Formålet med studiet er at finde ud af om LY3540378 er bedre end placebo til at forbedre tilstanden i hjertets forkammer hos personer med forværret kronisk hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion. Forkamrene er de øverste rum i hjertet, som modtager blod før det pumpes videre til hjertets hovedkamre.

Under studiet vil deltagerne tilfældigt blive inddelt i to grupper – en gruppe får LY3540378 og en anden gruppe får placebo. Ingen ved hvilken behandling den enkelte deltager får, da studiet er dobbeltblindt. Gennem studieforløbet vil læger overvåge hvordan behandlingen påvirker hjertets funktion, særligt hvordan forkamrene arbejder. Dette måles ved at se på hvor godt forkamrene kan strække sig og trække sig sammen, hvilket kan vise om behandlingen hjælper med at forbedre hjertets evne til at fyldes med blod.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om tilsætning af acetazolamide til den almindelige behandling kan føre til hurtigere vægttab og bedre lindring af symptomer. Deltagerne følger deres vægt hver dag med en digital vægt på en tilsluttet skala, og de sendes automatisk til et system, der kan overvåge dem på afstand. Efter fem dage sammenlignes vægttabet og andre tegn på forbedring mellem dem, der har fået den ekstra medicin, og dem, der kun har fået den sædvanlige behandling.

Begrebet remote monitoring betyder, at lægerne kan holde øje med vægt og andre data uden at patienten skal møde op på klinikken. En blodprøve kaldet NT-proBNP måler, hvor meget hjertet er presset, og kan vise, om behandlingen hjælper. Vægttab på mere end 2 kg inden for fem dage anses for at være et tegn på, at kroppen har fjernet overskydende væske, hvilket ofte giver mindre åndenød og bedre livskvalitet.

I undersøgelsen vil patienter med hjertesvigt, som har brugt SGLT-2-hæmmere i mindst fire uger, blive tilfældigt delt i to grupper: den ene gruppe fortsætter medicinen indtil morgenen før operationen, mens den anden stopper den tre dage før operationen. Efter operationen følges deltagerne i omkring 30 dage, hvor man holder øje med tegn på hjerte‑skade, hjertefunktion, genindlæggelse og eventuel død.

Under opfølgningen vil man blandt andet måle en blodtest kaldet højfølsom troponin I, som viser om hjertemusklen er blevet beskadiget, og man vil også vurdere, om patienten får problemer med lav hjerteudgang, hvilket betyder at hjertet ikke kan pumpe nok blod. Eventuelle komplikationer som nyresvigt eller en særlig form for stofskifteforstyrrelse, hvor kroppen producerer syrer selvom blodsukkeret er normalt, vil også blive registreret. Deltagerne vil blive set af læger både før operationen og igen omkring en måned efter, for at sikre at eventuelle problemer bliver opdaget og behandlet.

Formålet er at finde ud af, om medicinen kan forhindre eller mindske faldet i hjertets pumpefunktion, som måles med CMR – en særlig magnetisk resonans‑undersøgelse af hjertet – ved at vurdere LVEF. Deltagere tilfælles tilfældigt til at få enten lægemidlet eller placebo hver dag i cirka 18 måned, samtidig med kræftbehandlingen, og gennemgår hjerteundersøgelser i starten og ved afslutning af behandlingen.

Udover CMR anvendes også echocardiography til at måle hjertets funktion, herunder GLS, som viser hvor godt hjertemusklens fibre strækkes. Blodprøver analyseres for cardiac troponins I and T, som kan indikere hjerteskade, samt for NT-proBNP, et stof der stiger ved hjertesvigt.

Formålet med undersøgelsen er at forstå hvordan livsreddende medicin til hjertesvigt bliver brugt i praksis, og om der er forskelle mellem kvinder og mænd i denne behandling. I den tilbageblik-del vil forskerne undersøge eksisterende data for at se hvordan medicin til hjertesvigt bliver ordineret. I den fremadrettede del vil kvindelige patienter med hjertesvigt blive fordelt til enten en gruppe hvor deres medicin bliver justeret og øget efter et særligt program, eller en gruppe som får normal behandling. Forskerne vil undersøge om denne tilgang kan påvirke sygelighed og dødelighed, livskvalitet, om patienterne fortsætter med at tage deres medicin, og om der opstår bivirkninger.

Undersøgelsen vil vare i cirka 12 måneder for hver deltager. Under undersøgelsen vil deltagerne blive fulgt tæt, og deres medicin kan blive justeret. Forskerne vil måle forskellige ting som blodtryk, hjertefrekvens og værdier i blodet. De vil også bruge spørgeskemaer til at vurdere livskvalitet. Undersøgelsen inkluderer kvindelige patienter mellem 18 og 85 år som er blevet indlagt på hospitalet med akut hjertesvigt og som har tegn på vedvarende væskeophobning i kroppen. Deltagerne skal have specifikke blodprøveresultater og må ikke få for høje doser af hjertemedicin før undersøgelsen starter.

Formålet med undersøgelsen er at vise om ziltivekimab er bedre end placebo til at reducere risikoen for hjerte-kar-relateret død og hjertesvigthændelser hos personer med hjertesvigt med let nedsat eller bevaret udpumpningsfraktion og systemisk betændelse. Udpumpningsfraktion er et mål for hvor godt hjertet pumper blod ud i kroppen. Systemisk betændelse betyder at der er betændelse i hele kroppen, hvilket måles ved et forhøjet niveau af et stof kaldet hs-CRP i blodet.

Under undersøgelsen vil deltagerne blive fulgt for at se hvor mange der oplever hjerte-kar-relateret død, indlæggelse på hospital på grund af hjertesvigt eller akutte besøg på grund af forværring af hjertesvigt. Undersøgelsen vil også se på andre forhold som livskvalitet målt ved spørgeskemaer, nyrefunktion, forekomst af hjerterytmeforstyrrelser og ændringer i forskellige værdier i blodet som NT-proBNP der viser hvor hårdt hjertet arbejder. Deltagerne vil blive undersøgt regelmæssigt gennem hele studieperioden indtil undersøgelsens afslutning.

Formålet med studiet er at undersøge, om PF-07328948 kan forbedre symptomerne og den fysiske funktion hos personer med hjertesvigt. Behandlingen vil blive givet dagligt over en periode på 36 uger. Under studiet vil deltagerne blive bedt om at gennemføre forskellige tests, der måler deres fysiske ydeevne og livskvalitet.

Studiet vil overvåge deltagernes helbred nøje gennem hele forløbet. Der vil blive foretaget regelmæssige målinger af forskellige faktorer, herunder hvor langt deltagerne kan gå på 6 minutter, deres symptomer på hjertesvigt, og hvordan de har det i deres daglige liv. Desuden vil der blive taget blodprøver for at måle særlige proteiner i blodet, der kan fortælle noget om hjertets funktion.

Formålet er at undersøge, om den nye behandling kan sænke risikoen for at dø af hjerte‑relaterede årsager, blive indlagt på grund af hjertesvigt eller skulle søge akut behandling for hjertesvigt. Deltagerne vil i starten få deres første injektion og derefter komme til regelmæssige besøg, hvor lægerne kontrollerer, hvordan de har det, og indsamler oplysninger om eventuelle indlæggelser eller akutte besøg.

Under opfølgningen vil der også blive indsamlet oplysninger om livskvalitet ved hjælp af et spørgeskema og målt på nyrefunktion ved at beregne eGFR, som er en simpel test for, hvor godt nyrerne arbejder. Deltagerne vil blive fulgt i flere år for at se, om der sker ændringer i deres helbred.

Deltagerne i undersøgelsen vil blive opdelt i grupper, hvor nogle modtager den nævnte medicin kombineret med vejledning via telefon, mens andre følger den normale standardbehandling på hospitalet. Forløbet indebærer overvågning af helbredet i forbindelse med indlæggelsen og opfølgning i tiden efter, at man er kommet hjem fra hospitalet.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om finerenon kan sænke niveauet af et stof i blodet, der hedder NT-proBNP, som er et tegn på, hvor alvorligt hjertesvigtet er. Undersøgelsen vil også se på, hvor sikkert lægemidlet er for børn, om det giver bivirkninger, og hvordan kroppen optager, fordeler og udskiller medicinen. Der vil blive målt på blodtryk, nyrefunktion og kaliumniveauer i blodet, samt undersøgt hvordan hjertets pumpefunktion og størrelse ændrer sig ved hjælp af ultralydsskanning af hjertet.

Undersøgelsen vil vare i flere år og involverer børn i alderen fra 6 måneder til under 18 år, som vejer mindst 4 kilogram. Deltagerne skal have en pumpeevne i hjertets venstre side på højst 50 procent og forhøjede niveauer af NT-proBNP i blodet. De skal have været i stabil behandling for deres hjertesvigt i mindst 30 dage før de kan deltage. Under forsøget vil der blive holdt øje med eventuelle bivirkninger, ændringer i blodprøver, blodtryk og nyrefunktion samt alvorlige hændelser som forværring af hjertesvigt, behov for hjertetransplantation eller død relateret til hjerte-kar-systemet.

Formålet med studiet er at vise at finerenone er sikkert når det gives over længere tid sammen med standardbehandling til børn med nedsat pumpefunktion i hjertets venstre side. Studiet måler hvor mange patienter der oplever bivirkninger, og hvordan medicinen påvirker kaliumniveauet i blodet, blodtrykket og nyrefunktionen. Derudover undersøges der også ændringer i et stof i blodet kaldet NT-proBNP, som er en markør for hjertesvigt, samt ændringer i hjertets pumpefunktion målt med ultralyd af hjertet.

Studiet inkluderer både deltagere der kommer fra et tidligere studie med finerenone, samt nyfødte og spædbørn under 6 måneder som ikke tidligere har deltaget. De nye deltagere skal have en nedsat pumpefunktion i hjertets venstre side med en ejektionsfraktion på højst 50 procent, forhøjede niveauer af NT-proBNP i blodet, og skal allerede være i behandling med standardbehandling for hjertesvigt. Årsagerne til hjertesvigten kan være medfødte hjertefejl, arvelige lidelser, betændelse i hjertet eller andre tilstande. Under studiet får deltagerne medicinen gennem munden, og der tages blodprøver og udføres hjerteundersøgelser på forskellige tidspunkter for at følge sikkerheden og virkningen af behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og gennemførligheden af at reducere behandlingen med hjertesvigt-medicin sammenlignet med at fortsætte den fulde behandling hos patienter med hjertesvigt i remission. Studiet vil sammenligne to grupper af patienter: nogle vil få reduceret deres medicindosis, mens andre vil fortsætte med deres nuværende behandling. Deltagerne i studiet skal allerede have modtaget mindst tre forskellige former for hjertesvigt-medicin i den højeste dosis de kan tåle, og denne behandling skal have været stabil i mindst seks måneder.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt i op til 24 måneder. Læger vil måle forskellige ting for at se hvordan hjertet reagerer, herunder om hjertets pumpekammer ændrer størrelse ved hjælp af ultralyd-scanning af hjertet, og om niveauet af et stof i blodet kaldet NT-proBNP stiger, hvilket kan være et tegn på forværring af hjertesvigt. Studiet vil også registrere dødsfald uanset årsag, hvor mange patienter der bliver indlagt på hospital, og om nogle patienter har brug for at starte deres hjertesvigt-medicin igen eller øge dosis.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden ved denne nye behandlingsform hos patienter med fremskreden iskæmisk hjertesvigt. Under studiet vil patienterne modtage en enkelt behandling med stamceller under en hjerteoperation. Cellerne sprøjtes direkte ind i de beskadigede områder af hjertemusklen.

Efter behandlingen vil patienterne blive fulgt nøje for at overvåge deres hjertefunktion og generelle helbredstilstand. Særlig opmærksomhed vil blive rettet mod hjertets pumpeevne og patienternes fysiske formåen. Dette er et tidligt studie, der skal hjælpe med at fastslå, om denne type behandling er sikker og potentielt gavnlig for patienter med alvorlig hjertesygdom.

Formålet med studiet er at undersøge om kombinationen af to lægemidler, vicadrostat (også kaldet BI 690517) og empagliflozin, er mere effektiv end kun empagliflozin alene til behandling af hjertesvigt. Deltagerne vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten kombinationen af begge lægemidler eller empagliflozin sammen med placebo. Begge grupper vil også fortsætte med deres sædvanlige hjertesvigtsbehandling. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling den enkelte person får.

Under studiet vil deltagernes tilstand blive overvåget gennem regelmæssige besøg, hvor deres symptomer og hjertefunktion vurderes. Forskerne vil særligt følge med i, om deltagerne oplever alvorlige hændelser som død relateret til hjerte-kar-sygdomme, indlæggelse på hospitalet på grund af forværring af hjertesvigt, eller behov for akut behandling af hjertesvigt. Derudover vil livskvaliteten blive målt ved hjælp af spørgeskemaer, der fokuserer på, hvordan hjertesvigtet påvirker deltagernes dagligdag og symptomer.

Formålet med studiet er at evaluere, hvordan tre forskellige doser af COR-1167 påvirker kroppens evne til at udskille salt og vand gennem nyrerne, hvilket kaldes natriurese. Desuden undersøger forskerne, om behandlingen kan reducere kropsvægt, påvirke niveauet af NT-proBNP (et stof i blodet som stiger ved hjertesvigt), forbedre livskvaliteten målt gennem et spørgeskema om hjertesvigtsymptomer, og reducere størrelsen af venstre forkammer i hjertet målt ved LAVi. Alle deltagere vil modtage intensiv behandling med vanddrivende medicin gennem en blodåre for at fjerne overskydende væske fra kroppen, som er standard behandling for denne tilstand.

Under studiet vil deltagerne blive nøje overvåget for at vurdere sikkerheden af den nye behandling. Dette inkluderer regelmæssige blodprøver, måling af vitale tegn som blodtryk og puls, fysiske undersøgelser og elektrokardiogram (EKG), som måler hjertets elektriske aktivitet. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og måle, om kroppen udvikler antistoffer mod det nye lægemiddel. Studiet foregår over fire uger med tæt medicinsk opfølgning for at sikre deltagernes sikkerhed og velbefindende gennem hele forløbet.

Under forsøget vil deltagerne blive fulgt i en periode på 12 måneder hvor de får deres behandling. Der vil blive målt forskellige ting for at se om behandlingen virker, herunder hvor meget deltagerne kan gå på seks minutter, og hvordan de har det med deres hjertesvigt ved hjælp af spørgeskemaer om symptomer og livskvalitet. Der vil også blive taget blodprøver for at måle inflammation i kroppen og stoffer der viser hvordan hjertet fungerer. Desuden vil lægen vurdere hvor alvorligt hjertesvigtet er ved at se på hvor meget symptomerne påvirker hverdagen.

Forsøget vil undersøge om ziltivekimab kan hjælpe med at forbedre deltagernes evne til at klare daglige aktiviteter, reducere symptomer som træthed og åndenød, og generelt forbedre deres livskvalitet. Der vil også blive set på om behandlingen kan påvirke niveauet af inflammation i kroppen og andre målinger der viser hvordan hjertet og nyrerne fungerer.

Deltagerne vil få en indsprøjtning med mangafodipir trisodium, som er et kontrastmiddel, der hjælper med at tage bedre billeder af hjertet. Formålet med studiet er at måle, hvor hurtigt hjertet optager mangan fra dette kontrastmiddel. Efter indsprøjtningen vil deltagerne få taget billeder af hjertet ved hjælp af magnetisk resonans billeddannelse, som er en skanningsmetode, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre dele uden brug af stråling.

Under studiet vil forskerne måle, hvor hurtigt manganen optages i de forskellige områder af hjertets venstre ventrikel, som er hjertets hovedpumpekammer. Denne måling kan give vigtige oplysninger om, hvordan hjertet fungerer hos personer med forskellige typer hjertesygdomme sammenlignet med raske personer. Studiet vil også overvåge deltagernes sikkerhed ved at holde øje med eventuelle bivirkninger og ændringer i vitale tegn og hjerterytme.

Under undersøgelsen vil deltagerne få injiceret et stof kaldet hyperpolariseret pyruvat, som er en særlig forberedt form af et naturligt stof, der normalt findes i kroppen. Dette stof er mærket på en særlig måde, så det kan følges gennem kroppen ved hjælp af skanning. Formålet med studiet er at visualisere og måle, hvordan hjertet omdanner pyruvat til energi hos patienter med hjertesygdom og sammenligne dette med eksisterende skanningsmetoder, der bruges i klinikken i dag.

Undersøgelsen gennemføres ved, at deltagerne får foretaget skanninger, hvor de ligger stille i en skanner, mens det injicerede stof bevæger sig gennem kroppen og hjertet. Skanningerne kan vise, hvordan hjertet arbejder på det molekylære niveau, hvilket kan give læger bedre viden om hjertesvigt og måske føre til forbedrede behandlingsmuligheder i fremtiden. Studiet kombinerer denne nye skanningsmetode med almindelige hjerteskanninger for at få et komplet billede af hjertets funktion.

Formålet med studiet er at undersøge, om CDR132L kan forbedre hjertets struktur og funktion sammenlignet med placebo. Lægemidlet gives som en indsprøjtning hver fjerde uge i 24 uger, og deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser. Under studiet vil der blive taget blodprøver for at måle forskellige stoffer i blodet, herunder miR-132, som er et lille molekyle der kan påvirke hjertets funktion, samt NT-proBNP, som er et stof der stiger i blodet når hjertet er under pres.

Deltagerne vil gennemgå forskellige undersøgelser for at vurdere hjertets tilstand, herunder ekkokardiografi, som er en ultralydsskanning af hjertet der kan vise hjertets størrelse og funktion. Nogle deltagere vil også få foretaget MR-skanning af hjertet for at få mere detaljerede billeder. Studiet varer i alt omkring 60 uger, hvor de første 24 uger er behandlingsperioden, og derefter følges deltagerne i yderligere tid for at overvåge sikkerheden og eventuelle langtidseffekter af behandlingen.

Formålet med studiet er at sammenligne virkningen af CDR132L med placebo på hjertets struktur og funktion. Deltagerne vil tilfældigt blive tildelt enten CDR132L eller placebo, som gives som en indsprøjtning hver fjerde uge i 24 uger, samtidig med at de fortsætter deres normale hjertemedicin. Under studiet vil der blive taget billeder af hjertet ved hjælp af ekkokardiografi, som er en ultralydsscanningsmetode der viser hjertets struktur og funktion uden at være skadelig for kroppen.

Studiet vil måle ændringer i forskellige markører i blodet og hjertets struktur for at vurdere, om behandlingen hjælper med at forbedre hjertets tilstand. Behandlingen fortsætter i 24 uger, hvorefter deltagerne vil blive fulgt i yderligere perioder for at overvåge sikkerheden og eventuelle langtidsvirkninger af behandlingen. Alle deltagere vil modtage regelmæssig medicinsk overvågning gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at undersøge, om allopurinol kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-hændelser hos patienter med høj og meget høj risiko for hjerte-kar-sygdomme. Nogle deltagere vil modtage allopurinol, mens andre vil få placebo. Behandlingen vil vare i omkring 5 år.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser af deres hjertefunktion og blodprøver. Der vil blive holdt særligt øje med urinsyreniveauet i blodet, da forhøjet urinsyre kan være skadeligt for hjerte og kar. Deltagerne vil også blive undersøgt for tegn på forværring af deres hjerte-kar-sygdom og udvikling af nye symptomer.

Under studiet vil deltagerne få furosemid på to forskellige måder for at sammenligne, hvilken metode der fungerer bedst til at fjerne overskydende væske fra kroppen. Læger vil måle forskellige ting for at se, hvor godt behandlingen virker, herunder kroppens væskebalance, vægtændringer, blodtryk og tilstedeværelse af hævelser. De vil også bruge særlige målinger kaldet bioimpedans, som måler kroppens væskeindhold ved hjælp af svage elektriske signaler, samt ultralyd til at se på hjerte og lunger.

Forskerne vil også tage blodprøver for at måle bestemte stoffer kaldet CA125 og NT-proBNP, som kan vise, om der er for meget væske i kroppen. Derudover vil de måle, hvor meget urin patienten producerer i løbet af 24 timer, og hvor meget natrium der udskilles i urinen, da dette hjælper med at vurdere, hvor godt det vanddrivende middel fungerer. Studiet vil hjælpe læger med at forstå den mest effektive og sikre måde at give furosemid til patienter i peritonealdialyse.

Under studiet vil deltagerne modtage enten dobutamin eller levosimendan som behandling for deres hjertesvigt. Forskerne vil måle forskellige værdier for at se, hvordan medicinen påvirker hjertefunktionen. Dette inkluderer måling af trykket i lungernes blodkar og hvor meget blod hjertet pumper rundt i kroppen per minut, som kaldes cardiac output. Deltagerne vil også få foretaget forskellige tests og undersøgelser for at vurdere deres generelle helbred og livskvalitet.

Studiet følger patienterne over en periode på tre måneder, hvor der regelmæssigt tages blodprøver og foretages forskellige målinger. Der vil blive taget billeder af hjertet med ekkokardiografi, som bruger lydbølger til at vise hjertets struktur og funktion. Deltagerne vil også gennemføre en seks-minutters gangtest for at måle deres fysiske ydeevne. Forskerne vil overvåge for eventuelle bivirkninger fra medicinen og holde øje med, om patienterne oplever forbedringer i deres symptomer og livskvalitet.

Formålet med studiet er at finde ud af, om forebyggende brug af sacubitril/valsartan kan forhindre hjerteskader forbundet med systemisk brystkræftbehandling. Under studiet vil deltagernes hjertefunktion blive overvåget nøje gennem forskellige undersøgelser. Den vigtigste måling er venstre ventrikel ejektionsfraktion, som er et mål for hvor godt hjertets hovedkammer pumper blod ud til kroppen. Denne funktion måles ved hjælp af ultralyd af hjertet og magnetisk resonans scanning. Forskerne vil også måle forskellige stoffer i blodet, der kan vise tegn på hjertestress eller skade, herunder BNP, NT pro-BNP og troponin.

Studiet følger deltagerne i 24 måneder for at se, om der sker ændringer i hjertets funktion. Under denne periode vil der blive taget regelmæssige hjerteundersøgelser for at opdage eventuelle problemer tidligt. Forskerne vil også holde øje med andre hjerteproblemer som hjerterytmeforstyrrelser, som er unormale hjerteslag, og diastolisk dysfunktion, hvor hjertet har problemer med at fyldes med blod mellem hjerteslag. Alle deltagere vil fortsætte med deres normale kræftbehandling som planlagt af deres læger.

Formålet med studiet er at undersøge om jernbehandling kan forbedre kognitiv funktion, hvilket henviser til evnen til at huske, tænke og koncentrere sig. Under studiet vil deltagerne modtage enten jernbehandling eller placebo over 12 uger. Forskerne vil måle ændringer i kognitiv funktion, depression, angst og livskvalitet ved hjælp af forskellige tests og spørgeskemaer. Disse målinger vil blive foretaget ved studiestart, efter 12 uger og efter 24 uger for at se, om behandlingen har en positiv effekt over tid.

Studiet inkluderer deltagere med hjertesvigt i NYHA klasse II-III, hvilket er et system der bruges til at klassificere sværhedsgraden af hjertesvigt baseret på, hvor meget daglige aktiviteter påvirkes. Deltagerne skal have en ejektionsfraktion på 40 procent eller mindre, hvilket er et mål for hvor godt hjertet pumper blod ud. Under studiet vil deltagernes jernstatus, hjernefunktion og generelle velbefindende blive nøje overvåget gennem forskellige undersøgelser og tests for at vurdere behandlingens effekt.

Studiet er designet som et fase III-forsøg, hvilket betyder, at det er et sent stadie i lægemiddeludviklingen, hvor behandlingens effektivitet og sikkerhed undersøges grundigt. Det er et dobbeltblindet studie, hvor hverken deltagere eller læger ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er færdigt. Deltagerne vil blive inddelt tilfældigt i grupper for at sammenligne den nye behandling med den eksisterende behandling.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling over en længere periode, mens deres helbredstilstand følges tæt gennem regelmæssige besøg hos lægen. Lægerne vil overvåge, hvordan deltagerne reagerer på behandlingen og registrere eventuelle bivirkninger. Studiet vil måle, hvor lang tid der går, før deltagerne oplever alvorlige hjerterelaterede hændelser som indlæggelse eller behov for akut behandling på grund af deres hjertesvigt.

Formålet med studiet er at undersøge om colchicin kan reducere risikoen for hjertedød, hjertesvigthændelser eller andre hjerte-kar-hændelser som hjerteanfald eller slagtilfælde, mens thiamin undersøges for dets evne til at reducere risikoen for hjertedød eller indlæggelse på grund af hjertesvigt. Deltagerne i studiet har alle hjertesvigt forårsaget af iskæmisk hjertesygdom og modtager allerede optimal medicinsk behandling for deres tilstand.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten colchicin, thiamin eller placebo i tillæg til deres sædvanlige behandling. Studiet følger deltagerne over tid for at overvåge deres helbred og registrere eventuelle hjerte-kar-hændelser eller indlæggelser. Forskerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger eller andre sundhedsrelaterede hændelser, der måtte opstå under behandlingen.

I studiet anvendes Conoxia, som er flydende medicinsk ilt i meget kold form. Behandlingen gives gennem indånding, og forskerne vil undersøge, hvordan ilten påvirker blodkarrenes modstand og blodgennemstrømningen i forskellige dele af kroppen. Dette vil give vigtig viden om, hvordan ekstra ilt kan hjælpe patienter med disse sygdomme.

Under studiet vil deltagerne modtage iltbehandling, mens forskellige målinger af blodgennemstrømning og blodtryk foretages. Målingerne vil blive udført flere gange i løbet af behandlingen for at se, hvordan kroppen reagerer på den ekstra ilt over tid. Dette vil hjælpe med at fastslå den mest effektive måde at bruge iltbehandling på hos fremtidige patienter.

Formålet med studiet er at undersøge om dapagliflozin kan forbedre hjertets pumpefunktion og forhindre skadelige forandringer i hjertet efter et hjertestop. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser af hjertet ved hjælp af ekkokardiografi, som er en ultralydsscanning der viser hvordan hjertet fungerer. Disse undersøgelser vil måle hvor godt hjertet pumper blod og om der sker forandringer i hjertets størrelse og form over tid.

Studiet varer i 6 måneder, hvor deltagerne skal tage deres tildelte medicin dagligt sammen med deres normale hjertemedicin. Der vil være regelmæssige besøg hos lægen for at tjekke hvordan deltagerne har det, tage blodprøver og lave hjertescanninger. Lægerne vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og måle forskellige værdier som viser hvordan hjertet og kroppen reagerer på behandlingen.

Studiet varer 24 uger og er designet til at teste forskellige doser af XXB750 hos patienter med hjertesvigt. Deltagerne skal have symptomer på hjertesvigt og en LVEF på mindre end 50 procent, hvilket betyder at hjertets venstre kammer ikke pumper så godt som det burde. LVEF står for venstre ventrikels ejektionsfraktion og er et mål for, hvor meget blod hjertet pumper ud ved hvert slag. Alle deltagere skal allerede være i behandling med standardbehandling for hjertesvigt, herunder medicin som ACEI, ARB eller sacubitril/valsartan.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget med jævne mellemrum for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at sikre deres sikkerhed. Studiet vil sammenligne forskellige doser af XXB750 for at finde ud af, hvilken dosis der virker bedst til at reducere NT-proBNP-niveauerne, som er et tegn på forbedring af hjertesvigtet. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og andre sundhedsmålinger gennem hele studieperioden.

Dette er et forlængelsesstudium, hvilket betyder at det fortsætter efter et tidligere studium kaldet VALOR. Deltagerne har allerede været gennem det første studium, hvor de fik enten vericiguat eller placebo i 52 uger. I dette forlængelsesstudium vil alle deltagere få den aktive medicin vericiguat, og ingen vil få placebo. Studiet er åbent, hvilket betyder at både deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne få vericiguat som tabletter, der tages gennem munden eller gives gennem en sonde til maven. Lægerne vil følge deltagerne tæt for at se, hvordan de reagerer på medicinen og om der opstår bivirkninger. De vil også måle forskellige ting i blodet, herunder et stof kaldet NT-proBNP, som kan fortælle noget om, hvordan hjertet fungerer. Studiet vil hjælpe lægerne med at forstå, om vericiguat er sikkert og kan tolereres godt af børn og unge med hjertesvigt over en længere periode.

Formålet med studiet er at vurdere, hvordan Empagliflozin påvirker funktionen af hjertets venstre forkammer over en periode på 6 måneder. Dette måles ved hjælp af magnetisk resonans skanning, som giver detaljerede billeder af hjertet. Venstre forkammer er den del af hjertet, der modtager blod fra lungerne, og når det bliver forstørret, kan det være et tegn på begyndende hjerteproblemer. Under studiet vil deltagerne få Empagliflozin eller placebo og skal bruge en Fitbit til at følge deres fysiske aktivitet.

Studiet varer 6 måneder, og deltagerne vil gennemgå forskellige undersøgelser både ved start og slutning. Dette inkluderer magnetisk resonans skanning af hjertet for at måle størrelsen og funktionen af hjertets forskellige kamre, samt blodprøver for at kontrollere forskellige markører for hjertesundhed. Deltagerne vil også få hjælp til at planlægge træning ved hjælp af deres Fitbit og en smartphone-app. Under hele forløbet vil læger følge deltagernes fremgang og sikre, at behandlingen er sikker og effektiv.

Under undersøgelsen vil patienterne blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil stoppe med at tage betablokkere, mens den anden gruppe vil fortsætte med deres sædvanlige behandling. Alle deltagere vil blive fulgt tæt af lægerne i mindst et år og op til fire år. Under denne periode vil lægerne regelmæssigt tjekke hjertets pumpefunktion ved hjælp af ekkokardiografi, som er en ultralydsundersøgelse af hjertet. De vil også måle værdier i blodet, herunder NT-proBNP, som er et stof, der stiger, når hjertet er under pres.

Lægerne vil holde øje med, om patienterne får tilbagefald af hjertesvigt eller andre hjerteproblemer. De vil også vurdere patienternes livskvalitet, træningskapacitet og eventuelle bivirkninger. Patienterne skal udfylde forskellige spørgeskemaer om deres symptomer, livskvalitet og generelle velbefindende. Nogle deltagere vil også få foretaget en 6-minutters gangtest for at måle deres fysiske kapacitet. Undersøgelsen skal hjælpe lægerne med at forstå, om det er sikkert at stoppe betablokker-behandlingen hos patienter, hvis hjerte har fået det bedre.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt af læger og sundhedspersonale, som vil overvåge deres helbredstilstand og eventuelle ændringer i deres symptomer. Deltagerne skal tage deres tildelte medicin dagligt og møde op til regelmæssige besøg på hospitalet eller klinikken. Ved disse besøg vil der blive taget blodprøver, foretaget undersøgelser af hjertet og nyrerne, og der vil blive spurgt om symptomer og livskvalitet. Læger vil også kontrollere, hvordan deltagerne reagerer på behandlingen og registrere eventuelle bivirkninger.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling den enkelte deltager får, før studiet er afsluttet. Dette hjælper med at sikre, at resultaterne er pålidelige. Gennem hele studieforløbet vil deltagerne fortsætte med at modtage deres sædvanlige behandling for hjertesvigt og nyreproblemer i tilføjelse til studiemedicinen. Lægerne vil nøje overvåge deltagernes hjertefunktion og nyrefunktion for at se, hvordan behandlingerne påvirker disse vigtige organer.

Formålet med studiet er at vurdere, hvordan sacubitril-valsartan påvirker hjertets funktion hos patienter med disse to tilstande. Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige undersøgelser for at måle, hvordan deres hjerte reagerer på behandlingen. Dette inkluderer cardiopulmonary exercise testing, som er en test, der måler, hvor godt hjertet og lungerne arbejder sammen under fysisk aktivitet, samt stress ekkokardiografi, som er en ultralydsundersøgelse af hjertet under belastning. Disse tests kombineres for at give et komplet billede af hjertets funktion.

Studiet følger deltagerne over en periode på 6 måneder, hvor der bliver målt på forskellige faktorer som hjertets pumpefunktion, iltoptagelse under motion, blodprøver der viser hjertets belastning (natriuretiske peptider), og størrelsen af hjertets venstre forkammer. Derudover bliver deltagernes livskvalitet vurderet gennem spørgeskemaer, der hjælper med at forstå, hvordan deres daglige aktiviteter påvirkes af deres hjertesygdom. Alle disse målinger hjælper forskerne med at forstå, om medicinen kan forbedre hjertets funktion og patienternes generelle velbefindende.

Formålet med studiet er at sammenligne hvor effektive spironolakton og eplerenon er til at reducere risikoen for død hos patienter med hjertesvigt. Forskerne vil undersøge patienter, som allerede følges på hjertesvigtklinikker og som har brug for behandling med aldosteronantagonister på grund af deres hjertesygdom.

Studiet vil følge patienter over en periode og indsamle oplysninger fra det danske hjertesvigtsregister. Forskerne vil overvåge patienternes helbredstilstand og registrere vigtige begivenheder som død eller indlæggelser relateret til hjertesvigt. Ved at sammenligne de to medicin typer håber forskerne at få bedre viden om, hvilken behandling der fungerer bedst for patienter med denne type hjertesygdom.

Formålet med studiet er at undersøge, hvad der sker, hvis lægemidlerne gradvist fjernes hos patienter, hvis hjerte nu fungerer normalt. Forskerne vil følge patienterne nøje for at se, om hjertefunktionen forbliver stabil uden medicin, eller om symptomerne på hjertesvigt vender tilbage. Under studiet vil patienterne få foretaget regelmæssige hjertescanning kaldet ekkokardiografi, som viser, hvor godt hjertet pumper blod og måler hjertets størrelse. Der vil også blive taget blodprøver for at måle et stof kaldet NT-proBNP, som kan vise, om hjertet er under stress.

Studiet følger patienterne over tid for at måle ændringer i hjertets pumpefunktion, som kaldes venstre ventrikels ejektionsfraktion, samt hjertets størrelse og blodtrykket. Patienterne vil udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og hvordan de klarer daglige aktiviteter. Hvis hjertefunktionen bliver dårligere under studiet, vil medicinen straks blive genstartet. Dette hjælper med at forstå, hvilke patienter der kan klare sig uden hjertemedicin, når de har en velfungerende pacemaker.

Formålet med studiet er at sammenligne effekten af to forskellige typer medicin kaldet Carvedilol og Metoprolol succinate. Begge medikamenter tilhører en gruppe medicin kaldet beta-blokkere, som hjælper med at sænke hjerterytmen og reducere belastningen på hjertet. Studiet vil undersøge om den ene medicin er bedre end den anden til at forhindre dødsfald eller hospitalsindlæggelser på grund af forværret hjertesvigt hos patienter, der får behandling på en hjertesvigtklinik.

Under studiet vil forskerne bruge eksisterende data fra det danske hjertesvigtsregister til at følge patienter, som allerede tager en af de to typer medicin. De vil sammenligne resultaterne mellem de to grupper af patienter over tid for at se, om der er forskel i antallet af dødsfald eller hospitalsindlæggelser på grund af forværret hjertesvigt. Forskerne vil også undersøge om patientens hjerterytme, enten normal rytme eller atrieflimren, påvirker behandlingsresultaterne.

Formålet med studiet er at undersøge, om AZD3427 kan reducere modstanden i lungernes blodkar efter 24 ugers behandling hos patienter med denne specifikke type hjerte- og lungesygdom. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til enten at modtage AZD3427 eller placebo, og hverken deltageren eller lægen vil vide, hvilken behandling der gives. Studiet vil måle forskellige aspekter af hjerte- og lungefunktion ved hjælp af forskellige undersøgelser, herunder højrehjertekateterisation, som er en procedure hvor en tynd slange føres ind i hjertet for at måle tryk og blodflow.

I løbet af de 25 uger, som studiet varer, vil deltagerne gennemgå regelmæssige besøg, hvor deres tilstand bliver overvåget gennem forskellige tests. Disse inkluderer ekkokardiografi, som er en ultralydsundersøgelse af hjertet, og en 6-minutters gangtest, hvor deltagerne går så langt som muligt på seks minutter for at måle deres fysiske kapacitet. Der vil også blive taget blodprøver for at måle forskellige stoffer i blodet, der kan fortælle noget om hjerte- og nyrefunktion, samt for at overvåge, hvordan kroppen reagerer på medicinen. Livskvaliteten bliver også vurderet gennem spørgeskemaer, og lægen vil vurdere sværhedsgraden af hjertesvigtet ved hjælp af en klassifikation kaldet NYHA, som beskriver, hvor meget sygdommen påvirker daglige aktiviteter.

Formålet med studiet er at undersøge, om behandling med en ACE-hæmmer kan hjælpe med at vende de unormale forandringer i hjertet tilbage til normale værdier sammenlignet med ingen medicinsk behandling. Studiet vil løbe over to år, hvor deltagerne vil blive opdelt i to grupper – en gruppe får ACE-hæmmer medicin, mens den anden gruppe får standardbehandling uden medicin. Under studiet vil forskerne måle forskellige aspekter af hjertets funktion, herunder ventrikulær hypertrofi (fortykkelse af hjertemusklen), hjertets pumpefunktion og blodtryk.

Gennem studieperioden vil deltagerne gennemgå regelmæssige undersøgelser for at overvåge hjertets tilstand og andre faktorer som livskvalitet og symptomer. Forskerne vil også undersøge metabolisk syndrom, som er en kombination af tilstande der øger risikoen for hjertesygdom og diabetes, samt måle forskellige biomarkører i blodet, som er stoffer der kan fortælle noget om kroppens tilstand og hvordan behandlingen virker.