Formålet med studiet er at undersøge immunologiske forandringer hos patienter med glioblastom multiforme under behandling med bevacizumab. Immunologiske forandringer henviser til ændringer i kroppens immunsystem, som er det naturlige forsvarssystem mod sygdomme. Forskerne vil undersøge, hvordan disse forandringer udvikler sig både før og under behandlingen med bevacizumab, og om de kan forudsige, hvordan sygdommen vil forløbe.

Under studiet vil der blive taget blodprøver fra deltagerne for at analysere forskellige komponenter i blodet. Forskerne vil særligt se på ekstracellulære vesikler, som er små partikler, der frigives af celler og kan indeholde forskellige molekyler som micro-RNA og proteiner. De vil også undersøge frie DNA-RNA fragmenter i blodet. Disse analyser kan give vigtige oplysninger om, hvordan immunsystemet reagerer på behandlingen og sygdommen. Studiet følger patienterne over tid for at overvåge deres respons på behandlingen og sygdommens forløb.

Studiet følger patienter, der tidligere har modtaget Temferon-behandling, for at undersøge eventuelle langtidsvirkninger. Det primære formål er at overvåge sikkerheden af behandlingen og særligt at undersøge, om den genetiske modifikation af stamcellerne kan medføre uønskede forandringer i blodet over tid.

Behandlingen gives som en intravenøs infusion, hvor de modificerede stamceller føres direkte ind i blodbanen. Under studiet vil patienterne blive fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser af deres blod og generelle helbredstilstand. Dette omfatter også overvågning af, hvordan kræftsygdommen udvikler sig, og hvordan patienterne har det i årene efter behandlingen.

I undersøgelsen vil patienterne blive tilfældigt fordelt til at modtage enten Berubicin eller Lomustin. Berubicin gives som en indsprøjtning i en blodåre, mens Lomustin tages som kapsler gennem munden. Behandlingen fortsætter, så længe den har en gavnlig effekt, og bivirkningerne er acceptable. Under hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget med regelmæssige MR-scanninger af hjernen for at følge, hvordan sygdommen udvikler sig.

Det vigtigste formål med undersøgelsen er at måle, hvor længe patienterne lever efter at være begyndt i studiet. Derudover vil man undersøge, hvor lang tid der går, før sygdommen forværres, og hvor mange patienter der opnår en forbedring eller stabilisering af deres sygdom under behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere den terapeutiske effekt af den cellebaserede immunterapi på progressionsfri overlevelse hos patienter med glioblastom. Progressionsfri overlevelse betyder den tid, hvor sygdommen ikke bliver værre eller spreder sig. Studiet er designet som et randomiseret fase II/III studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt vil blive tildelt enten standardbehandling alene eller standardbehandling kombineret med den nye immunterapi.

Under studiet vil patienter gennemgå regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres tilstand. Dette inkluderer MRI-scanninger, som er en type billeddannelse, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Den første MRI-scanning vil blive taget ved starten af vaccinationen, derefter ved uge 25 og efterfølgende hver tredje måned. Vaccinen fremstilles ved hjælp af patientens eget tumorvæv, som bliver brugt til at træne de dendritiske celler til at genkende og angribe kræftcellerne. Behandlingen gives sammen med den sædvanlige kombinationsbehandling af stråling og kemoterapi.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden ved at give disse lægemidler direkte ind i tumorområdet samt at vurdere deres effekt mod kræften. Under behandlingen vil patienterne først gennemgå operation for at fjerne så meget af tumoren som muligt eller få taget en biopsi, hvor der udtages en lille prøve af tumorvævet. Under operationen vil læger injicere ipilimumab direkte ind i tumorområdet sammen med patientens egne immunceller, som er blevet behandlet på forhånd. Derudover vil nivolumab også blive givet både direkte ind i det område, hvor tumoren blev fjernet, og gennem en blodåre.

Behandlingen fortsætter efter operationen med yderligere doser af nivolumab, som gives både ind i hjernens hulrum, hvor tumoren blev fjernet, og gennem blodåren. Studiet overvåger patienterne nøje for at dokumentere eventuelle bivirkninger og for at måle, hvor godt behandlingen virker mod kræften. Gennem hele forløbet vil patienterne få taget MRI-scanninger af hjernen for at følge behandlingens effekt på tumoren.

Formålet med studiet er at undersøge, om tumor- og behandlingsrelaterede ændringer i hjernevævet er forbundet med ændrede stofskifteprocesser, og om dette kan opdages ved hjælp af en særlig type MRI-skanning med hyperpolariseret pyruvat. Hyperpolariseret pyruvat er et særligt stof, der injiceres i kroppen og gør det muligt at se, hvordan cellerne i hjernen forbruger energi. Under skanningen kan lægerne se, hvordan dette stof omdannes til andre stoffer som laktat, alanin og bikarbonat både i normalt hjernevæv og i tumorvævet.

Under studiet vil deltagerne gennemgå forskellige typer af MRI-skanninger for at få et detaljeret billede af deres hjernecancer og hvordan den reagerer på behandlingen. Dette omfatter skanninger, der kan vise blodgennemstrømningen i hjernen, hvordan vand bevæger sig gennem vævet, og særlige teknikker til at vise tumorens egenskaber. Alle disse målinger hjælper forskerne med at forstå, hvordan hjernecaneren udvikler sig, og hvordan den reagerer på strålebehandlingen.

Deltagerne i undersøgelsen vil blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil få den sædvanlige standardbehandling, som kaldes Stupp protokollen, hvor temozolomid gives sammen med strålebehandling og derefter som vedligeholdelsesbehandling. Den anden gruppe vil få en intensiveret behandling, hvor temozolomid gives tidligere og i højere doser end normalt. Alle deltagere vil også modtage strålebehandling, som er en behandling der bruger højenergistråler til at ødelægge kræftceller i hjernen.

Under undersøgelsen vil lægerne følge patienterne nøje og registrere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, at kroppen tåler behandlingen godt. Lægerne vil også undersøge tumorvævet for en genetisk markør kaldet MGMT, som kan hjælpe med at forudsige, hvor godt behandlingen vil virke. Deltagerne vil blive fulgt i flere år for at se, hvor længe de lever, og hvordan deres livskvalitet er.

Formålet med studiet er at finde ud af, om LSTA1 kan forbedre overlevelsen hos patienter med nydiagnosticeret glioblastom multiforme, når det gives sammen med standardbehandlingen. Studiet er designet som et dobbeltblindt studie, hvilket betyder, at hverken patienter eller læger ved, hvilken behandling der gives, indtil studiet er afsluttet. Dette hjælper med at sikre, at resultaterne er så pålidelige som muligt.

Patienter, der deltager i studiet, skal allerede have gennemgået operation for at fjerne deres hjernetumor og have fået standardbehandling med stråling og temozolomid i seks uger. Under studiet vil deltagerne få deres tildelte behandling og blive fulgt tæt med regelmæssige MRI-scanninger af hjernen. MRI er en scanningsmetode, der bruger magnetfelter til at lave detaljerede billeder af hjernen, så lægerne kan se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Deltagerne vil også få vurderet deres generelle helbred og livskvalitet gennem hele studieperioden.

I studiet vil der blive taget prøver af patientens tumorceller, som derefter bliver testet i laboratoriet med forskellige lægemidler for at se, hvilke der virker bedst mod netop disse celler. Denne proces kaldes højgennemstrømnings-lægemiddelscreening, hvor mange forskellige behandlinger bliver testet samtidig på patientens egne kræftceller. På baggrund af disse test vil lægerne udvælge den behandling, der ser mest lovende ud for den specifikke patient.

Under studiet vil patienterne modtage den individuelt udvalgte behandling, og lægerne vil følge, hvordan behandlingen virker og overvåge eventuelle bivirkninger. Studiet vil også sammenligne, hvor godt de forskellige lægemidler virker i forhold til de molekylære egenskaber ved hver patients tumorceller. Dette kan hjælpe med at forstå, hvorfor visse behandlinger virker bedre hos nogle patienter end hos andre, og kan bidrage til at forbedre fremtidige behandlingsstrategier for patienter med denne type hjernekræft.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor længe patienter lever, når de behandles med eller uden valganciclovir som tilføjelse til standardbehandlingen. Alle patienter i studiet har fået fjernet så meget af deres hjernekræft som muligt gennem operation, og der må højst være en lille rest af kræftvæv tilbage på mindre end 1 kubikcentimeter, som kan ses på scanninger med MRI eller CT. Patienterne skal have påbegyndt behandlingen inden for 10 uger efter deres operation.

Under studiet vil patienterne få deres sædvanlige kræftbehandling bestående af strålebehandling og temozolomid. Nogle patienter vil samtidig få valganciclovir tabletter, mens andre vil få placebo. Studiet er randomiseret, hvilket betyder, at det er tilfældigt, hvilken gruppe hver patient kommer i, og dobbeltblindet, så hverken patient eller læge ved, hvilken behandling der gives. Patienter følges tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Da valganciclovir kan påvirke foster, skal gravide kvinder og kvinder, der kan blive gravide, bruge sikker prævention under behandlingen og i månederne efter.