Studiet sammenligner to behandlingsgrupper. Den ene gruppe får niraparib, og den anden gruppe får temozolomide, som også er en tabletbehandling mod hjernetumor. Deltagerne fordeles tilfældigt til en af de to behandlinger. Under studiet følges sygdommen og den generelle helbredstilstand over tid, og der tages løbende stilling til, om behandlingen fortsættes eller ændres.

Der ses blandt andet på, hvor længe deltagerne lever, og på hvordan sygdommen udvikler sig. Der vurderes også symptomer, daglig funktion, hukommelse og andre tænkeevner samt bivirkninger, som er uønskede virkninger af behandlingen. Studiet er et fase 3-studie, hvilket betyder, at behandlingen testes i en større gruppe for at sammenligne virkning og sikkerhed.

Formålet med forsøget er at undersøge, hvor mange patienter der er i live 18 måneder efter de er blevet fordelt til behandling i de to forsøgsgrupper, hvor de får UCPVax med eller uden pembrolizumab sammen med standardbehandlingen. Deltagerne skal have gennemført den første fase af deres behandling, som består af strålebehandling kombineret med temozolomid, før de kan deltage i forsøget. Derefter vil de modtage den eksperimentelle behandling sammen med den planlagte vedligeholdelsesbehandling med temozolomid, som normalt gives i seks månedlige cyklusser. Behandlingen kan vare op til 14 måneder, og der vil blive foretaget regelmæssige undersøgelser for at følge patienternes tilstand.

Under forsøget vil der blive foretaget scanninger for at vurdere, om sygdommen udvikler sig, og der vil blive taget blodprøver for at undersøge kroppens immunrespons på behandlingen. Deltagernes livskvalitet vil også blive vurderet ved hjælp af spørgeskemaer. Forsøget vil desuden registrere eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Deltagerne skal være mindst 18 år gamle og have en forventet levetid på mindst tre måneder. Hvis deltagere behandles med binyrebarkhormoner, skal dosis være stabil i 15 dage før forsøget starter.

Formålet med studiet er at vurdere, om kombinationsbehandlingen kan forbedre overlevelsen hos patienter med tilbagevendende glioblastom sammenlignet med standardbehandlingen alene. 131I-TLX101 gives som en intravenøs injektion, mens lomustine gives som kapsler, der skal indtages gennem munden.

Studiet er opdelt i flere faser, hvor den første del fokuserer på at finde den rette dosis og undersøge sikkerheden af behandlingen. I den anden del vil patienterne blive tilfældigt fordelt mellem de to behandlingsgrupper for at sammenligne deres effektivitet. Under hele forløbet vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og deres sygdomsudvikling vil blive fulgt gennem regelmæssige undersøgelser.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og muligheden for at bruge denne fotodynamiske terapi under operationen hos patienter med fjerde grads glioblastom. Studiet vil finde frem til den bedste lysdosis, der kan bruges sikkert, og som kan anbefales til fremtidige behandlinger. Under studiet vil patienterne først gennemgå en operation, hvor lægemidlet gives, og derefter aktiveres det med lys for at behandle svulstområdet. Efter operationen vil patienterne modtage standardbehandling, som normalt gives til patienter med denne type hjernekræft.

Studiet følger patienterne over tid for at overvåge deres tilstand og registrere eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Der vil blive taget regelmæssige MRI-scanninger for at se, hvordan svulsten reagerer på behandlingen. MRI er en type røntgenundersøgelse, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Læger vil også vurdere, hvor let apparatet er at bruge under operationen, og hvor tilfredse de er med behandlingsmetoden.

Studiet vil først omfatte 6 raske deltagere for at finde den rigtige mængde jernpartikler, der skal bruges til at få de bedst mulige billeder. Læger, der er specialister i at læse scanninger, vil gennemgå disse billeder for at vurdere kvaliteten. Derefter vil 15 patienter med glioblastoma få foretaget MR-skanning ved hjælp af et nyt scanningsprotokol, der tager flere forskellige typer billeder af hjernen både før og efter, at jernpartiklerne er givet.

Under studiet vil deltagerne få de særlige jernpartikler og derefter få foretaget forskellige typer MR-scanninger for at skabe detaljerede billeder af hjernen. Disse scanninger vil hjælpe lægerne med at se, hvordan tumoren spreder sig til områder, der normalt ser raske ud på almindelige scanninger. Alle billeder vil blive nøje gennemgået af specialister for at vurdere, om denne nye metode kan give bedre information om tumorens udbredelse.

Deltagere i studiet har fået konstateret glioblastom for nylig og har allerede gennemført standardbehandling, som omfatter operation efterfulgt af strålebehandling og kemoterapi med temozolomid. Efter at have helbredt sig fra denne indledende behandling, bliver deltagerne tilfældigt inddelt i en af de to behandlingsgrupper. Behandlingen foregår over længere tid, hvor deltagerne får vedligeholdelsesbehandling med temozolomid hver måned sammen med enten pembrolizumab eller placebo, mens de samtidig bruger Optune-enheden dagligt.

Under studiet overvåges deltagernes tilstand løbende for at vurdere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Læger følger nøje med i tumorens udvikling og deltagerens generelle helbred. Studiet er designet som et dobbeltblindet studie, hvilket betyder, at hverken deltagere eller læger ved, hvilken specifik behandling der gives, før studiet er afsluttet.

Deltagerne i studiet vil blive tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe vil få standardkemoterapi sammen med zoledronsyre, mens den anden gruppe kun vil få standardkemoterapi. Alle deltagere skal have gennemgået operation eller vævsprøvetagning af hjernetumoren og have afsluttet den sædvanlige stråle- og kemoterapibehandling mindst 28 dage før de kan deltage i studiet. Under behandlingen vil patienterne blive nøje overvåget for bivirkninger og for at se, hvordan deres sygdom udvikler sig.

Studiet vil måle, hvor længe patienterne lever, hvor længe deres sygdom forbliver stabil uden at blive værre, og hvor godt behandlingen virker til at mindske tumorens størrelse. Lægehold vil også følge patienternes generelle helbred og registrere eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Dette er et åbent studie, hvilket betyder, at både patienter og læger vil vide, hvilken behandling der gives.

Formålet med dette studie er at finde den højeste sikre dosis af itraconazol, der kan gives sammen med standardbehandlingen uden at forårsage for alvorlige bivirkninger. Itraconazol er normalt et lægemiddel, der bruges til at behandle svampeinfektioner, men forskning tyder på, at det også kan have kræftbekæmpende egenskaber. Strålebehandling er en behandlingsform, hvor højenergistråler bruges til at ødelægge kræftceller, mens temozolomid er et kemoterapimiddel, der tages som tabletter og arbejder ved at skade kræftcellernes DNA.

Under studiet vil deltagerne modtage alle tre behandlinger samtidig – itraconazol, strålebehandling og temozolomid. Forskellige grupper af patienter vil få forskellige doser af itraconazol for at finde ud af, hvilken dosis der er mest sikker og effektiv. Deltagerne vil have regelmæssige lægebesøg og MRI-scanninger, som er detaljerede billeder af hjernen, der hjælper lægerne med at overvåge sygdommen og behandlingens virkning. Hele behandlingsforløbet følger de samme retningslinjer som standardbehandling for glioblastom, men med den ekstra medicin for at se, om det kan forbedre resultaterne.

Formålet med studiet er at bestemme, hvor effektivt metformin er ved den anbefalede dosis hos patienter med glioblastom. Patienter vil først gennemgå operation for at fjerne så meget af svulsten som muligt, og derefter vil de modtage standardbehandling, som kaldes Stupp-protokollen. Denne protokol består af strålebehandling kombineret med kemoterapi. Samtidig vil patienterne også tage metformin som en tilføjelse til deres almindelige behandling. Forskerne vil overvåge patienterne ved hjælp af MRI-scanninger for at se, hvordan svulsten reagerer på behandlingen.

Under studiet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at vurdere deres tilstand. Livskvaliteten vil blive målt ved hjælp af spørgeskemaer, og der vil blive taget blodprøver for at overvåge sikkerheden af behandlingen og eventuelle bivirkninger. Forskerne vil også analysere vævssamples fra operationen for at forstå, hvordan kræftcellerne reagerer på behandlingen på molekylært niveau. Behandlingseffekten vil blive vurderet efter cirka seks måneder ved at sammenligne nye MRI-scanninger med scanninger taget efter operationen.

Formålet med studiet er at evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af langvarig administration af doxorubicin i kombination med strålebehandling og temozolomid hos børn og unge voksne med glioblastom. Studiet vil undersøge, hvor godt patienterne kan tåle denne behandlingskombination over længere tid, og om der opstår alvorlige bivirkninger. Dette er et fase II-studie, hvilket betyder, at behandlingen allerede er blevet testet i mindre grupper og nu undersøges i en større gruppe patienter for bedre at forstå dens virkning og sikkerhed.

Under studiet vil deltagerne modtage standardbehandling med strålebehandling og temozolomid, mens doxorubicin gives som en ekstra behandling gennem infusion i blodbanen. Læger vil nøje overvåge patienterne for at registrere eventuelle bivirkninger og måle, hvordan behandlingen påvirker tumorens størrelse og vækst. Studiet vil følge deltagerne over en periode for at vurdere behandlingens langsigtede effekter og sikkerheds profil. Alle behandlinger gives åbent, hvilket betyder, at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives.

Studiet foregår i to faser. I den første fase vil forskerne finde den anbefalede dosis af AGuIX ved at teste forskellige doser hos patienter og overvåge eventuelle bivirkninger. Den anden fase vil teste, hvor godt kombinationsbehandlingen virker ved at måle, hvor længe patienter lever uden, at deres sygdom forværres. Under studiet vil patienterne modtage AGuIX nanopartikler sammen med standard behandling, som består af strålebehandling og temozolomid tabletter.

I løbet af behandlingen vil patienterne blive overvåget nøje med regelmæssige lægebesøg, blodprøver og MR-skanninger af hjernen for at følge tumorens respons på behandlingen. Forskerne vil også undersøge, hvordan AGuIX nanopartiklerne fordeles i kroppen, og de vil vurdere patienternes neurologiske tilstand og generelle helbred gennem hele forløbet. Nogle patienter kan også få kortikosteroider, som er medicin der kan hjælpe med at reducere hævelse omkring tumoren.

Formålet med studiet er at sammenligne, hvor længe patienter lever uden at deres sygdom forværres, når de får standardbehandling alene sammenlignet med standardbehandling kombineret med ultralyd-behandling. Blod-hjerne-barrieren er kroppens naturlige beskyttelse, der forhindrer mange stoffer i at komme fra blodet ind i hjernen, men som også kan gøre det sværere for kræftlægemidler at nå tumoren. Ved at bruge ultralyd til midlertidigt at åbne denne barriere håber forskerne at forbedre behandlingens effektivitet.

Studiet er et åbent randomiseret studie, hvilket betyder at både patienter og læger ved, hvilken behandling der gives, og at patienterne tilfældigt tildeles til enten standardbehandling eller standardbehandling plus ultralyd. Patienterne vil gennemgå operation for at fjerne så meget af tumoren som muligt, efterfulgt af samtidig stråle- og lægemiddelbehandling i seks uger, og derefter yderligere lægemiddelbehandling i op til seks måneder. Under hele forløbet vil patienterne blive overvåget med MRI-scanninger og forskellige undersøgelser for at vurdere behandlingens virkning og eventuelle bivirkninger.

Formålet med dette studie er at undersøge, om kombinationen af stråleterapi og Durvalumab kan forbedre overlevelsen hos patienter med tilbagevendende glioblastom sammenlignet med stråleterapi alene. Studiet er opdelt i to faser. I den første fase vil forskerne primært se på, om kombinationsbehandlingen er sikker og kan tolereres af patienterne. I den anden fase vil de undersøge, om behandlingen kan forlænge patienternes levetid. Under hele studiet vil læger overvåge patienternes helbred nøje og måle, hvordan behandlingen påvirker tumoren ved hjælp af MRI-scanninger, som er en type billeddannelse der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen.

Patienter i studiet vil modtage stråleterapi rettet mod det område, hvor tumoren er kommet tilbage. Samtidig vil nogle patienter også få Durvalumab givet gennem en blodåre med jævne mellemrum. Behandlingsforløbet vil blive overvåget gennem regelmæssige lægebesøg, hvor der tages blodprøver og udføres forskellige undersøgelser for at følge patienternes tilstand. Læger vil også vurdere livskvalitet og hjernefunktion ved hjælp af spørgeskemaer og simple tests. Gennem hele studiet vil patienternes sikkerhed være højeste prioritet, og alle bivirkninger vil blive nøje registreret og behandlet.

Formålet med studiet er at undersøge, om patienter med nydiagnosticeret glioblastom lever længere, når de får vaccinationen sammen med standardbehandlingen sammenlignet med kun at få standardbehandlingen. Vaccinationen fremstilles ved at tage immunceller fra patientens eget blod og behandle dem med materiale fra den fjernede svulst, så de kan lære immunsystemet at genkende kræftcellerne bedre. Disse behandlede celler gives derefter tilbage til patienten som en vaccination.

Under studiet vil patienterne først få foretaget operation til fjernelse af svulsten. Herefter vil de modtage strålebehandling sammen med kemoterapi i form af temozolomid tabletter. Samtidig hermed vil nogle patienter også modtage vaccinationer med de særligt behandlede immunceller, mens andre kun får standardbehandlingen. Patienterne vil blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser, herunder MRI-skanninger af hjernen for at overvåge svulstens udvikling, samt vurdering af livskvalitet og eventuelle bivirkninger ved behandlingen.

Formålet med studiet er at finde ud af, om vaccinen kan stimulere immunsystemet til at producere T-celler, som er en type hvide blodlegemer, der kan angribe tumorceller. Studiet er delt op i to faser. I den første fase vil forskerne bestemme den sikreste og mest effektive dosis af vaccinen. I den anden fase vil de undersøge, hvor godt vaccinen fungerer til at aktivere immunsystemet hos patienter, der får den anbefalede dosis. Deltagerne skal have gennemført standardbehandling med strålebehandling og temozolomid, før de kan starte med den eksperimentelle vaccine.

Under studiet vil deltagerne få vaccinen på forskellige tidspunkter og samtidig fortsætte med månedlige cyklusser af temozolomid. Forskerne vil overvåge patienternes sundhed gennem regelmæssige lægebesøg, blodprøver og MRI-scanninger af hjernen. MRI er en billedteknik, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen, så læger kan se, hvordan tumoren udvikler sig. Blodprøverne vil blive analyseret for at måle, hvor mange T-celler kroppen producerer som reaktion på vaccinen, og om disse celler kan genkende tumorproteinerne.

Under studiet vil deltagerne gennemgå flere MRI-scanninger (magnetisk resonans billeddannelse) på forskellige tidspunkter for at måle forandringer i tumorernes blodforsyning og vævsstruktur. MRI er en skanningsmetode der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af kroppens indre strukturer. Som en del af scanningerne vil deltagerne få indsprøjtet et kontrastmiddel baseret på gadolinium, som hjælper med at få klarere billeder af tumorerne. Studiet omfatter også specialiserede MRI-teknikker som perfusions-MRI, der måler blodgennemstrømningen, og MR-elastografi, som undersøger vævsstrukturens mekaniske egenskaber.

Deltagerne vil fortsætte med deres sædvanlige kræftbehandling, som kan omfatte kemoterapi (medicin der ødelægger kræftceller), stråleterapi (højenergi stråler rettet mod tumoren), eller kirurgi, afhængigt af deres specifikke situation. Gennem studiet vil læger overvåge deltagernes tilstand ved hjælp af forskellige tests og spørgeskemaer for at vurdere deres livskvalitet og neurologiske funktion. Studiet vil også undersøge forskellige biologiske markører i blodet for at forstå hvordan losartan påvirker tumorvækst og blodkar i hjernen.

Formålet med studiet er at vurdere den terapeutiske effekt af den cellebaserede immunterapi på progressionsfri overlevelse hos patienter med glioblastom. Progressionsfri overlevelse betyder den tid, hvor sygdommen ikke bliver værre eller spreder sig. Studiet er designet som et randomiseret fase II/III studie, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt vil blive tildelt enten standardbehandling alene eller standardbehandling kombineret med den nye immunterapi.

Under studiet vil patienter gennemgå regelmæssige undersøgelser for at overvåge deres tilstand. Dette inkluderer MRI-scanninger, som er en type billeddannelse, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Den første MRI-scanning vil blive taget ved starten af vaccinationen, derefter ved uge 25 og efterfølgende hver tredje måned. Vaccinen fremstilles ved hjælp af patientens eget tumorvæv, som bliver brugt til at træne de dendritiske celler til at genkende og angribe kræftcellerne. Behandlingen gives sammen med den sædvanlige kombinationsbehandling af stråling og kemoterapi.

Studiet foregår som en fase 1 undersøgelse, hvilket betyder, at det primært fokuserer på at teste sikkerheden af behandlingen. Patienter vil først modtage 5-aminolevulinsyre, som er et stof, der gør kræftceller mere følsomme over for behandling. Derefter vil der blive anvendt ultralydsteknologi gennem en enhed kaldet CV01 for at levere den sonodynamiske terapi direkte til tumorområdet. Denne behandling gives før den planlagte operation til fjernelse af tumoren og før den almindelige opfølgende behandling begynder.

Under studieforløbet vil patienterne blive overvåget nøje for eventuelle bivirkninger i 28 dage efter behandlingen. Der vil blive taget MRI-scanninger før og efter behandlingen for at se, om der sker ændringer i tumoren. Læger vil også undersøge blodprøver og foretage fysiske undersøgelser, herunder neurologiske tests, for at sikre patienternes sikkerhed. Når den sonodynamiske terapi er afsluttet, vil patienterne fortsætte med deres planlagte operation og standardbehandling som normalt.

Formålet med studiet er at undersøge, hvor længe patienter lever, og hvor længe de lever uden at sygdommen forværres, når denne immunterapi kombineres med standard behandling. Alle patienter i studiet har fået foretaget operation for at fjerne så meget af tumoren som muligt. Efter operationen får patienterne først kemoterapi sammen med strålebehandling, hvilket kaldes kemoradiation. Under denne periode bliver der taget blod fra patienten gennem en proces kaldet leukaferese, hvor immunceller bliver indsamlet og sendt til laboratoriet for at fremstille den personlige vaccine.

Efter kemoradiation-fasen fortsætter behandlingen med vedligeholdelseskemoterapi med temozolomid sammen med regelmæssige vaccinationer med de fremstillede dendritiske celler. Patienterne får vaccinerne hver tredje uge i starten og derefter på dag 21 i hver kemoterapi-cyklus. Under hele forløbet bliver patienterne fulgt nøje med regelmæssige undersøgelser, herunder MRI-scanninger af hjernen, for at vurdere, hvordan behandlingen virker og for at overvåge eventuelle bivirkninger.

I behandlingen anvendes en særlig SonoCloud-9 enhed, som bliver implanteret i patientens hoved. Denne enhed udsender ultralydsbølger, der sammen med SonoVue kontrastmiddel hjælper med at åbne blod-hjerne-barrieren midlertidigt. Efter at barrieren er åbnet, gives karboplatin gennem en blodåre, så det bedre kan nå frem til hjernetumoren.

Behandlingen gentages flere gange i løbet af studiet. Ved hver behandling får patienten først kontrastmiddel og ultralydsbehandling, efterfulgt af kemoterapi. Lægerne overvåger nøje, hvordan patienten reagerer på behandlingen, særligt med fokus på eventuelle bivirkninger fra ultralydsbehandlingen og hvor godt blod-hjerne-barrieren åbnes.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden ved at give disse lægemidler direkte ind i tumorområdet samt at vurdere deres effekt mod kræften. Under behandlingen vil patienterne først gennemgå operation for at fjerne så meget af tumoren som muligt eller få taget en biopsi, hvor der udtages en lille prøve af tumorvævet. Under operationen vil læger injicere ipilimumab direkte ind i tumorområdet sammen med patientens egne immunceller, som er blevet behandlet på forhånd. Derudover vil nivolumab også blive givet både direkte ind i det område, hvor tumoren blev fjernet, og gennem en blodåre.

Behandlingen fortsætter efter operationen med yderligere doser af nivolumab, som gives både ind i hjernens hulrum, hvor tumoren blev fjernet, og gennem blodåren. Studiet overvåger patienterne nøje for at dokumentere eventuelle bivirkninger og for at måle, hvor godt behandlingen virker mod kræften. Gennem hele forløbet vil patienterne få taget MRI-scanninger af hjernen for at følge behandlingens effekt på tumoren.

Patienter i studiet vil få enten lomustin som tablet sammen med strålebehandling rettet mod hjernen, eller kun lomustin uden strålebehandling. Lomustin er en type kræftmedicin, der virker ved at skade kræftcellernes DNA, så de ikke kan dele sig og vokse. Strålebehandlingen, som også kaldes reirradiering, betyder at der gives en anden runde strålebehandling til hjernen på det område, hvor kræften er kommet tilbage. Dette gøres for at forsøge at ødelægge de tilbagevendende kræftceller.

Under studiet vil patienterne blive overvåget regelmæssigt med scanninger af hjernen for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger og vurdere patienternes almindelige tilstand og livskvalitet gennem spørgeskemaer. Studiet vil følge patienterne over tid for at måle, hvor længe behandlingen holder sygdommen under kontrol, og hvordan den påvirker patienternes daglige funktioner og velbefindende.

Studiet er designet som et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg, hvilket betyder, at deltagerne tilfældigt bliver tildelt enten den aktive behandling med 2-OHOA eller placebo sammen med standardbehandlingen. Hverken deltagerne eller lægerne ved, hvilken behandling den enkelte patient får, før studiet er afsluttet. Alle deltagere vil modtage standardbehandlingen med strålebehandling og temozolomid, men nogle vil også få det eksperimentelle lægemiddel 2-OHOA, mens andre får placebo.

Under studiet vil deltagerne blive overvåget regelmæssigt gennem scanninger og undersøgelser for at vurdere, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Forskerne vil måle, hvor længe det tager, før sygdommen forværres, samt den samlede overlevelse. De vil også undersøge eventuelle bivirkninger ved behandlingen og vurdere deltagernes livskvalitet og neurologiske funktion gennem hele forløbet. Studiet anvender specielle kriterier kaldet RANO-kriterier til at vurdere, hvordan tumoren udvikler sig under behandlingen.

Formålet med dette studie er at finde ud af, om tilføjelse af medicinen lomustin til standardbehandlingen kan forbedre patienternes overlevelse sammenlignet med standardbehandling alene. Under studiet vil deltagerne blive tilfældigt inddelt i to grupper – den ene gruppe vil få den nye kombinationsbehandling med både temozolomid og lomustin sammen med strålebehandling, mens den anden gruppe vil få standardbehandlingen med kun temozolomid og strålebehandling. Begge grupper kan også få tumor treating fields afhængigt af lægens vurdering. Behandlingen vil blive overvåget nøje, og der vil blive taget regelmæssige scanninger for at følge tumorens udvikling.

Studiet vil følge deltagerne i mindst 36 måneder for at måle overlevelse og se, hvor længe det tager, før sygdommen forværres. Der vil også blive vurderet bivirkninger, livskvalitet og hjernefunktion gennem forskellige tests og spørgeskemaer. Læger vil bruge MRI-scanninger til at overvåge tumorens respons på behandlingen og til at opdage eventuelle ændringer i hjernen relateret til behandlingen.

Formålet med denne undersøgelse er at undersøge sikkerheden ved at bruge olaptesed pegol sammen med strålebehandling og andre lægemidler hos patienter med glioblastom. Undersøgelsen er opdelt i forskellige faser og grupper. I den første fase vil forskerne gradvist øge dosen af olaptesed pegol for at finde den sikre mængde at give. Senere vil flere patienter blive behandlet med den anbefalede dosis for at få mere information om behandlingens sikkerhed og effektivitet.

Under undersøgelsen vil patienter få en lille port placeret under huden, gennem hvilken lægemidlet kan gives. Patienter vil modtage regelmæssige MR-scanninger for at overvåge tumorens respons på behandlingen. Disse scanninger bruger kontraststof for at få klare billeder af hjernen. Forskerne vil også tage blodprøver for at måle mængden af lægemiddel i kroppen og overvåge for eventuelle bivirkninger. Behandlingen vil fortsætte i flere måneder, og patienter vil blive fulgt tæt af det medicinske team gennem hele forløbet.

Formålet med studiet er at vurdere hvor effektiv og sikker denne kombinationsbehandling er hos børn og unge mellem 12 måneder og 21 år. Studiet er opdelt i flere dele, hvor den første del har til formål at finde den rigtige og sikre dosis af ribociclib når det gives sammen med TOTEM. Den anden del undersøger hvor godt behandlingen virker mod forskellige kræfttyper, mens den tredje del specifikt fokuserer på neuroblastom og sammenligner den nye behandling med placebo plus TOTEM.

Under studiet vil deltagerne modtage behandlingen i cyklusser på 28 dage hver. Læger vil løbende overvåge patienternes sundhedstilstand gennem blodprøver, scanninger og andre undersøgelser for at se hvordan kræften reagerer på behandlingen og for at holde øje med eventuelle bivirkninger. Nogle patienter vil modtage den aktive behandling, mens andre vil modtage placebo kombineret med TOTEM behandlingen. Studiet vil også måle livskvalitet ved hjælp af spørgeskemaer.

Formålet med studiet er at undersøge, om tilføjelse af meclofenamat til standardbehandlingen kan forbedre behandlingsresultaterne for patienter med tilbagevendende glioblastom. Studiet er delt i to faser: I den første fase vil forskerne finde den rigtige og sikre dosis af meclofenamat ved at overvåge patienterne nøje for bivirkninger. I den anden fase vil de teste, hvor godt denne kombinationsbehandling virker til at kontrollere sygdommen sammenlignet med standardbehandling alene.

Under studiet vil patienterne få deres behandling over en periode og blive fulgt tæt med regelmæssige lægebesøg og skanninger af hjernen for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. Læger vil overvåge patienternes helbred og livskvalitet gennem hele forløbet ved hjælp af forskellige tests og spørgeskemaer. Nogle patienter vil også have mulighed for at få foretaget en operation for at fjerne tumor væv på et bestemt tidspunkt i behandlingsforløbet, afhængigt af deres individuelle situation.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af iPDT med PD L 506 hos voksne patienter med nydiagnosticeret glioblastom. Under behandlingen vil patienter først få injiceret medicinen PD L 506, som samler sig i kræftcellerne. Derefter anvendes en tynd lysleder, der føres præcist ind i tumoren gennem en lille åbning i kraniet, hvor laserlys aktiverer medicinen og ødelægger kræftcellerne. Denne behandling udføres som et alternativ eller supplement til traditionel kirurgi, især når tumoren er placeret på et sted, hvor det er vanskeligt eller risikabelt at operere.

Studiet vil overvåge patienterne nøje for at registrere eventuelle bivirkninger og komplikationer efter behandlingen. Patienter der deltager i studiet kan også modtage standard behandling med stråling og kemoterapi med temozolomid efter iPDT behandlingen, afhængigt af deres tilstand. Behandlingen kræver indlæggelse på hospitalet, og patienter vil blive fulgt tæt de første uger efter behandlingen for at sikre deres sikkerhed og velvære.

Behandlingen i dette studie kombinerer strålebehandling og kemoterapi med et lægemiddel kaldet bevacizumab. Bevacizumab er et målrettet lægemiddel, der blokerer dannelsen af nye blodkar, som tumoren har brug for for at vokse. Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og tolerabiliteten af at øge stråledosen, mens bevacizumab bruges til at beskytte det sunde hjernevevs. Denne tilgang kaldes isotoksisk dosiseskalering, hvilket betyder at stråledosen øges, men at de samlede bivirkninger holdes på samme niveau ved hjælp af den beskyttende virkning af bevacizumab.

Under studieforløbet vil patienter modtage strålebehandling kombineret med kemoterapi og bevacizumab. Behandlingen følges op med regelmæssige undersøgelser, herunder MRI-scanninger for at overvåge tumorens udvikling. Studiet vil også vurdere patienternes livskvalitet og kognitive funktion gennem forskellige spørgeskemaer og tests. Derudover undersøges der specifikke genetiske markører i tumorprøver og blodprøver for bedre at forstå, hvordan forskellige patienter reagerer på behandlingen.

Formålet med studiet er at vurdere sikkerheden og hvor lang tid der går, før sygdommen forværres igen efter den kombinerede behandling med dendritcelvaccine og temozolomid hos patienter, der er opereret for glioblastom og derefter har fået standardbehandling med stråling og kemoterapi. Under studiet vil patienterne først have fået fjernet deres tumor ved operation, og væv fra tumoren vil blive brugt til at fremstille den personlige vaccine. Patienterne vil også have gennemgået en procedure kaldet leukaferese, hvor deres hvide blodlegemer indsamles gennem en særlig maskine.

Studiet følger patienterne over tid for at se, hvordan de reagerer på behandlingen og måle forskellige faktorer i deres blod og immunsystem. Patienterne vil modtage flere vaccinationer og blive overvåget nøje for bivirkninger og tegn på, om behandlingen virker. Læger vil også undersøge, om vaccinen kan hjælpe patienternes immunsystem til bedre at bekæmpe kræftcellerne og forlænge tiden, før sygdommen vender tilbage.

Deltagerne i undersøgelsen vil blive tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe vil få den sædvanlige standardbehandling, som kaldes Stupp protokollen, hvor temozolomid gives sammen med strålebehandling og derefter som vedligeholdelsesbehandling. Den anden gruppe vil få en intensiveret behandling, hvor temozolomid gives tidligere og i højere doser end normalt. Alle deltagere vil også modtage strålebehandling, som er en behandling der bruger højenergistråler til at ødelægge kræftceller i hjernen.

Under undersøgelsen vil lægerne følge patienterne nøje og registrere, hvordan behandlingen virker, og om der opstår bivirkninger. Der vil blive taget blodprøver for at kontrollere, at kroppen tåler behandlingen godt. Lægerne vil også undersøge tumorvævet for en genetisk markør kaldet MGMT, som kan hjælpe med at forudsige, hvor godt behandlingen vil virke. Deltagerne vil blive fulgt i flere år for at se, hvor længe de lever, og hvordan deres livskvalitet er.

Studiet er designet som en platform, der kan teste flere forskellige eksperimentelle behandlinger samtidig. Dette betyder, at forskellige lægemidler eller kombinationer af lægemidler bliver sammenlignet med hinanden eller med standardbehandling. Nogle deltagere vil modtage eksperimentelle behandlinger, mens andre kan få placebo eller standardbehandling. Studiet bruger en adaptiv tilgang, hvilket betyder, at forskerne løbende kan justere, hvilke behandlinger der fortsættes, baseret på de resultater, der opnås undervejs.

Studiet forløber i to faser. I den første fase screenes forskellige behandlinger for at identificere dem, der viser lovende resultater. Behandlinger, der viser sig at være effektive i første fase, vil derefter blive testet mere grundigt i en anden fase. Under studiet vil deltagerne få regelmæssige MRI-scanninger, som er en type billedtagning der bruger magnetiske felter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Forskerne vil også analysere tumorvæv for at identificere specielle kendetegn, kaldet biomarkører, som kan hjælpe med at forudsige, hvilke patienter der vil have størst gavn af bestemte behandlinger.

SonoCloud-9 er en særlig enhed, der implanteres i hjernen og bruger ultralyd til at åbne blod-hjerne-barrieren midlertidigt. Blod-hjerne-barrieren er et naturligt beskyttelsessystem, der normalt forhindrer medicin i at komme ind i hjernen. Ved at åbne denne barriere kan kemoterapi-medicinen carboplatin bedre nå ind til kræftcellerne i hjernen. Patienterne i studiet vil først gennemgå en operation for at fjerne så meget af tumoren som muligt, hvilket kaldes kirurgisk resektion.

Studiet er opbygget som en sammenligning mellem to grupper, hvor patienterne tilfældigt tildeles enten den nye behandling med SonoCloud-9 og carboplatin eller standardbehandling. Lægen vil vælge den bedst egnede standardbehandling for den enkelte patient. Under studiet vil patienternes tilstand blive overvåget regelmæssigt gennem MRI-scanninger og forskellige undersøgelser for at vurdere, hvordan behandlingen virker og registrere eventuelle bivirkninger. Patienterne vil også udfylde spørgeskemaer om deres livskvalitet på forskellige tidspunkter under behandlingsforløbet.

Formålet med studiet er at undersøge om perampanel kan påvirke tumorens vækstmønster og bremse dens vækst før operationen. Under studiet får deltagerne enten perampanel eller placebo i op til fem uger før deres planlagte operation. Læger vil bruge MRI-scanninger til at måle tumorens størrelse og vækst både før og efter operationen. MRI er en type røntgenundersøgelse, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Efter operationen vil læger undersøge det fjernede tumorvæv i laboratoriet for at se, hvordan behandlingen har påvirket tumorcellerne.

Gennem hele studiet vil deltagernes helbred blive overvåget nøje med regelmæssige undersøgelser, blodprøver og spørgeskemaer om livskvalitet og hukommelse. Læger vil også holde øje med eventuelle bivirkninger fra behandlingen. Studiet fortsætter med at følge deltagerne efter operationen for at se, hvordan de har det, og om tumoren vender tilbage. Alle deltagere vil modtage standardbehandling for deres sygdom ud over den eksperimentelle behandling i studiet.

Studiet er delt i to dele. I den første del vil forskerne teste forskellige doser af NMS-03305293 sammen med temozolomid for at finde den højeste sikre dosis. Dette gøres hos patienter med forskellige typer af diffuse hjernetumore, som er en gruppe tumore der spreder sig ind i det normale hjernevæv. I den anden del vil forskerne bruge den sikre dosis, der blev fundet i første del, til at teste behandlingens effektivitet specifikt hos patienter med tilbagevendende glioblastom af en bestemt type kaldet IDH vildtype. IDH er et enzym, og når det er normalt (vildtype), tyder det på en mere aggressiv form for glioblastom.

Under studiet vil patienterne modtage begge lægemidler som kapsler, der tages gennem munden. De vil få regelmæssige MR-scanninger af hjernen for at overvåge tumorens størrelse og respons på behandlingen. MR-scanning er en billeddiagnostisk undersøgelse, der bruger magnetfelter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Patienterne vil også blive overvåget nøje for bivirkninger og få taget blodprøver for at følge deres generelle helbred og måle, hvordan kroppen håndterer lægemidlerne.

Formålet med studiet er at undersøge sikkerheden og effektiviteten af Debio 0123 i kombination med eksisterende behandlinger. Studiet gennemføres i flere faser. I den første fase vil forskerne finde den bedste og sikreste dosis af Debio 0123 og overvåge eventuelle bivirkninger nøje. I den anden fase vil de sammenligne effektiviteten af den kombinerede behandling med standardbehandling for at se, om den nye kombination kan hjælpe patienterne bedre.

Under studiet vil deltagerne modtage deres tildelte behandling og komme til regelmæssige besøg på hospitalet. Der vil blive taget blodprøver for at overvåge kroppens reaktion på behandlingen, og der vil blive foretaget MR-scanninger af hjernen for at se, hvordan tumoren reagerer på behandlingen. MR-scanning er en type billeddannelse, der bruger magnetiske felter til at skabe detaljerede billeder af hjernen. Nogle scanninger vil blive udført med kontraststof, som er en særlig væske, der hjælper med at gøre tumoren mere synlig på billederne. Deltagernes generelle helbred og livskvalitet vil også blive overvåget gennem hele studieperioden.

Formålet med studiet er at finde den højeste sikre dosis af 5-aminolevulinsyre, der kan gives gentagne gange sammen med strålebehandling. Lægemidlet gives som en opløsning, der skal drikkes, og behandlingen foregår over en periode på 4 uger, hvor patienten modtager både lægemidlet og strålebehandling.

Under behandlingen vil lægerne nøje overvåge, hvordan patienterne reagerer på kombinationen af medicin og strålebehandling. Der vil være særligt fokus på at observere eventuelle bivirkninger, især hvordan hjernen og huden påvirkes af behandlingen. Dette er vigtigt for at sikre, at behandlingen er sikker for fremtidige patienter.

I studiet vil der blive taget prøver af patientens tumorceller, som derefter bliver testet i laboratoriet med forskellige lægemidler for at se, hvilke der virker bedst mod netop disse celler. Denne proces kaldes højgennemstrømnings-lægemiddelscreening, hvor mange forskellige behandlinger bliver testet samtidig på patientens egne kræftceller. På baggrund af disse test vil lægerne udvælge den behandling, der ser mest lovende ud for den specifikke patient.

Under studiet vil patienterne modtage den individuelt udvalgte behandling, og lægerne vil følge, hvordan behandlingen virker og overvåge eventuelle bivirkninger. Studiet vil også sammenligne, hvor godt de forskellige lægemidler virker i forhold til de molekylære egenskaber ved hver patients tumorceller. Dette kan hjælpe med at forstå, hvorfor visse behandlinger virker bedre hos nogle patienter end hos andre, og kan bidrage til at forbedre fremtidige behandlingsstrategier for patienter med denne type hjernekræft.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor længe patienter kan leve uden at deres sygdom forværres, når de får denne kombinationsbehandling. Under undersøgelsen vil patienterne gennemgå den sædvanlige behandling med strålebehandling og temozolomid, men samtidig få metformin som tillæg. Strålebehandlingen gives typisk over flere uger, hvor patienten kommer til hospitalet dagligt for korte behandlinger. Temozolomid tages som tabletter i bestemte cyklusser, og metformin gives også som tabletter gennem hele behandlingsperioden.

Gennem hele forløbet vil patienterne blive fulgt tæt med regelmæssige undersøgelser og scanninger for at overvåge, hvordan behandlingen virker og om der opstår bivirkninger. Lægerne vil også tage blodprøver for at sikre, at patientens organer fungerer korrekt under behandlingen. Undersøgelsen vil give vigtige oplysninger om, hvorvidt denne kombination af standardbehandling og metformin kan forbedre resultaterne for patienter med denne type hjernetumor sammenlignet med standardbehandling alene.