Formålet er at finde ud af, om kombinationen kan forlænge den samlede overlevelse sammenlignet med enkeltbehandling. Deltagerne fordeles tilfældigt til en af de to behandlingsgrupper, og behandlingen gives som en intravenøs infusion af atezolizumab og som orale tabletter eller kapsler af de andre lægemidler, indtil sygdommen forværres eller bivirkninger bliver for alvorlige.

Begrebet “overlevelse” betyder den tid, patienten lever fra starten af undersøgelsen, uanset årsag til døden. “Sygdomsforværring” beskriver, når kræften vokser eller spreder sig. “Bivirkninger” er uønskede virkninger af lægemidlerne, som kan variere fra milde til alvorlige. Alle disse resultater registreres for at vurdere, hvor effektiv og sikker behandlingen er.

Formålet er at sammenligne hvor længe patienterne lever uden at kræften vokser eller spreder sig mellem de to behandlingsstrategier.

Patienterne får først en indledende screening, hvorefter de får de aftalte infusioner af de to injicerbare lægemidler hver anden uge og daglige kapsler med lenvatinib i den kombinerede gruppe. Behandlingen fortsættes så længe den tolereres eller indtil sygdommen forværres. Undervejs foretages regelmæssige kliniske undersøgelser og billeddannelse for at følge sygdommens udvikling.

Formålet er at undersøge hvor sikkert og tolerabelt den stigende dosis af CR-001 er for patienterne. I starten får en lille gruppe en lav dosis, og hvis den tolereres, øges dosen i den næste gruppe (det kaldes dosis‑escalation). Når den maksimale tolererbare dosis er fundet, udvides studiet til flere patienter (kaldet dosis‑expansion). Under behandlingen måles hvordan medicinen bevæger sig i kroppen (farmakokinetik) og hvordan den påvirker kræftcellerne (farmakodynamik).

Behandlingen gives typisk hver fjerde uge i en cyklus på 28 dage, og patienterne overvåges for bivirkninger og for tegn på, at tumoren reagerer på medicinen (kaldet antitumor aktivitet). Observationerne hjælper forskerne med at bestemme den optimale dosis, som kan bruges i fremtidige undersøgelser.

Studiet foregår i flere dele. Først får deltagerne behandlingen for at se, hvordan kroppen tåler den, og hvilke bivirkninger der kan opstå. Derefter fortsætter studiet med at undersøge den bedste dosis og den samlede virkning af kombinationerne. Undervejs følges deltagerne tæt med gentagne behandlinger og lægelige kontroller, så det kan vurderes, hvordan behandlingen virker over tid. Infusion betyder, at medicinen gives langsomt gennem et drop i en blodåre.

BNT327 er et lægemiddel, der er udviklet til at påvirke kræftcellers vækst, og DB-1305 er et målrettet lægemiddel, som er koblet til et antistof mod TROP2, et stof som findes på nogle kræftceller. Disse behandlinger gives sammen med DB-1311, som er et andet kræftlægemiddel i studiet. Deltagerne kan have forskellige typer kræft, men alle har en fremskreden sygdom, hvor der er behov for ny behandling.

Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede virkning og sikkerhed af behandlingen. Udover belzutifan kan der blive anvendt anden medicin som lenvatinib. Deltagerne i studiet følges over en længere periode for at se, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan kroppen reagerer på medicinen. Man holder øje med den generelle overlevelse og registrerer eventuelle bivirkninger, som kan opstå undervejs i behandlingsforløbet.

Formålet med undersøgelsen er at følge personer over lang tid for at finde ud af, om der opstår forsinkede bivirkninger efter behandling med disse lægemidler. Forskerne ønsker særligt at undersøge, om der udvikles nye kræftsygdomme, nye eller forværrede nerve-relaterede sygdomme, nye eller forværrede sygdomme hvor kroppens forsvarssystem angriber kroppens egne væv, nye blodsygdomme, eller nye infektioner der kan være relateret til behandlingen. Der vil også blive set på, om der opstår nye herpesinfektioner, og om der kan findes spor af behandlingslægemidlet i prøver fra eventuelle herpeslæsioner.

Undersøgelsen følger personer, der har modtaget mindst én dosis af et af de nævnte lægemidler i en tidligere undersøgelse, og som enten har afsluttet eller afbrudt deres deltagelse i den oprindelige undersøgelse. Opfølgningen strækker sig over flere år for at sikre, at eventuelle langsigtede sikkerhedsproblemer kan opdages og registreres. Deltagerne vil blive overvåget gennem regelmæssige kontroller, hvor der vil blive indsamlet information om deres helbred og eventuelle nye helbredsproblemer, der måtte opstå efter behandlingen.

Undersøgelsen tester brugen af stoffet pumitamig, som også kaldes BNT327, enten alene eller i kombination med ipilimumab. Derudover sammenlignes disse muligheder med en behandling bestående af atezolizumab og bevacizumab. I den første del af undersøgelsen undersøges det, om kombinationen af de nye midler er sikker, og hvad den mest passende dosis skal være. I den anden del undersøges det, hvilken af de forskellige behandlingsmetoder der er bedst til at få kræften til at skrumpe eller forsvinde helt.

Gennem forløbet vil man holde øje med, hvordan kroppen reagerer på medicinen, herunder eventuelle bivirkninger. Man vil også måle mængden af medicin i blodet og undersøge, om kroppen danner antistoffer mod medicinen, hvilket er kroppens naturlige forsvar, der forsøger at bekæmpe de indførte stoffer. Derudover måles det, hvor længe kræften holdes nede, og hvor lang tid der går, før sygdommen eventuelt udvikler sig igen.

Deltagere i undersøgelsen vil modtage behandlingen via en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at medicinen gives direkte i en blodåre. Undersøgelsen er opdelt i faser, hvor man først ser på, hvordan kroppen reagerer på kombinationen af de to stoffer, og derefter undersøger den mest effektive dosis af PF-08634404, både som enkeltbehandling og sammen med ipilimumab.

I løbet af undersøgelsen vil deltagerne modtage forskellige behandlinger for at teste sikkerheden og mængden af medicin i blodet. De undersøgte lægemidler inkluderer durvalumab kombineret med hyaluronidase under koden AZD4773, samt ceralasertib og tremelimumab. Studiet involverer også observation af, hvordan medicinen påvirker kroppen gennem løbende kontroller.

Under forløbet vil deltagerne modtage AZD9793 gennem en indsprøjtning i enten en blodåre, under huden eller i en muskel. Studiet er opdelt i faser, hvor man først undersøger, hvilken dosis der er mest sikker, og efterfølgende ser nærmere på, hvordan medicinen virker i en større gruppe. Der vil blive holdt øje med, hvordan medicinen bevæger sig gennem kroppen, og hvordan den påvirker kroppens funktioner og immunforsvar.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor godt to testversioner af lenvatinib optages i kroppen sammenlignet med en referencemedicin, både når deltagerne er fastende og efter et måltid. Studiet gennemføres i to dele og er et såkaldt crossover-studie, hvilket betyder, at hver deltager vil modtage alle tre forskellige behandlinger i forskellige perioder. Deltagerne får en enkelt dosis på 10 milligram lenvatinib i form af kapsler, som tages gennem munden. Der er tre behandlingsperioder, og der vil være pauser mellem hver periode. Under studiet vil der blive taget blodprøver for at måle, hvor meget af medicinen der findes i blodet over tid, og disse målinger bruges til at beregne, hvor hurtigt og hvor meget af medicinen kroppen optager.

Sikkerheden af medicinen vil blive vurderet gennem hele studiet ved at registrere bivirkninger og ved at udføre undersøgelser som hjerteundersøgelser, måling af blodtryk og puls samt laboratorieprøver. Studiet inkluderer raske frivillige deltagere mellem 18 og 55 år, som ikke har betydende helbredsproblemer. Deltagerne skal overholde visse krav om prævention under studiet og i perioden efter, at de har modtaget medicinen.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor godt kombinationen af visugromab, nivolumab og lenvatinib virker sammenlignet med placebo og lenvatinib alene hos patienter med denne type leverkræft. Forsøget vil måle, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres eller patienten dør, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. Derudover vil man undersøge den samlede overlevelse, hvor mange patienter der får en positiv respons på behandlingen, og hvordan patienternes vægt udvikler sig over tid. Forsøget vil også overvåge bivirkninger og patienternes livskvalitet gennem spørgeskemaer.

Deltagerne i forsøget skal have en bekræftet diagnose af leverkræft, der ikke kan behandles med operation eller som har spredt sig, og de skal tidligere have modtaget behandling med anti-PD-(L)1 i mindst tolv uger, hvor behandlingen ikke længere virker. Behandlingen i forsøget kan vare op til 36 måneder, og deltagerne vil blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere, hvordan sygdommen udvikler sig. Forsøget forventes at starte i februar 2026 og afsluttes i september 2031.

Forsøget er opdelt i to faser. Først modtager deltagerne behandling med atezolizumab og bevacizumab før operationen, hvilket kaldes neoadjuvant behandling. Denne behandlingsperiode varer op til 14 måneder. Derefter gennemgår deltagerne en operation, hvor svulsten fjernes. Efter operationen fortsætter behandlingen med de samme lægemidler i en periode, hvilket kaldes adjuvant behandling, også i op til 14 måneder. Under hele forløbet vil der blive taget vævsprøver fra svulsten, både før behandlingen starter og under operationen, for at undersøge, hvordan svulsten reagerer på behandlingen. Der vil også blive foretaget regelmæssige scanninger og blodprøver for at følge sygdommens udvikling og kontrollere for bivirkninger.

Forsøget vil undersøge flere ting, herunder hvor mange deltagere der oplever, at mere end 70 procent af svulsten er blevet ødelagt af behandlingen ved operationstidspunktet, og hvor mange der ikke har nogen synlige rester af svulsten tilbage. Desuden vil man se på, hvor mange der overlever uden tegn på sygdom, hvor mange der får en vellykket operation uden synlige rester af kræft, og hvor mange der oplever, at svulsten bliver mindre før operationen. Sikkerheden af behandlingen vil også blive nøje overvåget ved at registrere alle bivirkninger, komplikationer fra operationen, og eventuelle forsinkelser af operationen på grund af behandlingen.

Formålet med studiet er at sammenligne effektiviteten af to forskellige behandlingsmetoder: immunterapi alene versus immunterapi kombineret med kemoterapi givet direkte i leveren. I første del af studiet vil man undersøge hvor mange patienter der reagerer på behandlingen, mens man i anden del vil undersøge om behandlingen kan forlænge overlevelsen.

Behandlingen gives som infusion i blodårerne for immunterapi-lægemidlerne, mens kemoterapien gives direkte i leverarterierne. Durvalumab gives hver 4. uge, mens tremelimumab gives én gang. For patienter der også modtager kemoterapi, gives denne behandling gennem leverarterierne i op til 8 uger.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt en ny metode med kombineret PET-scanning fungerer sammenlignet med traditionelle enkeltstof-scanninger. Den nye metode indebærer, at to forskellige sporstoffer gives efter hinanden under samme scanning, hvilket potentielt kan give mere præcis information om kræftens udbredelse og samtidig gøre undersøgelsen mere bekvem for patienten.

Under undersøgelsen vil deltagerne få foretaget PET-scanninger med forskellige kombinationer af sporstofferne. Scanningerne vil blive gennemført over to dage. Lægerne vil særligt holde øje med, om metoden er sikker, om billedkvaliteten er god nok, og hvor præcist den nye scanningsmetode kan påvise kræftknuder sammenlignet med de traditionelle scanninger.

Studiet er rettet mod patienter med fremskreden leverkræft, som ikke kan opereres eller hvor kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Behandlingen gives som en kombination af forskellige lægemidler, der virker ved at styrke kroppens eget immunforsvar i kampen mod kræftcellerne. Lægemidlerne gives gennem et drop i en blodåre med regelmæssige mellemrum.

Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje for at vurdere, hvordan behandlingen virker, især med fokus på hvor længe patienterne overlever. Der vil også blive set på, hvor godt behandlingen kontrollerer sygdommen, og hvor længe denne virkning varer ved. Studiet forventes at fortsætte i flere år for at indsamle tilstrækkelige data om behandlingens effektivitet.

Formålet med studiet er at finde den højeste koncentration af disse biologiske lægemidler, som kan bruges sikkert i hudtests uden at forårsage irritation hos patienter, der ikke er allergiske over for behandlingen. Dette er vigtigt for fremtidige patienter, som skal testes for eventuelle allergiske reaktioner over for disse lægemidler. Studiet involverer patienter, der allerede får behandling med et af disse lægemidler og ikke har haft mistanke om allergiske reaktioner.

Under studiet vil deltagerne få udført prick tests og intradermal tests, som er to forskellige typer hudtest hvor små mængder af lægemidlet anbringes på eller under huden for at se, om der opstår en reaktion. Testene udføres på en sikker måde med forskellige koncentrationer af lægemidlet. Deltagerne vil blive overvåget for reaktioner både umiddelbart efter testene og op til en uge senere. Hvis der opstår forsinket reaktion, vil patienterne blive kontaktet telefonisk, og der kan tages billeder af hudreaktionen for at bekræfte, hvad der sker. Målet er at finde den højeste koncentration, der ikke giver hudreaktion hos mindst 9 ud af 10 patienter.

Formålet med studiet er at undersøge, om denne nye skanningsmetode kan hjælpe med tidlig opdagelse af primær leverkræft, især små tumorer. Studiet inkluderer to grupper af patienter: dem der allerede har fået bekræftet leverkræft større end 10 millimeter, og dem der har små forandringer i leveren som kræver regelmæssig opfølgning i to år ifølge internationale retningslinjer.

Under studiet vil deltagerne få foretaget den særlige MR-skanning med pyruvat. Nogle patienter vil også være planlagt til leveroperation som del af deres normale behandling. De billeder og data der indsamles vil blive analyseret med forskellige matematiske metoder for at måle, hvordan levercellerne fungerer og hvor godt blodet strømmer gennem leveren. Dette kan hjælpe læger med bedre at skelne mellem normale leverceller og kræftceller.

Under studiet vil deltagerne få CEB-01 som et supplement til deres normale behandling. Behandlingen gives som et membran, der placeres på tumorområdet under operationen. Studiet vil følge deltagerne over tid for at se, hvordan de reagerer på behandlingen og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at måle, hvordan kroppen optager og behandler medicinen.

Læger vil nøje overvåge deltagernes helbred gennem hele forløbet og registrere alle bivirkninger, både alvorlige og mindre alvorlige. Studiet vil også se på, hvor længe deltagerne lever uden forværring af deres sygdom, deres overlevelse generelt og om kræften kommer tilbage på det sted, hvor den blev fjernet. Kvaliteten af deltagernes liv vil blive målt ved hjælp af spørgeskemaer designet specielt til børn.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt disse lægemidler virker sammen mod leverkræft hos voksne patienter. Atezolizumab er en type immunterapi, der hjælper kroppens eget forsvar med at genkende og angribe kræftcellerne. NMS-01940153E er et nyt lægemiddel, der også arbejder sammen med immunsystemet for at bekæmpe tumorer. Decitabin er et lægemiddel, der kan gøre kræftceller mere følsomme over for immunbehandling. Studiet er opdelt i forskellige dele, hvor nogle patienter får alle tre lægemidler, mens andre kun får de to hovedlægemidler uden decitabin.

Under studiet vil patienterne modtage behandling i cyklusser over en periode, hvor de regelmæssigt bliver undersøgt med scanninger for at se, om tumorerne bliver mindre eller holder op med at vokse. Lægerne vil også overvåge patienternes helbred nøje for at sikre, at behandlingen er sikker og for at registrere eventuelle bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at måle, hvor meget af lægemidlerne der er i kroppen, og hvordan kroppen reagerer på behandlingen. Alle undersøgelser og behandlinger foregår på hospitalet under nøje medicinsk overvågning.

Formålet med studiet er at vurdere hvor godt 68Ga-FAPI-46 PET fungerer til at opdage mave-tarm-kræft hos forskellige patienter. Under studiet vil deltagerne få foretaget en PET-skanning med det radioaktive sporstof 68Ga-FAPI-46. Denne skanning vil blive sammenlignet med andre skanninger og undersøgelser som deltagerne har fået foretaget tidligere. Læger vil også tage vævsprøver fra svulster for at undersøge dem under mikroskop, hvilket kaldes histopatologi. Disse vævsprøver vil blive analyseret for at se om der er bestemte proteiner til stede, som det radioaktive sporstof kan binde sig til.

Studiet vil følge deltagerne og sammenligne resultaterne fra den nye skanningsmetode med de skanninger de normalt ville få foretaget. Læger vil udfylde spørgeskemaer før og efter skanningerne for at vurdere om den nye metode påvirker hvordan de planlægger behandlingen. Der vil blive holdt øje med eventuelle bivirkninger fra det radioaktive sporstof og skanningsproceduren. Forskerne vil også undersøge hvor præcis den nye skanningsmetode er til at opdage kræft sammenlignet med andre metoder.

Formålet med forsøget er at undersøge forskellige behandlingsstrategier for patienter med forskellige risikoprofiler af sygdommen. Behandlingen tilpasses efter sygdommens stadie og type, og nogle patienter vil modtage forskellige kombinationer af medicin gennem et behandlingsforløb der kan vare op til 23 måneder.

Forsøget vil måle hvor effektiv behandlingen er ved at se på hvor længe patienterne lever uden at sygdommen forværres, samt den overordnede overlevelse. Der vil også blive holdt øje med bivirkninger af behandlingen, særligt påvirkning af hjerte, nyrer og hørelse. Forsøget forventes at løbe frem til udgangen af 2027.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere vaccinens evne til at stimulere immunsystemet samt dens sikkerhed og eventuelle bivirkninger hos patienter, der har opnået komplet remission efter deres primære kræftbehandling. Vaccinen gives som en tilægsbehandling for at hjælpe med at forhindre, at kræften vender tilbage. Undersøgelsen vil også se på, om vaccinen kan have en gavnlig effekt på patienternes overlevelse og livskvalitet.

Under undersøgelsen vil deltagerne modtage vaccinationen på planlagte besøg og blive overvåget nøje for immunrespons og bivirkninger. Forskerne vil bruge blodprøver til at måle, hvordan immunsystemet reagerer på vaccinen ved at se på specifikke T-celler, som er en type hvide blodlegemer, der hjælper med at bekæmpe kræft. Patienterne vil også blive fulgt over tid med regelmæssige scanninger for at kontrollere, om kræften forbliver væk, og de vil blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet. Afhængigt af immunresponset kan nogle patienter få tilbudt yderligere vaccinationer som boosterdoser.

Formålet med dette studie er at undersøge sikkerheden ved denne kombinationsbehandling hos patienter med hepatocellulært karcinom, som tidligere har fået immunterapi uden succes. Studiet vil også vurdere, om behandlingen kan hjælpe med at kontrollere sygdommen og forbedre patienternes livskvalitet. FMT gives ved at overføre afføring fra en sund donor til patientens tarmsystem gennem en slange, der føres ned i maven eller tyndtarmen. Dette gøres for at forbedre sammensætningen af tarmbakterierne, hvilket muligvis kan hjælpe immunsystemet til at arbejde bedre mod kræften.

Under studiet vil deltagerne modtage den kombinerede behandling og blive overvåget nøje for bivirkninger og behandlingens effekt. Læger vil regelmæssigt tage blodprøver og lave scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Deltagerne vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og velbefindende. Behandlingen fortsætter, så længe den er sikker og viser tegn på at hjælpe, eller indtil sygdommen forværres betydeligt.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektiv ifinatamab deruxtecan er til at krympe svulster og vurdere hvor sikkert medicinen er at bruge. Deltagerne vil modtage medicinen gennem en infusion i en blodåre, typisk hver tredje uge. Under behandlingen vil læger følge deltagernes helbred nøje og måle hvordan svulsterne reagerer på behandlingen ved hjælp af scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans-scanninger. Responsen på behandlingen måles ved at se om svulsterne bliver mindre, forsvinder helt eller holder sig stabile.

Studiet vil også indsamle blodprøver for at måle hvor meget medicin der er i kroppen over tid og kontrollere om kroppen udvikler antistoffer mod behandlingen. Sikkerheden overvåges ved at registrere alle bivirkninger og regelmæssige undersøgelser af organfunktioner, hjerteaktivitet og øjne. Dette er et åbent studie, hvilket betyder at både deltagere og læger ved hvilken behandling der gives.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden af denne kombinationsbehandling hos levertransplanterede patienter, særligt med fokus på at forebygge risikoen for akut afstødning af levertransplantatet. Akut afstødning er en tilstand, hvor kroppens immunsystem angriber det transplanterede organ. Alle deltagere vil få en standardiseret immunsuppressiv behandling samtidig med kombinationsterapien for at beskytte leverens funktion.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige kontroller og scanninger hver tredje måned for at overvåge deres tilstand og behandlingens effekt. Der vil blive taget blodprøver og foretaget leverbiopsi for at vurdere, om der er tegn på afstødning. Studiet vil følge patienterne i op til 24 måneder for at evaluere både behandlingens sikkerhed og effektivitet på kræften. Livskvaliteten vil også blive vurderet regelmæssigt gennem spørgeskemaer, som patienterne udfylder selv.

Formålet med studiet er at undersøge om det er lige så effektivt at give immunterapi mindre hyppigt, nemlig hver tredje måned i stedet for den sædvanlige hyppighed. Patienterne vil blive tilfældigt fordelt til enten at fortsætte med at få immunterapi på den normale måde eller til at få den samme behandling, men kun hver tredje måned. Begge grupper vil blive fulgt tæt for at se, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen, og om der opstår bivirkninger.

Under studiet vil patienterne have regelmæssige lægebesøg og scanninger for at kontrollere deres kræft og generelle helbred. De vil også blive bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet og eventuelle bekymringer. Lægemiddelkoncentrationer i blodet vil blive målt, og der vil blive taget blodprøver for at undersøge, hvordan immunsystemet reagerer på behandlingen. Målet er at finde ud af, om det er muligt at reducere behandlingshyppigheden uden at påvirke behandlingens effektivitet, hvilket potentielt kunne forbedre patienternes livskvalitet og reducere omkostningerne ved behandlingen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor mange patienter der får en reduktion i deres kræftsvulst med denne kombinationsbehandling sammenlignet med standardbehandling. Patienterne vil blive tilfældigt fordelt i forskellige behandlingsgrupper. Nogle vil få immunterapi kombineret med personligt tilpasset SIRT-behandling, andre vil få standarddosis SIRT, og en tredje gruppe vil få immunterapi først efterfulgt af SIRT-behandling efter behov. Under behandlingen vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at følge, hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at overvåge eventuelle bivirkninger.

Studiet vil også undersøge, hvor længe patienterne lever, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres, og hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet. Læger vil følge patienternes leverfunktion nøje og vurdere, om behandlingen kan forhindre, at kræften spreder sig til andre dele af kroppen. Patienter, der deltager, vil blive fulgt over en længere periode for at vurdere den langsigtede effekt af behandlingen.

Undersøgelsen er opdelt i to faser. I den første fase undersøges det, hvilken dosis af medicinen der er sikker og mest hensigtsmæssig at bruge. I den anden fase undersøges det, hvor godt medicinen virker mod forskellige typer kræft. Medicinen gives som tabletter enten én eller to gange dagligt i behandlingsperioder på 28 dage.

Denne undersøgelse er rettet mod personer med fremskredne kræftsygdomme, hvor standardbehandling ikke længere virker, eller hvor der ikke findes nogen standardbehandling. Formålet er at vurdere, om fadraciclib kan være en effektiv behandlingsmulighed for disse patienter. Under hele forløbet vil deltagerne blive nøje overvåget for at sikre deres sikkerhed og vurdere, hvordan behandlingen virker.

Formålet med undersøgelsen er at fastslå den rette dosis af medicinen og undersøge, hvor godt den virker mod forskellige typer kræft. Lægemidlet gives som en daglig kapsel i behandlingsperioder på 28 dage. Under behandlingen vil der blive holdt øje med, hvordan kroppen reagerer på medicinen, og om kræftsygdommen bliver påvirket af behandlingen.

Undersøgelsen er delt i to dele. I første del findes den bedste dosis af medicinen, og i anden del undersøges det, hvor effektiv medicinen er til at behandle forskellige typer kræft. Gennem hele forløbet vil der være regelmæssig opfølgning for at overvåge eventuelle bivirkninger og vurdere, hvordan behandlingen virker på kræftsygdommen.

Formålet med studiet er at evaluere, hvor godt denne behandling kan kontrollere sygdommen fire måneder efter den første behandlingscyklus. Kontrollen af sygdommen måles ved at se, om tumoren bliver mindre, forsvinder helt eller forbliver stabil. Under studiet vil deltagerne få behandlingen injiceret direkte i leverens blodkar gennem en procedure, der udføres af specialister. Behandlingen gives i flere cyklusser, og patienternes tilstand følges tæt gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger.

Studiet overvåger også, hvor længe behandlingen virker, før sygdommen forværres igen, samt patienternes generelle overlevelse og livskvalitet. Lægehold vil nøje følge alle bivirkninger og komplikationer, der kan opstå under behandlingen, herunder eventuelle problemer med blodkarrene i leveren. Deltagerne vil blive fulgt i flere måneder for at vurdere den langsigtede effekt af behandlingen og deres overordnede helbred.

Behandlingen omfatter indgivelse af atezolizumab og bevacizumab gennem intravenøs infusion sammen med fækal mikrobiotatransplantation. Før transplantationen skal patienterne tage forskellige former for tarmrensende midler for at forberede tarmen. Efter transplantationen fortsætter behandlingen med atezolizumab og bevacizumab i op til 30 måneder.

For at vurdere behandlingens virkning vil lægerne følge patienternes sygdomsudvikling gennem regelmæssige undersøgelser. De vil også undersøge ændringer i tarmens bakteriesammensætning og forskellige markører i blodet. Behandlingen vil blive overvåget nøje for at sikre patienternes sikkerhed og vurdere eventuelle bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor præcis F-18 PSMA-11 PET/CT scanningen er til at opdage og vurdere udbredelsen af hepatocellulært karcinom sammenlignet med to andre scanningsmetoder, der allerede bruges i dag: F-18 FDG PET/CT og F-18 Choline PET/CT. Alle tre scanningstyper bruger forskellige radioaktive stoffer, der hjælper med at fremhæve kræftceller på billederne. Under studiet vil deltagerne få foretaget den nye F-18 PSMA-11 PET/CT scanning udover de to standardscanninger, de allerede skal have som led i deres normale behandling.

Studiet følger deltagerne i to år efter scanningerne for at overvåge deres helbred og sygdomsforløb. Forskerne vil sammenligne resultaterne fra alle tre scanningsmetoder for at se, hvilken der bedst kan opdage kræftceller og sprede sig til andre dele af kroppen, hvilket kaldes metastaser. Denne information kan hjælpe læger med at træffe bedre beslutninger om behandling i fremtiden for patienter med denne type leverkræft.

Behandlingen i studiet består af medicinen tislelizumab (også kendt som Tevimbra), som er en type immunterapi. Dette lægemiddel gives som en intravenøs infusion, hvilket betyder, at det gives direkte i en blodåre. Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt denne behandling virker hos patienter med denne særlige type leverkræft og leverfunktion.

Under studiet vil patienterne modtage behandling i op til 24 måneder. Hver behandling består af en dosis på op til 200 mg tislelizumab. Lægemidlet virker ved at hjælpe kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Behandlingen vil blive overvåget nøje for at sikre patienternes sikkerhed og vurdere, hvor godt medicinen virker mod sygdommen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt kombinationen af disse behandlinger virker til at få tumorerne til at skrumpe eller forsvinde inden for seks måneder. Immunlægemidlerne durvalumab og tremelimumab virker ved at hjælpe kroppens eget immunsystem med at genkende og bekæmpe kræftcellerne. Studiet er designet til patienter, som har flere tumorer i leveren eller én stor tumor, og som ikke kan opereres eller behandles med andre lokale metoder som varmebehandling.

Under studiet vil patienterne modtage immunbehandlingen gennem infusioner i en blodåre, og de vil også få den lokale behandling i leveren. Patienterne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og scanninger for at se, hvordan behandlingen virker, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Studiet vil også undersøge patienternes livskvalitet og hvor længe behandlingen kan holde sygdommen under kontrol.

Formålet med studiet er at undersøge om kombinationen af toripalimab og lenvatinib kan forlænge overlevelsen hos patienter med fremskreden leverkræft sammenlignet med kun lenvatinib behandling. Dette er en førstelinje behandling, hvilket betyder at patienterne ikke tidligere har fået systemisk behandling for deres leverkræft. Studiet er randomiseret og dobbeltblindet, hvilket betyder at hverken patienter eller læger ved, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser for at vurdere, hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at overvåge eventuelle bivirkninger. Læger vil bruge billedundersøgelser til at måle kræftknuderne og vurdere behandlingens effekt. Deltagerne vil også få taget blodprøver for at overvåge deres generelle helbred og organfunktioner. Studiet fortsætter, indtil kræften forværres, eller hvis bivirkningerne bliver for alvorlige til at fortsætte behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere hvor længe patienterne forbliver fri for tilbagevendende kræft på det samme sted efter ablationsproceduren i løbet af et år. Studiet inkluderer patienter med enkelte svulster mellem 2-5 cm eller flere små svulster, som opfylder specifikke kriterier der indikerer en højere risiko for tilbagekomst af kræften. Patienterne skal have normal leverfunktion klassificeret som Child-Pugh klasse A og ingen tegn på kræftspredning til blodkar i leveren.

Under studiet vil patienterne først modtage lenvatinib behandling, derefter gennemgå ablationsproceduren og fortsætte med lenvatinib bagefter. Der vil blive udført regelmæssige scanninger med computertomografi eller magnetisk resonans billeddannelse for at overvåge behandlingsresultatet. Forskerne vil også undersøge hvordan kroppen reagerer på behandlingen og indsamle væv- og blodprøver til videre forskning for bedre at forstå, hvordan behandlingen virker.

Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt fordelt til en af de to behandlingsgrupper. De, der får lægemiddelkombinationen, vil modtage atezolizumab og bevacizumab gennem en vene, mens dem i TACE-gruppen vil få den interventionelle behandling udført på hospitalet. Begge behandlinger er etablerede metoder til behandling af leverkræft i mellemstadiet. Læger vil følge deltagernes tilstand nøje gennem hele studieforløbet for at vurdere, hvor godt behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Studiet vil måle forskellige resultater, herunder hvor længe det tager, før sygdommen forværres, overlevelse, hvor mange patienter responderer på behandlingen, og livskvalitet. Deltagerne vil også få taget blodprøver og scanninger for at overvåge deres helbred og behandlingsrespons. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både deltagere og læger vil vide, hvilken behandling der gives.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og virkningen af patritumab deruxtecan hos personer med disse kræfttyper. Studiet er opdelt i forskellige faser, hvor forskerne først vil finde den bedste og sikreste dosis af medicinen, og derefter teste hvor godt den virker til at behandle kræften. Deltagerne vil modtage medicinen gennem en blodåre, og læger vil følge dem tæt for at overvåge eventuelle bivirkninger og måle, hvor godt behandlingen virker.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser og scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Læger vil også tage blodprøver for at måle, hvor meget medicin der er i kroppen, og hvordan kroppen håndterer den. Studiet vil måle forskellige ting som f.eks. hvor mange personer får en reduktion i deres kræft, hvor længe behandlingen virker, og hvor længe personer lever med behandlingen. Personer, der deltager i studiet, skal tidligere have fået anden behandling for deres kræft.

Formålet med studiet er at undersøge, om kombinationen af nivolumab med TACE eller TAE kan forbedre overlevelsen sammenlignet med kun at få TACE eller TAE. Studiet er opdelt i to faser, hvor den første fase evaluerer, hvor godt kombinationsbehandlingen virker, mens den anden fase sammenligner overlevelsen mellem de to behandlingsgrupper.

Under studiet vil deltagerne få tildelt en af de to behandlinger tilfældigt. De vil blive overvåget regelmæssigt med scanninger som CT-scanning eller MRI for at vurdere, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og måle forskellige blodprøver for at sikre, at behandlingen er sikker. Studiet følger deltagerne over tid for at se, hvor længe behandlingen kan forhindre kræften i at vokse, og hvordan det påvirker deres generelle helbred og livskvalitet.