Formålet med studiet er at finde de mest effektive kombinationer af medicin og den rette mængde af hver behandling. Deltagerne kan blive behandlet med forskellige præparater såsom vinblastinsulfat, der gives som en intravenøs væske direkte i en åre, eller som tabletter med medicinen ulixertinib eller tovorafenib.

Forløbet i undersøgelsen indebærer, at man tester forskellige kombinationer af disse midler for at se, hvordan kroppen reagerer, og for at finde den optimale dosis, der både er sikker og virker mod sygdommen. Behandlingen gives i forskellige faser for at sikre, at man finder den bedste balance mellem medicinens styrke og dens virkning på tumoren.

Studiet har to dele: en fase 1b og en fase 2. I fase 1b deltager personer med forskellige grader af gliom (grad 2, 3 eller 4), og forskerne vil finde den bedste dosis af lægemidlerne, når de gives sammen. Deltagerne får enten behandlingen som en del af deres normale behandling efter strålebehandling, eller hvis deres kræft er kommet tilbage. I fase 2 fokuseres der kun på personer med grad 4 astrocytom, som er en specifik type hjernekræft, og alle deltagerne skal have gennemført standardbehandling med strålebehandling og temozolomid, før de kan deltage i studiet.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget nøje for at se, hvordan deres krop reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Forskerne vil tage blodprøver for at måle, hvordan lægemidlerne opfører sig i kroppen, og de vil bruge scanninger for at se, hvordan kræften reagerer på behandlingen. Nogle deltagere vil få den aktive behandling, mens andre kan få placebo sammen med temozolomid. Studiet vil hjælpe lægerne med at forstå, om denne kombination af lægemidler kan være en bedre behandlingsmulighed for personer med disse specifikke typer hjernekræft.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor sikkert og effektivt det er at kombinere L19TNF med den almindelige behandling hos patienter med nyopdaget glioblastom. Behandlingen gives som en kombination af kapsler (temozolomid) der tages gennem munden, og Fibromun der gives direkte i blodet gennem et drop.

Studiet er opdelt i flere faser, hvor første del fokuserer på at finde den rette dosis af medicinen og undersøge eventuelle bivirkninger. I de senere faser undersøges det, hvor godt behandlingen virker ved at følge patienternes overlevelse og hvordan sygdommen udvikler sig over tid. Gennem hele forløbet overvåges patienterne nøje med regelmæssige undersøgelser og MR-scanning af hjernen.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og virkningen af rapamycin hos børn med højgradige gliomaer. Studiet er designet som et åbent randomiseret fase II-forsøg, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives, og at patienterne tilfældigt tildeles forskellige behandlingsgrupper. Deltagerne i studiet vil være børn i alderen 3 til 18 år, der har fået bekræftet diagnosen gliom grad III eller IV gennem mikroskopisk undersøgelse af tumorvæv.

Under studiet vil patienterne modtage rapamycin-behandling, mens deres tilstand overvåges nøje for både behandlingseffekt og eventuelle bivirkninger. Læger vil regelmæssigt vurdere, hvordan tumoren reagerer på behandlingen, og om der opstår alvorlige bivirkninger. Studiet vil følge patienterne over flere år for at måle, hvor længe de lever, hvor længe de forbliver fri for sygdomsfremskridt, og hvor godt deres tumorer reagerer på behandlingen. Alle deltagere vil få grundig medicinsk opfølgning gennem hele behandlingsforløbet og i årene efter.

Formålet med studiet er at sammenligne effektiviteten af to forskellige behandlinger som førstelinjebehandling af symptomatisk strålingsinduleret nekrose. Den ene behandling er bevacizumab, som er et lægemiddel, der blokerer dannelsen af nye blodkar og kan reducere hævelse i hjernen. Den anden behandling er dexamethason, som er et kortikosteroid (binyrebarkhormon), der traditionelt bruges til at reducere betændelse og hævelse i hjernen. Patienter vil blive tilfældigt fordelt til at modtage enten bevacizumab eller dexamethason som deres første behandling.

Under studiet vil patienterne gennemgå regelmæssige undersøgelser for at vurdere deres neurologiske funktion, livskvalitet og symptomer. Dette inkluderer MR-scanninger af hjernen for at se, om hævelsen og andre forandringer forbedres, samt tests af kognitiv funktion og daglige aktiviteter. Behandlingseffekten vil blive målt efter 12 uger ved at vurdere patienternes neurologiske status og deres behov for dexamethason. Studiet vil også følge patienterne over længere tid for at se, hvor længe behandlingseffekten varer, og om der opstår tilbagefald af strålingsinduleret nekrose.

Formålet med studiet er at undersøge, om denne scanningsmetode kan hjælpe med at skelne mellem forskellige typer gliomer og forudsige, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Scanningen kan muligvis vise forskellen mellem aggressive og mindre aggressive tumorer baseret på, hvor meget sporingsmiddel tumoren optager. Derudover kan metoden hjælpe med at afgøre, om forandringer i hjernen skyldes, at tumoren vokser tilbage efter behandling, eller om de er normale effekter efter behandling som stråling eller kemoterapi.

Under studiet vil deltagerne få en injektion med sporingsmiddelet 68Ga-NOTA-AE105 og derefter en PET/MRI scanning inden for en time. Scanningen kombinerer to forskellige billedtagningsmetoder for at give detaljerede billeder af hjernen og tumoren. Resultaterne fra scanningen vil blive sammenlignet med prøver fra tumoren, der tages under operation eller biopsi, for at se, hvor nøjagtigt scanningen kan måle uPAR-proteinet. Deltagerne vil blive fulgt i op til 36 måneder for at se, hvordan deres sygdom udvikler sig over tid.

Formålet med studiet er at finde den bedste kombination og dosering af disse to lægemidler, som giver størst mulig virkning med færrest alvorlige bivirkninger. Der vil blive testet seks forskellige kombinationer af de to lægemidler med forskellige doser for at finde den optimale behandling. Studiet vil måle, hvor godt behandlingen virker ved at se på, hvor længe patienterne lever, og hvor længe deres sygdom holder sig stabil.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige lægeundersøgelser, blodprøver og MRI-scanninger for at overvåge deres tilstand. MRI er en type scanning, der bruger magnetiske felter til at tage detaljerede billeder af hjernen. Deltagerne vil også blive overvåget nøje for bivirkninger og ændringer i deres generelle sundhedstilstand. Studiet vil følge patienterne over tid for at se, hvordan de reagerer på behandlingen og for at indsamle information om behandlingens sikkerhed og effektivitet.

Den ene behandlingsgruppe vil få kombinationen af abemaciclib sammen med temozolomid, mens den anden gruppe kun vil få temozolomid. Abemaciclib er et lægemiddel, der kan hjælpe med at stoppe kræftceller i at dele sig, mens temozolomid er en type kemoterapi, som er medicin der bruges til at bekæmpe kræft. Formålet med studiet er at måle fordelen ved at tilføje abemaciclib til kemoterapien temozolomid for nydiagnosticeret højgradsgliom efter strålebehandling.

Under studiet vil deltagerne blive fordelt tilfældigt til en af de to behandlingsgrupper. Begge grupper vil modtage deres tildelte behandling, og læger vil følge deltagernes tilstand tæt gennem regelmæssige undersøgelser og scanninger af hjernen. Studiet er åbent, hvilket betyder at både deltagere og læger ved, hvilken behandling der gives. Deltagerne vil blive overvåget for at se, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger.

Den første behandlingsmetode kombinerer kemoterapimidlerne temozolomid og lomustin, efterfulgt af strålebehandling og yderligere kemoterapi ved sygdomsforværring. Den anden metode starter med strålebehandling efterfulgt af en kombination af tre kemoterapimidler: procarbazin, lomustin og vincristin.

Undersøgelsen vil vare flere år og vil følge patienternes tilstand gennem regelmæssige undersøgelser. Der vil blive lagt særlig vægt på at vurdere patienternes hjernefunktion, livskvalitet og hvordan de klarer daglige aktiviteter. Behandlingen vil blive tilpasset den enkelte patients behov og toleranceniveau overfor medicinen.

Studiet vil følge patienter over et år og foretage detaljerede vurderinger på tre tidspunkter: ved starten af behandlingen, efter seks måneder og efter tolv måneder. Disse vurderinger omfatter forskellige spørgeskemaer om livskvalitet og træthed samt tests af hukommelse, opmærksomhed og andre hjernefunktioner. Livskvalitet refererer til, hvor godt patienten har det fysisk, følelsesmæssigt og socialt i hverdagen. Undersøgelserne vil også inkludere hjernescanning med MRI for at måle tumorens størrelse og vurdere, hvordan den reagerer på behandlingen.

Forskerne vil registrere alle bivirkninger ved behandlingen og følge patienternes tilstand over tid. Studiet vil også måle, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres, og patienternes overlevelse. Alle data fra dette studie vil blive brugt til at planlægge et større fremtidigt studie, der kan give bedre viden om, hvordan behandling med Temozolomid påvirker hjernefunktion og livskvalitet hos patienter med denne type hjernetumor.

Studiet består af to dele: nogle patienter vil få vaccinen sammen med standardbehandling som kemoterapi og strålebehandling, mens andre vil få den som tillægsbehandling efter at have gennemført andre behandlinger. For at fremstille vaccinen skal patienterne først gennemgå en procedure kaldet leukaferese, hvor specielle immunceller fjernes fra blodet. Disse celler behandles derefter på laboratoriet for at skabe den personlige vaccine. Patienter vil modtage i alt ni vaccinationer over en periode, og deres tilstand vil blive overvåget regelmæssigt gennem MRI-scanninger for at se, hvordan tumoren responderer på behandlingen.

Under hele forløbet vil forskerne nøje overvåge patienterne for eventuelle bivirkninger og måle, om vaccinen kan stimulere immunsystemet til at genkende og angribe kræftcellerne. De vil også undersøge, hvordan behandlingen påvirker patienternes livskvalitet og symptomer. Studiet inkluderer både blodprøver og specialiserede tests for at måle immunrespons og kontrollere, om vaccinen virker som forventet.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt de to scanningsmetoder er enige om tumorstørrelse og hvordan sporstofferne fordeler sig i hjernen hos de undersøgte patienter. Under studiet vil patienterne få foretaget begge typer scanninger, så forskerne kan sammenligne resultaterne. PET-scanning er en billedtagningsmetode, hvor der indsprøjtes et lille mængde radioaktivt sporstof i blodet, som hjælper med at fremhæve områder med øget aktivitet i kroppen, såsom tumorceller.

Forskerne vil måle forskellige aspekter af scanningerne, herunder forholdet mellem aktiviteten i tumoren og den normale hjernevæv, samt tidsmæssige mønstre for, hvordan sporstofferne optages i vævet. Studiet vil også undersøge, hvor præcise de to scanningsmetoder er til at skelne mellem ægte tumorvækst og ændringer, der skyldes tidligere behandling, hos patienter med tilbagevendende tumorer. Denne sammenligning kan potentielt hjælpe læger med at vælge den bedst egnede scanningsmetode for fremtidig diagnostik og opfølgning af patienter med hjernetumorer.

Formålet med studiet er at forbedre den nuværende standardbehandling ved at undersøge, om den eksperimentelle behandling med Trametinib er bedre end standardbehandlingen med vinblastin. Begge behandlinger gives i 18 måneder, hvilket svarer til 18 behandlingsperioder på hver 4 uger. Patienterne vil blive tilfældigt tildelt til enten den eksperimentelle eller standardbehandlingen. Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt med scanninger for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen, og der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, om behandlingen påvirker kroppens funktioner.

Studiet vil følge patienterne i 3 år for at måle, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres, hvilket kaldes progressionsfri overlevelse. Der vil også blive overvåget for bivirkninger, særligt problemer med synet, huden, fordøjelsen og hjertet. For patienter med tumorer i synsbanerne vil synsfunktionen blive testet regelmæssigt. Patienternes livskvalitet vil blive vurderet ved hjælp af spørgeskemaer på forskellige tidspunkter under og efter behandlingen. Tumorvæv vil blive indsamlet til yderligere undersøgelser for at forstå, hvilke patienter der reagerer bedst på de forskellige behandlinger.

Formålet med studiet er at undersøge hvor effektivt larotrectinib er til at kontrollere sygdommen hos børn med denne type hjernetumor. Studiet vil også undersøge sikkerheden ved at give lægemidlet alene og i kombination med kemoterapi, samt sikkerheden når det gives efter stråleterapi. Kemoterapi er behandling med medicin, der dræber kræftceller, mens stråleterapi bruger højenergi-stråling til at ødelægge kræftceller.

Under studiet vil deltagerne først modtage larotrectinib alene i to behandlingscyklusser, hvor lægerne vil overvåge hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Efter disse to cyklusser kan behandlingen fortsætte med larotrectinib i kombination med kemoterapi eller efter stråleterapi, afhængigt af den individuelle patients situation. Deltagerne vil blive nøje overvåget for bivirkninger og behandlingseffekt gennem hele forløbet ved hjælp af scanninger og andre undersøgelser.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor godt lenvatinib virker til at skrumpe eller standse væksten af disse kræftformer hos unge patienter. Under studiet vil deltagerne få lenvatinib hver dag og blive undersøgt regelmæssigt for at se, hvordan deres tumor reagerer på behandlingen. Lægerne vil bruge scannerbilleder og andre undersøgelser til at måle tumorens størrelse og følge patientens tilstand. Behandlingen fortsætter, så længe den hjælper patienten og ikke forårsager alvorlige bivirkninger.

Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilket lægemiddel der gives. Studiet vil også undersøge sikkerheden af lenvatinib hos unge patienter ved at overvåge eventuelle bivirkninger. Desuden vil forskerne teste, hvor godt børn kan tage lægemidlet som væske, og undersøge hvordan kroppen behandler medicinen ved at måle niveauerne i blodet.

Behandlingen, der undersøges, er et lægemiddel kaldet AG-881, som også går under navnet vorasidenib. Dette medicin sammenlignes med placebo for at se, om det kan hjælpe med at kontrollere sygdommen. Formålet med studiet er at vise, om vorasidenib kan forlænge tiden, før sygdommen bliver værre, sammenlignet med placebo hos patienter med disse specielle typer af hjernetumorer. Deltagerne vil blive tilfældigt tildelt til enten at modtage den aktive behandling eller placebo, og hverken deltagerne eller lægerne vil vide, hvilken behandling der gives.

Under studiet vil deltagerne få regelmæssige MRI-scanninger, som er en type billeddannelse, der bruger magnetiske felter til at tage detaljerede billeder af hjernen. Dette gør det muligt for lægerne at følge, hvordan sygdommen udvikler sig over tid. Deltagerne vil også blive overvåget nøje for eventuelle bivirkninger og får taget blodprøver for at måle, hvor meget medicin der er i kroppen. Studiet vil også vurdere livskvalitet og generel funktionsevne hos deltagerne gennem forskellige skalaer og spørgeskemaer.

Formålet med studiet er at vurdere, hvor godt 18F-FDOPA PET-scanning kan identificere aggressive hjernetumorer hos patienter med mistænkte lavgradsgliomer. Forskerne vil særligt undersøge noget, der kaldes Time-To-Peak, som beskriver, hvor hurtigt det radioaktive sporstof optages i tumorvævet. De vil også se på andre målinger som hældning og forskellige værdier, der beskriver mængden af sporstof i tumoren. Målet er at finde ud af, om denne scanningsmetode kan hjælpe læger med at skelne mellem mindre farlige tumorer og dem, der har aggressive kendetegn baseret på deres mikroskopiske og molekylære egenskaber.

Under studiet vil deltagere gennemgå 18F-FDOPA PET-scanning, og resultaterne vil blive sammenlignet med detaljerede vævsanalyser, der udføres efter biopsi eller operation. Vævsanalyserne vil undersøge tumorens grad og molekylære karakteristika for at bestemme, om tumoren er aggressiv. Studiet vil måle, hvor præcist scanningen kan forudsige disse aggressive egenskaber ved at beregne følsomhed, specificitet og forudsigelsesværdier. Dette kan potentielt forbedre diagnosticeringen og behandlingsplanlægningen for patienter med hjernetumorer, der ikke viser kontraststigning på standard MRI-scanning.

Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne teste de tre forskellige kemoterapikombinationer sammen med nivolumab for at finde ud af, hvilken kombination der er sikrest og mest gennemførlig. Deltagere vil blive tildelt en af de tre behandlingsgrupper og få behandling i cyklusser på 28 dage. I den anden fase vil forskerne sammenligne den bedste kemoterapikombination fra fase et med og uden nivolumab for at se, hvilken behandling der fungerer bedst til at forhindre kræften i at vokse eller sprede sig. Nogle deltagere kan også få placebo i stedet for det aktive lægemiddel.

Under behandlingen vil deltagerne få regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres helbred og se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Dette inkluderer blodprøver, scanninger og hjertekontroller. Behandlingen fortsætter, så længe den virker og ikke forårsager for alvorlige bivirkninger. Studiet inkluderer også valgfrie dele, hvor deltagerne kan bidrage til forskning om livskvalitet og specielle blodprøver, der kan hjælpe med at forstå, hvordan behandlingen påvirker immunsystemet og kræftcellerne.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og effektiviteten af 177Lu-PSMA hos patienter med tilbagevendende eller forværret grad 3 og grad 4 gliom. Før behandlingen får patienterne en diagnostisk scanning med 68Ga-PSMA for at se, om tumoren optager stoffet godt nok til, at behandlingen kan være effektiv. Hvis scanningen viser god optagelse, kan patienten modtage behandling med 177Lu-PSMA.

Under studiet får patienterne gentagne behandlingscyklusser, hvor hver cyklus varer 6-8 uger. Patienterne følges tæt med regelmæssige MRI-scanninger for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Der tages også blodprøver og foretages neurologiske undersøgelser for at overvåge sikkerheden og eventuelle bivirkninger. Behandlingen fortsætter, så længe den viser effekt og patienten tåler den godt. Patienterne må ikke modtage andre kræftbehandlinger samtidig med studiebehandlingen.

Begge lægemidler tilhører en gruppe kaldet immunterapi, som hjælper kroppens eget immunsystem med at bekæmpe kræftcellerne. Cobolimab blokerer et protein kaldet TIM-3, mens dostarlimab blokerer et andet protein kaldet PD-1. Ved at blokere disse proteiner kan immunsystemet bedre genkende og angribe kræftcellerne. Lægemidlerne gives som infusion direkte i blodåren med regelmæssige mellemrum.

Studiet er delt i to dele. I den første del vil forskerne finde den rigtige dosis af kombinationsbehandlingen ved at starte med lave doser og gradvist øge dem, samtidig med at de overvåger patienternes sikkerhed nøje. I den anden del vil forskerne teste den fundne dosis på specifikke grupper af patienter for at se hvor godt behandlingen virker mod deres kræft. Under hele forløbet vil patienterne blive undersøgt regelmæssigt med scanninger og blodprøver for at følge behandlingens effekt og eventuelle bivirkninger.