Studiet er inddelt i to faser. I første fase undersøges det, om kombinationen af de to lægemidler er sikker at give til patienterne. I anden fase undersøges det, hvor godt behandlingen virker på forskellige typer af hjernetumorer. Der vil især være fokus på tumorer, der udtrykker et særligt protein kaldet DLL3.

Under behandlingen vil patienterne modtage både Tarlatamab gennem et drop i en blodåre og Temozolomid som tabletter. Lægerne vil løbende overvåge, hvordan patienterne reagerer på behandlingen, og om tumorerne bliver mindre. De vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og undersøge, hvordan lægemidlerne påvirker forskellige markører i blodet og i tumorvævet.

Formålet med studiet er at måle, hvor meget antibiotika der kommer ind i væsken omkring hjernen og rygmarven sammenlignet med mængden i blodet. Denne væske kaldes cerebrospinalvæske og omgiver hjernen og rygmarven for at beskytte dem. Forskerne vil tage prøver af både blod og cerebrospinalvæske på forskellige tidspunkter for at se, hvordan antibiotikaene bevæger sig fra blodet og ind i væsken omkring hjernen.

Under studiet vil der blive taget blodprøver og prøver af cerebrospinalvæsken på bestemte tidspunkter, mens børnene får deres normale antibiotikabehandling. Prøverne bliver analyseret for at måle antibiotikakoncentrationerne og forstå, hvordan medicinen fordeles i kroppen. Dette kan hjælpe med at forbedre behandlingen af infektioner hos børn med hjernetumorer i fremtiden. Studiet ændrer ikke på den behandling, som børnene allerede får, men følger blot deres respons på den eksisterende medicin.

Formålet med undersøgelsen er at fastslå, hvor sikkert det er at bruge Gliolan (som indeholder 5-ALA) til operationer hos børn og unge mellem 3 og 18 år. Under operationen bruges stoffet til at hjælpe med at fjerne så meget af tumoren som muligt, samtidig med at det omkringliggende raske hjernevæv beskyttes.

Behandlingen består af en enkelt dosis på op til 20 milligram per kilogram kropsvægt, som gives som en opløsning der drikkes nogle timer før operationen. Efter operationen vil patienterne blive overvåget for at registrere eventuelle bivirkninger og vurdere, hvor godt behandlingen har virket ved hjælp af MR-scanning. Hos nogle patienter vil der også blive taget blodprøver for at undersøge, hvordan kroppen behandler medicinen.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om lithium kan forhindre problemer med behandlingshastigheden hos børn, der har fået strålebehandling til hjernen. Deltagerne vil få enten lithium eller placebo i to år. Under hele undersøgelsen vil der blive udført forskellige tests for at måle, hvor godt børnene kan tænke og behandle information. Disse tests omfatter opgaver, der måler hukommelse, opmærksomhed og hvor hurtigt børnene kan løse problemer. Der vil også blive taget MRI-scanninger af hjernen for at se på ændringer i hjernens struktur over tid.

Undersøgelsen vil følge deltagerne i fem år efter behandlingen starter. Tests vil blive udført med jævne mellemrum for at se, hvordan børnenes tænkeevne udvikler sig. Forældrene vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om barnets livskvalitet og adfærd. Alle disse målinger vil hjælpe forskerne med at forstå, om lithium virkelig kan beskytte børns hjerner efter strålebehandling.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne teste de tre forskellige kemoterapikombinationer sammen med nivolumab for at finde ud af, hvilken kombination der er sikrest og mest gennemførlig. Deltagere vil blive tildelt en af de tre behandlingsgrupper og få behandling i cyklusser på 28 dage. I den anden fase vil forskerne sammenligne den bedste kemoterapikombination fra fase et med og uden nivolumab for at se, hvilken behandling der fungerer bedst til at forhindre kræften i at vokse eller sprede sig. Nogle deltagere kan også få placebo i stedet for det aktive lægemiddel.

Under behandlingen vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Dette inkluderer blodprøver, scanninger og hjertekontroller. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og ikke forårsager for alvorlige bivirkninger. Studiet inkluderer også valgfrie dele, hvor deltagerne kan bidrage til forskning om livskvalitet og specielle blodprøver, der kan hjælpe med at forstå, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet og kræftcellerne.