Formålet er at finde ud af, om den næsesprayede cellebehandling kan mindske hjerneskade og forbedre motorisk udvikling. Nyfødte med bekræftet skade på en MRI får enten cellerne eller placebo kort efter fødslen, hvorefter de følges i op til to år med regelmæssige besøg, hvor motoriske og kognitive færdigheder testes med en børnetest kaldet Bayley-IV-NL. Derudover overvåges sikkerheden ved at holde øje med bivirkninger og gentage hjernescanninger for at sikre, at ingen uønskede ændringer forekommer.

Formålet med studiet er at undersøge, om lægemidlet allopurinol kan reducere moderate til svære hjerneskader hos disse nyfødte sammenlignet med placebo. Allopurinol er et lægemiddel, der normalt bruges til at behandle urinsyregigt, men som også kan have beskyttende egenskaber for hjernen. Babyer i studiet vil tilfældigt blive tildelt enten allopurinol eller placebo, som gives både efter fødslen og omkring operationstidspunktet.

Under studiet vil der blive taget MRI-scanninger af hjernen både før og efter operationen for at vurdere eventuelle hjerneskader. MRI står for magnetisk resonans billeddannelse og er en skanningsteknik, der skaber detaljerede billeder af kroppens indre dele uden at bruge stråling. Derudover vil der blive overvåget hjerneaktivitet med elektroencefalogram, som måler hjernens elektriske aktivitet, og hjernens iltforsyning med nær-infrarød spektroskopi, som måler iltindholdet i hjernen gennem huden. Hjertets funktion vil blive undersøgt med ekkokardiografi, som er en ultralydsskanning af hjertet. Børnenes udvikling vil blive fulgt op med forskellige tests i 3 og 24 måneder efter fødslen for at vurdere deres neurologiske udvikling og livskvalitet.

Formålet med studiet er at undersøge, om S-ketamine kan reducere forekomsten af kortikale spredningsdepolarisationer, som er skadelige elektriske bølger, der spreder sig gennem hjernen efter en skade. Disse bølger kan forværre hjerneskaden og påvirke patientens bedring negativt. Studiet vil også vurdere, om behandlingen er sikker og praktisk gennemførlig hos disse kritisk syge patienter.

Deltagerne i studiet er patienter, som er indlagt på en neurointensiv afdeling og har brug for hjernekirurgi. Efter operationen vil patienterne blive overvåget med specielt udstyr, der kan måle de elektriske bølger i hjernen. Nogle patienter vil modtage S-ketamine, mens andre vil få placebo. Behandlingen fortsætter, mens patienterne er i kunstig koma og på respirator. Lægerne vil følge patienternes tilstand nøje og måle, hvor mange skadelige elektriske bølger der opstår, samt holde øje med eventuelle bivirkninger. Patienternes funktionsevne vil blive vurderet seks måneder efter behandlingen for at se, hvordan de har det på længere sigt.

Formålet med studiet er at undersøge, om hypertont natriumlaktat-infusion kan reducere hjerneskade efter hjertestop hos patienter i koma. Under studiet vil deltagerne modtage enten den aktive behandling eller placebo gennem en infusion. Læger vil overvåge patienternes tilstand nøje og tage blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle forskellige markører i blodet, som kan vise, hvor meget hjernen er blevet påvirket.

Studiet følger patienterne i 90 dage efter behandlingen for at vurdere deres helbredelse og neurologiske funktion. Læger vil registrere, hvor længe patienterne bliver på intensivafdelingen og på hospitalet generelt. Der vil også blive holdt øje med eventuelle kramper og andre bivirkninger. Blodprøverne vil blive analyseret for forskellige proteiner, som kan fortælle noget om skaden på hjernen og hjertet, herunder neuron specifik enolase, neurofilament let kæde, glial fibrillært surt protein og troponin I.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor mange patienter der reagerer positivt på behandlingen, og hvor effektiv apomorphin er til at forbedre bevidsthedstilstanden hos disse patienter. Medicinen virker på bestemte områder i hjernen, der kan være påvirket efter en hjerneskade, og kan potentielt hjælpe med at forbedre patientens bevidsthedsniveau og reaktionsevne.

Under forsøget vil patienternes tilstand blive overvåget og målt på forskellige måder. Dette inkluderer anvendelse af standardiserede skalaer til at vurdere bevidsthedsniveau og smerterespons, EEG-målinger som registrerer hjernens elektriske aktivitet, PET-scanning som viser hjernens stofskifte, og MRI-scanning som kan vise, hvordan forskellige dele af hjernen kommunikerer med hinanden. Derudover vil søvnmønstre og døgnrytme blive undersøgt for at få et samlet billede af, hvordan behandlingen påvirker patientens neurologiske funktioner.

Formålet med studiet er at undersøge, om et protein kaldet tau er øget i hjernen sammenlignet med den normale befolkning, og hvor i hjernen denne forøgelse forekommer. For at studere dette bruges en særlig scanningsmetode kaldet positronemissionstomografi eller PET-scanning, som kan vise, hvordan forskellige stoffer fordeler sig i hjernen. Til PET-scanningen bruges et sporstof med kodenavnet 18F-RO6958948, som kan binde sig til tau-protein og gøre det synligt på scanningen.

Under studiet vil deltagerne gennemgå en PET-scanning, hvor optagelsen af sporerstoffet i hjernen måles. For patienter med hjerneskader foregår dette under deres indlæggelse på intensivafdelingen, mens atleter med vedvarende symptomer efter hjernerystelse scannes ambulant. Scanningen giver forskerne mulighed for at se, om der er unormale mængder af tau-protein i hjernen, og hvor disse eventuelle forandringer er placeret, hvilket kan hjælpe med at forstå, hvordan forskellige typer hjerneskader påvirker hjernevævet på længere sigt.

Under undersøgelsen vil deltagerne modtage ketamin direkte i blodbanen gennem en åre. Ketamin er et lægemiddel der normalt bruges som bedøvelsesmiddel, men forskere undersøger nu om det også kan hjælpe med at forbedre bevidstheden hos patienter med hjerneskader. Deltagerne vil også i nogle tilfælde modtage placebo til sammenligning. Forskerne vil bruge forskellige metoder til at måle hjernens aktivitet og funktion, herunder hjernescanning og undersøgelser der måler elektrisk aktivitet i hjernen.

Undersøgelsen vil følge deltagerne over tid for at se om ketamin kan hjælpe med at forbedre deres bevidsthedsniveau og deres evne til at reagere på omgivelserne. Forskerne vil også undersøge om behandlingen påvirker muskelstivhed, som ofte er et problem for personer med hjerneskader. Alle deltagere skal have været stabile i deres tilstand i mindst fire uger før de kan deltage i undersøgelsen.