Behandlingen foregår i forbindelse med CAR-T cell therapy, som er en avanceret form for immunterapi. Inden denne terapi gives, modtager deltagerne medicin som fludarabine phosphate og eventuelt cyclophosphamide via en intravenøs indsprøjtning, hvilket betyder, at medicinen føres direkte ind i en blodåre. Andre typer medicin, der kan være relevante i denne sammenhæng, inkluderer tisagenlecleucel, axicabtagene ciloleucel, brexucabtagene autoleucel og ciltacabtagene autoleucel.

Under undersøgelsen vil der blive indsamlet information om koncentrationen af medicinen i blodet over tid. Derudover vil man holde øje med forskellige personlige faktorer som vægt, kropsmasseindeks og nyrernes funktion for at se, hvordan disse påvirker medicinens virkning i kroppen.

Formålet med studiet er at undersøge hvor sikkert lægemidlet er, hvordan det tåles af patienterne, og om det har en gavnlig virkning på sygdommen. Lægemidlet vil blive testet både alene og i kombination med andre behandlinger. Under studiet vil patienterne modtage forskellige doser af medicinen for at finde frem til den mest optimale dosis.

I løbet af studiet vil deltagerne regelmæssigt blive undersøgt og få taget blodprøver for at overvåge deres helbred og se hvordan behandlingen virker. Studiet vil fokusere på at observere eventuelle bivirkninger og måle, hvordan kroppen reagerer på medicinen. Der vil også blive foretaget knoglemarvsprøver for at vurdere behandlingens effekt på sygdommen.

Formålet med studiet er at undersøge, om en lavere dosis af cyclophosphamid efter transplantationen kan være lige så effektiv som standarddosen, men med færre bivirkninger. Patienterne vil tilfældigt blive inddelt i to grupper – en gruppe vil modtage den nuværende standarddosis på 100 mg/kg, mens den anden gruppe vil få en reduceret dosis på 70 mg/kg. Studiet vil følge patienterne i to år efter transplantationen for at vurdere behandlingens effektivitet og sikkerhed.

Under forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for tegn på komplikationer som GVHD, hvor de transplanterede celler angriber patientens organer, tilbagefald af kræften, infektioner og andre bivirkninger. Læger vil også vurdere patienternes livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer på forskellige tidspunkter. Studiet vil sammenligne de to dosisniveauer for at finde ud af, om den lavere dosis kan give samme beskyttelse mod sygdommen, men med mindre risiko for alvorlige bivirkninger.

Formålet med studiet er at undersøge om højdosisvaccinen giver bedre beskyttelse mod influenza hos patienter med hæmatologisk kræft sammenlignet med standarddosisvaccinen. Deltagerne vil blive tilfældigt opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe får højdosisvaccinen og den anden får standarddosisvaccinen. Ingen af deltagerne vil vide, hvilken vaccine de får. Efter vaccinationen vil forskerne måle, hvor godt immunsystemet reagerer på vaccinen ved at teste blodprøver. De vil også undersøge, om der er bestemte egenskaber ved patienternes immunsystem, som kan forudsige, hvor godt vaccinen vil virke.

Studiet inkluderer patienter, der behandles for forskellige typer hæmatologisk kræft, herunder multipelt myelom, som er en type blodkræft der påvirker plasmaceller i knoglemarven, andre B-celle maligniteter, som er kræftformer der påvirker en bestemt type hvide blodlegemer, og myeloide maligniteter, som er kræftformer der påvirker de celler i knoglemarven, som normalt udvikles til røde blodlegemer, visse hvide blodlegemer og blodplader. Deltagerne vil blive fulgt i seks måneder efter vaccinationen for at observere eventuelle bivirkninger og måle, hvor længe beskyttelsen varer.

Formålet med studiet er at vurdere effekten af allogen fækal mikrobiota transplantation sammenlignet med ingen behandling på overlevelse uden graft-versus-host sygdom og uden tilbagefald af kræften et år efter transplantationen. Graft-versus-host sygdom er en komplikation hvor de transplanterede celler angriber patientens egne væv og organer. Under studiet vil nogle patienter modtage tarmbakterie-transplantationen efter deres stamcelletransplantation, mens andre vil blive overvåget uden denne ekstra behandling.

Studiet følger patienterne i op til to år efter transplantationen for at undersøge deres overlevelse, forekomsten af komplikationer som infektioner og graft-versus-host sygdom, samt ændringer i sammensætningen af tarmbakterierne. Der vil også blive vurderet, hvor godt patienterne tåler behandlingen, og hvordan den påvirker deres livskvalitet. Forskerne vil regelmæssigt tage blodprøver og afføringsprøver for at følge patienternes tilstand og måle behandlingens effekt.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effektiviteten af SMART101 hos patienter, der gennemgår denne type transplantation. Studiet er opdelt i to dele: først skal forskerne finde den rigtige dosis af SMART101, og derefter undersøge om behandlingen er sikker og kan hjælpe immunsystemet med at komme sig hurtigere efter transplantationen. SMART101 forventes at forbedre genopbygningen af specifikke immunceller kaldet CD4+ T-celler, som er vigtige for kroppens evne til at bekæmpe infektioner.

Under studiet vil patienterne gennemgå den sædvanlige transplantationsprocedure og modtage SMART101 som en tilføjelse til standardbehandlingen. Forskerne vil følge patienterne tæt og tage regelmæssige blodprøver for at måle, hvor godt immunsystemet kommer sig. De vil også bruge MRI-scanning til at se på en kirtlen kaldet thymus, som producerer vigtige immunceller. Patienterne bliver fulgt i op til to år efter transplantationen for at vurdere behandlingens langsigtede effekter og for at se, om kræften kommer tilbage.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af fibrinogen i kombination med blodpladetransfusion hos patienter, der oplever blødninger efter intensiv kemoterapi. Fibrinogen gives som en intravenøs injektion sammen med en blodpladetransfusion. Behandlingen gives til patienter, der har synlige tegn på blødning og ikke har reageret tilstrækkeligt på tidligere blodpladetransfusioner.

Under studiet vil patienterne modtage en enkelt dosis af CLOTTAFACT på op til 1,5 gram. Behandlingens effekt bliver målt ved hjælp af særlige blodprøver, der undersøger blodets evne til at størkne. Studiet vil også registrere eventuelle blødningshændelser og andre bivirkninger, der måtte opstå under behandlingen.

Studiet er delt i to dele. Den første del fokuserer på at finde den rigtige dosis af ICT01 og teste sikkerheden, både når medicinen gives alene og når den kombineres med pembrolizumab, som er en type immunterapi der hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræften. Den anden del tester hvor godt ICT01 virker mod forskellige kræfttyper, enten alene eller i kombination med andre behandlinger som venetoclax og azacitidin, der bruges til behandling af visse blodkræfttyper. For patienter med nydiagnosticeret akut myeloid leukæmi kombineres ICT01 med standardbehandlingen.

Under studiet vil patienterne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Dette inkluderer blodprøver, scanninger og andre tests. Nogle patienter vil også få taget vævsprøver fra deres tumorer for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan medicinen virker. Behandlingen fortsætter, så længe patienten har gavn af den og ikke oplever alvorlige bivirkninger.

Formålet med studiet er at finde den rigtige dosis af GEN3014 og undersøge, hvor sikkert og godt tålt lægemidlet er hos patienter med disse blodkræftformer. Studiet er delt i forskellige faser, hvor de første deltagere vil få forskellige doser af lægemidlet for at finde den optimale mængde. Senere i studiet vil nogle patienter med myelomatose få enten GEN3014 eller et eksisterende lægemiddel kaldet daratumumab for at sammenligne effekten af de to behandlinger. Lægemidlet gives som en indsprøjtning under huden.

Under studiet vil deltagerne blive nøje overvåget for bivirkninger og reaktioner på behandlingen. Der vil blive taget blodprøver og knoglemarvsprøver for at måle, hvordan lægemidlet påvirker kræftcellerne og kroppen generelt. Læger vil også følge, om kræftsygdommen bliver bedre, værre eller forbliver stabil under behandlingen. Studiet vil give vigtig information om, hvorvidt GEN3014 kan være en effektiv ny behandlingsmulighed for patienter med disse former for blodkræft, som ikke har reageret på andre behandlinger.

Formålet med studiet er at undersøge hvor mange patienter der overlever ét år efter behandling med 9-ING-41 sammenlignet med dem der får standardbehandling. Studiet vil også måle hvor godt medicinen virker ved at se på om svulsterne skrumper, forbliver stabile eller vokser, og hvor længe patienterne lever uden at deres sygdom forværres. Derudover vil forskerne undersøge sikkerheden af medicinen ved at følge eventuelle bivirkninger.

Under studiet vil patienterne modtage behandling og blive overvåget regelmæssigt med blodprøver, scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans for at se hvordan svulsterne reagerer på behandlingen. Behandlingen fortsætter så længe medicinen virker og patienterne ikke oplever alvorlige bivirkninger. Nogle patienter vil modtage den nye behandling med 9-ING-41, mens andre vil få standardbehandling eller placebo som kontrolgruppe for at sammenligne resultaterne.

Formålet med studiet er at vurdere den langsigtede sikkerhed af BeiGenes undersøgelsesmediciner hos patienter med avancerede kræftformer. Dette er et åbent forlængelsesstudier, hvilket betyder, at både læger og patienter ved, hvilken behandling der gives, og at det er designet til at fortsætte behandlingen over en længere periode. Studiet er også multicenterstudie, som betyder, at det gennemføres på flere forskellige hospitaler eller klinikker samtidigt.

For at deltage i dette studie skal patienter allerede være i gang med et kvalificeret oprindeligt BeiGene-studie og opfylde specifikke behandlingskriterier fra det oprindelige studie. Lægen skal vurdere, at patienten vil have gavn af og kunne tåle fortsættelsen af behandlingen fra det oprindelige studie. Den første dosis af studiemedicinen i forlængelsesstudiet skal gives inden for den tilladte behandlingspause fra det oprindelige studie. Studiet vil følge patienternes sikkerhed ved at overvåge forekomsten af bivirkninger og måle den samlede overlevelse, som er tiden fra behandlingsstart i det oprindelige studie til døden af enhver årsag.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og effekten af disse behandlingskombinationer hos børn og unge voksne med disse kræftformer. Studiet er opdelt i to dele, hvor den første del fokuserer på at finde den sikre dosis og undersøge, hvordan lægemidlerne optages og forarbejdes i kroppen. Den anden del fortsætter med at teste behandlingens effektivitet ved den fastlagte dosis. Deltagerne vil blive inddelt i forskellige behandlingsgrupper afhængigt af deres specifikke kræfttype.

Under studiet vil deltagerne modtage regelmæssige behandlinger og gennemgå forskellige undersøgelser for at overvåge deres respons på behandlingen og eventuelle bivirkninger. Læger vil bruge særlige målemetoder til at vurdere, om kræften reagerer på behandlingen, herunder billeddiagnostik og andre tests. Studiet vil også undersøge biomarkører, som er målbare stoffer i kroppen, der kan hjælpe med at forudsige, hvor godt behandlingen vil virke for den enkelte patient.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og virkningen af zilovertamab vedotin hos børn og unge voksne med disse kræftformer. Studiet er opdelt i to dele, hvor den første del fokuserer på at finde den rigtige dosis og undersøge sikkerheden af medicinen hos deltagere mellem 1 og 18 år. Den anden del vil yderligere undersøge, hvor godt medicinen virker mod de forskellige kræfttyper hos deltagere fra fødsel op til 18 år for de fleste sygdomme og op til 25 år for Ewing sarkom.

Under studiet vil deltagerne modtage zilovertamab vedotin som eneste behandling, og læger vil nøje overvåge dem for bivirkninger og måle, hvor godt medicinen virker mod deres kræft. Studiet vil også undersøge, hvordan kroppen optager og nedbryder medicinen ved at måle niveauerne i blodet over tid. Forskerne vil registrere alle bivirkninger og vurdere, om tumoren bliver mindre eller forsvinder som reaktion på behandlingen.

Formålet med undersøgelsen er at fastslå sikkerheden og tolerabiliteten af Karonudib hos patienter med disse avancerede blodkræftformer, der ikke har responderet på eller er vendt tilbage efter standardbehandling. Studiet er opdelt i to dele. I den første del vil forskerne teste forskellige doser af Karonudib for at finde den rigtige mængde medicin, der kan gives sikkert. I den anden del vil de teste Karonudib i kombination med andre kræftlægemidler for at se, om kombinationsbehandlingen er sikker og veltoleret.

Under studiet vil deltagerne modtage Karonudib som tabletter, der tages gennem munden. Forskerne vil nøje overvåge patienterne for bivirkninger og tegn på, om medicinen virker mod deres sygdom. Dette overvåges gennem regelmæssige blodprøver, knoglemarvsprøver og billeddannende undersøgelser for at måle sygdommens udvikling. Studiet vil hjælpe med at bestemme, om Karonudib kan blive en ny behandlingsmulighed for patienter med disse typer blodkræft, som ikke har andre standardbehandlinger tilgængelige.

Formålet med studiet er at evaluere den langsigtede sikkerhed ved CRISPR CAR celleterapi behandling. Forskerne ønsker at følge patienter over en længere periode for at forstå, hvordan denne behandling påvirker patienterne på lang sigt.

Studiet er et opfølgningsstudie, hvor deltagere, som tidligere har modtaget denne specielle celleterapi, bliver fulgt tæt over tid. Forskerne vil overvåge patienternes helbred og registrere eventuelle bivirkninger eller komplikationer, der måtte opstå efter behandlingen. Dette omfatter både almindelige bivirkninger og mere alvorlige hændelser, samt hvor længe patienterne forbliver raske efter behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere effektiviteten af denne forstærkede forebyggelse af GVH ved at give ATG på tidspunktet, hvor patientens neutrofiler – en type hvide blodlegemer – begynder at komme sig efter transplantationen. GVH er en tilstand hvor de transplanterede celler angriber patientens egne væv, hvilket kan være livsfarligt. Studiet fokuserer på patienter på 60 år eller derover, eller patienter mellem 50-59 år med andre helbredsproblemer.

Under studiet vil patienterne blive fulgt tæt i op til et år efter transplantationen. Læger vil overvåge udviklingen af GVH på forskellige tidspunkter og måle hvor godt immunforsvaret kommer sig ved at tælle forskellige typer hvide blodlegemer. Studiet vil også holde øje med infektioner, organfunktion og patienternes generelle velbefindende og livskvalitet gennem spørgeskemaer. Alle patienter vil modtage standardbehandling for forebyggelse af GVH, som inkluderer medicin som cyklosporin A og mycophenolat mofetil.

Studiet er delt op i forskellige faser. I den første fase undersøges den bedste dosis af emavusertib ved gradvist at øge dosis hos små grupper af patienter, mens forskerne overvåger sikkerheden. I de næste faser gives behandlingen til større grupper af patienter med primær centralnervesystem lymfom for at se, hvor godt den virker. Nogle patienter vil modtage emavusertib alene, andre vil få ibrutinib alene, og en tredje gruppe vil få begge lægemidler sammen.

Under studiet vil patienterne tage lægemidlet som tabletter og komme til regelmæssige besøg på hospitalet for at få taget blodprøver, scanninger og andre undersøgelser. Lægemidlet gives i behandlingsperioder kaldet cykler, som typisk varer 28 dage hver. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper patienten og ikke forårsager alvorlige bivirkninger. Forskerne vil følge patienternes helbred nøje gennem hele behandlingsforløbet for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen, og for at holde øje med eventuelle bivirkninger.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne finde den rigtige dosis af MK-4280 i kombination med pembrolizumab og undersøge, hvor sikkert det er at give disse lægemidler sammen. De vil også teste sikkerheden af hver medicin for sig selv. I den anden fase vil de fortsætte med at undersøge, hvor godt kombinationen virker mod kræften hos flere deltagere. Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for bivirkninger og for, hvordan deres kræft reagerer på behandlingen.

Deltagerne i studiet vil modtage behandlingen over en periode, og læger vil regelmæssigt kontrollere deres tilstand ved hjælp af scanninger som computertomografi eller magnetisk resonans imaging. Der vil også blive taget vævsprøver for at hjælpe forskerne med at forstå, hvordan medicinen påvirker kræftcellerne. Studiet vil hjælpe med at bestemme, om denne nye behandlingskombination kan blive en bedre mulighed for patienter med denne type kræft i fremtiden.

Under opfølgningen vil forskerne overvåge forskellige typer af sene komplikationer, herunder neurologiske lidelser (problemer med nervesystemet), autoimmune lidelser (hvor kroppens immunsystem angriber sine egne celler), hæmatologiske lidelser (problemer med blodet), alvorlige infektioner og udvikling af nye kræftformer. For børn og unge deltagere vil studiet også følge deres vækst, udvikling og kønsmodning efter behandlingen med genmodificerede celler.

Studiet er en opfølgningsundersøgelse, hvor deltagerne vil have regelmæssige besøg eller kontakt med sundhedspersonale over en længere periode. Under disse besøg vil læger og sygeplejersker kontrollere deltagerens generelle helbred, tage blodprøver og spørge om eventuelle nye symptomer eller helbredsproblemer. Forskerne vil også følge deltagerens overlevelse og status af deres oprindelige kræftsygdom samt registrere eventuelle nye kræftbehandlinger, der måtte blive nødvendige.

Formålet med studiet er at give fortsat behandling og evaluering af sikkerheden hos patienter, der modtager tafasitamab. Dette er et forlængelsesstudium, hvilket betyder, at det er designet til patienter, som allerede har deltaget i tidligere studier med dette lægemiddel og fortsat får gavn af behandlingen. Studiet giver mulighed for, at patienter kan fortsætte med at modtage medicinen, selvom det oprindelige studie er afsluttet.

Under studiet vil patienterne fortsætte med at modtage tafasitamab i den samme dosis, som de fik i det tidligere studie. Læger vil løbende overvåge patienternes tilstand og registrere eventuelle bivirkninger eller ændringer i deres helbred. Dette hjælper med at indsamle yderligere information om medicinens langsigtede sikkerhed og effektivitet hos patienter med blodkræft. Patienter vil have regelmæssige besøg på hospitalet eller klinikken, hvor deres tilstand bliver vurderet, og hvor de modtager deres behandling.