Gennem forløbet vil der blive holdt øje med behovet for en blodtransfusion, hvilket er en behandling, hvor man giver patienten blod fra en donor. Der vil desuden blive foretaget målinger af hæmoglobin, som er det protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt, samt hæmatokrit, som er en måling af, hvor stor en del af blodet der består af røde blodlegemer. Der vil løbende blive fulgt med i patientens almene tilstand og eventuelle bivirkninger gennem hele hospitalsopholdet.

Formålet med dette studie er at undersøge, hvordan man bedst kan forebygge forstoppelse efter hofteoperation ved brug af afføringsmidler. Afføringsmidler er medicin, der hjælper med at blødgøre afføringen og fremme tarmfunktionen. Studiet sammenligner forskellige typer mundtlige afføringsmidler for at finde ud af, hvilken behandling der virker bedst.

Deltagerne i studiet vil blive inddelt i forskellige grupper, hvor hver gruppe får en bestemt type afføringsmiddel efter deres hofteoperation. Forskerne vil følge patienterne i 72 timer for at se, hvor mange der har brug for ekstra hjælp til at få tarmfunktionen i gang. Alle afføringsmidler, der bruges i studiet, indtages gennem munden og er allerede godkendte mediciner, der normalt bruges til at behandle forstoppelse.

Under operationen måles forskellige værdier, der viser, hvordan hjertet og kredsløbet fungerer. Dette inkluderer blodtrykket målt direkte i en arterie, hvor man ser på det øverste tryk, det nederste tryk og gennemsnitstrykket. Derudover måles pulsfrekvensen og hvor meget ilt der er i blodet. Der tages også blodprøver for at undersøge andre vigtige værdier som iltindhold, kuldioxidindhold og pH-værdi i blodet samt mængden af hæmoglobin, som er det stof i de røde blodlegemer, der transporterer ilt.

Studiet følger patienterne under operationen og op til 48 timer efter indgrebet. I denne periode registreres eventuelle bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med hjertet, lungerne eller selve operationen. Målingerne hjælper med at vurdere, hvilken af de to bedøvelsesmidler der er mest skånsom for hjerte og kredsløb hos ældre patienter, der skal have foretaget en hofteoperation.

Formålet med studiet er at undersøge, om en enkelt dosis jern kan hjælpe ældre patienter med at genvinde deres evne til at bevæge sig efter operation for hoftefraktur. Studiet fokuserer på patienter, der har lavt hæmoglobin efter operationen. Hæmoglobin er et protein i de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen. Når hæmoglobinniveauet er lavt, kan det påvirke energiniveauet og evnen til at komme sig efter operation.

Deltagerne vil blive fulgt i 12 uger efter behandlingen. Deres mobilitet vil blive målt ved hjælp af forskellige test, herunder hvor godt de kan gå og bevæge sig sammenlignet med før frakturen. Der vil også blive målt andre faktorer som træthed, livskvalitet, frygt for at falde, evnen til at udføre daglige aktiviteter og smerter. Deltagerne vil blive kontaktet over telefon efter 4 uger og møde op til undersøgelser efter 6 og 12 uger. Under studiet vil der også blive taget blodprøver for at følge hæmoglobinniveauet.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor effektiv den lumbale ESP-blokade er til at lindre smerte sammenlignet med ikke at få denne behandling hos patienter, der gennemgår hofte- og øverste lårbenskirurgi. Smerten måles ved hjælp af en VAS-skala, som er en visuel analog skala hvor patienter angiver deres smerteniveau på en skala fra 0 til 10. Forskerne vil se, om ESP-blokaden kan reducere smerten med mindst 1 point to timer efter operationen.

Under studiet vil patienter, der skal have hofte- eller øverste lårbenskirurgi, blive opdelt i to grupper. Den ene gruppe vil få ESP-blokaden før eller under operationen, mens den anden gruppe ikke får denne behandling. Efter operationen vil forskerne måle patienternes smerteniveau, hvor meget smertestillende medicin de har brug for, og hvor tilfredse de er med smertebehandlingen. De vil også vurdere, hvor let det er at udføre ESP-blokaden og registrere eventuelle bivirkninger i begge grupper.

I studiet bliver deltagerne tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe får zoledronsyre kort efter operationen, mens den anden gruppe først får medicinen 3 måneder senere. Begge grupper følges tæt for at se, hvordan deres knogler reagerer på behandlingen. Dette måles ved hjælp af blodprøver, der viser specielle markører kaldet P1NP og CTX, som fortæller, hvor aktiv knogleomdannelsen er. Deltagerne får også målt deres knogletæthed ved hjælp af scanning for at se, om knoglerne bliver stærkere med tiden.

Under studiet overvåges deltagerne nøje for at se, hvor hurtigt de kommer sig efter operationen og kommer op at gå igen. Der holdes også øje med eventuelle bivirkninger som feber eller behov for antibiotikabehandling. Studiet følger deltagerne i 12 måneder efter behandlingen for at se, hvor godt de klarer sig, herunder om de får nye brud eller skal genindlægges på hospitalet.