Deltagerne deles tilfældigt i to grupper, hvor den ene får dasatinib (50 mg tablet) og den anden får placebo. Behandlingen varer op til 48 uger, med undersøgelser ved start, efter 2‑3 dage og derefter ved flere ugentlige tidspunkter (fx uge 4, 12, 24, 36 og 48). Ved hver besøgsdag tages blodprøver for at måle antallet af vigtige immunceller såsom CD4, CD8 og CD56+, som er forskellige typer af hvide blodlegemer, samt for at vurdere hvor aktive eller udmattede de er. Laboratoriet bruger en teknik kaldet flow cytometry til at tælle og karakterisere disse celler, og der analyseres også mærkater for betændelse og virusens skjulte lager. På den måde kan forskerne se, om medicinen påvirker immunsystemet og virusmængden over tid.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor effektivt det nye lægemiddel doravirine kombineret med islatravir er til at sænke mængden af HIV-virus i blodet sammenlignet med den anden behandling. Samtidig vil forskerne overvåge sikkerheden og tolerabiliteten af begge behandlinger, hvilket betyder, at de vil holde øje med eventuelle bivirkninger og se, hvor godt deltagerne tåler medicinen. Studiet er randomiseret, hvilket betyder, at det er tilfældigt, hvilken behandling hver deltager får, og det er dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet.

Under studiet vil deltagerne tage deres tildelte medicin én gang dagligt og blive fulgt i 96 uger. Forskerne vil regelmæssigt måle mængden af HIV-virus i blodet ved hjælp af en test, der måler HIV-1 RNA, som er det genetiske materiale fra virussen. De vil også overvåge CD4+ T-celler, som er vigtige immunceller, der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner, og som HIV-virus typisk ødelægger. Derudover vil forskerne holde øje med eventuelle bivirkninger, ændringer i kropsvægt og udvikling af virusresistens, hvilket sker, når virussen bliver i stand til at modstå lægemidlernes virkning.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase undersøges effekten af en enkelt dags behandling med kombinationer af medicinen. I den anden fase undersøges effekten af en behandling, der varer fire uger. Undervejs vil der blive indsamlet information om, hvordan kroppen reagerer på medicinen, og hvordan de forskellige stoffer påvirker virusmængden i blodet og i de celler, hvor virussen gemmer sig.

Deltagerne vil få enten den nye ugentlige behandling eller den nuværende daglige behandling. I dele af undersøgelsen kan der også blive brugt placebo. Undersøgelsen vil følge deltagernes helbredstilstand over en længere periode for at måle mængden af HIV-1 RNA, som er en måling af, hvor meget virus der er i blodet. Der vil også blive holdt øje med antallet af CD4+ T-celler, som er en type hvide blodlegemer, der hjælper med at bekæmpe infektioner i kroppen.

Deltagerne i forsøget vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den nye behandling med VH4524184 eller sammenligningsbehandlingen med Dovato. Behandlingen vil vare op til 24 måneder, hvor deltagerne skal tage deres medicin dagligt. Under forsøget vil der jævnligt blive taget blodprøver for at måle mængden af virus i blodet og antallet af visse hvide blodlegemer, der kaldes CD4-celler, som er vigtige for kroppens immunforsvar. Lægen vil også følge deltagernes helbred nøje for at se, om der opstår bivirkninger ved behandlingen.

For at kunne deltage i undersøgelsen skal personerne være mindst 18 år gamle og have en bekræftet hiv-1-infektion med en vis mængde virus i blodet ved starten af forsøget. De må ikke tidligere have modtaget behandling for deres hiv-infektion, bortset fra forebyggende behandling i særlige situationer. Kvinder, der kan blive gravide, skal bruge sikker prævention under behandlingen og må ikke være gravide eller amme. Forsøget vil undersøge både hvor effektivt det nye lægemiddel er til at reducere virusmængden i blodet, og hvor sikkert og godt tålt det er sammenlignet med den eksisterende behandling.

Formålet med forsøget er at undersøge sikkerheden ved at give venetoclax til personer med HIV, når de starter deres HIV-behandling. Forsøget vil også måle, hvor mange celler i blodet der indeholder intakt HIV-DNA efter behandlingen. Deltagerne vil få venetoclax sammen med deres HIV-medicin i en periode, mens læger følger dem nøje for at se, om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver gennem hele forsøget for at måle forskellige ting, såsom antallet af forskellige typer immunceller og mængden af virus i cellerne.

Forsøget vil også se på, hvor hurtigt virusmængden i blodet falder efter start af behandling, og hvordan forskellige typer HIV-genetisk materiale ændrer sig over tid. Dette inkluderer målinger af både helt intakt virus-DNA og andre former for virusmateriale i cellerne. Deltagerne vil blive fulgt i op til et år, hvor læger vil overvåge både sikkerheden af behandlingen og dens effekt på virusreservoiret. Forsøget sammenligner resultater mellem dem, der får venetoclax, og dem, der kun får standard HIV-behandling.

I studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten den nye månedlige behandling MK-8527 eller den daglige behandling med emtricitabin/tenofovir. Nogle deltagere vil også modtage placebo. Behandlingen vil fortsætte i op til 30 måneder, og deltagerne vil blive fulgt nøje for at overvåge deres helbred og vurdere behandlingens effektivitet.

Begge behandlinger gives som tabletter, der skal tages gennem munden. Under studiet vil deltagernes helbred blive overvåget regelmæssigt for at sikre deres sikkerhed og vurdere, hvordan de reagerer på behandlingen. Dette omfatter regelmæssige HIV-tests og helbredsundersøgelser for at sikre, at behandlingen er sikker og effektiv.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan forskellige faktorer som alder og HIV-status påvirker kroppens immunrespons efter vaccination. Dette gøres ved at tage meget små vævsprøver fra lymfeknuder og blodprøver fra deltagerne efter vaccination.

Under forsøget vil deltagerne modtage én enkelt dosis vaccine, som gives som en intramuskulær injektion. Derefter følges deltagerne i op til 6 måneder, hvor der tages forskellige prøver for at undersøge immunresponset. Dette omfatter blandt andet blodprøver og små vævsprøver fra lymfeknuder på forskellige tidspunkter efter vaccinationen.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor godt deltagerne fortsætter med at tage deres tildelte behandling over tid, samt at vurdere sikkerheden og accepten af behandlingerne. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både deltagerne og lægerne ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne bliver tilfældigt tildelt til enten at få lenacapavir-indsprøjtninger eller daglige tabletter. De personer, der får lenacapavir, vil modtage indsprøjtninger ved studiestart og efter 26 uger, mens de personer, der får tabletter, skal tage en tablet hver dag.

I løbet af studiet vil deltagerne komme til regelmæssige besøg på klinikken, hvor læger vil kontrollere deres helbred og tage blodprøver for at måle medicinniveauer i blodet. Der vil også blive taget prøver fra fingeren på et særligt papir for at måle, hvor meget medicin der er i blodet, hvilket hjælper med at vise, om deltagerne tager deres medicin som planlagt. Deltagerne vil også besvare spørgeskemaer om, hvordan de oplever deres behandling, og om det er nemt at følge behandlingsplanen. Læger vil følge nøje med i eventuelle bivirkninger eller ændringer i blodprøver, der kan være relateret til behandlingen.

Deltagere i studiet vil tilfældigt blive tildelt enten det nye lægemiddel eller et allerede godkendt forebyggende lægemiddel. Ingen af deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives, hvilket kaldes et dobbeltblindet studie. Alle deltagere vil tage én tablet dagligt i mindst 48 uger, og nogle vil fortsætte i op til 96 uger. Under studiet vil deltagerne regelmæssigt møde op til kontroller, hvor der tages blodprøver og urinprøver for at overvåge deres helbred og tjekke for HIV-infektion.

Lægerne vil særligt holde øje med deltagernes nyrefunktion og knogletæthed, da lægemidlet kan påvirke disse områder. De vil måle forskellige stoffer i blodet og urinen, der viser, hvordan nyrerne fungerer, samt lave scanninger for at kontrollere knoglernes styrke. Studiet vil også overvåge alle bivirkninger og sikre, at behandlingen er sikker for deltagerne.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor godt immunforsvaret reagerer på helvedesild vaccinen hos personer over 50 år, der lever med HIV, sammenlignet med personer uden HIV i samme alder og køn. Studiet vil måle antistofrespons, som er kroppens måde at danne beskyttelse mod sygdomme på, 90 dage efter vaccination. Deltagerne vil modtage to doser af vaccinen med 60 dages mellemrum og blive fulgt i op til et år for at se, hvor længe beskyttelsen varer.

Under studiet vil der blive taget blodprøver på forskellige tidspunkter for at måle immunrespons og overvåge sikkerhed. Deltagerne skal registrere eventuelle bivirkninger i de første syv dage efter hver vaccination, såsom smerte eller hævelse på injektionsstedet, træthed eller hovedpine. For personer med HIV vil studiet også undersøge, om vaccinen påvirker deres virale belastning, som er mængden af HIV-virus i blodet. Yderligere analyser vil omfatte forskellige immunforsvarsceller og deres funktion for at forstå, hvordan vaccinen virker hos personer med HIV sammenlignet med dem uden virussen.

Baricitinib er et lægemiddel, der normalt bruges til behandling af gigtsygdomme. Det virker ved at blokere bestemte signaler i immunsystemet, hvilket kan hjælpe med at kontrollere betændelse. I dette studie vil nogle deltagere få baricitinib i form af tabletter, mens andre vil få placebo. Alle deltagere vil fortsætte med deres normale hiv-medicin under hele studiet. Studiet er dobbeltblindt, hvilket betyder, at hverken deltagere eller læger ved, hvem der får det rigtige lægemiddel.

Studiet varer 12 uger, hvor deltagerne tager én tablet dagligt. Under forløbet vil der blive taget blodprøver for at måle, hvordan lægemidlet påvirker immunsystemet og virusreservoiret. Lægerne vil også følge deltagernes helbred nøje for at sikre, at behandlingen er sikker. Efter de 12 uger med behandling vil deltagerne blive fulgt i yderligere 12 uger for at se, hvordan kroppen reagerer, efter at behandlingen er stoppet. Alle deltagere skal have været i stabil hiv-behandling i mindst to år før studiet begynder.

Formålet med studiet er at vurdere, om colchicin kan reducere betændelse i kranspulsårerne hos personer med HIV, der er over 50 år og har høj risiko for hjerte-kar-sygdomme. Studiet er designet som et randomiseret, dobbelt-blindet forsøg, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får den rigtige medicin eller placebo, indtil studiet er afsluttet. Dette design sikrer, at resultaterne er så pålidelige som muligt.

Studiet varer i 96 uger, hvor deltagerne vil tage enten colchicin eller placebo dagligt. Under forløbet vil deltagerne få taget forskellige scanninger af hjertet, herunder CCTA (computertomografi af kranspulsårerne), som kan vise betændelse og plak i blodkarrene. Der vil også blive taget blodprøver for at måle forskellige markører for betændelse i kroppen. Deltagerne vil fortsætte med deres sædvanlige HIV-behandling og eventuel behandling med statiner, som er kolesterolsænkende medicin, gennem hele studieperioden. Læger vil overvåge deltagernes sundhed regelmæssigt og registrere eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres tilstand.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase får deltagerne enten den ugentlige kombination af GS-1720 og GS-4182 som separate tabletter, eller de får Biktarvy dagligt. I den anden fase får deltagerne enten en ugentlig tablet der indeholder både GS-1720 og GS-4182 kombineret, eller de fortsætter med daglig Biktarvy. Hvilken behandling hver deltager får, bliver bestemt tilfældigt. Under hele forløbet bliver deltagerne fulgt tæt af læger, som måler mængden af virus i blodet og holder øje med bivirkninger.

Studiet måler behandlingens effekt ved at se på, hvor godt medicinen reducerer mængden af HIV-virus i blodet til meget lave niveauer. Læger vil også holde øje med CD4 celler, som er vigtige immunceller der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner, og som ofte er påvirket af HIV. Derudover overvåges deltagerne for eventuelle bivirkninger og ændringer i blodprøver for at sikre behandlingens sikkerhed gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor mange deltagere på 60 år og derover, som skifter fra deres nuværende orale behandling til disse langvirkende injektioner, stadig har kontrol over deres HIV-virus efter 12 måneder. Deltagerne vil først få oral behandling med cabotegravir og rilpivirin i tabletter for at sikre, at deres krop tåler medicinen godt. Hvis dette går godt, vil de derefter skifte til at få injektioner med disse lægemidler hver måned eller hver anden måned i stedet for at tage daglige piller.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt af læger og sundhedspersonale i 96 uger, hvilket svarer til næsten to år. Der vil blive taget regelmæssige blodprøver for at måle mængden af HIV-virus i blodet og kontrollere, at behandlingen virker effektivt. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger eller problemer, der måtte opstå ved brug af disse langvirkende injektioner hos ældre voksne med HIV-1.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til at få enten DOR/3TC eller DTG/3TC behandling. Studiet varer i 96 uger, hvor deltagerne vil komme til regelmæssige kontroller for at måle virusmængden i blodet og overvåge deres helbred. Læger vil tage blodprøver for at tjekke, om HIV-virus forbliver under kontrol, og om behandlingen forårsager bivirkninger. Der vil også blive målt forskellige værdier som immunforsvars-celler, vægt og fedtindhold i blodet for at vurdere behandlingens påvirkning på kroppen generelt.

Deltagerne vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres tilfredshed med behandlingen. Nogle deltagere kan også blive inviteret til at deltage i en mindre understudie, hvor der tages ekstra prøver for at måle lægemiddelkoncentrationer og virusmængder i kønssekret. Gennem hele studiet vil læger overvåge deltagernes helbred nøje og registrere eventuelle ændringer i deres tilstand eller bivirkninger ved den nye behandling.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt immunsystemet hos kvinder med HIV reagerer på HPV-vaccinen, og hvor sikker vaccinen er for denne patientgruppe. Studiet vil måle, om kvindernes krop danner tilstrækkelige neutraliserende antistoffer mod de ni HPV-typer, som vaccinen beskytter imod. Neutraliserende antistoffer er kroppens eget forsvar, der kan forhindre virusinfektioner.

Studiet følger deltagerne over tid og måler antistofniveauer ved studiestart og igen efter syv måneder. Vaccinen gives som en standardvaccination, og forskerne overvåger både, hvor effektivt immunsystemet reagerer, og om der opstår bivirkninger. Dette er et prospektivt longitudinelt studie, hvilket betyder, at deltagerne følges fremad i tid for at observe ændringer og resultater over studieperioden.

Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe vil modtage injektionsbehandlingen med CAB LA + RPV LA hver anden måned, mens den anden gruppe vil fortsætte med deres nuværende mundtlige antiretrovirale behandling. Alle deltagere vil blive fulgt i mindst 6 måneder, hvor læger vil måle virusmængden i blodet for at se, hvor godt behandlingen virker. Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og undersøge, hvor godt deltagerne tåler behandlingen.

Under studiet vil deltagerne have regelmæssige besøg på hospitalet eller klinikken, hvor der vil blive taget blodprøver og foretaget undersøgelser. De deltagere, som får injektionsbehandlingen, vil modtage sprøjter fra sundhedspersonale, mens de andre fortsætter med at tage deres daglige tabletter. Læger vil holde øje med, hvordan deltagernes krop reagerer på behandlingen, og om der opstår resistens, hvilket betyder, at virussen bliver mindre følsom over for medicinen.

Studiet er opdelt i to faser og foregår over flere år. I den første fase får nogle deltagere den nye ugentlige behandling, mens andre fortsætter med deres nuværende daglige Biktarvy-behandling i 24 uger. Senere i studiet får nogle deltagere en kombineret tablet med både GS-1720 og GS-4182, som skal tages én gang om ugen. Forskerne måler hvor mange deltagere der fortsat har lav virusmængde i blodet og overvåger eventuelle bivirkninger. De undersøger også hvordan medicinen optages i kroppen og følger antallet af CD4+ T-celler, som er vigtige immunceller der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.

Under hele studiet bliver deltagerne regelmæssigt undersøgt for at sikre deres sikkerhed og for at se hvor godt behandlingen virker. Forskerne sammenligner resultaterne mellem de forskellige behandlingsgrupper for at finde ud af om den ugentlige behandling kan være et godt alternativ til den daglige behandling. Studiet fortsætter i op til 96 uger for at få et komplet billede af behandlingens langsigtede effekt og sikkerhed.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe vil skifte til den nye behandling med DTG/3TC som én tablet dagligt, mens den anden gruppe vil fortsætte med deres nuværende behandling med tre lægemidler. Efter 48 uger vil alle deltagere, som stadig tager den oprindelige behandling, få mulighed for at skifte til DTG/3TC behandlingen. Det samlede studie varer 96 uger, og deltagerne vil blive fulgt tæt med regelmæssige blodprøver og undersøgelser for at måle virusniveauet i blodet og holde øje med eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil der blive taget blodprøver for at måle hvor meget HIV-1 virus der er i blodet samt antallet af CD4+ og CD8+ T-lymfocytter, som er vigtige celler i immunsystemet. Lægen vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og ændringer i fedtværdier i blodet. Nogle deltagere vil deltage i særlige undersøgelser der ser nærmere på knoglestyrke, nyrefunktion, hjernens funktion og livskvalitet. Disse ekstra undersøgelser kan omfatte specialscanninger og spørgeskemaer om trivsel og dagligdags funktioner.

Formålet med studiet er at finde ud af, om disse specielle antistoffer kan holde virus-niveauet nede i blodet i mindst 20 uger, efter at deltagerne stopper deres normale HIV-medicin midlertidigt. Under studiet vil deltagerne først få deres normale HIV-behandling kaldet ART, som står for antiretroviral terapi, sammen med enten de nye antistoffer eller placebo. Efter en periode vil deltagerne stoppe deres normale HIV-medicin i en kontrolleret periode, mens lægerne overvåger deres virus-niveauer og immunsystem tæt. Denne midlertidige pause i behandlingen kaldes ATI, som betyder analytical treatment interruption.

Gennem hele studiet vil deltagerne komme til regelmæssige undersøgelser, hvor der tages blodprøver for at måle virus-niveauer, CD4-celler (som er vigtige immunceller), og andre markører for immunsystemets tilstand. Lægerne vil også følge deltagernes sikkerhed og eventuelle bivirkninger. Hvis virus-niveauet stiger for meget under pausen i behandlingen, vil den normale HIV-medicin straks blive genstartet. Studiet vil hjælpe forskerne med at forstå, om denne nye behandling kan give HIV-patienter mulighed for at holve pauser i deres daglige medicin, uden at virus kommer tilbage i farlige mængder.

Formålet med studiet er at vurdere, om DTG/3TC-kombinationen er lige så effektiv som den nuværende standardbehandling til at holde HIV-virussen undertrykt hos børn. Studiet er designet som et randomiseret studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt en af de to behandlingsgrupper. Nogle børn vil få den nye kombinerede tablet, mens andre vil fortsætte med deres nuværende behandling. Under studiet vil der blive taget regelmæssige blodprøver for at måle mængden af HIV-virus i blodet, som kaldes viral load. Læger vil også overvåge børnenes immunsystem ved at måle CD4-celler, som er de hvide blodlegemer, der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner.

Studiet vil følge børnene i op til 96 uger for at se, hvor godt hver behandling virker, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive indsamlet information om, hvor godt børnene tager deres medicin, deres livskvalitet og eventuelle ændringer i deres helbred. Nogle deltagere vil også få taget ekstra blodprøver for at måle, hvordan kroppen optager og nedbryder medicinen, hvilket kaldes farmakokinetik. Hvis virussen begynder at stige igen, vil lægerne undersøge, om den har udviklet resistens mod behandlingen. Studiet inkluderer også overvågning af potentielle bivirkninger og ændringer i organfunktioner som nyrer og hjerte gennem regelmæssige tests og undersøgelser.

Deltagerne i studiet er personer med HIV-1, hvor virussen er blevet undertrykt til meget lave niveauer i blodet gennem deres nuværende behandling. Dette betyder, at deres HIV-behandling virker godt, og virusmængden i blodet er så lav, at den næsten ikke kan måles. Studiet er åbent, hvilket betyder at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives. Nogle deltagere vil skifte til den nye ugentlige behandling med islatravir/lenacapavir tabletter, mens andre fortsætter med deres nuværende standard behandling.

Studiet følger deltagerne i op til 96 uger for at se, om den nye ugentlige behandling kan holde virusmængden lav på samme måde som standard behandling. Undervejs måles virusmængden i blodet regelmæssigt sammen med antallet af CD4 T-celler, som er vigtige immunceller der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner. Læger vil også overvåge for eventuelle bivirkninger og sikkerhedsproblemer ved den nye behandling.

Studiet er et randomiseret fase II-forsøg, hvor deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til enten straks at skifte til den nye dobbeltbehandling eller fortsætte med deres nuværende behandling i en periode, før de skifter til den nye kombination. Deltagerne skal have en stabil immunfunktion med CD4-celler på mindst 200 pr. kubik millimeter. CD4-celler er en type hvide blodlegemer, som er vigtige for immunsystemets funktion og bliver påvirket af HIV-infektion. Under studiet vil forskerne følge, hvor mange patienter der opretholder virusundertrykkelse, og hvordan deres immunsystem reagerer gennem måling af forskellige typer T-celler.

Studiet vil også overvåge eventuelle bivirkninger og vurdere livskvalitet og behandlingstilslutning gennem spørgeskemaer på forskellige tidspunkter. For nogle deltagere vil der blive taget prøver fra særlige kropsvæsker for at undersøge lægemiddelkoncentrationer og virusaktivitet. Studiet vil køre over 96 uger for at give et detaljeret billede af, hvordan denne forenklet behandling fungerer sammenlignet med de nuværende kombinationsbehandlinger, som typisk indeholder flere lægemidler.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindt og aktivt kontrolleret forsøg, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt vil blive tildelt én af de to behandlinger, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives. Alle deltagere vil have deres virusmængde under kontrol, før de starter i studiet, hvilket betyder, at deres HIV-1 virus ikke kan påvises i blodet i betydelige mængder. Under studiet vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt for at måle, hvor godt behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Studiet vil følge deltagerne i op til 96 uger for at vurdere behandlingens langsigtede effektivitet. Lægerne vil måle virusmængden i blodet og antallet af CD4 T-celler, som er vigtige immunceller, der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner. Målet er at sikre, at den nye ugentlige behandling kan holde virussen undertrykt lige så godt som den nuværende daglige behandling, samtidig med at den potentielt kan forbedre livskvaliteten for mennesker med HIV-1 ved at reducere antallet af doser, de skal tage.

Deltagerne i studiet vil være personer med HIV, som i øjeblikket får en stabil behandling med tre antiretrovirale lægemidler og har haft udetektelig virusmængde i mindst seks måneder. Under studiet vil deltagerne skifte til den nye todelt behandling med doravirine og dolutegravir. Forskerne vil følge deltagerne tæt og måle virusmængden i blodet på forskellige tidspunkter for at se, om den nye behandling kan holde virussen undertrykt lige så godt som den tidligere behandling.

Studiet vil løbe over 96 uger, hvor deltagerne skal til regelmæssige kontroller. Under disse besøg vil læger tage blodprøver for at måle virusmængden og kontrollere CD4-celler, som er vigtige immunceller der hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet, tilfredshed med behandlingen og søvnkvalitet. Forskerne vil nøje overvåge eventuelle bivirkninger og sikre, at den nye behandling er sikker og veltoleret.

Formålet med dette studie er at give fortsat adgang til rilpivirin for personer, som tidligere har deltaget i børnestudier med dette lægemiddel og som har haft gavn af behandlingen. Dette er et såkaldt rollover-studie, hvilket betyder at det giver mulighed for at fortsætte med en behandling, som allerede har vist sig at virke godt. Studiet er åbent, hvilket betyder at alle deltagere vil vide, hvilken behandling de får.

Under studiet vil deltagerne fortsætte med at tage rilpivirin sammen med andre hiv-medicin som en del af deres behandlingsregime. Læger vil følge deltagernes tilstand for at sikre, at behandlingen fortsat virker godt og er sikker. Dette studie giver mulighed for at fortsætte en behandling, der allerede har vist positive resultater, mens deltagerne overgår fra deres oprindelige børnestudie til almindelig behandling.

Studiet gennemføres i to dele. I første del får deltagerne en enkelt dosis af IMC-M113V for at undersøge hvor sikkert det er at bruge medicinen. I anden del får deltagerne flere doser af medicinen over en periode på mindst 12 uger for at se hvordan kroppen reagerer på gentagen behandling. Under hele studiet fortsætter deltagerne med at tage deres sædvanlige HIV-medicin. Forskerne vil overvåge deltagernes helbred nøje ved at tage blodprøver og måle forskellige værdier i kroppen for at se hvordan medicinen virker og om den forårsager bivirkninger.

Kun deltagere med en bestemt genetisk type kaldet HLA-A*2:01 positiv kan deltage i studiet, da medicinen er designet til at virke bedst hos personer med denne genetiske profil. Alle deltagere skal have haft stabil HIV-behandling i mindst 12 måneder og have meget lave niveauer af HIV-virus i blodet. Studiet vil også undersøge om medicinen kan hjælpe med at holde HIV-virusmængden lav, selv hvis deltagerne midlertidigt stopper deres sædvanlige HIV-behandling under nøje medicinsk overvågning.

Formålet med studiet er at vurdere om doravirine-behandlingen er lige så effektiv som dolutegravir-behandlingen til at reducere mængden af HIV-virus i blodet. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt tildelt en af de to behandlinger og følges i op til 96 uger. Læger vil regelmæssigt måle mængden af HIV-virus i blodet, undersøge immunsystemets tilstand og overvåge for bivirkninger. Studiet vil også undersøge ændringer i kropsvægt, blodsukkerniveau, blodtryk og andre sundhedsparametre, da HIV-behandling nogle gange kan påvirke disse faktorer.

Deltagerne vil få taget blodprøver ved forskellige tidspunkter for at måle, hvor godt behandlingen virker og for at tjekke deres generelle helbred. Studiet inkluderer også undersøgelser af, hvordan kroppen nedbryder medicinen, og om genetiske forskelle påvirker behandlingens effektivitet. Nogle deltagere kan også deltage i en specialundersøgelse, der ser på ændringer i kropsfedt og andre stoffer i blodet, der er forbundet med stofskiftet.

Formålet med studiet er at sammenligne virkningen af fostemsavir med placebo for at se, om det nye lægemiddel kan reducere mængden af virus i blodet hos patienter med lægemiddelresistent HIV-1. Deltagerne vil blive tilfældigt inddelt i grupper, hvor nogle får fostemsavir sammen med deres nuværende behandling, mens andre får placebo sammen med deres nuværende behandling. Studiet er dobbelt-blindet, hvilket betyder, at hverken deltagerne eller lægerne ved, hvem der får hvilken behandling under forsøget.

Under studiet vil deltagerne blive fulgt tæt med regelmæssige blodprøver for at måle mængden af HIV-1 RNA i blodet, som viser, hvor meget virus der er til stede. Der vil også blive taget prøver for at måle CD4+ T-celler, som er en type hvide blodlegemer, der er vigtige for immunsystemet, og som HIV-virus angriber. Forskerne vil også overvåge eventuelle bivirkninger og kontrollere, om virussen udvikler yderligere resistens over for behandlingen. Studiet vil følge deltagerne over flere år for at se, hvor længe behandlingen fortsætter med at virke.

Formålet med studiet er at undersøge, om DTG/3TC er lige så effektiv som BIC/FTC/TAF til at holde virusniveauet i blodet lavt hos voksne med HIV-infektion. Studiet vil også undersøge, om DTG/3TC muligvis kan være bedre end BIC/FTC/TAF. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får DTG/3TC og den anden gruppe får BIC/FTC/TAF. Da studiet er åbent, vil både deltagerne og lægerne vide, hvilken behandling hver person får.

Studiet inkluderer kun personer, der allerede har deres HIV-infektion godt under kontrol med deres nuværende medicin, hvilket betyder, at virusniveauet i deres blod er meget lavt eller ikke kan måles. Under studiet vil deltagerne regelmæssigt komme til kontrol, hvor der bliver taget blodprøver for at tjekke virusniveauet og sikre, at behandlingen fortsætter med at virke effektivt. Deltagerne vil også blive undersøgt for eventuelle bivirkninger og for at overvåge deres generelle helbred.

Det latente reservoir refererer til HIV-virus, der ligger skjult i kroppens celler og ikke er aktivt. Selv når personer med HIV får standardbehandling, kan dette skjulte virus blive i kroppen og potentielt blive aktivt igen senere. Studiet vil måle dette ved at undersøge proviral DNA, som er virus-genetisk materiale der er blevet indbygget i patientens celler.

Studiet er randomiseret og kontrolleret, hvilket betyder at deltagerne vil blive inddelt i forskellige behandlingsgrupper ved tilfældighed. Det er også åbent, så både deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives. Under studiet vil forskerne måle størrelsen af det latente cellulære reservoir ved at analysere både total og intakt proviral DNA for at vurdere, om de høje doser medicin kan reducere mængden af skjult virus i kroppen.

Undersøgelsen er delt op i to faser. I den første fase får deltagerne pomalidomid samtidig med, at de fortsætter med deres normale ART-behandling, som står for antiretroviral terapi og er standardbehandlingen for HIV. I den anden fase stopper deltagerne midlertidigt med deres ART-behandling i en kontrolleret periode, mens de stadig får pomalidomid. Under denne periode bliver deltagerne nøje overvåget for at se, hvor længe deres immunsystem kan holde virus-niveauet lavt uden den normale HIV-medicin.

Gennem hele undersøgelsen tages der regelmæssigt blodprøver for at måle mængden af HIV-virus i blodet og kontrollere CD4+ T-celler, som er vigtige celler i immunforsvaret, der hjælper med at bekæmpe infektioner. Læger vil også overvåge deltagernes generelle helbred og eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Hvis virus-niveauet stiger for meget eller CD4+ T-celle-tallet falder for lavt under den periode, hvor ART-behandlingen er stoppet, vil deltagerne straks genoptage deres normale HIV-medicin.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor effektivt det er at vedligeholde behandling med denne dobbelte antiretrovirale terapi over 48 uger. Studiet er åbent, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil modtage injektioner med de to lægemidler og blive fulgt tæt med regelmæssige besøg hos lægen. Under studiet vil der blive taget blodprøver for at måle mængden af HIV-virus i blodet, som kaldes viral belastning. Målet er at holde denne viral belastning så lav som muligt.

Under studieforløbet vil deltagernes helbred blive overvåget nøje, herunder kontrol af bivirkninger og ændringer i kroppens funktioner. Der vil blive målt på forskellige faktorer som immunforsvar, vægt, fedtindhold i blodet og andre vigtige helbredsparametre. Deltagerne vil også udfylde spørgeskemaer om deres symptomer og tilfredshed med behandlingen. Studiet vil hjælpe med at bestemme, om denne behandlingsform kan være et godt alternativ for patienter med HIV-infektion, især dem der har problemer med at tage daglige piller eller har udviklet modstandsdygtighed over for andre HIV-lægemidler.

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor godt disse lægemidler virker hos børn og unge, og om de er sikre at bruge. Forskerne vil også undersøge, hvordan kroppen optager og bearbejder medicinen. Undersøgelsen er designet til børn og unge mellem 2 og 18 år, som allerede får behandling for deres HIV-1 infektion, men som tager flere forskellige tabletter hver dag. Deltagerne vil skifte fra deres nuværende behandling til den nye kombination af bictegravir og lenacapavir.

Under undersøgelsen vil deltagerne først få en indledende dosis af lenacapavir gennem munden, efterfulgt af regelmæssige doser af den kombinerede tablet. Forskerne vil følge deltagerne i mindst 48 uger for at se, hvor godt behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af virus i blodet og for at kontrollere, om behandlingen holder virusset under kontrol. Deltagerne vil også blive spurgt om, hvordan medicinen smager, og hvor let den er at tage.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor godt deltagerne følger behandlingen over tid med enten cabotegravir-injektioner eller Truvada-tabletter gennem en periode på 12 måneder. Cabotegravir gives først som tabletter i en kort periode og derefter som en injektion i musklen hver anden måned, mens Truvada tages som tabletter hver dag.

Under forsøget vil deltagerne få regelmæssige helbredsundersøgelser og blive fulgt tæt for at sikre deres sikkerhed. Der vil blive taget blodprøver for at måle lægemiddelkoncentrationer og undersøge for eventuelle bivirkninger. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres oplevelser med behandlingen og deres generelle livskvalitet.

Under studiet vil deltagere skifte fra deres nuværende HIV-behandling til fostemsavir, som er en nyere type HIV-medicin der virker på en anden måde end proteasehæmmere. Forskerne vil overvåge deltagerne tæt for at se, hvor godt den nye medicin virker til at holde virusniveauerne lave. De vil også måle CD4-celletallet, som er en type hvide blodlegemer, der er vigtige for immunforsvaret – HIV angriber disse celler, så det er vigtigt at holde øje med deres antal. Derudover vil forskerne undersøge, om der opstår nogen bivirkninger ved skiftet, og hvordan det påvirker deltagernes generelle helbred, herunder ting som kolesterol, blodsukker og vægt.

Studiet vil også se på, hvordan medicin-skiftet påvirker deltagernes livskvalitet og generelle velbefindende gennem spørgeskemaer. Forskerne vil overvåge for eventuelle lægemiddelinteraktioner mellem fostemsavir og andre medicin, som deltagerne måtte tage, da forskellige mediciner nogle gange kan påvirke hinanden. Gennem regelmæssige besøg og blodprøver vil lægerne holde øje med, hvor godt behandlingen virker, og om der opstår nogen problemer, der kræver justering af behandlingen.

Studiet følger deltagerne i 24 uger efter skiftet til tabletbehandlingen. Under denne periode vil deltagerne tage en tablet dagligt og komme til regelmæssige besøg på hospitalet eller klinikken. Ved disse besøg vil læger tjekke, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at måle mængden af virus i blodet og for at kontrollere, at kroppen reagerer godt på den nye behandling. Læger vil også måle niveauet af lægemidlerne i blodet for at sikre, at deltagerne får den rigtige mængde medicin.

Deltagerne skal allerede være i behandling med CAB + RPV-injektioner og have et meget lavt eller ikke målbart niveau af virus i blodet. Dette betyder, at deres nuværende behandling virker godt til at kontrollere HIV-1-infektionen. Studiet undersøger, om det er sikkert og effektivt at skifte fra injektionsbehandling til daglige tabletter, særligt for personer der ønsker denne ændring på grund af ubehag, praktiske problemer eller bivirkninger fra injektionerne.

Formålet med studiet er at undersøge om Doravirine kan forbedre fedtlever og leverfibrose hos personer med HIV. Deltagerne i studiet er personer som har HIV men ikke har symptomer, og som allerede har vist tegn på enten fedtlever eller leverfibrose gennem specialiserede leverundersøgelser. Under studiet vil deltagernes nuværende HIV-behandling blive skiftet til en behandling baseret på Doravirine.

Studiet varer 48 uger og involverer forskellige undersøgelser for at måle ændringer i leveren. Dette inkluderer transient elastografi, som er en smertefri scanning der måler hvor stiv leveren er, og MRI-scanninger som kan vise mængden af fedt i leveren mere detaljeret. Derudover vil der blive taget blodprøver for at undersøge forskellige fedtstoffer i blodet og holde øje med hvordan HIV-behandlingen virker. Alle disse målinger bliver foretaget både i starten af studiet og efter 48 uger for at se om der er sket forbedringer.

Formålet med studiet er at evaluere om metformin kan vende den accelererede biologiske aldring hos personer med HIV. Studiet vil måle dette ved at undersøge forandringer i epigenetisk alder, som er en måde at måle, hvor hurtigt cellerne ældes på genetisk niveau. Dette gøres ved hjælp af specielle tests, der kan vise, om kroppen ældes hurtigere eller langsommere end forventet baseret på personens faktiske alder.

Under studiet vil deltagerne modtage enten metformin eller placebo i 96 uger. Læger vil løbende overvåge forskellige markører i blodet, herunder inflammatoriske stoffer som IL-6 og CRP, som kan vise graden af betændelse i kroppen. Der vil også blive målt på immunsystemets celler, såsom CD4+ T-celler og CD8+ T-celler, som er vigtige for at bekæmpe infektioner. Desuden vil der blive undersøgt telomerlængde, som er en indikator for cellernes aldringsproces, samt forskellige aldringsmarkører og skrøbelighedstest for at vurdere den fysiske funktionsevne.