<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Hjertetransplantation | Det Europæiske Informationsnetværk for Kliniske Forsøg</title>
	<atom:link href="https://kliniske-forsoeg.dk/meddra_pt/hjertetransplantation/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://kliniske-forsoeg.dk</link>
	<description>At bygge bro mellem patienter og kliniske forsøg</description>
	<lastBuildDate>Fri, 17 Jul 2026 13:47:28 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0.2</generator>

<image>
	<url>https://kliniske-forsoeg.dk/wp-content/uploads/2025/08/cropped-dk_ico-32x32.png</url>
	<title>Hjertetransplantation | Det Europæiske Informationsnetværk for Kliniske Forsøg</title>
	<link>https://kliniske-forsoeg.dk</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>Blodpladekontrol hos patienter 12 til 18 måneder efter hjertetransplantation i behandling med acetylsalicylsyre</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/blodpladekontrol-hos-patienter-12-til-18-maneder-efter-hjertetransplantation-i-behandling-med-acetylsalicylsyre/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 02 Jun 2026 09:59:42 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/blodpladekontrol-hos-patienter-12-til-18-maneder-efter-hjertetransplantation-i-behandling-med-acetylsalicylsyre/</guid>

					<description><![CDATA[Studiet omhandler personer, som har fået foretaget en hjertetransplantation og efterfølgende får behandling med acetylsalicylsyre (aspirin), her i form af Thrombo ASS 100 mg-Filmtabletten. Formålet med studiet er at undersøge, hvor ofte der ses aspirinresistens, som betyder, at medicinen ikke virker så godt som forventet, hos personer 12 til 18 måneder efter hjertetransplantation. Forløbet i [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Studiet omhandler personer, som har fået foretaget en <b>hjertetransplantation</b> og efterfølgende får behandling med <b>acetylsalicylsyre</b> (aspirin), her i form af <b>Thrombo ASS 100 mg-Filmtabletten</b>. Formålet med studiet er at undersøge, hvor ofte der ses <b>aspirinresistens</b>, som betyder, at medicinen ikke virker så godt som forventet, hos personer 12 til 18 måneder efter hjertetransplantation.</p>
<p>Forløbet i studiet er kort beskrevet, at der tages prøver og laves undersøgelser af blodets evne til at danne propper, mens behandlingen med aspirin fortsætter. Der sammenlignes også med oplysninger om helbred og tidligere sygdomsforløb efter transplantation, såsom afstødning, hjerte-kar-hændelser, infektioner og andre almindelige risikofaktorer. Studiet bruger kun én medicin, <b>acetylsalicylsyre</b>, og der indgår ingen anden behandling.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Undersøgelse af hvordan syrepumpehæmmere påvirker optagelsen af immundæmpende medicin (mycophenolat mofetil) hos organtransplanterede patienter</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-hvordan-syrepumpehaemmere-pavirker-optagelsen-af-immundaempende-medicin-mycophenolat-mofetil-hos-organtransplanterede-patienter/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:30:03 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/undersogelse-af-hvordan-syrepumpehaemmere-pavirker-optagelsen-af-immundaempende-medicin-mycophenolat-mofetil-hos-organtransplanterede-patienter/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger, hvordan protonpumpehæmmere påvirker optagelsen af mycophenolat mofetil i kroppen. Mycophenolat mofetil er et lægemiddel, der bruges til at forebygge afstødning af transplanterede organer ved at dæmpe immunsystemet. Protonpumpehæmmere er medicin, der reducerer syreproduktionen i maven og ofte bruges til at behandle halsbrand og mavesår. Studiet vil sammenligne forskellige formuleringer af mycophenolat mofetil, [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger, hvordan <b>protonpumpehæmmere</b> påvirker optagelsen af <b>mycophenolat mofetil</b> i kroppen. <b>Mycophenolat mofetil</b> er et lægemiddel, der bruges til at forebygge afstødning af transplanterede organer ved at dæmpe immunsystemet. <b>Protonpumpehæmmere</b> er medicin, der reducerer syreproduktionen i maven og ofte bruges til at behandle halsbrand og mavesår. Studiet vil sammenligne forskellige formuleringer af <b>mycophenolat mofetil</b>, herunder både originalpræparatet og generiske versioner, for at undersøge, om de virker lige godt i kroppen, når de tages sammen med <b>protonpumpehæmmere</b>.</p>
<p>Formålet med studiet er at bestemme, hvordan <b>protonpumpehæmmere</b> påvirker optagelsen af forskellige formuleringer af <b>mycophenolat mofetil</b>, og at sammenligne, om originalpræparatet og generiske versioner af medicinen virker ens hos personer, der samtidig får <b>protonpumpehæmmere</b>. Under studiet vil deltagerne få forskellige formuleringer af <b>mycophenolat mofetil</b> på forskellige tidspunkter, mens de også tager <b>protonpumpehæmmere</b>. Der vil blive taget blodprøver for at måle, hvor meget af medicinen der optages i blodet over tid.</p>
<p>Studiet vil fokusere på at måle de højeste koncentrationer af medicinen i blodet samt det samlede område under koncentrationskurven over en 12-timers periode. Disse målinger vil blive sammenlignet mellem de forskellige formuleringer for at afgøre, om de virker lige godt i kroppen. Resultaterne vil hjælpe med at forstå, om der er forskel på, hvordan originalpræparatet og generiske versioner af <b>mycophenolat mofetil</b> optages, når de gives sammen med <b>protonpumpehæmmere</b>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Afprøvning af behandling med egne TREG-celler for at forhindre organafstødning hos børn efter hjertetransplantation</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-behandling-med-egne-treg-celler-for-at-forhindre-organafstodning-hos-born-efter-hjertetransplantation/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:28:35 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/afprovning-af-behandling-med-egne-treg-celler-for-at-forhindre-organafstodning-hos-born-efter-hjertetransplantation/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger behandling af børn, der har fået en hjertetransplantation. Når et barn får et nyt hjerte, kan kroppens immunsystem angribe det transplanterede hjerte, hvilket kaldes afstødning. For at forhindre dette får patienterne normalt medicin, der svækker immunsystemet, men denne medicin kan have alvorlige bivirkninger. I stedet undersøger dette studie brugen af særlige celler [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger behandling af børn, der har fået en <b>hjertetransplantation</b>. Når et barn får et nyt hjerte, kan kroppens immunsystem angribe det transplanterede hjerte, hvilket kaldes afstødning. For at forhindre dette får patienterne normalt medicin, der svækker immunsystemet, men denne medicin kan have alvorlige bivirkninger. I stedet undersøger dette studie brugen af særlige celler kaldet <b>TREG-celler</b>, som hjælper med at kontrollere immunsystemet på en mere naturlig måde. Disse celler tages fra barnets eget brissel (thymus), som er et lille organ i brystet, der hjælper med at udvikle immunceller.</p>
<p>Formålet med studiet er at undersøge, om det er sikkert og effektivt at give børn deres egne <b>TREG-celler</b> tilbage gennem en infusion for at forhindre afstødning af det transplanterede hjerte. Studiet involverer børn under to år, som skal have en hjertetransplantation. Under transplantationsoperationen vil læger tage en lille mængde brisselvæv og bruge det til at fremstille de særlige TREG-celler i laboratoriet. Disse celler vil derefter blive givet tilbage til barnet gennem en infusion i blodbanen.</p>
<p>Under studiet vil lægerne følge børnene i to år efter transplantationen for at se, hvor godt deres nye hjerte fungerer, og om de udvikler tegn på afstødning. De vil tage blodprøver for at måle forskellige typer immunceller og kontrollere, om TREG-cellerne hjælper med at genoprette den naturlige balance i immunsystemet. Læger vil også overvåge børnenes generelle helbred og eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Dette er et randomiseret studie, hvilket betyder at nogle børn vil få TREG-cellebehandlingen, mens andre vil få standardbehandling, og det vil blive bestemt tilfældigt, hvilken gruppe hvert barn kommer i.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Kan alirocumab forebygge åreforkalkning i det nye hjerte hos nyligt hjertetransplanterede patienter?</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-alirocumab-forebygge-areforkalkning-i-det-nye-hjerte-hos-nyligt-hjertetransplanterede-patienter/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:26:39 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-alirocumab-forebygge-areforkalkning-i-det-nye-hjerte-hos-nyligt-hjertetransplanterede-patienter/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger kardiel allograft vaskulopati hos personer, der for nylig har modtaget en hjertetransplantation. Kardiel allograft vaskulopati er en tilstand, hvor blodkarrene i det transplanterede hjerte bliver fortykkede og forsnævrede over tid, hvilket kan påvirke hjertets funktion. Studiet tester medicinen alirocumab, som er et lægemiddel, der hjælper med at sænke kolesterolniveauet i blodet. Deltagerne [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger <b>kardiel allograft vaskulopati</b> hos personer, der for nylig har modtaget en hjertetransplantation. Kardiel allograft vaskulopati er en tilstand, hvor blodkarrene i det transplanterede hjerte bliver fortykkede og forsnævrede over tid, hvilket kan påvirke hjertets funktion. Studiet tester medicinen <b>alirocumab</b>, som er et lægemiddel, der hjælper med at sænke kolesterolniveauet i blodet. Deltagerne vil også få <b>atorvastatin</b>, som er en standard kolesterolsænkende medicin. Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt alirocumab virker til at sænke <b>LDL-kolesterol</b>, som er den type kolesterol, der kan være skadelig for blodkarrene.</p>
<p>Studiet sammenligner alirocumab med placebo for at se, hvilken effekt medicinen har på forskellige fedtstoffer i blodet, herunder <b>total kolesterol</b>, <b>HDL-kolesterol</b> (det &#8220;gode&#8221; kolesterol), <b>apolipoprotein A1</b>, <b>apolipoprotein B</b>, <b>lipoprotein a</b> og <b>triglycerider</b>. Undersøgelsen følger deltagerne i perioden fra én måned til tolv måneder efter deres hjertetransplantation, hvilket er en kritisk tid for udviklingen af problemer med blodkarrene i det nye hjerte.</p>
<p>Under studiet vil deltagerne komme til regelmæssige besøg, hvor der tages blodprøver for at måle forskellige fedtstoffer. Der vil også blive foretaget specialiserede undersøgelser ved hjælp af <b>OCT</b> (optisk kohærenstomografi), som er en avanceret skanningsmetode, der kan vise detaljerede billeder af blodkarrenes indre vægge og måle eventuelle forandringer over tid. Denne teknik hjælper med at vurdere, om behandlingen kan forhindre eller bremse udviklingen af fortykkelse i blodkarrene i det transplanterede hjerte.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Sammenligning af Custodiol-N og Custodiol præservationsopløsninger ved hjertetransplantation hos børn: Et fase II sikkerhedsstudie</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-custodiol-n-og-custodiol-praeservationsoploesninger-ved-hjertetransplantation-hos-boern-et-fase-ii-sikkerhedsstudie/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:18:11 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/sammenligning-af-custodiol-n-og-custodiol-praeservationsoploesninger-ved-hjertetransplantation-hos-boern-et-fase-ii-sikkerhedsstudie/</guid>

					<description><![CDATA[Dette kliniske forsøg undersøger to forskellige væsker til organbevaring ved hjertetransplantation hos børn. De to væsker der sammenlignes er Custodiol-N og Custodiol, som bruges til at beskytte og bevare hjertet under transplantationsprocessen. Formålet med undersøgelsen er at vurdere sikkerheden ved disse to præservationsvæsker hos børn, der gennemgår en hjertetransplantation. Under transplantationen vil det donerede hjerte [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette kliniske forsøg undersøger to forskellige væsker til organbevaring ved <b>hjertetransplantation</b> hos børn. De to væsker der sammenlignes er <b>Custodiol-N</b> og <b>Custodiol</b>, som bruges til at beskytte og bevare hjertet under transplantationsprocessen. Formålet med undersøgelsen er at vurdere sikkerheden ved disse to præservationsvæsker hos børn, der gennemgår en hjertetransplantation.</p>
<p>Under transplantationen vil det donerede hjerte blive behandlet med en af de to præservationsvæsker. Væskerne indeholder forskellige komponenter som aminosyrer, mineraler og andre stoffer, der hjælper med at beskytte hjertet i perioden mellem udtagning fra donor og transplantation til modtager. Patienterne vil blive fulgt nøje i tre måneder efter transplantationen for at overvåge eventuelle bivirkninger og komplikationer.</p>
<p>Undersøgelsen omfatter børn fra fødslen op til 18 år, som skal modtage deres første hjertetransplantation. Der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser og blodprøver for at overvåge hjertets funktion og patientens generelle tilstand. Lægerne vil særligt holde øje med hjerterytme, blodtryk og forskellige markører i blodet, der kan vise hvordan det transplanterede hjerte fungerer.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Kan medicinen dapagliflozin beskytte nyrerne hos patienter med et transplanteret hjerte?</title>
		<link>https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-medicinen-dapagliflozin-beskytte-nyrerne-hos-patienter-med-et-transplanteret-hjerte/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 28 Apr 2026 07:15:35 +0000</pubDate>
				<guid isPermaLink="false">https://kliniske-forsoeg.dk/forsog/kan-medicinen-dapagliflozin-beskytte-nyrerne-hos-patienter-med-et-transplanteret-hjerte/</guid>

					<description><![CDATA[Dette studie undersøger to tilstande hos personer, der har fået transplanteret et hjerte. Den første tilstand er hjertetransplantation selv, hvor patienter har fået et nyt hjerte fra en donor. Den anden tilstand er nyresvigt, som er en komplikation, der kan opstå hos mennesker efter hjertetransplantation, hvor nyrerne gradvist mister deres evne til at filtrere affaldsstoffer [&#8230;]]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Dette studie undersøger to tilstande hos personer, der har fået transplanteret et hjerte. Den første tilstand er <b>hjertetransplantation</b> selv, hvor patienter har fået et nyt hjerte fra en donor. Den anden tilstand er <b>nyresvigt</b>, som er en komplikation, der kan opstå hos mennesker efter hjertetransplantation, hvor nyrerne gradvist mister deres evne til at filtrere affaldsstoffer fra blodet. Studiet vil teste virkningen af medicinen <b>dapagliflozin</b> sammenlignet med placebo hos disse patienter.</p>
<p>Formålet med studiet er at undersøge, om <b>dapagliflozin</b> kan beskytte nyrerne og forbedre nyrefunktionen hos personer, der har fået transplanteret et hjerte. Medicinen gives som tabletter, og nogle deltagere vil få den aktive medicin, mens andre vil få placebo. Under studiet vil læger regelmæssigt måle, hvor godt nyrerne fungerer ved hjælp af blodprøver, der viser den såkaldte <b>glomerulære filtrationshastighed</b>, som er et mål for nyrernes evne til at rense blodet. De vil også kontrollere urinprøver for at se på mængden af protein i urinen, hvilket kan være et tegn på nyreskade.</p>
<p>Studiet varer i 12 måneder, og deltagerne vil have regelmæssige besøg hos lægen for kontrol og blodprøver. Under disse besøg vil læger også måle vægt og tage andre prøver for at overvåge patienternes helbred og se, hvordan behandlingen virker. For deltagere, der har <b>diabetes mellitus</b>, vil læger også måle <b>glykeret hæmoglobin</b> i blodet, som viser, hvor godt blodsukkeret har været kontrolleret over de seneste måneder.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>
