge patienternes helbred gennem blodprøver, scanninger og andre undersøgelser for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. De vil måle behandlingens effekt ved at se på ændringer i PSA-niveauet, som er et protein produceret af prostataceller, og ved at bruge scanninger til at vurdere, om tumorer bliver mindre eller holder op med at vokse.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og virkningen af denne kombinationsbehandling hos patienter med fremskreden kræft. Studiet er opdelt i to dele. I den første del vil forskerne teste forskellige doser af ICT01 for at finde den bedste og sikreste dosis, mens de nøje overvåger patienterne for bivirkninger. I den anden del vil de undersøge, hvor godt behandlingen virker til at kontrollere eller reducere kræftsvulster hos patienter med specifikke typer af kræft. Behandlingen gives som infusioner og indsprøjtninger med jævne mellemrum, og patienterne vil få taget blodprøver og scanninger for at overvåge deres tilstand gennem hele forløbet.

Under studiet vil patienterne blive nøje overvåget for eventuelle bivirkninger og for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen. Dette inkluderer regelmæssige lægeundersøgelser, blodprøver og billeddiagnostik for at måle størrelsen af svulsterne. Læger vil bruge standardiserede metoder til at vurdere, om kræften bliver mindre, forbliver stabil eller vokser under behandlingen. Studiet vil også samle information om, hvor længe patienterne kan leve med deres kræft, og hvor længe behandlingen kan forhindre kræften i at blive værre.